Apostlenes-gjerninge 23

1 Da så Paulus fast på rådet og sa: Brødre! med all god samvittighet har jeg ført mitt levnet for Gud inntil denne dag.

Xuꞌkaꞌyej ri Pablo ri kinimaꞌqil ri qꞌatal taq tzij, xuchapleꞌj ubꞌixik: Alaxik, amaqꞌel nukꞌaslebꞌem chꞌojchꞌojlaj chomabꞌal cho ri Dios.

2 Ypperstepresten Ananias bød da dem som stod der, å slå ham på munnen.

Aninaq, ri Ananías, kinimaꞌqil ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios, xuꞌtaq ri e kꞌo chunaqaj ri Pablo kakichꞌay puꞌchiꞌ.

3 Da sa Paulus til ham: Gud skal slå dig, du kalkede vegg! Og du sitter her for å dømme mig efter loven, og du bryter loven ved å byde at de skal slå mig?

Xubꞌij kꞌu ri Pablo che: Chatuchꞌaya at ri Dios, kawach, ¿jas uwach qꞌatal tzij katuxik we at kaqꞌipij ri taqanik kattaqan che nuchꞌayik?

4 De som stod der, sa da: Skjeller du ut Guds yppersteprest?

Xkibꞌij ri e kꞌo chunaqaj ri Pablo: ¿Jeriꞌ kabꞌan chukꞌululaꞌxik ri kinimaꞌqil ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq?

5 Og Paulus sa: Jeg visste ikke, brødre, at det var ypperstepresten; det står jo skrevet: Mot en høvding blandt ditt folk skal du ikke bruke ukvemsord.

Chikuyuꞌ, alaxik. Man wetaꞌm taj chi are kinimaꞌqil chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq. Kubꞌij ri tzꞌibꞌatalik, maj jun kawetzelaj chike ri kꞌamal taq bꞌe rech ri atinimit.

6 Da nu Paulus visste at den ene del av dem var sadduseere og den andre del fariseere, ropte han i rådet: Brødre! jeg er en fariseer, sønn av fariseere; det er for håp og for de dødes opstandelse at jeg står her for retten.

Xril ri Pablo chi ri e kꞌamal taq bꞌe rech ri Tinimit e kꞌo saduceos xuqujeꞌ fariseos chike. Xuraq uchiꞌ, xubꞌij: Alaxik, in xuqujeꞌ in Fariseo, jacha ri watiꞌt numam. In kꞌo pa ri uqꞌabꞌ ri qꞌatbꞌal tzij rumal chi kuꞌl na kꞌuꞌx che ri kꞌastajibꞌal kiwach ri kaminaqibꞌ.

7 Da han sa dette, blev det strid mellem fariseerne og sadduseerne, og hopen blev innbyrdes uenig.

Are jewaꞌ xubꞌij. Ri achyabꞌ fariseos xuqujeꞌ ri e saduceos xoꞌk pa chꞌoꞌj.

8 For sadduseerne sier at det ikke er nogen opstandelse, heller ikke nogen engel eller ånd; men fariseerne lærer begge deler.

Rumal chi ri achyabꞌ saduceos man kakikoj taj chi kꞌo kꞌastajibꞌal wach, man kakikoj taj chi e kꞌo angelibꞌ, man kakikoj taj chi e kꞌo taq uxlabꞌal. Are kꞌu ri achyabꞌ fariseos kakikojo chi e kꞌo taq waꞌ.

9 Nu blev det da et stort skrik, og nogen skriftlærde av fariseernes flokk stod op og stred skarpt og sa: Vi finner intet ondt hos dette menneske; om det nu var en ånd som talte til ham, eller en engel?

Xaq jeriꞌ xkꞌulmataj chꞌoꞌj chikixoꞌl, xewaꞌjil kꞌu jujun chike ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik, ri e fariseos, xkichapleꞌj uyajik kibꞌ, ko xkichꞌabꞌej kibꞌ, xkibꞌij: Maj etzelal kaqarik uj che we achi riꞌ wine jun uxlabꞌal o jun ángel chꞌabꞌeninaq man kaqakꞌopij ta qibꞌ cho ri Dios.

