Apostlenes-gjerninge 2
1 Og da pinsefestens dag var kommet, var de alle samlet på samme sted.
Pentikos rangwu sa, Jisu hanpiite mina loong ah noksiit ni lomkhoon rumta.
2 Og med ett kom det en lyd fra himmelen som av et fremfarende veldig vær og fylte hele huset der de satt.
Dotdi rang ni pong huuk ah likhiik, neng khoontong rumta nok dowa ih chaat rumta.
3 Og det viste sig for dem tunger likesom av ild, som skilte sig og satte sig på enhver av dem.
Eno tuihih likhiik weelu phaak arah japtup rumta ah neng sak ni ra taha.
4 Da blev de alle fylt med den Hellige Ånd, og de begynte å tale med andre tunger, alt efter som Ånden gav dem å tale.
Neng sak ni Esa Chiiala ah ra haano, chiiala ah ih wahoh wahoh jeng miijeng thuk rumta.
5 Nu bodde det i Jerusalem jøder, gudfryktige menn fra alle folkeslag under himmelen.
Deekrep dowa Rangte ra choote Jehudi nok hah loong ah Jerusalem ni songtong rumta.
6 Da nu denne lyd kom, strømmet hopen sammen og blev forvirret, fordi de hørte dem tale enhver på sitt eget mål;
Neng hoopti ah japchaat rum ano, miloong ah lomkhoon rumta. Jisu hanpiite loong ah maama jengjeng ih jeng rumta asuh miloong ah paatja ih rumta.
7 og de blev forferdet og undret sig, og sa: Men er ikke alle disse som taler, galileere?
Neng loong ah paatja rum ano li rumta, “Arah jengla mina loong ah Galili nok hah!
8 Hvorledes går det da til at vi alle hører vårt eget mål, som vi er født i,
Eno, nengjeng nengkong ah seng nok hah jeng jeng arah mamah ih chaat hi?
9 vi partere og medere og elamitter, og vi som bor i Mesopotamia og Judea og Kappadokia, Pontus og Asia,
Seng loong ah Parthia, Media nyia Elam nawa; Mesopotamia, Judia, nyi Kappadosia nawa; Poontas nyia Esia nawa,
10 Frygia og Pamfylia, Egypten og landskapene i Libya ved Kyrene, og vi tilreisende fra Rom,
Phrigia nyia Pamphilia nawa, Ijip nyia Sirene reenawa Libia hah ko nawa. Seng loong mararah ah Room nawa,
11 både jøder og tilhengere av jødenes tro, kretere og arabere: vi hører dem tale om Guds store gjerninger på våre tungemål?
Ranglajatte loong ah seng Jehudi damdi Judaisim ih roonghoon haano Judaisim angli, seng loong ah mararah langli Kritte nyia Arab nawa—rabah uh neng jeng ah seng jenglam ih Rangte mootkaat elong jen mokah arah tiit roongwaan rum arah chaat hi!”
12 Men de blev alle forferdet og var rådville, og de sa til hverandre: Hvad kan dette være?
Neng loong ah paattek nyia tanyah damdi, neng jaachi ni chengmui rumta, “Erah tiim suh liiha?”
13 Men andre sa spottende: De er fulle av søt vin!
Eno rukho loong ah Jisu hanpiite loong ah damdi doondaak siitkook ih rumta, Neng ih liita, “Arah miloong ah kham ih mok rumla!”
14 Da stod Peter frem med de elleve, og løftet sin røst og talte til dem: I jødiske menn og alle I som bor i Jerusalem! Dette være eder vitterlig, og lån øre til mine ord!
Pitar ah heliphante asih wasiit damdi roong toonchap ano miloong ah damdi erongwah phang jengmui rumta: Jehudi joon awan loong nyi Jerusalem ni songtongte loong, boichaat thaak he erah tiim asuh liiha erah toombaat rumha.
15 For disse er ikke drukne, således som I mener; det er jo bare den tredje time på dagen;
Arah mina loong ah kham ih tamokka, sen ih mokthun ehan; amadi rangkhah phek kaattok angla.
16 men dette er det som er sagt ved profeten Joel:
Arah bah khowah Joel ban jengta ah angla:
17 Og det skal skje i de siste dager, sier Gud, da vil jeg utgyde av min Ånd over alt kjød, og eders sønner og eders døtre skal tale profetiske ord, og eders unge menn skal se syner, og eders oldinger ha drømmer;
‘Rangte ih liita, rangthoon doh Ngah ih amah re ang; Ngaachi ngaala warep khoh nah ang ah. Sen sah minuh miwah loong ih nga tiitkhaap baatrum ah; sen jaaro loong ah ih motmang tup rum ah, sen teekaang loong ih mangphe mang ah.
