Apostlenes-gjerninge 19
1 Mens Apollos var i Korint, skjedde det at Paulus kom til Efesus, efterat han hadde vandret igjennem de øvre landskaper.
Apollos Korin ni angta doh, Pool Ephesas hah noongrep ni tumkhoomta. Erah ni heliphante wasiit wanyi chomui ano
2 Der fant han nogen disipler og sa til dem: Fikk I den Hellige Ånd da I kom til troen? De svarte ham: Vi har ikke engang hørt om den Hellige Ånd er kommet.
cheng rumta, “Kristaan eh hoontan adoh Esa Chiiala chotam etan?” Eno neng ih ngaakbaat rumta, “Esa Chiiala eje ngeh ih taan boseh tajatke.”
3 Han sa da: Hvad dåp blev I da døpt med? De sa: Med Johannes' dåp.
“Ese no bah ah, tiimjaat juutem tan?” Pool ih weecheng rumta. “Neng ih ngaak baatta” Joon juutem temti.
4 Da sa Paulus: Johannes, han døpte med omvendelses dåp, idet han sa til folket at de skulde tro på den som kom efter ham, det er på Jesus.
Pool ih baat rumta, “Joon juutem ah langla o mina rangdah sekthunta erah mina ah raangtaan eh, eno Joon ih Ijirel mina loong asuh baatta nga lih ni kaatte tiit ah hanpi an—erah langla, Jisu.”
5 Da de hørte dette, lot de sig døpe til den Herre Jesu navn,
Erah chaat rum ano Teesu Jisu mendi juutem rumta.
6 og da Paulus la hendene på dem, kom den Hellige Ånd over dem, og de talte med tunger og profetiske ord.
Pool ih heh lak ih taajoot rum kano neng sak ni Esa Chiiala ah ra ih taha; eno erah miloong ah jengkhaap ena ena dongjeng rum ano Rangte tiitwaan ah baat ih rumta.
7 Disse menn var i alt omkring tolv.
Neng loong ah rooproop eh asih wanyi taan miwah ang rumta.
8 Han gikk da inn i synagogen og talte frimodig i tre måneder, idet han holdt samtaler med dem og overtydet dem om det som hører Guds rike til.
Laajom mongdi Pool Jehudi rangsoomnok ni kah ano miloong ah damdi lacho laphaan ih roongwaan kata, eno Rangmong tiit ah baat rum ano nuune rumta.
9 Men da nogen forherdet sig og ikke vilde tro, og talte ille om Guds vei så mengden hørte på det, da brøt han lag med dem og skilte disiplene fra dem, og holdt daglige samtaler i Tyrannus' skole.
Mararah tenthun ah jong ajaan likhiik ang ano tahanpi rumta, eno nokwah dungni Teesu tiit ah ethih ethih ih jeng rumta. Eno Pool ih hanpiite loong ah siit ano doksoon kata, erah ni saarookwet ih Tirannas tiitwaan roongwaan nok adi roongwaan rumta.
10 Dette varte i to år, så alle som bodde i Asia, fikk høre Herrens ord, både jøder og grekere.
Emamah paangnyi tongtha rumta, erah thoidi Esia hah ni tongte, Jehudi nyia Ranglajatte loong ah ih Teesu tiitkhaap ah japchaat rumta.
11 Og usedvanlige kraftgjerninger gjorde Gud ved Paulus' hender,
Rangte ih Pool suh mabah uh lataat jat rumka paatjaajih loong ah reeraang thukta.
12 så at de endog tok svededuker eller forklær som han hadde hatt på sig, og bar til de syke, og sykdommene vek fra dem, og de onde ånder fór ut av dem.
Theehut theng nyusah ah khoisatte reeni maatkaat koleh nyia huikaat koleh, maasat uh ede eta eno chiithih laakhah uh doksoon eta.
13 Men også nogen av de jødiske ånde-manere som fór omkring, tok sig fore å nevne den Herre Jesu navn over dem som hadde onde ånder, og sa: Jeg maner eder ved den Jesus som Paulus forkynner.
Mararah Jehudi loong ah ih chiithih laakhah dokphan suh tum khoomte loong ah ih uh erah likhiik Jisu mendi taatthaak dokphan ih rumta. Erah loong ah ih chiithih laakhah asuh liita, “Pool ih baatta Jisu tiit ah mendi phan hala.”
14 Det var nogen sønner av Skevas, en jødisk yppersteprest, syv i tallet, som gjorde dette.
Jehudi nok hah Romwah phokhothoon Sewa sah loong, wasinet ah ih emah taatthaak dokphan rumta.
