2 Samuel 22
1 David kvad denne sang for Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.
Daawit yommuu Waaqayyo harka diinota isaa hundaa fi harka Saaʼol jalaa isa baasetti dubbii Faarfannaa kana Waaqayyoof faarfate.
2 Og han sa: Herren er min klippe og min festning og min redder,
Innis akkana jedhe: “Waaqayyo kattaa koo ti; daʼannoo kootii fi oolchaa koo ti;
3 min klippefaste Gud, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg og min tilflukt, min frelser; fra vold frelser du mig.
Waaqni koo kattaa koo kan ani kooluu itti galuu dha; inni gaachana kootii fi gaanfa fayyina koo ti. Inni daʼannoo koo cimaa, kooluu kootii fi fayyisaa koo ti; ati namoota humnaan namatti kaʼan jalaas na baasta.
4 Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
“Ani Waaqayyo galanni isaaf malu sana nan waammadha; diinota koo jalaas nan baraarama.
5 Dødens bølger omspente mig, fordervelsens strømmer forferdet mig.
Dambaliin duʼaa na marseera; lolaan badiisaas na liqimseera.
Funyoon siiʼool natti marame; kiyyoon duʼaas natti dhufe. (Sheol h7585)
7 I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for hans ører.
“Ani dhiphina koo keessatti Waaqayyoon nan waammadhe; Waaqa kootti nan iyyadhe. Innis mana qulqullummaa isaatii sagalee koo dhagaʼe; iyyi koos gurra isaa seene.
8 Da rystet og bevet jorden, himmelens grunnvoller skalv, og de rystet; for hans vrede var optendt.
Lafti ni hollatte; ni sochootes; hundeewwan samiiwwanii ni raafaman; sababii inni dheekkameefis isaan ni hollatan.
9 Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
Aarri funyaan isaatii ol baʼe; ibiddi waa barbadeessu afaan isaatii baʼe; cileen bobaʼus afaan isaatii baʼe.
10 Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
Inni samiiwwan tarsaasee gad buʼe; duumessoonni gurraachis miilla isaa jala turan.
11 Og han fór på kjeruber og fløi, og han lot sig se på vindens vinger.
Inni kiirubeelin yaabbatee barrise; qoochoo qilleensaatiinis ol baʼe.
12 Og han gjorde mørke til skjul rundt omkring sig, vannmasser, tykke skyer.
Inni dukkana, duumessa samii kan bokkaadhaan dukkanaaʼe immoo godoo isaa godhate.
13 Frem av glansen foran ham brente gloende kull.
Ifa fuula isaa keessaas bakakkaan balaqqisee baʼe.
14 Herren tordnet fra himmelen, den Høieste lot sin røst høre.
Waaqayyo samiidhaa ni qaqawweessaʼe; sagaleen Waaqa Waan Hundaa Oliis ni dhagaʼame.
15 Og han utsendte piler og spredte dem omkring - lyn og forvirret dem.
Inni xiyya isaa darbatee diinota bittinneesse; bakakkaas gad dhiisee isaan fixe.
16 Da kom havets strømmer til syne; jordens grunnvoller blev avdekket ved Herrens trusel, for hans neses åndepust.
Dheekkamsa, Waaqayyootiin humna hafuura funyaan isaatii baʼuutiinis sululawwan galaanaa ifatti baafaman; hundeewwan lafaas qullaa hafan.
17 Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
“Inni ol gubbaadhaa gad hiixatee na qabe; bishaanota gad fagoo keessaas na baase.
18 Han fridde mig ut fra min sterke fiende, fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
Inni diina koo isa jabaa jalaa, amajaajota koo warra akka malee natti ciman jalaas na baase.
19 De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
Isaan guyyaa rakkina kootti natti dhufan; Waaqayyo garuu gargaarsa koo ture.
20 Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
Inni iddoo balʼaatti na baase; waan natti gammadeefis na oolche.
21 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
“Waaqayyo akkuma qajeelummaa kootiitti naa kenneera; akkuma qulqullina harka koottis na badhaase.
22 For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud;
Ani karaa Waaqayyoo eegeeraatii; Waaqa koo irraa garagalee hammina hin hojjenne.
23 for alle hans lover hadde jeg for øie, og fra hans bud vek jeg ikke,
Seerri isaa hundinuu fuula koo dura jira; anis ajaja isaa irraa hin jalʼanne.
24 og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
Ani fuula isaa duratti mudaa hin qabu ture; cubbuu irraas of eeggadheera.
25 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter min renhet for hans øine.
Waaqayyo akkuma qajeelumma kootti, akkuma ani fuula isaa duratti qulqulluu taʼettis na badhaaseera.
