Apostlenes-gjerninge 13
1 I Antiokia, i menigheten der, var det profeter og lærere: Barnabas og Simeon, som kaltes Niger, og LUKius fra Kyrene og Manaen, fosterbror til fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
Anxookiyan de7iya woosa keethan nabetinne asttamaareti de7oosona. Entti Barnnabaasa, Kareethi geetettiya Simoona, Qerenappe yida Luukiyosa, Kawuwa Heroodisara diccida Minaahenne Saa7ola.
2 Mens de holdt gudstjeneste og fastet, sa den Hellige Ånd: Ta ut for mig Barnabas og Saulus til den gjerning som jeg har kalt dem til!
Entti Godaa goynnishininne xoomishin Geeshsha Ayyaanay, “Taani xeegida oosuwas Barnnabaasanne Saa7ola taw dummayite” yaagis.
3 Da lot de dem dra ut efterat de hadde fastet og bedt og lagt hendene på dem.
Hessa gisho, entti xoomidaappenne woossidaappe guye bantta kushiya entta bolla wothidi yeddidosona.
4 Da de nu således var utsendt av den Hellige Ånd, drog de ned til Seleukia og seilte derfra til Kypern,
Hessa gisho, Geeshsha Ayyaanay entta kiittis. Selewuqe bidosona; yaappe markkaben gelidi Qoophirosa haathan teqettida biitta bidosona.
5 og da de var kommet til Salamis, forkynte de Guds ord i jødenes synagoger; de hadde også Johannes med, som skulde gå dem til hånde.
Entti Silmmaana gakkidi Ayhude Woosa Keethatan Xoossaa qaala odidosona. Yohaannisi maaddishe enttara de7ees.
6 Efterat de nu hadde vandret gjennem hele øen like til Pafus, traff de på en trollmann, en falsk profet, en jøde ved navn Barjesus,
Entti Qoophirosa haathan teqettida biittaa kanthidi Phaafu gakkiya wode issi worddanchcho nabiya Bar-Yesuusa giya Ayhude maruwa demmidosona.
7 som var hos landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig mann. Denne kalte Barnabas og Saulus til sig og bad om å få høre Guds ord.
He maroy deriya aysiya Sarggiyoos Phawuloosa giya akeekanchcho addiyara de7ees. Sarggiyoos Phawuloosi Barnnabaasanne Saa7ola baakko xeegidi Xoossaa qaala si7anaw koyis.
8 Men Elymas, trollmannen for således uttydes hans navn stod dem imot og søkte å vende landshøvdingen bort fra troen.
Shin Girike doonan maruwa sunthay “Elimaasa” geetettees. I deriya haareyssi ammanonna mela digganaw koyidi Barnnabaasaranne Phawuloosara eqettis.
9 Da blev Saulus, som også kaltes Paulus, fylt av den Hellige Ånd, og han så skarpt på ham og sa:
Shin Phawuloosa giya Saa7oli Geeshsha Ayyaanan kumidi maruwa caddi xeellidi,
10 Du som er full av all svik og all ondskap, du djevelens barn, all rettferdighets fiende! vil du ikke holde op med å forvende Herrens rette veier?
“La, Xalahe na7aw, iitatethi ubbay kumidaysso, xillotetha ubbaas morkkiyaw, suure Godaa ogiya mirqeyssa aggikii?
11 Og nu, se, Herrens hånd er over dig, og du skal bli blind og til en tid ikke se solen. Og straks falt det skodde og mørke over ham, og han gikk omkring og søkte efter nogen som kunde lede ham ved hånden.
Hekko, ha77i Godaa kushey ne bolla de7ees. Neeni qooqe gidana; guutha wodes awa poo7o be7akka” yaagis. Iira caaganaynne dhumay iya ayfiyaa goozin, ba kushiya oykkidi kaalethiya asi koyishe yuuyis.
12 Da kom landshøvdingen til troen, da han så det som var skjedd, og han undret sig storlig over Herrens lære.
Deriya ayseyssi hessa be7ida wode Godaaba tamaarsseysan malaalettidi ammanis.
