Apostlenes-gjerninge 23
1 Da så Paulus fast på rådet og sa: Brødre! med all god samvittighet har jeg ført mitt levnet for Gud inntil denne dag.
Titia Paul sabha laga adhikari khan phale dhyan pora saikene koise, “Bhai khan, moi aji tak ekjon bhal nagrik nisena thakise, ami sapha mon pora Isor usorte bhal pora ahise.”
2 Ypperstepresten Ananias bød da dem som stod der, å slå ham på munnen.
Titia moha purohit Ananias pora jun khan Paul usorte khara ase taikhan pora Paul laga mukh te marikena bondh kori dibole hukum dise.
3 Da sa Paulus til ham: Gud skal slå dig, du kalkede vegg! Og du sitter her for å dømme mig efter loven, og du bryter loven ved å byde at de skal slå mig?
Titia Paul taike koise, “Isor pora apuni ke mari dibole ase, chuna pora boga kori rakha dewar khan. Isor apuni ke saja dibo, apuni niyom pora amike bisar kori bole bohi ase, aru kele niyom bhirodh te moike mari bole hukum di ase?”
4 De som stod der, sa da: Skjeller du ut Guds yppersteprest?
Kintu jun khan tai usorte khara asele taikhan koise, “Kile apuni Isor laga moha purohit ke ninda kori ase?”
5 Og Paulus sa: Jeg visste ikke, brødre, at det var ypperstepresten; det står jo skrevet: Mot en høvding blandt ditt folk skal du ikke bruke ukvemsord.
Titia Paul koise, “Bhai khan, tai moha purohit ase koi kene moi jana nai. Kilekoile likha ase, Tumi pora tumi laga cholawta laga biya kotha nakobo.”
6 Da nu Paulus visste at den ene del av dem var sadduseere og den andre del fariseere, ropte han i rådet: Brødre! jeg er en fariseer, sønn av fariseere; det er for håp og for de dødes opstandelse at jeg står her for retten.
Kintu jitia Paul dikhise sabha laga ekta bhag Sadducee khan aru dusra bhag Pharisee khan ase, tai sabha te jor pora koise, “Bhai khan, moi Pharisee ase aru Pharisee khan laga chokra ase, aji moike bisar kora to morija-a khan jee uthibo laga asha laga kotha kowa nimite he ase.”
7 Da han sa dette, blev det strid mellem fariseerne og sadduseerne, og hopen blev innbyrdes uenig.
Aru jitia tai etu koi dise, Pharisee aru Sadducee khan laga majote kotha namila hoise, aru sabha to dui bhag hoi jaise.
8 For sadduseerne sier at det ikke er nogen opstandelse, heller ikke nogen engel eller ånd; men fariseerne lærer begge deler.
Kelemane Sadducee khan punoruthan, sorgodoth aru atma khan te biswas nakore: kintu Pharisee khan to etu sob bhi hosa ase koi kene mani thake.
9 Nu blev det da et stort skrik, og nogen skriftlærde av fariseernes flokk stod op og stred skarpt og sa: Vi finner intet ondt hos dette menneske; om det nu var en ånd som talte til ham, eller en engel?
Titia bisi jor pora hala hoi jaise aru Pharisee khan jaga pora uthi kene apatti kori koise, “Amikhan etu manu laga eku dosh pa-a nai. Kintu jodi ekta atma pora, nohoile bhi, ekjon sorgodoth pora taike kotha koi kene ase koile?”
10 Da det nu opstod stor strid, fryktet den øverste høvedsmann for at Paulus skulde bli slitt i stykker av dem, og han bød krigsfolket å gå ned og rive ham ut fra dem og føre ham inn i festningen.
Titia taikhan bisi jhagara hoi jaise, aru henedhikari bhabise taikhan Paul ke tukra kori dibo, aru etu laga bhoi pora tai sipahi khan ke pathaise, aru joborjosti sabha pora taike bondh kora jagate loi jabole hukum dise.