15 Men den onde ånd svarte dem: Jesus kjenner jeg, og Paulus vet jeg om; men I, hvem er I?
Enoothong chiithih laakhah ah ih neng suh liita, “Ngah ih Jisu jat ih ang, Pool uh jat ih ang; enoothong sen—o ah?”
16 Og mannen som den onde ånd var i, sprang inn på dem og vant på dem begge to og overmannet dem, så at de måtte fly nakne og sårede ut av huset.
Chiithih laakhah pan warah doonpit ano neng loong ah nobuh rumta. Erah nok dowa, sokkhook maalook nyia nengnyuh nengkhat chiinhoom choi tiisoon rumta.
17 Dette blev da vitterlig for alle dem som bodde i Efesus, både jøder og grekere, og det falt frykt over dem alle, og den Herre Jesu navn blev prist,
Ephisus ni tongte Jehudi nyia Ranglajatte loong ah ih erah japchaat rum ano; rapne ih cho rumta eno Jisu men ah rapne ih raksiit rumta.
18 og mange av dem som var kommet til troen, kom og bekjente og fortalte om sine gjerninger.
Hanpiite loong ah ih nokwah dungni neng rangdah maangdi mokre rumta loong ah dokbaat ih rumta.
19 Og en stor hop av dem som hadde drevet med utillatelige kunster, bar sine bøker sammen og brente dem op for alles øine; og de regnet ut deres verdi og fant at den var femti tusen sølvpenninger.
Maantaan loong ah ih neng leedap ah piikaat rum ano nokwah dungni mattak rumta. Leedap thaang ah thaak weh rum ano, rooproop ih haajaat rookbangnga ngunkholok angta.
20 Således hadde Herrens ord sterk fremgang og fikk makt.
Erah likhiik Teesu tiitkhaap ah ehanhan ih ruurangta.
21 Da nu dette var fullført, satte Paulus sig fore å reise gjennem Makedonia og Akaia og dra til Jerusalem, idet han sa: Når jeg har vært der, må jeg også se Rom.
Erah lih adi, Mesidonia nyia Akaia ni tumkhoom ano Jerusalem ni wang suh Pool ih samthunta. Pool ih liita, “Erah hah nah wang lidoh,” “Room hah nah ngah wang jaatjaat etheng.”
22 Han sendte da to av dem som gikk ham til hånde, Timoteus og Erastus, til Makedonia; selv blev han ennu nogen tid i Asia.
Erah thoidi heh damdi roong mootkaatte Timothi nyia Erastas ah, Mesidonia ni wangthuk nyuuta, eno Esia hah ni Pool ah rekam tongthiinta.
23 Men ved denne tid blev det et ikke lite opstyr om Guds vei.
Erah tokdi Ephesas ni Jisu lamphan thoidi rookmui jengmui rapne ih angta.
24 For en mann ved navn Demetrius, en sølvsmed, som arbeidet Diana-templer av sølv, og som hjalp kunstnerne til en ikke liten inntekt,
Tongmih mi hoonte, Demetrias ngeh ih angta ah ih Artemis Rangte nok laaphaang ah hoon ano, heh damdi reeraang paknaate loong asuh ngun rapne ih bi thuk rumta.
25 sammenkalte disse og de arbeidere som syslet med dette, og sa til dem: I menn! I vet at av dette arbeid har vi vår velstand,
Erah thoidi heh pheehoon mootkaat likhiik o ih hoonta erah miloong ah khoonpoon ano baat rumta. “Jaaroh loong, sen ih jat ehan seng chang ah arah dowa ih tanih tengli.
26 og I ser og hører at ikke bare i Efesus, men i næsten hele Asia har denne Paulus ved sine overtalelser forført en stor hop, idet han sier at de ikke er guder de som arbeides med hendene.
Eno sen ih taatsok thaak an nyia sen na ih taat chaat thaak an Pool ih tiimjih hoon wan hala. Pool ih baat rumha lak ih hoonha ah mabah uh rangte tah angka, eno Ephesas nyia Esia hah re dowa miloong ah rapne ih roonphak rumha.
27 Nu er det ikke bare den fare for oss at denne håndtering skal komme i vanrykte, men også at den store gudinne Dianas tempel skal bli regnet for intet, og at det skal bli gjort ende på hennes storhet, som hele Asia, ja hele jorderike dyrker.
Seng pheehoon mootkaat ah rakmu riike nyia cho etheng ih hoonla. Erah luulu lah angthang eh, Artemis men arang ju maat ih baat ah, erah thoidi cho etheng ih hoonla—heh rang ah Esia nyia hakong rookwet ni tanih soomha!”