13 Paulus og de som var med ham, seilte da ut fra Pafus og kom til Perge i Pamfylia, men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbake til Jerusalem.
Phawuloosinne iyara de7eyssati Phaafuppe denddidi, Phinfiliyan de7iya Phergge markkabera bidosona. Yohaannisi enttafe shaakettidi Yerusalaame simmis.
14 Men de drog videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidia, og gikk inn i synagogen på sabbatsdagen og satte sig der.
Shin entti Pherggefe aadhdhidi Phisidiyan de7iya Anxookiya gakkidosona. Sambbaata gallas Ayhude Woosa Keethi gelidi uttidosona.
15 Efter oplesningen av loven og profetene sendte da synagoge-forstanderne bud til dem og sa: Brødre! har I noget formaningsord til folket, så tal!
Muse higgeynne nabeta maxaafay nabbabettidaappe guye Ayhude Woosa Keetha halaqati, “Nu ishato, asaa minthethiya qaali hinttew de7iyakko asaas oderkketii” yaagidi enttako kiittidosona.
16 Da stod Paulus op og slo til lyd med hånden og sa: Israelittiske menn og I som frykter Gud! Hør:
Phawuloosi denddi eqqidi ba kushe mallidi, “Isra7eele asatonne, Xoossaa goynniya Ayhude gidonna asaw, si7ite.
17 Dette folks, Israels, Gud utvalgte våre fedre, og han lot folket vokse sig stort under utlendigheten i Egypten, og med løftet arm førte han dem ut derfra,
Ha Isra7eele asaa Xoossay nu mayzata dooris. Gibxe biittan imathatethan entti de7ishin, entta darssidi ba gita wolqqan Gibxe biittaafe entta kessis.
18 og omkring firti år bar han dem på faderarm i ørkenen,
Bazzo biittan oytamu laytha mela entta dandda7is.
19 og han utryddet syv folkeslag i Kana'ans land og skiftet deres land ut til arv for dem, i omkring fire hundre og femti år.
Kanaane giya biittan Ayhude gidonna laappun kawotethata diggidi entta biittaa ba asaa laatisis.
20 Siden gav han dem dommere inntil profeten Samuel.
Hessafe guye, nabiya Saamu7eela wode gakkanaw oyddu xeetanne ishatamu laytha mela aysiya daynnata enttaw immis.
21 Og derefter krevde de en konge, og Gud gav dem Saul, Kis' sønn, en mann av Benjamins stamme, i firti år,
Hessafe guye, entti banttaw kawo immana mela woossin, Xoossay Biniyame sheeshaappe Qiise na7aa, Saa7ola oytamu laythi kawotana mela enttaw immis.
22 og efterat han hadde avsatt ham, opreiste han dem David til konge, som han også gav dette vidnesbyrd: Jeg fant David, Isais sønn, en mann efter mitt hjerte; han skal gjøre all min vilje.
Xoossay Saa7ola shaaridaappe guye entta bolla Dawite kawothis. Xoossay Dawitebaa markkattishe, ‘Taani koyaa ubbaa ta wozanaa mela oothiya Isseyye na7aa Dawite demmas’ yaagis.
23 Av hans ætt førte han efter sitt løfte en frelser frem for Israel, Jesus,
“Xoossay, ‘Taani Dawite sheeshaappe Isra7eele deriya ashsheyssa ehana’ gidayssa mela Yesuusa ehis.
24 efterat Johannes forut for hans fremtreden hadde forkynt omvendelses dåp for hele Israels folk.
Yesuusi yaanappe sinthe Isra7eele asay ubbay bantta nagaraappe simmidi xammaqettana mela Yohaannisi qaala odis.
25 Men da Johannes fullendte sitt løp, sa han: Den I holder mig for å være, er jeg ikke; men se, det kommer en efter mig, hvis sko jeg ikke er verdig til å løse av hans føtter.
Qassi Yohaannisi ba oosuwa wurssana hanishe asaakko, ‘Tana oona gidi qoppeetii? Taani hintte naagiya Kiristtoosa gidikke, shin taani iya caammaa birshshanaw taw bessonnayssi taappe guyera yees’ yaagis.
