Apostlenes-gjerninge 23

1 Da så Paulus fast på rådet og sa: Brødre! med all god samvittighet har jeg ført mitt levnet for Gud inntil denne dag.

Paulo akabhalanga moja kwa moja bhanu bha baraza ni kujobha, “Bhalongobhangu, niishi mbele sya K'yaara kwa dhamira sinofu hadi naha lelu.”

2 Ypperstepresten Ananias bød da dem som stod der, å slå ham på munnen.

Kuhani mbaha Anania akabhaamuru bhala bhabhajhemili karibu nakhu bhan'tobhayi kinywa kya muene.

3 Da sa Paulus til ham: Gud skal slå dig, du kalkede vegg! Og du sitter her for å dømme mig efter loven, og du bryter loven ved å byde at de skal slå mig?

Ndipo Paulo akan'jobhela, “K'yara ibetakutobha bhebhe, ukuta bhwa bhubakibhu chokaa. Utamili ukanihukumu kwa sheria, nabhi wiamuru nitobhibhwayi kinyume kya sheria?”

4 De som stod der, sa da: Skjeller du ut Guds yppersteprest?

Bhala bhabhajhemili karibu ni muene bhakajobha, “Ivi naha ndo kya ukandigha kuhani mbaha ghwa K'yara?”

5 Og Paulus sa: Jeg visste ikke, brødre, at det var ypperstepresten; det står jo skrevet: Mot en høvding blandt ditt folk skal du ikke bruke ukvemsord.

Paulo akajobha, “bhalongobhangu, nene namanyilepi kujha ojho ndo kuhani mbaha. Kwa kujha jhilembibhu wibetalepi kulongela vibaya panani pa mtawala wa bhanu bha jhobhi.”

6 Da nu Paulus visste at den ene del av dem var sadduseere og den andre del fariseere, ropte han i rådet: Brødre! jeg er en fariseer, sønn av fariseere; det er for håp og for de dødes opstandelse at jeg står her for retten.

Paulo bho abhuene jha kujha upande umonga bhwa baraza ni Masadukayo ni bhangi Mafarisayo, akakuesya sauti ni kujobha, “bhalongobhangu nene na Mfarisayo, mwana ghwa Mfarisayo. Kwa ndabha ejhu nitegemela kwa ujasiri ufufuo bhwa bhafu bhanihukumibhwa nabhu.”

7 Da han sa dette, blev det strid mellem fariseerne og sadduseerne, og hopen blev innbyrdes uenig.

Bho aghajobhi agha, malumbano mabhaha ghatokili baina jha Mafarisayo ni Masadukayo, ni mkutano bhwagawanyiki.

8 For sadduseerne sier at det ikke er nogen opstandelse, heller ikke nogen engel eller ånd; men fariseerne lærer begge deler.

Kwani Masadukayo bhijobha ujhelepi ufufuo, malaika bhwala ijhelepi roho, ila Mafarisayo bhijobha agha ghoha ghajhele.

9 Nu blev det da et stort skrik, og nogen skriftlærde av fariseernes flokk stod op og stred skarpt og sa: Vi finner intet ondt hos dette menneske; om det nu var en ånd som talte til ham, eller en engel?

Ghasia mbaha jhikatokela ni baadhi jha bhaandishi bhabhajhele lubhafu lwa Mafarisayo bhakajhema ni kujadili, bhakajobha, “tubhwelepi kyokyoh dhidi jha munu ojho. Bhuli kama roho au malaika alongili nabhu?”

10 Da det nu opstod stor strid, fryktet den øverste høvedsmann for at Paulus skulde bli slitt i stykker av dem, og han bød krigsfolket å gå ned og rive ham ut fra dem og føre ham inn i festningen.

Wakati kuhomili hoja mbaha, mbaha ghwa majeshi atilili kujha Paulo ngaalalulibhu fipandi fipandi na bhene, hivyo akaamuru bhanajeshi bhaselelayi pasi ni kuntola kwa nghofu kuhoma kwa bhajumbe bha baraza, ni kundeta mu ngome.