10 Da det nu opstod stor strid, fryktet den øverste høvedsmann for at Paulus skulde bli slitt i stykker av dem, og han bød krigsfolket å gå ned og rive ham ut fra dem og føre ham inn i festningen.

Xril ri qꞌatal tzij chi xnimataj ri chꞌoꞌj chikixoꞌl, pukꞌuꞌx chi kakipil ri Pablo. Xuꞌsikꞌij ri ajchꞌoꞌjabꞌ chajil taq rech ri tinimit, xtaqanik chi kakesaj bꞌik chikixoꞌl, kakitzalij pa ri ja rech qꞌatbꞌal tzij.

11 Men natten efter stod Herren for ham og sa: Vær frimodig! likesom du vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.

Che ri chaqꞌabꞌil riꞌ, xukꞌut ribꞌ ri Ajawxel cho ri Pablo, xubꞌij che: Chabꞌana achuqꞌabꞌ Pablo, jacha ri xabꞌan chi nuqꞌalajisaxik pa Jerusalén je kabꞌan na che nuqꞌalajisaxik je laꞌ pa ri tinimit Roma.

12 Men da det var blitt dag, la jødene sig sammen mot ham, og forbannet sig på at de hverken vilde ete eller drikke før de hadde drept Paulus.

Saqir chukabꞌ qꞌij, xkimulij kibꞌ jupuq achyabꞌ aꞌj Israel, xkijunamaj kitzij, qas tzij xekꞌojiꞌk xkibꞌij chi man kewaꞌ ta na xuqujeꞌ man ke qumun ta na kꞌa kakamisataj na ri Pablo kumal.

13 Det var mere enn firti som således sammensvor sig,

Kikꞌow na cho kawinaq ri kikꞌiyal ri kamisanelabꞌ.

14 og de gikk til yppersteprestene og de eldste og sa: Vi har forbannet oss på at vi ikke vil smake mat før vi har drept Paulus;

Xeꞌkikꞌutu kibꞌ chikiwach ri e kꞌamal taq bꞌe kech ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios xuqujeꞌ ri e kꞌamal taq bꞌe xkibꞌij che: Ri uj qabꞌim chi qaj etzelal pa qawiꞌ xuqujeꞌ man kaqatij ta qawa we man nabꞌe kaqakamisaj ri Pablo.

15 nu må da I sammen med rådet la den øverste høvedsmann vite at han skal føre ham ned til eder, som om I nøiere vilde prøve hans sak; så holder vi oss ferdige til å drepe ham før han når frem.

Xaq jeriꞌ ri ix xuqujeꞌ ri ix unimaꞌqil qꞌatal tzij rajawaxik kibꞌij che ri qas kabꞌan rech chi kakꞌam chi bꞌik junmul ri Pablo chikiwach ri qꞌatal taq tzij, chijaluj chi xa kiwaj kiwilo jas qas ubꞌanik ri umak, kꞌa majoꞌq kꞌu kopan cho ri qꞌatbꞌal tzij, are keqakamisaj.

16 Men Paulus' søstersønn fikk høre om dette hemmelige råd, og han kom og gikk inn i festningen og fortalte Paulus det.

Xretaꞌmaj kꞌu ri chꞌut ukꞌojol ri Pablo, ral ri ranabꞌ, ri kichomanik, xeꞌ pa ri ja rech qꞌatbꞌal tzij xuꞌtzijoj che ri Pablo.

17 Paulus kalte da en av høvedsmennene til sig og sa: Før denne unge mann til den øverste høvedsmann! for han har noget å melde ham.

Xtaqan ri Pablo che usikꞌixik jun chike ri ajchakibꞌ rech ri qꞌatbꞌal tzij rech ri tinimit Roma, xubꞌij che chakꞌama bꞌik we ala riꞌ rukꞌ ri unimal ri qꞌatal tzij. Kubꞌij jun utaqkil che: Choqꞌaqꞌ rij.

