Apostlenes-gjerninge 21
1 Da vi nu hadde revet oss løs fra dem og hadde seilt avsted, kom vi rett frem til Kos, næste dag til Rodus, og derfra til Patara.
Ie nifamitsok’ am’iereo, le nijon-dakañe naho niranga mb’e Kosy naho mb’e Rodo amy loak’ àndroy, boak’ao le nimb’e Patara añe,
2 Der fant vi et skib som skulde fare rett over til Fønikia; vi gikk da ombord på det og seilte avsted.
naho nahtendreke lakañe hitsake mb’e Foenika mb’eo zahay le nijoñe vaho nionjoñe an-day.
3 Efterat vi hadde fått Kypern i sikte og latt den efter oss på venstre hånd, seilte vi til Syria og løp inn til Tyrus; for der skulde skibet losse sin ladning.
Ie nahatalake i Kiprosy le nenga’ay am-pitàn-kavia, le nionjoñe mb’e Sirià vaho toly e Tirò eo, hanjotsoa’ i lakañey i kilanka’e.
4 Vi opsøkte da disiplene og blev der i syv dager; de sa til Paulus ved Ånden at han ikke måtte dra til Jerusalem.
Nitsoehe’ay o mpiòkeo, le nañialo am’iereo ao fito andro, ie nitolom-panohiñe i Paoly añamy Arofoy ty tsy hionjoñe mb’e Ierosaleme añe.
5 Da nu disse dager var til ende, drog vi derfra og fór videre, og de fulgte oss alle med kvinner og barn helt utenfor byen; vi falt da på kne på stranden og bad;
Aa ie niheneke o andro’aio, le nionjoñe vaho nanonjohy i lia’aiy. Nanese anay ze hene mpiama’e reke-baly naho anake ampara’ te nienga i rovay naho nitongalek’ añ’ olon-driake eo niloloke.
6 så bød vi hverandre farvel, og vi gikk ombord på skibet; men de vendte tilbake til sitt.
Ie nifanolo-pañanintsiñe, le nijon-dakañe, vaho nimpoly iereo.
7 Vi endte nu sjøferden og kom fra Tyrus til Ptolemais; der hilste vi på brødrene og blev en dag hos dem.
Ie nihenefa’ay i lia boak’e Tiròy le avy e Tolemaia, naho nifañontane amo mpiama’eo vaho niambahiny am’iereo andro raike.
8 Næste dag drog vi derfra og kom til Cesarea; der tok vi inn hos Filip, evangelisten, som var en av de syv, og blev hos ham.
Nionjoñe amy maraiñey zahay le nandoake e Kaisaria naho nizilik’ añ’anjomba’ i Filipo Mpitaroñe, mpiamy fito rey, vaho nañialo ama’e.
9 Han hadde fire ugifte døtre som hadde profetisk gave.
Efatse ty anak’ ampela’e somondrara, songa mpitoky.
10 Mens vi nu blev der i flere dager, kom en profet ved navn Agabus ned fra Judea;
Ie nandrare tobok’ andro maro ao, le nizotso hirik’e Iehodà añe ty mpitoky atao Agabo,
11 han kom til oss og tok Paulus' belte og bandt sig selv på hender og føtter og sa: Så sier den Hellige Ånd: Den mann som eier dette belte, ham skal jødene binde således i Jerusalem og overgi i hedningenes hender.
niheo mb’ama’ay mb’eo, nandrambe ty fiètse’ i Paoly le nandrohy o fità’eo naho o fandia’eo vaho nanao ty hoe: Hoe ty tsara’ i Arofo Masiñey: Hambañe amy zao ty handrohiza’ o Jiosy e Ierosalemeo ty tompo’ ty fiètse toy, haneseañ’ aze am-pità’ o kilakila ondatio.
12 Da vi hørte dette, bad vi ham, både vi og de der på stedet, at han ikke måtte dra op til Jerusalem.
Ie jinanji’ay, le nihalaly amy Paoly, zahay naho ondati’ i toetseio, ty tsy hionjoñe mb’e Ierosaleme añe.
13 Men Paulus svarte: Hvorfor gråter I og sønderriver mitt hjerte? Jeg er rede ikke bare til å bindes, men også til å dø i Jerusalem for den Herre Jesu navn.
Aa hoe ty natoi’ i Paoly: Inoñ’ o iroveta’ areo hampikoretse ty trokoo? Tsy t’ie ho vahoreñe avao, fa toe veka’e hikenkañe e Ierosaleme ao ty amy tahina’ Iesoà Talèy.
14 Da han nu ikke lot sig overtale, slo vi oss til ro og sa: Skje Herrens vilje!
Kanao tsy lefe nampiantofan-dre, le nado’ay ami’ty hoe: Ty satri’ i Talè ro hanoeñe.