18 ja, endog over mine træler og over mine trælkvinner vil jeg i hine dager utgyde av min Ånd, og de skal tale profetiske ord.
Minuh miwah, nga jeng chaatte loong suh, Erah tokdoh ngah ih chiiala koh rum ang, Eno neng ih nga tiitkhaap baatrum ah.
19 Og jeg vil la under skje på himmelen i det høie, og tegn på jorden i det lave: blod og ild og røkskyer;
Ngah ih paatjaajih rangkhothung nah noisok ang Nyia hah khui nah uh paatjaajih ang ah. Erah doh sih, we nyia weekhot ang ah;
20 solen skal bli til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og herlige.
elongthoon Teesu rangka Rangwu thok ha doh, rangsa ah nakdat ih ah, nyia laphui ah sih likhiik ih saangdat ah.
21 Og det skal skje: Hver den som påkaller Herrens navn, han skal bli frelst.
Eno, o ih Teesu men poon ah erah mina ah epui ih ah.’
22 Israelittiske menn! hør disse ord: Jesus fra Nasaret, en mann som var blitt utpekt for eder av Gud ved kraftige gjerninger og under og tegn, som Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, således som I selv vet,
“Jerusalem dowa mina loong, arah jengkhaap ah boichaat an! Najaret dowa Jisu taang ni chaan aphaan jeela, mih paatjaajih loong ah Rangte ih Jisu jun ih noisok tahan. Sen miksok ni mamah angta, loongtang ih jat ehan.
23 han som blev forrådt efter Guds besluttede råd og forutviden, ham slo I ihjel, idet I naglet ham til korset ved urettferdiges hender;
Heh kaankoong jun ih Rangte ih Jisu ah rangdah mina sen loong asuh bangphak khoni tekrapbot thuk tahan.
24 men Gud opreiste ham, idet han løste dødens veer, eftersom det ikke var mulig at han kunde holdes av den.
Enoothong Rangte ih heh chaan nawa ih saatsiit ano ngaakthing ih thukta, timnge liidi etek ih heh tajenta.
25 For David sier om ham: Jeg hadde alltid Herren for mine øine, for han er ved min høire hånd, forat jeg ikke skal rokkes;
Dewid ih heh suh liita, ‘Saapoot rookwet nga Teesu ah nga ngathong ni tup hang; heh reenah ngah tasootsaam kang.
26 derfor gledet mitt hjerte sig og min tunge jublet, ja endog mitt kjød skal legge sig til hvile med håp;
Erah raangtaan ih ngah tenroon ih tonglang, nga jengkhaap adi tenroon jeela. Ngah, tekte ang ang bah uh, nga laalom theng adoh naangtong ang,
27 for du skal ikke forlate min sjel i dødsriket, ei heller skal du overgi din hellige til å se tilintetgjørelse; (Hadēs g86)
timnge liidi an ih tek lampo nah ngah tathiinhaat rang; adoleh an jeng chaatchaatte loong ah mangbeng nah tah chaam thukko. (Hadēs g86)
28 du kunngjorde mig livets veier, du skal fylle mig med glede for ditt åsyn.
Roidong lam ah an ih noisok ih halang, nga reenah ang uno tenroon ih tongthuk hang.’
29 Brødre! la mig få lov til å tale med frimodighet til eder om patriarken David, at han både døde og blev begravet, og hans grav er iblandt oss den dag idag;
“Nga joonte loong, sengte sengwah Dewid Luuwang khiikkhi ah sen suh baat jaatjaat ejih. Heh ti ano bengta, heh mangbeng ah amadi uh eje.
30 da han nu var en profet og visste at Gud med en ed hadde tilsvoret ham at av hans lends frukt vilde han sette en på hans trone,
Heh khowah angta, Rangte ih baatta ah heh ih jat eta: Rangte ih kakhamta Dewid sutom dowa wasiit heh teewah likhiik Luuwang dongthuk ah.
31 så var det om Messias' opstandelse han fremsynt talte det ord at han ikke blev forlatt i dødsriket, ei heller så hans kjød tilintetgjørelse. (Hadēs g86)
Rangthoon doh Rangte tiimjih re ah erah Dewid ih bantup eta, erah thoidi Kristo ngaaksaat tiit ah baatta, ‘Heh tek lampo mongrep ni tathiin haatta, Heh sak ah mangbeng ni tachaamta.’ (Hadēs g86)
32 Denne Jesus opreiste Gud, som vi alle er vidner om.
Jisu ah Rangte ih tek nawa ngaaksaat ih thukta, seng loong ah ih jat ehi.