26 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise stridsmann viser du dig rettvis,
“Ati nama amanamaatti amanamummaa kee argisiifta; nama mudaa hin qabnettis kan mudaa hin qabne taata;
27 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
nama qulqulluutti qulqulluu taata; nama jalʼaatti immoo jalʼaa taata.
28 Elendige folk frelser du, men dine øine er mot de overmodige; dem fornedrer du.
Ati warra gad of qaban ni oolchita; warra of tuulan immoo gad deebisuuf iji kee isaan ilaala.
29 For du er mitt lys, Herre, og Herren opklarer mitt mørke.
Yaa Waaqayyo, ati ibsaa koo ti; Waaqayyo dukkana koo ifatti ni geeddara.
30 For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, ved min Gud springer jeg over murer.
Ani gargaarsa keetiin loltoota dhiibbadhee nan deema; Waaqa kootiinis dallaa utaaluu nan dandaʼa.
31 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
“Waaqa kana, karaan isaa mudaa hin qabu; dubbiin Waaqayyoo hirʼina hin qabu. Warra isatti kooluu galan hundaaf inni gaachana taʼa.
32 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe foruten vår Gud?
Waaqayyo malee Waaqni eenyu? Waaqa keenya malees Kattaan eenyu?
33 Gud, han er mitt sterke vern og leder den ulastelige på hans vei.
Kan humna na hidhachiisu, kan akka karaan koos nagaa taʼu godhu Waaqa.
34 Han gir ham føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider.
Inni miilla koo akka miilla borofaa godha; iddoo ol dheeraa irras na dhaabachiisa.
35 Han oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
Inni harka koo waraanaaf leenjisa; irreen koos iddaa naasii dabsuu ni dandaʼa.
36 Og du gir mig din frelse til skjold, og din mildhet gjør mig stor.
Ati gargaarsa kee kan nama fayyisu gaachana naaf goota; gargaarsi kees nama guddaa na godhe.
37 Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
Akka koomeen koo hin mucucaanneef, miilla kootiif daandii balʼifteerta.
38 Jeg vil forfølge mine fiender og ødelegge dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
“Ani diinota koo ariʼee nan balleesse; hamma isaan barbadaaʼanittis ani duubatti hin deebine.
39 Jeg gjør ende på dem og knuser dem, så de ikke kan reise sig; de faller under mine føtter.
Ani guutumaan guutuutti isaan nan barbadeesse; isaan deebiʼanii kaʼuu hin dandaʼan; isaanis miilla koo jalatti ni kufan.
40 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
Ati lolaaf humna na hidhachiifte; amajaajota koos fuula koo duratti gad deebifte.
41 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, mine avindsmenn utrydder jeg.
Akka diinonni koo dugda duubatti deebiʼanii baqatan gooteerta; anis amajaajota koo barbadeesseera.
42 De ser sig om, men der er ingen frelser - efter Herren, men han svarer dem ikke.
Isaan gargaarsaaf iyyan; garuu kan isaan oolchu tokko iyyuu hin turre; gara Waaqayyoottis ni iyyatan; inni garuu deebii hin kennineef.
43 Og jeg knuser dem som jordens støv; jeg sønderknuser dem, tramper dem ned som søle på gatene.
Anis akkuma awwaara lafaatti isaan nan daake; bulleessees akkuma dhoqqee daandii irraatti isaan dhidhiite.
44 Og du redder mig fra mitt folks kamper, du bevarer mig til å være hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenner, tjener mig.
“Ati lola namootaa jalaa na baafteerta; mataa sabootaa gootee na jiraachifteerta. Sabni ani hin beekne na tajaajila;
45 Fremmede kryper for mig; bare de hører om mig, blir de mig lydige.
namoonni ormaa na sossobatan; isaan akkuma waaʼee koo dhagaʼaniin naaf ajajaman.
46 Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
Isaan hundi abdii kutatan; hollachaas daʼannoo isaanii jabaa keessaa baʼan.
47 Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses klippefaste Gud,
“Waaqayyo jiraataa dha! Kattaan koo haa eebbifamu! Waaqni koo, Kattaan, Fayyisaan koo ol ol haa jedhu!
48 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
Inni Waaqa haaloo naa baasu, kan sabootas na jala galchu,
49 og som fører mig ut fra mine fiender; over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
kan diinota koo jalaas bilisa na baasuu dha. Ati amajaajota kootii ol na goota; gooltota jalaas na baafte.
50 Derfor vil jeg prise dig, Herre, blandt hedningene og lovsynge ditt navn.
Kanaafuu yaa Waaqayyo, ani saboota gidduutti sin leellisa; faarfannaa galataa illee maqaa keetiif nan faarfadha.
51 Han gjør frelsen stor for sin konge, og han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
“Inni moʼannaawwan gurguddaa mootii isaatiif ni kenna; dibamaa isaa Daawitii fi sanyii isaatiif, araara bara baraa ni argisiisa.”