11 Men natten efter stod Herren for ham og sa: Vær frimodig! likesom du vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.
Kintu utu rati te tai usorte Probhu ahi kene khara hoi kene koise, “Mon dangor hobi, kelemane tumi Jerusalem te Ami laga gawahi dise, tineka tumi Rome te bhi Ami laga gawahi dibo lagibo.”
12 Men da det var blitt dag, la jødene sig sammen mot ham, og forbannet sig på at de hverken vilde ete eller drikke før de hadde drept Paulus.
Jitia din ulaise, kunba Yehudi khan mili kene, jitia tak Paul ke loi kene morai nadibo, titia tak eku bhi nakhabo koi kene kosom korise.
13 Det var mere enn firti som således sammensvor sig,
Jun khan kotha milai thakise eitu khan chalis-jon pora bhi bisi thakise.
14 og de gikk til yppersteprestene og de eldste og sa: Vi har forbannet oss på at vi ikke vil smake mat før vi har drept Paulus;
Titia taikhan mukhyo purohit khan aru bura khan logote jai kene koise, “Amikhan jitia tak Paul ke morai nadibo titia tak eku bhi nakhabo koi kene kosom khaise.
15 nu må da I sammen med rådet la den øverste høvedsmann vite at han skal føre ham ned til eder, som om I nøiere vilde prøve hans sak; så holder vi oss ferdige til å drepe ham før han når frem.
Karone apnikhan aru sabhakhan mili kene mukhyo henedhikari logot khobor pathai dibi aru Paul ke bhal pora kotha hudibi kobi, aru eneka koi kene tai pora Paul apnikhan logot anibo. Aru amikhan to tai yate napuncha age te taike morai dibole taiyar ase.”
16 Men Paulus' søstersønn fikk høre om dette hemmelige råd, og han kom og gikk inn i festningen og fortalte Paulus det.
Kintu jitia Paul didi laga chokra pora taikhan Paul ke mari bole rukhi thaka janise, tai Paul ke bondh kora jagate ahikena taike etu kotha koi dise.
17 Paulus kalte da en av høvedsmennene til sig og sa: Før denne unge mann til den øverste høvedsmann! for han har noget å melde ham.
Titia Paul ekjon henapoti ke mati anikena koise, “Etu chokra ke mukhyo henadhikari logote loijabi, tai kiba kobole ase.”
18 Han tok ham da med sig og førte ham til den øverste høvedsmann og sier: Fangen Paulus kalte mig til sig og bad mig føre denne unge mann til dig, da han hadde noget å si dig.
Karone tai taike loi kene mukhyo henedhikari logot jaise aru koise, “Bondhi ghor te thaka Paul pora moike matise aru moike etu lora apuni logote loi ani dibi koi kene anurodh korise. Tai apuni logote kiba kobole ase koise.”
19 Den øverste høvedsmann tok ham da ved hånden og gikk til side og spurte: Hvad er det du har å melde mig?
Titia mukhyo henedhikari pora tai hath dhurikena kinar te alag loijai kene hudise, “Tumi moike ki kobole ase?”
20 Han sa da: Jødene er kommet overens om å be dig at du imorgen vil føre Paulus for rådet, som om det vilde få nøiere rede på hans sak;
Aru tai koise, “Yehudi khan mili kene Paul laga kotha ke aru bhal pora hudibole kali sabha te taike loi anibole bhabona pora apuni logot anurodh kori bole ase.
21 du må da ikke la dig overtale av dem; for mere enn firti menn av dem ligger på lur efter ham, og de har forbannet sig på at de hverken vil ete eller drikke før de har drept ham, og nu holder de sig ferdige og venter på at du skal love det.
Kintu taikhan laga kotha namanibi, kelemane taikhan chalis-jon pora bhi bisi manu taike morai nadiya tak ekubi kha luwa nakoribo koi kene kosom khai kene ase, aru taikhan apuni pora hukum pabole etiya bhi rukhi thaki ase.”
