< Apostlenes-gjerninge 1 >
1 Den første bok skrev jeg, Teofilus, om alt det som Jesus begynte med både å gjøre og å lære,
Teofili li cincintili yua ke diani maadi yesu n cindi ki tieni yeni wan tundi yaala;
2 inntil den dag da han blev optatt, efterat han ved den Hellige Ånd hadde gitt sine bud til de apostler som han hadde utvalgt sig,
Hali yeni ya daali k o bo doni poli pon
3 dem som han også fremstilte sig for levende med mange beviser efterat han hadde lidt, idet han i firti dager viste sig for dem og talte om det som hører til Guds rike.
Li puoli po yo k o bo teni wan bo lugidi yaaba a tuonsɔnba k o bo legidi bi nungi po o fala puolo po fuoŋanba paalu. Dana piina o tundi legidi bi nungi nni ki maadi u Tienu diema maama.
4 Og da han var sammen med dem, bød han dem at de ikke skulde vike fra Jerusalem, men bie på det som Faderen hadde lovt, som I, sa han, har hørt om av mig;
B den ya cendi liebi o den yi yedi'b ki ban da fagidi yeni Jerusalemi ama ki nan da guudi bàa puoni u, nani wan bo maadi «i gbadi n maama ke»
5 for Johannes døpte vel med vann, men I skal døpes med den Hellige Ånd ikke mange dager herefter.
San bo wuuli hali yeni dinne yeni mi ñinma i ama yinba ba ti wuli yeni fuoŋanba li dana kan fagidi»
6 Da de nu var kommet sammen, spurte de ham: Herre! gjenreiser du på den tid riket for Israel?
Ban bo taani ya yogu ke bi bual'o: «badiciamo li yognu i ke a ba sieni Israheli diema aa?»
7 Han sa til dem: Det tilkommer ikke eder å vite tider eller timer som min Fader har fastsatt av sin egen makt;
K o maadi'bi «laa tie yin'bi ka bi bandi li yogu bii li tinbuali yua ke u Tienu bàa cuo yeni u paaceli.
8 men I skal få kraft idet den Hellige Ånd kommer over eder, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judea og Samaria og like til jordens ende.
Ama i ba gaà u paaciamu ya yogu ke fuonŋanma ti ba cua yim n ba tua mini yeni Jerusalemi sieda siedanba, Jude yeni sanmaali kuli dogu nni yeni ki tinga n pan juodi naankani kuli.
9 Og da han hadde sagt dette, fór han op mens de så på, og en sky tok ham bort fra deres øine.
Yagu ke Jesu bo maadi'bi li bona kuli ki gbeni nani wan bo nua tanpoli yeni, k o doni k u tawaligbangu baa ki legini bi nunbina.
10 Og mens de stirret op mot himmelen idet han fór bort, se, da stod to menn hos dem i hvite klær,
Ban go bo da nua tanpoli ya yogu, ki nibilie nagini bi kani ki lani tiapiena.
11 og de sa: I galileiske menn! hvorfor står I og ser op mot himmelen? Denne Jesus som er optatt fra eder til himmelen, skal komme igjen på samme måte som I så ham fare op til himmelen.
Bi bo maadi: «Yimi galile yaaba be cedi ki se lan kani ki nua tanpoli»
12 Da vendte de tilbake til Jerusalem fra det berg som kalles Oljeberget og ligger nær ved Jerusalem, en sabbatsreise derfra.
Lani ki bi bo guani Jerusalemi Olife juali po yua kɔbi yeni Jerusalemi nani ban cuoni ya banli Sabbat daali.
13 Og da de var kommet dit, gikk de op på den sal hvor de holdt til både Peter og Johannes, og Jakob og Andreas, Filip og Tomas, Bartolomeus og Matteus, Jakob, Alfeus' sønn, og Simon ivreren og Judas, Jakobs sønn;
Ban bo pundi ke bi doni gu dietuagu po, ban bo tundi ki ye naani. li bo tie Piaali, San, Saaki, Andili, Filipi, Tuoma, Baatelemi, Maatio, Saaki Alife bijua, Siimo o jakagidiga, yeni Jude Saaki bijua.