26 Brødre, sønner av Abrahams ætt og de iblandt eder som frykter Gud! til eder blev ordet om denne frelse utsendt.
“Ishato, Abrahaame sheeshatoo, qassi hayssan Ayhude gidonnashin Xoossas yayyeyssato, ha atotethaa qaalay nuus kiitettis.
27 For de som bor i Jerusalem, og deres rådsherrer kjente ham ikke, og ved å dømme ham opfylte de profetenes ord som blir lest hver sabbat,
Ays giikko, Yerusalaamen de7iya asaynne entta halaqati Yesuusa eribookkona. Sambbaata ubban nabbabettiya nabeta qaala akeekiboonna gisho iya bolla pirddidi nabeti odida qaala polidosona.
28 og enda de ikke fant nogen dødsskyld hos ham, bad de Pilatus at han måtte bli slått ihjel.
Yesuusa wodhisanaw issi gaasoykka enttaw dhayin Philaaxoosi iya wodhana mela woossidosona.
29 Og da de hadde fullbyrdet alt som er skrevet om ham, tok de ham ned av treet og la ham i en grav.
Entti Yesuusabay Geeshsha Maxaafan xaafettidaba ubbaa polida wode masqaliyappe iya wodhisidi moogidosona.
30 Men Gud opvakte ham fra de døde,
Shin Xoossay hayqoppe Yesuusa denthis.
31 og han åpenbarte sig i flere dager for dem som hadde draget op med ham fra Galilea til Jerusalem, de som nu er hans vidner for folket.
Hessafe guye, I baara Galiilappe Yerusalaame yidayssatas daro toho benttis. Entti ha77i iyabaa asaas markkattoosona.
32 Og vi forkynner eder evangeliet om det løfte som blev gitt til fedrene, at dette har Gud opfylt for oss, deres barn, idet han opreiste Jesus,
“Xoossay nu aawatas immana gida Wonggelaa nuuni hinttew odoos.
33 således som det også er skrevet i den annen salme: Du er min Sønn; jeg har født dig idag.
Dawitey ba Mazmure Maxaafan nam77antho shemppuwan, ‘Neeni, ta Na7a, taani hachchi nena yelas’ geetettidi xaafettidayssa Yesuusa, Xoossay hayqoppe denthidi nu mayzatas immana gidayssa nuus entta naytas polis.
34 Men at han har opreist ham fra de døde, så han ikke mere skal vende tilbake til tilintetgjørelse, det har han sagt således: Jeg vil gi eder de hellige løfter til David, de trofaste.
I wooqonna mela Xoossay hayqoppe iya denthon erisanaw, ‘Taani Dawites immana gida ammanettida geeshsha anjjuwaa hinttew immana’ yaagidi odis.
35 Derfor sier han også på et annet sted: Du skal ikke overgi din hellige til å se tilintetgjørelse.
Hessa gisho, Mazmure Maxaafan harason qassi, ‘Ne Geeshsha Na7aa ahaa wooqisakka’ yaagees.
36 For David sov inn, efterat han i sin levetid hadde tjent Guds råd, og han blev samlet med sine fedre og så tilintetgjørelse;
“Dawitey ba wode Xoossaa qofaa polidaappe guye hayqqidi ba aawatara moogettidi wooqis.
37 men den som Gud opvakte, han så ikke tilintetgjørelse.
Shin Xoossay hayqoppe denthidayssi wooqibeenna.
38 Så være det eder da vitterlig, brødre, at ved ham forkynnes eder syndenes forlatelse,
“Hessa gisho, ta ishato, nagara atotethay Yesuusa baggara kasetidi hinttew odettidayssa erite. Muse higgey nagaraappe xillisanaw dandda7enna.
39 og fra alt det som I ikke kunde rettferdiggjøres fra ved Mose lov, rettferdiggjøres i ham enhver som tror.
Shin Yesuusa ammaniyaa ubbay nagaraappe xillees.
40 Se da til at ikke det kommer over eder som er sagt hos profetene:
Hessa gisho, nabeti gidayssi hintte bolla gakkonna mela naagettite.