18 Han tok ham da med sig og førte ham til den øverste høvedsmann og sier: Fangen Paulus kalte mig til sig og bad mig føre denne unge mann til dig, da han hadde noget å si dig.

Jaꞌe, xchaꞌ. Ri ajchak rech ri qꞌatbꞌal tzij xuꞌya ubꞌixik. “Xinusikꞌij ri Pablo ri kꞌo pa cheꞌ, xubꞌij chwe chi kinkꞌam loq ukꞌ la we ala riꞌ, kulubꞌij jun utaqkil che la.”

19 Den øverste høvedsmann tok ham da ved hånden og gikk til side og spurte: Hvad er det du har å melde mig?

Ri qas kabꞌan rech pa kiwiꞌ ri ajchakibꞌ rech ri qꞌatbꞌal tzij xutzuyej bꞌik ri ala che ri uqꞌabꞌ, xkiqꞌat bꞌi kibꞌ xaq aꞌreꞌ, xuta che: ¿Jas ri kawaj kabꞌij chwe?

20 Han sa da: Jødene er kommet overens om å be dig at du imorgen vil føre Paulus for rådet, som om det vilde få nøiere rede på hans sak;

Ri ala xubꞌij: Nikꞌaj achyabꞌ aꞌj Israel kakaj kakibꞌij che la chi kakꞌam la bꞌik ri Pablo chikiwach ri uꞌnimaꞌqil qꞌatal taq tzij, kakijaluj chi xa kakikꞌot uchiꞌ.

21 du må da ikke la dig overtale av dem; for mere enn firti menn av dem ligger på lur efter ham, og de har forbannet sig på at de hverken vil ete eller drikke før de har drept ham, og nu holder de sig ferdige og venter på at du skal love det.

Ma kimenkꞌetij la, rumal chi kawinaq ri kaꞌjilabꞌ ri achyabꞌ ri kawom kibꞌ pa taq ri bꞌe, xaq kayeꞌm uqꞌatexik ri Pablo, rech kakikamisaj. Xwi kayeꞌm jas ri kabꞌij la.

22 Den øverste høvedsmann lot da den unge mann gå og bød ham: Du må ikke si til nogen at du har latt mig få vite dette.

Maj bꞌa jun ketaꞌman ri xabꞌij chwe, xcha ri qꞌatal tzij che ri ala.

23 Og han kalte til sig to av høvedsmennene og sa: La to hundre stridsmenn holde sig ferdige til å dra til Cesarea, og sytti hestfolk og to hundre skyttere, fra den tredje time på natten!

Ri nim qꞌatal tzij xuꞌsikꞌij kebꞌ uꞌtaqoꞌn ri kabꞌan ke pa kiwiꞌ ri ajchꞌoꞌjabꞌ chajil taq tinimit. Xubꞌij chike chi kewok lajujkꞌal 200 ajchꞌoꞌjabꞌ chajil taq tinimit rech kebꞌe je laꞌ pa ri tinimit Cesarea, bꞌelej qꞌotaj okinaq ri aqꞌabꞌ rech kamik, che kikꞌamaꞌ bꞌik lajujkꞌal 200 aꞌjtzꞌijtzꞌaq taq chꞌichꞌ chꞌoꞌjibꞌal, xuqujeꞌ oxkꞌal lajuj ajkejabꞌ.

24 Og han bød at de skulde gjøre hester i stand, forat de kunde la Paulus ride på dem og føre ham sikkert frem til landshøvdingen Feliks.

Cheyoꞌq bꞌik kikej ri kekꞌamow bꞌik ri Pablo rech jeriꞌ utz uwach kopan rukꞌ ri qꞌatal tzij Félix.

25 Og han skrev et brev med dette innhold:

Kꞌa te riꞌ xutzꞌibꞌaj bꞌik we wuj riꞌ che ri qꞌatal tzij.

