2 Samuel 22
1 David kvad denne sang for Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.
David je Gospodu spregovoril besede te pesmi na dan, ko ga je Gospod osvobodil iz roke vseh njegovih sovražnikov in iz Savlove roke.
2 Og han sa: Herren er min klippe og min festning og min redder,
Rekel je: » Gospod je moja skala in moja trdnjava in moj osvoboditelj;
3 min klippefaste Gud, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg og min tilflukt, min frelser; fra vold frelser du mig.
Bog moje skale; vanj bom zaupal. On je moj ščit in rog rešitve moje duše, moj visoki stolp in moje zatočišče, moj rešitelj; ti me rešuješ pred nasiljem.
4 Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
Klical bom h Gospodu, ki je vreden, da je hvaljen. Tako bom rešen pred svojimi sovražniki.
5 Dødens bølger omspente mig, fordervelsens strømmer forferdet mig.
Ko so me obdali valovi smrti, so me preplašile poplave brezbožnih ljudi;
bridkosti pekla so me obkrožile, zanke smrti so me ovirale; (Sheol h7585)
7 I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for hans ører.
v svoji stiski sem klical h Gospodu in jokal k svojemu Bogu. Iz svojega svetišča je slišal moj glas in moj jok je vstopil v njegova ušesa.
8 Da rystet og bevet jorden, himmelens grunnvoller skalv, og de rystet; for hans vrede var optendt.
Potem se je zemlja stresla in vztrepetala, temelji neba so se premaknili in stresli, ker je bil ogorčen.
9 Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
Iz njegovih nosnic se je dvignil dim in ogenj iz njegovih ust je požiral. Z njim so bili vžgani ogorki.
10 Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
Upognil je tudi nebo in prišel dol in tema je bila pod njegovimi stopali.
11 Og han fór på kjeruber og fløi, og han lot sig se på vindens vinger.
Jahal je na kerubu in letel. Viden je bil na perutih vetra.
12 Og han gjorde mørke til skjul rundt omkring sig, vannmasser, tykke skyer.
Vsenaokrog sebe je naredil paviljone teme, temne vode in goste oblake neba.
13 Frem av glansen foran ham brente gloende kull.
Od bleščave pred njim so bili vžgani ognjeni ogorki.
14 Herren tordnet fra himmelen, den Høieste lot sin røst høre.
Gospod je zagrmel iz nebes in Najvišji je izustil svoj glas.
15 Og han utsendte piler og spredte dem omkring - lyn og forvirret dem.
Odposlal je puščice in jih razkropil; bliskanje in jih porazil.
16 Da kom havets strømmer til syne; jordens grunnvoller blev avdekket ved Herrens trusel, for hans neses åndepust.
Prikazale so se morske struge, temelji zemeljskega [kroga] so bili odkriti ob Gospodovem karanju, ob puhu sape iz njegovih nosnic.
17 Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
Poslal je od zgoraj, vzel me je, potegnil me je iz mnogih vodá,
18 Han fridde mig ut fra min sterke fiende, fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
osvobodil me je pred mojim močnim sovražnikom in pred tistimi, ki so me sovražili, kajti zame so bili premočni.
19 De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
Ovirali so me na dan moje katastrofe, toda Gospod je bil moja opora.
20 Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
Prav tako me je privedel na velik kraj. Osvobodil me je, ker se je razveseljeval v meni.
21 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
Gospod me je nagradil glede na mojo pravičnost. Poplačal mi je glede na čistost mojih rok.
22 For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud;
Kajti držal sem se Gospodovih poti in se nisem zlobno oddvojil od svojega Boga.
23 for alle hans lover hadde jeg for øie, og fra hans bud vek jeg ikke,
Kajti vse njegove sodbe so bile pred menoj, in glede njegovih zakonov, se nisem ločil od njih.
24 og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
Pred njim sem bil tudi iskren in se zadržal pred svojo krivičnostjo.
25 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter min renhet for hans øine.
Zatorej mi je Gospod poplačal glede na mojo pravičnost; glede na mojo čistost v njegovem pogledu.
26 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise stridsmann viser du dig rettvis,
Z usmiljenim se boš pokazal usmiljenega in s poštenim človekom se boš pokazal poštenega.