11 Men natten efter stod Herren for ham og sa: Vær frimodig! likesom du vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.

Kiru kyakyafwatili Bwana ajhemili karibu ni muene ni kujobha, “Usitili, kwa ndabha unishuhudili katika Yerusalemu, hivyo kabhele wibetakupisya ushahidi ku Roma.”

12 Men da det var blitt dag, la jødene sig sammen mot ham, og forbannet sig på at de hverken vilde ete eller drikke før de hadde drept Paulus.

Bho kubhalele, baadhi jha Bhayahudi bhabhombi liagano ni kukuta laana panani pa bhene: bhajobhi kujha bhibetalepi kulya wala kunywa kyokyoha mpaka pabhibetakun'koma Paulo.

13 Det var mere enn firti som således sammensvor sig,

Kwajhele ni bhanu zaidi jha arobaini ambabho bhabhombili njama ejhe.

14 og de gikk til yppersteprestene og de eldste og sa: Vi har forbannet oss på at vi ikke vil smake mat før vi har drept Paulus;

Bhakalota kwa bhabhaha bha makuhani ni bhaseya ni kujobha, “Tukibhekili twebhene mu laana mbaha, tusili kyokyoha mpaka patwibetakun'koma Paulo.

15 nu må da I sammen med rådet la den øverste høvedsmann vite at han skal føre ham ned til eder, som om I nøiere vilde prøve hans sak; så holder vi oss ferdige til å drepe ham før han når frem.

Hivyo henu, baraza lin'jobhelayi jemedari mbaha andetayi kwa muenga, kana kwamba mwiamura kesi jha muene kwa usahihi. Kwa tete tujhe tayari kun'koma kabla jha kuhida apa.”

16 Men Paulus' søstersønn fikk høre om dette hemmelige råd, og han kom og gikk inn i festningen og fortalte Paulus det.

Lakini muana wa dada jhake ni Paulo apeliki kujha kujhe ni njama, akalota akajhingila mugati mu ngome ni kun'jobhela Paulo.

17 Paulus kalte da en av høvedsmennene til sig og sa: Før denne unge mann til den øverste høvedsmann! for han har noget å melde ham.

Paulo akan'kuta akida mmonga ni kujobha, “N'tolayi n'songolo ojho kwa jemedari; ndabha ajhe ni lilobhi lya kun'jobhela.”

18 Han tok ham da med sig og førte ham til den øverste høvedsmann og sier: Fangen Paulus kalte mig til sig og bad mig føre denne unge mann til dig, da han hadde noget å si dig.

Basi akida akan'tola n'songolo jhola akandongosya kwa jemedari mbaha akan'jobhela, “Paulo jhola mfungwa anikutili alondeghe nikuletelayi n'songolo ojho kwa bhebhe. Ajhe ni lilobhi lya kujobhela.”

19 Den øverste høvedsmann tok ham da ved hånden og gikk til side og spurte: Hvad er det du har å melde mig?

Jemedali mbaha jhola akan'kamula kwa kun'kota, “Khenu gani wilonda kun'jobhela?”

20 Han sa da: Jødene er kommet overens om å be dig at du imorgen vil føre Paulus for rådet, som om det vilde få nøiere rede på hans sak;

Kijana jhola akajobha “Bhayahudi bhajobhene kukusoka undetayi Paulo kilabhu ku baraza ili kana kwamba bhilonda kukabha habari sya muene kwa usahihi nesu.

21 du må da ikke la dig overtale av dem; for mere enn firti menn av dem ligger på lur efter ham, og de har forbannet sig på at de hverken vil ete eller drikke før de har drept ham, og nu holder de sig ferdige og venter på at du skal love det.

Basi bhebhe usijhedekeli kwandabha bhanu zaidi jha arobaini bhakamvizila. Bhakikhongili kw laana, bhasili wala kunywa hadi pabhibetakun'koma. Hata henu bhajhe tayari, bhil'endela kibali kuhoma kwa bhebhe.”

22 Den øverste høvedsmann lot da den unge mann gå og bød ham: Du må ikke si til nogen at du har latt mig få vite dette.

Basi jhola jemedari mbaha akandeka n'songolo akilotelayi, baada jha kundaghisya, “usin'jobheli munu jhejhioha kujobha unijobhili agha.”