26 Klaudius Lysias hilser den mektige landshøvding Feliks.

Ri Claudio Lisias: Kutaq rutzil wach la nimalaj reqeleꞌn qꞌatal tzij, Félix.

27 Denne mann, som var grepet av jødene og nær ved å bli drept av dem, ham fridde jeg ut; jeg kom til med krigsfolket, efterat jeg hadde fått vite at han var romersk borger;

Achyabꞌ e winaq aꞌj Israel xkichap we achi riꞌ, raj xkikamisaj are xinopanik e wachiꞌl ri ajchꞌoꞌjabꞌ chajil taq tinimit, xinwetaꞌmaj kꞌut chi we achi riꞌ aj Roma, xintoꞌo xinqꞌaxaj pa jun kꞌolibꞌal ri maj keqelenik.

28 og da jeg vilde vite hvad det var de hadde å klage på ham, førte jeg ham ned for deres råd.

Kꞌa te riꞌ xinkꞌam bꞌik chikiwach ri uꞌnimaꞌqil qꞌatal taq tzij kech ri winaq aꞌj Israel, chi rilik jas rumal kakitzujuj.

29 Jeg fant da at de førte klage over ham for nogen spørsmål i deres lov, men at det ikke var noget klagemål imot ham som gjorde ham skyldig til død eller fengsel.

Xinwetaꞌmaj chi ri umak xaq rumal taq taqanik rech ri kinaqꞌatajibꞌal aꞌreꞌ aꞌj Israel. Man taqal ta kꞌut kok pa cheꞌ xuqujeꞌ maj kamikal chirij.

30 Men da det nu er blitt meldt mig at de vil gjøre et overfall på mannen, sender jeg ham uten ophold til dig, efterat jeg har pålagt hans anklagere at også de skal fremføre for dig det de har å si.

Are xbꞌix chwe chi xkimulij kibꞌ chukamisaxik, aninaq xintaq bꞌik che la. Xinbꞌij chike ri xetzujun chwe, chi jeꞌ kiya ubꞌixik ri umak che la.

31 Krigsfolket tok nu Paulus, som det var blitt dem pålagt, og førte ham om natten til Antipatris,

Xaq jeriꞌ che we chaqꞌabꞌil riꞌ, jacha we xintaqan wi, ri ajchꞌoꞌjabꞌ chajil taq tinimit xkikꞌam bꞌik ri Pablo kꞌa pa ri tinimit Antípatris.

32 og dagen efter lot de hestfolket dra videre med ham og vendte selv tilbake til festningen.

Saqir chukabꞌ qꞌij xetzalij ri ajchꞌoꞌjabꞌ chajil tinimit pa ri ja ri e kꞌo wi xwi xeꞌkiya kan ri xebꞌe chirij kej rech xebꞌe rukꞌ ri Pablo.

33 De kom da til Cesarea og lot landshøvdingen få brevet, og førte også Paulus frem for ham.

Xoꞌpan kꞌu pa ri tinimit Cesarea, xkijach ri Pablo cho ri qꞌatal tzij Félix xuqujeꞌ xkijach ri wuj.

34 Da han hadde lest det og spurt hvad land han var fra, og fått vite at han var fra Kilikia, sa han:

Xusikꞌij kꞌu uwach ri wuj ri qꞌatal tzij kꞌa te riꞌ xuta che ri Pablo: ¿Jas tinimit kape wi? Pa ri Cilicia kinpe wi, xcha ri Pablo.

35 Jeg skal ta dig i forhør når dine anklagere kommer. Og han bød at han skulde holdes i varetekt i Herodes' borg.

Kinta riꞌ jas ri amak we xuꞌlik ri winaq ri e tzujul taq awe, xcha ri qꞌatal tzij che. Kꞌa te riꞌ xtaqan ri qꞌatal tzij chi kayak ri Pablo pa ri cheꞌ rech ri ja kꞌolibꞌal kech ri ajchꞌoꞌjabꞌ chajil taq tinimit rech ri nim taqanel Herodes.