Apostlenes-gjerninge 22

1 Brødre og fedre! Hør på det jeg nu vil si eder til mitt forsvar!

“Valongo vangu na vadadi vangu, muyuwanila hinu chenikujikengelela palongolo yinu!”

2 Da de hørte at han talte til dem på det hebraiske mål, holdt de sig ennu mere stille. Han sier da:

Pevamuyuwini ilongela nawu kwa luga ya Chiebulania vakatama nuu neju. Kangi Pauli akayendelela kujova,

3 Jeg er en jøde, født i Tarsus i Kilikia, men opfostret i denne by, oplært ved Gamaliels føtter efter vår fedrene lovs strenghet, og jeg var nidkjær for Gud, som I alle er idag;

“Nene na Myawudi mkolonjinji wa ku Taso muji wa Kilikia. Nambu naleliwi bahapa pa Yelusalemu. Muwula wangu Gamalieli. Nawuliwi kulanda malagizu ga vagogo vitu, najiwusili mtima woha kwa Chapanga ngati chemuvi nyenye lelu.

4 jeg forfulgte Guds vei til døden, bandt og kastet i fengsel både menn og kvinner,

Navang'ahisi hati kuvakoma vandu vala vevalanda Njila ya Bambu. Navakamwili vagosi na vadala na kuvakunga muchifungu.

5 som også ypperstepresten og hele eldste-rådet kan vidne; av dem fikk jeg endog brev med til brødrene i Damaskus, og drog dit for å føre også dem som var der, bundne til Jerusalem, forat de kunde få straff.

Mteta mkulu wa Chapanga, vagogo voha va libanji vihotola kujova ndava ya lijambu lenili. Kuhumila kwavi napokili balua yevayandikiwi valongo Vayawudi vala, vevavi ku Damasko. Nahambili ku Damasko muni nivakamulayi vandu avo na kuvaleta kuni ku Yelusalemu, muni vabuniwayi.”

6 Men det skjedde da jeg var på veien og kom nær til Damaskus, da strålte ved middags-tider et sterkt lys fra himmelen med ett omkring mig,

“Hinu, panavili munjila papipi kuhika Damasko, lukumbi lwa saa sita ya muhi, lumuli luvaha kuhuma kunani kwa Chapanga chigafula ukahumila na kunilangasa pandi zoha.

7 og jeg falt til jorden og hørte en røst som sa til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

Penapo ndi nagwili pahi, nakuyuwana lwami lukunijovela, ‘Sauli, Sauli! Ndava kyani, ukuning'aha?’

8 Jeg svarte: Hvem er du, Herre? Og han sa til mig: Jeg er Jesus fra Nasaret, han som du forfølger.

Hinu nakotili, yani Bambu? Aniyangwili, ‘Nene ndi Yesu wa ku Nazaleti mweukumung'aha.’

9 De som var med mig, så lyset, men røsten av ham som talte til mig, hørte de ikke.

Vayangu vala valuwene lumuli lula, nambu nakummanya lwami lwa mwenilongela nayu.

10 Jeg sa da: Hvad skal jeg gjøre, Herre? Og Herren svarte mig: Stå op og gå inn i Damaskus! der skal bli talt til dig om alt det som du er bestemt til å gjøre.

Ndi nikakota, ‘Nikita kyani, Bambu?’ Bambu akaniyangula, ‘Yima, uhamba ku Damasko na kwenuko yati ujoviwa goha geupangiwi kugahenga.’

11 Da jeg nu ikke kunde se for glansen av hint lys, blev jeg ledet ved hånden av dem som var med mig, og kom inn i Damaskus.

Mihu nakuhotola kulola ndava ya lumuli lula, hinu yavaganili vayangu vala kunilongosa mbaka kuhika ku Damasko.”

12 Og en som hette Ananias, en gudfryktig mann efter loven, med godt vidnesbyrd av alle jøder som bodde der,

“Kwenuko kwavili na mundu mmonga liina laki Anania, mundu mweakumtopesa Chapanga, mweilanda Mhilu wa Chapanga weampeli Musa na mweitopeswa neju na Vayawudi voha vevitama ku Damasko.

13 kom til mig og stod for mig og sa: Saul, bror, se op! Og samme stund så jeg op på ham.

Mwene abwelili kunilola, akanihegelela na kunijovela, ‘Mlongo wangu Sauli! Lola kavili.’ Bahapo nikahotola kumlola.

14 Og han sa: Våre fedres Gud har utkåret dig til å kjenne hans vilje og se den rettferdige og høre røsten av hans munn;

Kangi Anania akajova, ‘Chapanga wa vagogo vitu akuhagwili veve uhotola kumanya maganu gaki, kumlola Mweikita geigana Chapanga, na kumyuwana malovi gaki.

15 for du skal være ham et vidne for alle mennesker om det du har sett og hørt.

Ndava muni yati wijova ndava yaki kwa vandu voha gala geugawene na kuyuwana.

16 Og nu, hvad bier du efter? stå op og la dig døpe og få avtvettet dine synder, idet du påkaller hans navn.

Hinu ndi, ndava kyani kutamakisa? Yima, ubatiziwayi na kulekekeswa geumbudili Chapanga kwa njila yeniyi ukulikemela liina la Yesu.’”