15 Da nu disse dager var til ende, gjorde vi oss i stand og drog op til Jerusalem,
Añe i andro rezay, le nañalankañe zahay vaho nionjomb’e Ierosaleme mb’ eo.
16 og sammen med oss reiste også nogen av disiplene fra Cesarea; de førte oss til en som hette Mnason, fra Kypern, en gammel disippel, som vi skulde bo hos.
Nindre ama’ay ty ila’ o mpiòke e Kaisariao, le nendese’ iereo mb’amy nte-Kiprosy atao Menasona, mpiòke hatrela’e, hañialoa’ay ama’e.
17 Da vi nu kom til Jerusalem, tok brødrene imot oss med glede.
Ie nandoake e Ierosaleme ao, le rinambe’ o roahalahio antalatala-saba,
18 Den næste dag gikk Paulus med oss til Jakob, og alle de eldste kom dit.
amy loakandroy le niheo mb’ am’ Iakobe t’i Paoly naho zahay, vaho tao iaby o beio.
19 Og da han hadde hilst på dem, fortalte han det som Gud hadde gjort blandt hedningene ved hans tjeneste, det ene efter det annet.
Nifañontane am’ iereo re vaho hene natalili’e kiraikiraike o raha nanoen’ Añahare añivo’ o kilakila ‘ndatio amy fitoroña’eio.
20 Da de hørte det, priste de Gud; og så sa de til ham: Du ser, bror, hvor mangfoldige tusener det er blandt jødene som har tatt ved troen, og alle er de nidkjære for loven;
Ie jinanji’ iereo, le nandrenge an’Andrianañahare vaho nanoa’ iareo ty hoe: O rahalahio, henteo te añ’aleale o Jiosy mpiatoo, songa mahimbañe an-Kake.
21 men nu har de hørt si om dig at ute blandt hedningene lærer du alle jøder frafall fra Moses og sier at de ikke skal omskjære sine barn eller vandre efter de gamle skikker.
Toe nampandrendreheñe am’iereo te ihe mañòke ze fonga Jiosy añivo’ o kilakila’ ndatio ty hamorintseñe i Mosè, naho manoro te tsy ho savareñe ty ana’ iareo vaho tsy horiheñe o lilitseo.
22 Hvad er da å gjøre? I ethvert fall vil en hel mengde komme sammen; for de vil få høre at du er kommet.
Inoñ’ arè ty hatao? amy te tsi-mete tsy ho janjiñe t’ie pok’eo,
23 Gjør nu derfor som vi sier til dig! Vi har her fire menn som har et løfte på sig;
aa le anò ze hatoro’ay azo: Ama’ay atoañe t’indaty efatse fehè’ ty fanta.
24 slå dig sammen med dem og la dig rense med dem, og ta på dig omkostningene for dem, så de kan få rake sitt hode! så vil alle skjønne at det ikke er noget i det som de har hørt si om dig, men at du også selv vandrer så at du holder loven.
Endeso i lahilahy rey le itraofo fañeferam-batañe le avaho ty fañè’ iareo amy fiharatañe añamboney; vaho hene hahafohiñe te tsy amam-bente’e i nampahafohineñe azo iareo, f’ie toe mañavelo an-kavantañañe vaho mifahatse’ amy Hàke.
25 Men om de hedninger som har tatt ved troen, har vi sendt brev og vedtatt at de ikke skal holde noget sådant, men bare vokte sig for avgudsoffer og blod og det som er kvalt, og hor.
Aa naho o kilakila ondaty mpiatoo, fa nisokira’ay ty safiri’ay te hifoneña’ iareo ze nisoroñañe an-kazomanga, naho ty lio, naho ze nidageañeñe, vaho ze hakarapiloañe.
26 Da slo Paulus sig sammen med mennene, og den næste dag lot han sig rense med dem og gikk inn i templet for å melde utløpet av renselsesdagene, da offeret skulde frembæres for enhver av dem.
Aa le rinambe’ i Paoly indaty rey, ie maraindray le nindre niefetse vaho nizilik’ añ’anjomban’ Añahare ao nitaroñe te heneke o androm-piefera’ iareoo ampara’ te songa añengàñe soroñe.