27 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
S čistim se boš pokazal čistega in s kljubovalnim se boš pokazal neokusnega.
28 Elendige folk frelser du, men dine øine er mot de overmodige; dem fornedrer du.
Stiskano ljudstvo boš rešil, toda tvoje oči so na ošabnih, da jih lahko privedeš dol.
29 For du er mitt lys, Herre, og Herren opklarer mitt mørke.
Kajti ti si moja svetilka, oh Gospod in Gospod bo razsvetlil mojo temo.
30 For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, ved min Gud springer jeg over murer.
Kajti s teboj sem tekel skozi krdelo, s svojim Bogom sem preskočil zid.
31 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
Glede Boga, njegova pot je popolna; Gospodova beseda je preizkušena. On je ščit vsem tistim, ki zaupajo vanj.
32 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe foruten vår Gud?
Kajti kdo je Bog, razen Gospoda? In kdo je skala, razen našega Boga?
33 Gud, han er mitt sterke vern og leder den ulastelige på hans vei.
Bog je moja sila in moč in mojo pot dela popolno.
34 Han gir ham føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider.
Moje noge dela podobne nogam košut in me postavlja na moje visoke kraje.
35 Han oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
Moje roke uči bojevanja, tako, da je jeklen lok zlomljen z mojimi lakti.
36 Og du gir mig din frelse til skjold, og din mildhet gjør mig stor.
Dal si mi tudi ščit tvoje rešitve duše in tvoja blagost me je naredila velikega.
37 Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
Povečal si moje korake pod menoj, tako, da moja stopala niso zdrsnila.
38 Jeg vil forfølge mine fiender og ødelegge dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
Zasledoval sem svoje sovražnike in jih uničil in se nisem ponovno obrnil, dokler jih nisem použil.
39 Jeg gjør ende på dem og knuser dem, så de ikke kan reise sig; de faller under mine føtter.
Použil sem jih in jih ranil, da niso mogli vstati. Da, padli so pod mojimi stopali.
40 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
Kajti opasal si me z močjo za boj. Tiste, ki se vzdigujejo zoper mene, si podjarmil pod menoj.
41 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, mine avindsmenn utrydder jeg.
Dal si mi tudi vratove mojih sovražnikov, da lahko uničim tiste, ki me sovražijo.
42 De ser sig om, men der er ingen frelser - efter Herren, men han svarer dem ikke.
Pogledali so, toda nikogar ni bilo, da reši; celó h Gospodu, toda ni jim odgovoril.
43 Og jeg knuser dem som jordens støv; jeg sønderknuser dem, tramper dem ned som søle på gatene.
Potem sem jih zdrobil v zemeljski prah, pohodil sem jih kakor ulično blato in jih raztresel naokoli.
44 Og du redder mig fra mitt folks kamper, du bevarer mig til å være hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenner, tjener mig.
Osvobodil si me tudi pred prepiri mojega ljudstva, ohranil si me, da bi bil poglavar poganom. Ljudstvo, ki ga nisem poznal, mi bo služilo.
45 Fremmede kryper for mig; bare de hører om mig, blir de mig lydige.
Tujci se mi bodo podredili; takoj ko slišijo, mi bodo poslušni.
46 Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
Tujci bodo bledeli in prestrašeni bodo iz svojih zaprtih krajev.
47 Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses klippefaste Gud,
Gospod živi in blagoslovljena bodi moja skala in povišan bodi Bog skale rešitve moje duše.
48 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
To je Bog, ki me maščuje in ki ljudstvo prinaša podme
49 og som fører mig ut fra mine fiender; over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
in ki me pelje naprej pred mojimi sovražniki. Prav tako si me dvignil na visoko, nad tiste, ki so vstali zoper mene. Osvobodil si me pred nasilnežem.
50 Derfor vil jeg prise dig, Herre, blandt hedningene og lovsynge ditt navn.
Zato se ti bom zahvaljeval, oh Gospod, med pogani in prepeval bom hvalnice tvojemu imenu.
51 Han gjør frelsen stor for sin konge, og han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
On je stolp rešitve duš za svojega kralja in izkazuje usmiljenje svojemu maziljencu Davidu in njegovemu semenu na vékomaj.«