17 Da jeg så var vendt tilbake til Jerusalem og bad i templet, hendte det mig at jeg kom i en henrykkelse,

“Hinu nawuyili ku Yelusalemu, na panavili mukuyupa Munyumba ya Chapanga, nagawene maono.

18 og jeg så ham, og jeg hørte ham si til mig: Skynd dig og gå i hast ut av Jerusalem! for de kommer ikke til å ta imot ditt vidnesbyrd om mig.

Namuwene Bambu akunijovela, ‘Yumbatika! Wuka Yelusalemu kanyata, ndava muni vandu va penapa yati vakukuyidakila lepi mukujova kwaku ndava yangu.’

19 Da sa jeg: Herre! de vet selv at jeg kastet i fengsel og hudstrøk rundt om i synagogene dem som trodde på dig,

Nikamyangula, Bambu, vandu ava vimanya hotohoto kuvya nene ndi yula mwenahambayi munyumba za kukonganekela Vayawudi na kuvakamula na kuvatova vala vevakusadikayi.

20 og da blodet av Stefanus, ditt vidne, blev utgytt, stod jeg også hos og samtykte i det og tok vare på klærne til dem som slo ham ihjel.

Na lukumbi Stefani mweijova ndava yaku peakomiwi, namwene navili nayidakili lepi chitendu chenicho hati navi mlonda wa nyula za vakomaji vala.

21 Og han sa til mig: Dra ut! for jeg vil sende dig ut til hedningefolk langt borte.

Kangi Bambu akanijovela, ‘Hamba, Yati nikutuma kutali kwa vangali Vayawudi.’”

22 Inntil dette ord hørte de på ham; men da løftet de sin røst og sa: Ta ham bort fra jorden! han burde ikke få leve!

Msambi wa vandu wamuyuwanili Pauli mbaka peajovili malovi ago. Kangi vakajova kwa lwami luvaha, “Mkoma mundu uyu! Mundu ngati uyu iganikiwa lepi kutama pamulima.”

23 Da de nu skrek og rev klærne av sig og kastet støv op i luften,

Ndi vayendalili kuywanga kuni vitaga nyula zavi na kutikula lububu kunani.

24 bød den øverste høvedsmann at han skulde føres inn i festningen, og sa at han skulde forhøres under hudstrykning, forat han kunde få vite av hvad årsak de ropte så mot ham.

Mkulu wa msambi wa manjolinjoli avalagizi vandu vaki vampeleka Pauli mungomi, akavajovela vamtova michapilu muni amanya ndava kyani Vayawudi vakumywangila.

25 Men da de nu hadde bundet ham for å hudstryke ham, sa Paulus til høvedsmannen, som stod hos: Har I lov til å hudstryke en romersk borger og det uten dom?

Nambu pevamalili kumkunga Pauli muni vamtovayi, mwene akamkota chilongosi mmonga wa manjolinjoli mweayimi penapo, “Malagizu ginu yikuvayidakila kumtova mkolonjinji wa ku Loma angahamuliwa?”

26 Da høvedsmannen hørte dette, gikk han til den øverste høvedsmann og meldte det, og sa: Hvad er det du er i ferd med å gjøre? dette menneske er jo romersk borger.

Hinu chilongosi yula peayuwini genago, akamjovela mkulu wa msambi wa manjolinjoli akajova, “Wigana kukita kyani? Mundu uyu ndi mkolonjinji wa ku Loma!”

27 Den øverste høvedsmann gikk da bort til ham og sa: Si mig: Er du romersk borger? Han svarte: Ja.

Hinu mkulu yula amhambalili Pauli, akamkota, “Nijovela, veve ndi mkolonjinji wa ku Loma?” Pauli akayangula, “Ena.”

28 Den øverste høvedsmann sa: Jeg har kjøpt denne borgerrett for mange penger. Men Paulus svarte: Men jeg er endog født til den.

Kangi mkulu yula akayendelela kujova, “Nene namkolonjinji wa Loma wa kugula kwa mashonga gamahele.” Pauli akajova, “Nambu nene namkolonjinji wa Loma mukuvelekewa.”

29 Da gikk de straks fra ham de som skulde ha forhørt ham. Men da den øverste høvedsmann fikk vite at han var romersk borger, blev også han redd, fordi han hadde bundet ham.

Vandu vala vevamkotekesayi na kumtova michapilu Pauli bahapo vakawuka. Hati mkulu yula akayogopa peamanyili kuvya Pauli mkolonjinji wa ku Loma na kuni amkungili minyololo.

30 Men da han næste dag vilde ha visshet om hvad jødene hadde å klage på ham, løste han ham, og bød at yppersteprestene og hele rådet skulde komme sammen. Og han førte Paulus ned og stilte ham frem for dem.

Chilau yaki mkulu wa msambi wa manjolinjoli aganili kumanya matakilu ga Vayawudi gevamtakili Pauli. Ndi amuwopwili minyololo na akalagiza vamteta vakulu va Chapanga na vagogo va libanji loha vakonganeka. Kangi amletili Pauli na kumyimika palongolo yavi.