28 Da de hørte dette, blev de fulle av vrede og ropte: Stor er efesernes Diana!
Erah jengkhaap ah chaat rum ano mih lomkhoon rumta loong ah rapne ih khah rum ano riiraak rumta, “Ephesas dowa Artemis ah rakla!”
29 Og hele byen kom i oprør, og de stormet alle som en avsted til teatret og rev med sig Gajus og Aristarkus, to makedoniere, Paulus' reisefeller.
Erah chikrok tiit ah samnuthung noongrep ni ruurangta. Mesidoniate wanyi Gaius nyia Aristarkos, Pool damdi roong tum khoomte anyi, miloong ah ih seehoon boongkaat nok adi hoom kaat rumta.
30 Paulus vilde nu gå der inn til folket, men disiplene tillot ham det ikke;
Pool heh teeteewah midung ni kaat suh taat liita, eno hanpiite loong ah ih takaat thuk rumta.
31 også nogen av asiarkene, som var hans venner, sendte bud til ham og bad ham at han ikke måtte gå inn i teatret.
Erah hah dowa, marah marah ngoong awang Pool joonte loong ah ih uh, seehoon boongkaat nok adoh nak toom tupkhoom kawe ah ngeh ih jengkhaap maatbaat rumta.
32 Nogen skrek nu ett, andre et annet; for forsamlingen var i et røre, og størstedelen visste ikke hvad de var kommet sammen for.
Erah pootdi ngoongthumte loong ah rapne ih phaangdat rumta; miloong ah jihoh jihoh riiraak rumta, mamah liidi neng dung ni mih ehanko ah ih tiim thoidi lomkhoon wang rumta erah tajat rumta.
33 Men nogen av hopen satte Aleksander inn i saken, da jødene skjøv ham frem; Aleksander slo da til lyd med hånden og vilde holde en forsvarstale til folket.
Jehudi mihak phokhoh loong ah ih Alekjendar ah tiim jeng theng ang abah uh an jeng theng li rum ano ngakhoh ko tut haatkaat rumta. Eno Alejander ih nak hoopti an ngeh ih heh lak ah tangjap ano neng teewah pangjeng jeng suh taat chungta.
34 Men da de fikk vite at han var jøde, blev det ett rop fra dem alle, og de skrek i omkring to timer: Stor er efesernes Diana!
Eno neng ih Jehudi ngeh ih jatrum ano phoosiitsiit tiit ah koonta nyi riiraak rumta: Ephesas dowa Artemis ah rakla!”
35 Men by-skriveren fikk hopen til å være rolig, og sa derefter: I menn fra Efesus! Hvilket menneske er det vel som ikke vet at efesernes by er tempelvokter for den store Diana og hennes himmelfalne billede?
Lithoon ni samnuh dowa apit ni mootte warah ih miloong ah kok manghoop rumta. “Ephisas phoh ano loong!” “Warep ih jat eha Ephesas samnuthung ah Artimis rangsoomnok nyia esa jong thiinte, eno erah jong ah rang nawa dat taha ngeh ah.
36 Da nu ingen motsier dette, må I holde eder rolige og ikke foreta eder noget forhastet.
O ih uh tajen daanka. Erah raangtaan eh, sen lahoopti theng, lalangka ah lareeraang theng.
37 For I har ført hit disse mennesker, som hverken er tempelranere eller spotter eders gudinne.
Arah mih anyi ih seng rangsoomnok uh tathet haatka adoleh rangte tiit uh labaat nyuuka di siitkaat halan.
38 Har nu altså Demetrius og kunstnerne med ham nogen klage mot nogen, da holdes det jo rettergangsdager, og her er jo landshøvdinger; la dem kalle hverandre inn for retten!
Demetrius nyia heh mootkaatte loong ah ih o tiit hoontheng ang abah uh, sen tiit hoonkotte elong elang eje adoleh tiit hoon theng nok uh saarookwet raangtaan ih eje; tiit ah erah doh hoon theng.
39 Men har I noget å kreve i andre saker, da skal det bli avgjort i lovlig tingmøte.
Adoleh, tiit ajeng ah erah nang ih elong ih hoon theng li an baleh, nok atang loongtang ngathong nah tiit ah hoon theng.
40 For vi står endog i fare for å komme under tiltale som oprørere for denne dags skyld, da det ikke er nogen grunn som vi kan svare med for dette opløp.
Chiinnyah tiit ajeng arah dongla lidoh, cho etheng eje mat ah o ih chaang theng ah. Arah mat dong hoomte ah biin anaan tahoonru; seng ih uh tiim thoilam di ang koja erah tami baatke.”
41 Ved å tale så fikk han forsamlingen til å gå sin vei.
Erah jengkhaap jeng lidi, ngoongthumte loong ah saapsoon ih thuk rumta.