22 Den øverste høvedsmann lot da den unge mann gå og bød ham: Du må ikke si til nogen at du har latt mig få vite dette.
Titia mukhyo henedhikari pora lora ke koise, “Etu kotha tumi moike kowa khan kunke bhi nokobi.”
23 Og han kalte til sig to av høvedsmennene og sa: La to hundre stridsmenn holde sig ferdige til å dra til Cesarea, og sytti hestfolk og to hundre skyttere, fra den tredje time på natten!
Aru tai henapoti duijon ke mati ani kene koise, “Aji rati nou-baji te duisoh sipahi aru sat-ta ghora chola sipahi aru duisoh jathi-dhora sena khan loi kene Caesarea te jabole taiyar kori dibi.
24 Og han bød at de skulde gjøre hester i stand, forat de kunde la Paulus ride på dem og føre ham sikkert frem til landshøvdingen Feliks.
Aru Paul ke jabole nimite ghora taiyar koribi aru taike bachai kene Governor Felix logot loijabi.
25 Og han skrev et brev med dette innhold:
Tai eneka chithi bhi likhi dise:
26 Klaudius Lysias hilser den mektige landshøvding Feliks.
“Claudius Lysias pora Rajyopal Felix ke salam jonai ase.
27 Denne mann, som var grepet av jødene og nær ved å bli drept av dem, ham fridde jeg ut; jeg kom til med krigsfolket, efterat jeg hadde fått vite at han var romersk borger;
Etu manu to Yehudi khan pora taike dhori kene morai dibole thaka te moi jani loise, tai Rome laga nagrik ase, moi joldi sipahi loijai kene taike bachai loise.
28 og da jeg vilde vite hvad det var de hadde å klage på ham, førte jeg ham ned for deres råd.
Aru taikhan kele taike golti lagai ase, etu janibole mon hoi kene moi taike sabha te loi jaise.
29 Jeg fant da at de førte klage over ham for nogen spørsmål i deres lov, men at det ikke var noget klagemål imot ham som gjorde ham skyldig til død eller fengsel.
Aru moi jani paise taikhan nijor niyom kotha laga kotha namila pora taike golti kora he ase, aru taike morai dibole aru bandhi bole eneka eku bhi golti pa-a nai.
30 Men da det nu er blitt meldt mig at de vil gjøre et overfall på mannen, sender jeg ham uten ophold til dig, efterat jeg har pålagt hans anklagere at også de skal fremføre for dig det de har å si.
Aru jitia Yehudi khan taike morai dibole kotha milai thakise, etu kotha moike jonai dise, titia moi taike joldi apuni logote pathai dise, aru tai golti diya khan ke bhi taikhan laga kotha apuni laga usorte kobole koi dise.”
31 Krigsfolket tok nu Paulus, som det var blitt dem pålagt, og førte ham om natten til Antipatris,
Titia sipahi khan taikhan ke kowa nisena rati te Paul ke Antipatris te loijai dise.
32 og dagen efter lot de hestfolket dra videre med ham og vendte selv tilbake til festningen.
Dusra dinte sipahi bisi khan wapas jai jaise, kintu ghora chola sipahi khan ke Paul logot jabole dise.
33 De kom da til Cesarea og lot landshøvdingen få brevet, og førte også Paulus frem for ham.
Jitia sipahi khan Caesarea te ponchise, taikhan pora Governor ke chithi dise aru Paul ke bhi tai usorte khara kori dise.
34 Da han hadde lest det og spurt hvad land han var fra, og fått vite at han var fra Kilikia, sa han:
Aru Governor pora chithi porhi kene hudise tai kun desh laga ase. Aru jitia tai jani loise tai Cilicia desh pora ase,
35 Jeg skal ta dig i forhør når dine anklagere kommer. Og han bød at han skulde holdes i varetekt i Herodes' borg.
tai koise, “Jitia tumi laga golti diya khan ahibo, titia moi tumi laga kotha hunibo.” Aru taike Herod bisar kora jagah te rakhi dibi koi kene hukum dise.