14 alle disse holdt samdrektig ved i bønnen sammen med nogen kvinner og Maria, Jesu mor, og hans brødre.
B bo taani tie nani nuyendo yeni ki taani jaani, yeni bi puobi, Maali Jesu naà yeni o waali.
15 Og i disse dager stod Peter op midt iblandt brødrene der var samlet en flokk på omkring et hundre og tyve og han sa:
Li dani k Piaali bo fii o naataani siiga nni, bi bo tie nani 120, maadi.
16 Brødre! Det skriftord måtte opfylles som den Hellige Ånd forut talte ved Davids munn om Judas, som blev veiviser for dem som grep Jesus;
N naataani li bo tie buama yaali k u Tienu maama n tieni ki tii, nani fuoŋanma n bo yedi Daavidi ñɔba nni Juda po, yua bo waani jesu ke b cuo, o.
17 han var jo regnet blandt oss og fikk del i denne tjeneste.
Kelima o bo tie ti yua ke go bo baadi ti ñuadi li yaalidugu po.
18 Han kjøpte sig nu en aker for lønnen for sin ugjerning, og han styrtet ned og brast itu, og alle hans innvoller veltet ut,
Dinne li nulo daa u kuanu yeni obiadma paadi, lan kani k o jiidi baa ke li yuli liidi, k o gbanandi yodi k o tugu nni bona kuli yadi.
19 og det blev vitterlig for alle dem som bor i Jerusalem, så at hin aker på deres eget mål fikk navnet Hakeldama, det er blodaker.
Jerusalemi niba kuli bo ŋanbi bani li bonli ke b ji puni li kuanu li yeli bi danba maama nni “Hakeldama”, li niima n tie mi sɔma kuanu.
20 For det er skrevet i Salmenes bok: Hans bolig bli øde, og ingen bo der, og: La en annen få hans embede!
Lan cedi ki li diani pisoma tila nni,”ŋaa mani k o kuanu n kpandi pabɔnli ke nulo n daa kua li kani. ke nutiani n gaa u yudandi sienu.
21 Derfor bør en av de menn som vandret sammen med oss i all den tid den Herre Jesus gikk inn og ut hos oss,
Li tie buami yaali ke bi niba yaabi bo ciani ti o badiciamo Jesu n bo ye ya yoguti siiga nni
22 like fra sin dåp ved Johannes inntil den dag da han blev optatt fra oss en av disse bør sammen med oss bli vidne om hans opstandelse.
Lan cili San ñinwulima ya caa ya daali k o bo ñani ti siiga nni yaabi bo tua siedanba o yiedima po yeni timi.
23 De stilte da frem to, Josef, som kaltes Barsabbas, med tilnavnet Justus, og Mattias.
Ke bi tieni nibalie liiga, Josefi ke yi'o Barsabas, k go yi'o Justus yeni Maatiasi.
24 Og de bad således: Du, Herre, som kjenner alles hjerter! vis oss hvem du har utvalgt av disse to
B bo jaandi ki maadi «fini o badiciamo yua bani yua kuli yantugu ŋan waani ti nibalie ne ŋan lugidi yua.
25 til å få del i denne tjeneste og apostelgjerning som Judas gikk bort fra for å gå til sitt eget sted!
Ke wan gaa li yiali u yaalidigu yeni u tienu tuonli ke Juda kan cɔlini ki nan ŋɔdi u sancelu.
26 Så kastet de lodd mellem dem, og loddet falt på Mattias, og han blev regnet sammen med de elleve apostler.
Ke bi tɔni tia tia ki lugidi Maatiasi k b ji bo cɔd'o ki pugni tuonsɔnba piigi n yendi yeni po.