41 Se, I foraktere, og undre eder og bli til intet! for en gjerning gjør jeg i eders dager, en gjerning som I ikke vil tro om nogen forteller eder det.
‘Xoossay gidabaa leeqiseyssato! Be7ite! Malaalettite! Dhayite! oonikka odin, hintte ammanonna oosuwa taani hintte wodiyan oothana’ yaagidosona” yaagis.
42 Da de gikk ut, bad folk dem om at disse ord måtte bli talt til dem den følgende sabbat.
Phawuloosinne Barnnabaasi Ayhude Woosa keethafe keyishin, kaalliya Sambbaatan hessa gujjidi odana mela asay enttana woossidosona.
43 Og da synagoge-tjenesten var til ende, fulgte mange av jødene og av de gudsdyrkere som hadde tatt ved jødenes tro, med Paulus og Barnabas; disse talte da med dem og formante dem til å holde fast ved Guds nåde.
Shiiqoy laalettidayssafe guye daro Ayhudetinne Ayhudeta ammanuwan gelidi Xoossaa yayyiya daroti Phawuloosanne Barnnabaasa kaallidosona. Ammanidayssati Xoossaa aadho keehatethan minnidi daana mela entta zoridosona.
44 På den næste sabbat samlet da næsten hele byen sig for å høre Herrens ord.
Kaalliya Sambbaatan kataman de7iya asaappe daroti Xoossaa qaala si7anaw shiiqidosona.
45 Men da jødene så folkehopen, blev de fulle av nidkjærhet og motsa det som blev sagt av Paulus, ja motsa og spottet.
Shin Ayhudeti daro asaa be7ida wode Phawuloosa qanaattidi iya haasaya ixxidi iya cayidosona.
46 Da tok Paulus og Barnabas til orde og sa dem rent ut: Det var nødvendig at Guds ord blev talt først til eder; men siden I støter det fra eder og ikke akter eder verdige til det evige liv, så vender vi oss nu til hedningene. (aiōnios g166)
Phawuloosinne Barnnabaasi yayyonna, “Xoossaa qaalay koyrottidi hinttew odettanaw koshshees. Shin hintte qaala ixxidi merinaa de7uwa ekkanaw nuus bessenna gidi hinttee, hintte huu7en pirddida gisho hiza nuuni Ayhude gidonnayssatakko simmos. (aiōnios g166)
47 For så er Herrens bud til oss: Jeg har satt dig til et lys for hedninger, forat du skal være til frelse inntil jordens ende.
Gaasoykka Goday, ‘Alame kumethay ne baggara attana mela, taani nena Ayhude gidonna deriyas poo7o oothas’ yaagidi nuna kiittis” yaagidosona.
48 Da hedningene hørte det, blev de glade og priste Herrens ord, og de tok ved troen så mange som var utsett til evig liv. (aiōnios g166)
Ayhude gidonnayssati hessa si7ida wode ufayttidi Xoossaa qaala bonchchidosona. Qassi merinaa de7uwas doorettida ubbay ammanidosona. (aiōnios g166)
49 Og Herrens ord utbredte sig over hele landet.
Godaa qaalay he biitta ubbaa gakkis.
50 Men jødene satte op de fornemme kvinner som var tilhengere av jødenes tro, og de første menn i byen, og de reiste en forfølgelse mot Paulus og Barnabas, og drev dem bort fra sine landemerker.
Shin Ayhudeti, Ayhude gidonna Xoosse goynniya dure maccasatanne kataman de7iya gita asata Phawuloosa bollanne Barnnabaasa bolla denthethidosona. He asati entta gooda doomidi bantta biittaafe kessidosona.
51 De rystet da støvet av sine føtter mot dem, og kom til Ikonium.
Shin Phawuloosaranne Barnnabaasara ixxeyssatas malla gidana mela bantta tohuwappe baana pittidi Iqooniyone katama bidosona.
52 Men disiplene blev fylt av glede og den Hellige Ånd.
Qassi Anxookiyan de7iya ammaneyssati Geeshsha Ayyaananinne ufayssan kumidosona.