33 Efterat han nu er ophøiet ved Guds høire hånd og av sin Fader har fått den Hellige Ånd, som var lovt, så utgjød han dette som I både ser og hører.
Jisu ah ngaaksaat thuk ano heh Wah Rangte ih jaawah ko tong thukla, eno Heh kakham jun ih Esa Chiiala ah choh eha. Amadi sen ih tiimjih tup han nyia tiimjih chaat han ah langla seng raangtaan ih ranglakkot.
34 For David fór ikke op til himmelen, men han sier selv: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,
Tiimnge liidi Dewid ah rangmong ni tawangta; erah nang ebah Dewid ih liita, ‘Teesu ih nga Teesu suh liita: Anpi anra loong ah ngah ih an lathong nah maang thiinthiin
35 til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!
nga reenah jaawah ko tong uh.’
36 Så skal da hele Israels hus vite for visst at Gud har gjort ham både til Herre og til Messias, denne Jesus som I korsfestet.
“Jerusalem dowa miloong ah ih jat ejih, Jisu ah sen ih bangphak ni tek haat tan ah Rangte ih Teesu nyia Kristo ang thukla!”
37 Men da de hørte dette, stakk det dem i hjertet, og de sa til Peter og de andre apostler: Hvad skal vi gjøre, brødre?
Miloong ah ih jeng ah chaat rum ano, rapne sootsaam rumta Pitar nyia kaamwah loong suh li rumta, “Phoh ano loong seng ih tiimjih etheng ah?”
38 Peter sa da til dem: Omvend eder, og enhver av eder la sig døpe på Jesu Kristi navn til syndenes forlatelse, så skal I få den Hellige Ånds gave!
Pitar ih baat rumta, “Sen loong ah rangdah nawa sa ejih eno Jisu Kristo mendoh sen rangdah biin anaan suh juutem theng; eno Rangte lakkot Esa Chiiala ah choh an.
39 For løftet hører eder til og eders barn og alle dem som er langt borte, så mange som Herren vår Gud kaller til.
Rangte ih kakhamta ah sen raangtaan ih nyia sen sah loong raangtaan ih, adoleh o mina heh re nawa haloot ni angla erah loong raang ih—erah langla o mina seng Teesu Rangte ih heh jiinni poon rumha erah loong raangtaan ih.”
40 Og med flere andre ord vidnet han og formante dem, idet han sa: La eder frelse fra denne vanartede slekt!
Pitar ih neng suh jengthoon ah jirep jenglam ih jatthuk ano li rumta, “Lajak miloong ah raangtaan ih chamnaang rangwu thok hala erah dowa maama teenuh teewah puipang an!”
41 De som nu tok imot hans ord, blev døpt, og det blev på den dag lagt til omkring tre tusen sjeler.
Pitar jengkhaap ah hanpi rum ano miloong ah juutem rumta, erah sa dowa ih hajaat jom mina ih jaatjaang rumta.
42 Og de holdt trolig fast ved apostlenes lære og ved samfundet, ved brøds-brytelsen og ved bønnene.
Kaamwah loong taangnawa nyootsoot rumta di, rangsoom suh lomtong rum adi nyia phaksat room phaksah rum adi neng saapoot ah liin eta.
43 Og det kom frykt over hver sjel, og mange under og tegn blev gjort ved apostlene.
Kaamwah loong asuh mih paatjaajih loong reethuk kano, warep paatjaata.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og hadde alt felles,
Kristaan loong ah rangsoom rangtu eroomroom ih tongtha rum ano neng huikhaak uh eroomroom ih maak rumta.
45 og sine eiendeler og sitt gods solgte de og delte det ut til alle, efter som nogen hadde trang til,
Neng hah ah sangleh, o tiimjih jamha erah jun ih ngun ah phe phaksah ih rumta.
46 og idet de samdrektig hver dag stadig søkte templet og brøt brødet hjemme, nøt de sin mat med fryd og hjertets enfold,
Rangwu rookwet Rangteenok ni eroomroom ih chomui rumta, neng nok ni phaksat ah roongngit roongkhu nyia tenroon woksoon, ih room phaksah rumta,
47 idet de lovet Gud og hadde yndest hos hele folket. Og Herren la hver dag dem som lot sig frelse, til menigheten.
enooleh tenroon woksoon ih rangphoong rangsoom tongtha rumta. Eno rangwu rookwet khopiiroidong chote loong ah Teesu ih neng damdi weewe thok ih thukrum taha.