23 Og han kalte til sig to av høvedsmennene og sa: La to hundre stridsmenn holde sig ferdige til å dra til Cesarea, og sytti hestfolk og to hundre skyttere, fra den tredje time på natten!

Akabhakuta maakida bhabhele akajobha bhatayarisiajhi askari mia mbili kulota Kaisaria ni askari bhakwela farasi sabini, ni bhabhajhe ni migoha mia mbili, mwibetakubhoka zamu jha tatu pakilu.

24 Og han bød at de skulde gjøre hester i stand, forat de kunde la Paulus ride på dem og føre ham sikkert frem til landshøvdingen Feliks.

Akabhajobhela kubheka bhanyama tayari ambaye Paulo ibetakun'tumila ni kun'tola salama kwa Feliki Gavana.

25 Og han skrev et brev med dette innhold:

Akajhendika barua kwa namna ejhe,

26 Klaudius Lysias hilser den mektige landshøvding Feliks.

Klaudio Lisia kwa Liwali mtukufu Feliki, salamu.

27 Denne mann, som var grepet av jødene og nær ved å bli drept av dem, ham fridde jeg ut; jeg kom til med krigsfolket, efterat jeg hadde fått vite at han var romersk borger;

Munu ojho akamuili kwa bhayahudi bhakajha karibu kun'koma, ndipo nikalota pamonga ni kikosi kya askari nikamwokola, bhonikabhili habari kujha muene raia ghwa kirumi.

28 og da jeg vilde vite hvad det var de hadde å klage på ham, førte jeg ham ned for deres råd.

Nilondeghe kumanya kwandayakiki bhan'takili, efyo nampelili mu baraza.

29 Jeg fant da at de førte klage over ham for nogen spørsmål i deres lov, men at det ikke var noget klagemål imot ham som gjorde ham skyldig til død eller fengsel.

Nikabhona kwamba atakilibhu kwandabha jha maswali gha sheria jha bhene wala atakilibhu lepi lilobhi lyolyoha lya kustahili kukomibhwa wala kukongeka.

30 Men da det nu er blitt meldt mig at de vil gjøre et overfall på mannen, sender jeg ham uten ophold til dig, efterat jeg har pålagt hans anklagere at også de skal fremføre for dig det de har å si.

Kisha jhamanyikene kwa nene kujha ijhe njama dhidi jha muene, ivyo kwa haraka nikandaghisya kwa bhebhe, ni kubhalaghisya bhabhakan'shtaki kabhele bhaletayi mashataka dhidi jha muene mbele jha bhebhe. Bhakalaghana.”

31 Krigsfolket tok nu Paulus, som det var blitt dem pålagt, og førte ham om natten til Antipatris,

Basi askari bhala bhakatii amri: bhakan'tola Paulo bhakandeta hadi Antipatri pakilu.

32 og dagen efter lot de hestfolket dra videre med ham og vendte selv tilbake til festningen.

Ligono lyalyakesili, maaskari bhingi bhakabhateka bhala bhakwela farasi bhalotayi pamonga ni muene na bhene bhakakerebhuka ku ngome.

33 De kom da til Cesarea og lot landshøvdingen få brevet, og førte også Paulus frem for ham.

Ni bhakwela farasi bhobhafikili Kaisaria, ni kumpela liwali barua jhela, bhakambeka Paulo palongolo pa muene.

34 Da han hadde lest det og spurt hvad land han var fra, og fått vite at han var fra Kilikia, sa han:

Ni muene liwali bho ajhisomili barua, an'kotili Paulo ahomili lijimbo leleku; bhoamanyili jha kujha ni munu ghwa Kilikia,

35 Jeg skal ta dig i forhør når dine anklagere kommer. Og han bød at han skulde holdes i varetekt i Herodes' borg.

akajobha, “Nibetakup'eleka bhebhe pabhibetakuhida bhala bhabhakutakili, “akamuru abhekibhwayi pa ikulu jha Herode.