27 Da nu de syv dager led til ende, fikk jødene fra Asia se ham i templet, og de satte op hele hopen og la hånd på ham
Aa ie ho nigadoñe i fito àndro rey, le natrabi’ o Jiosy nte-Asia nahaisake iareo añ’anjomban’ Añahareo i màroy, hitsepak’ aze,
28 og skrek: Israelittiske menn! kom til hjelp! Dette er det menneske som allesteds lærer alle imot folket og loven og dette sted, og han har endog ført grekere inn i templet og vanhelliget dette hellige sted.
ami’ty koike ty hoe: Ry ‘ndaty nte Israeleo, oloro! Intoy t’indaty mañòke sikal’ aia sikal’ aia ty handietse ondatin-tikañeo naho i Hake vaho ty toetse toy, mbore nampizilihe’e amy anjombay o nte-Grikao le naniva ty toetse-miavake toy.
29 For de hadde før sett Trofimus fra Efesus ute i byen i følge med ham, og nu tenkte de at Paulus hadde ført ham inn i templet.
(Ie niisa’ iereo an-drova ao nindre amy Trofimo nte Efesosy, naho sinafiri’ iereo te nendese’ i Paoly añ’anjomban’ Añahare ao.)
30 Det blev da et opstyr i hele byen, og folket flokket sig sammen, og de grep Paulus og slepte ham utenfor templet, og straks blev dets dører lukket.
Le nivalitsikotake iaby i rovay, naho niropake mb’eo ondatio nitsepak’ i Paoly naho kinororò’ iereo mb’alafe’ i anjomban’ Añaharey vaho vinarindriñe o lalam-beio.
31 Mens de nu holdt på og vilde slå ham ihjel, gikk det melding op til den øverste høvedsmann for vakten om at hele Jerusalem var i et røre.
Ie nimanea’ iareo havetrake le nahatakatse i talèm-pirai-lian-dahin-defoñey, te nifandrakaraka iaby t’Ierosaleme;
32 Han tok da straks krigsfolk og høvedsmenn og skyndte sig ned til dem; men da de så den øverste høvedsmann og krigsfolket, holdt de op med å slå Paulus.
aa le ninday lahindefoñe miharo mpifele-jato amy zao re nitsondemboke te nizotso, nisorogoda mb’am’iareo ao. Ie zoe’ i màroy i talè mandroron-dahin-defon-katsaorañe, le napo’ iareo ty fikobokobohañ’ i Paoly.
33 Da kom den øverste høvedsmann bort til ham og lot ham gripe, og bød at han skulde bindes med to lenker, og spurte hvem han var, og hvad han hadde gjort.
Loneake eo i talèy nigore aze, le linili’e t’ie ho vahorañe an-tsilisily roe, vaho hinerehere’e te ia, naho ze nanoe’e.
34 Nogen i hopen ropte da ett, andre et annet; og da han på grunn av larmen ikke kunde få noget sikkert å vite, bød han at han skulde føres inn i festningen.
Le hirik’ amy màroy ty nitazataza izay, naho ty nikontsiañ’ izao; aa kanao tsy haharendreke ty to amy fitabohazakey, le nampanase’e mb’ añ’ akibam-piosoñañ’ ao.
35 Da han nu kom til trappene, blev det slik at han måtte bæres av krigsfolket, så voldsom var hopen;
Ie pok’ am-panongañe eo, le nonjone’ o lahin-defoñeo an-tsoroke re ty amy haandoviaha’ i lahialeñeiy,
36 for hele mengden av folket fulgte efter og skrek: Drep ham!
amy t’ie norihe’ i màroy nikoiake ty hoe: Aseseo!
37 Da nu Paulus skulde føres inn i festningen, sier han til den øverste høvedsmann: Får jeg lov å si et ord til dig? Han svarte: Kan du gresk?
Ie ho nazili’ o lahin-defoñeo añ’ anjomba ao t’i Paoly le hoe re amy talèy: Te hivolañe ama’o iraho? Aa hoe re: Mahay Grika v’iheo?
38 Er du da ikke den egypter som for nogen tid siden gjorde oprør og førte de fire tusen mordere ut i ørkenen?
Tsy ihe hao i nte-Egipte nañoràke fakomale-bey, ninday ‘ndaty mpamono efats’ arivo mb’ an-dratraratra añey?
39 Da sa Paulus: Jeg er en jøde, fra Tarsus, borger av en ikke ukjent by i Kilikia; men jeg ber dig: Gi mig lov å tale til folket!
Hoe t’i Paoly: Jiosy iraho, nte Tarsosy e Kilkia añe, tan-drova tsy atao tsotra. Ehe, apoho hitaroñe am’ ondatio.
40 Da han gav ham lov til det, stilte Paulus sig på trappen og slo til lyd for folket med hånden; da det nu blev aldeles stille, talte han til dem på det hebraiske mål og sa:
Nimea’e lily, le nijohañe amy fanongañey t’i Paoly nanondrotondro am’ondatio am-pitàñe, le nianjiñe do’e iereo vaho nilañona’e an-tsaontsy Hebreo ty hoe,
