2 Samuel 22
1 David kvad denne sang for Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.
Awo Dawudi n’ayimbira Mukama ebigambo eby’oluyimba luno, Mukama bwe yamulokola mu mukono gw’abalabe be ne mu mukono gwa Sawulo.
2 Og han sa: Herren er min klippe og min festning og min redder,
N’ayogera nti, “Mukama lwe lwazi lwange, era ekigo kyange era omulokozi wange;
3 min klippefaste Gud, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg og min tilflukt, min frelser; fra vold frelser du mig.
Katonda wange lwe lwazi lwange, omwo mwe neekweka, ye ngabo yange era amaanyi ge bwe bulokozi bwange. Kye kiddukiro kyange, mwe nneekweka era ye mulokozi wange; ggwe ondokola eri abantu ababi.
4 Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
Nkaabira Mukama asaanidde okutenderezebwa, n’andokola eri abalabe bange.
5 Dødens bølger omspente mig, fordervelsens strømmer forferdet mig.
“Amayengo ag’okufa ganzingiza; embuyaga ez’okusaanawo zansaanikira.
Ebisiba eby’amagombe byanneetooloola; n’emitego gy’okufa ne ginjolekera. (Sheol h7585)
7 I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for hans ører.
Mu nnaku yange nakoowoola Mukama; nakoowoola Katonda wange. Yawulira eddoboozi lyange ng’ali mu yeekaalu ye; n’okukaaba kwange kwamutuukako.
8 Da rystet og bevet jorden, himmelens grunnvoller skalv, og de rystet; for hans vrede var optendt.
“Ensi n’ekankana n’ejjugumira, emisingi gy’eggulu ne ginyeenyezebwa, ne gikankanyizibwa kubanga yali asunguwadde.
9 Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
Omukka ne gunyooka okuva mu nnyindo ze, n’omuliro ne guva mu kamwa ke, n’amanda agaaliko omuliro ne gava mu ye.
10 Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
Yayabuluza eggulu n’akka wansi; ebire ebikutte nga biri wansi w’ebigere bye.
11 Og han fór på kjeruber og fløi, og han lot sig se på vindens vinger.
Ne yeebagala kerubi n’abuuka, n’aseeyeeyeza ku biwaawaatiro by’empewo.
12 Og han gjorde mørke til skjul rundt omkring sig, vannmasser, tykke skyer.
Yafuula ekizikiza ekyamwetooloolanga okuba enkuufiira, n’ebire ebikutte okuba ekitaba ky’amazzi.
13 Frem av glansen foran ham brente gloende kull.
Okumasamasa okwali mu maaso ge kwayakisa amanda ag’omuliro.
14 Herren tordnet fra himmelen, den Høieste lot sin røst høre.
Mukama yabwatuka ng’asinziira mu ggulu; Ali Waggulu Ennyo n’ayogera mu ddoboozi lye.
15 Og han utsendte piler og spredte dem omkring - lyn og forvirret dem.
Yalasa obusaale n’asaasaanya abalabe n’okumyansa okw’eggulu, n’abawangula.
16 Da kom havets strømmer til syne; jordens grunnvoller blev avdekket ved Herrens trusel, for hans neses åndepust.
Ebiwonvu eby’omu nnyanja ne bibikkulwa n’emisingi gy’ensi ne gyeruka olw’okunenya kwa Mukama n’olw’okubwatuka kw’omukka ogw’omu nnyindo ze.
17 Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
“Yasinzira waggulu n’antwala n’ansika mu mazzi amangi.
18 Han fridde mig ut fra min sterke fiende, fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
Yamponya abalabe bange ab’amaanyi abankyawa, abo abaali bansinza amaanyi.
19 De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
Bannumba mu nnaku yange naye Mukama n’ampanirira.
20 Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
Yandeeta mu kifo ekigazi; yandokola kubanga yansanyukira.
21 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
“Mukama yampa empeera yange ng’obutuukirivu bwange bwe bwali; n’ansasula ng’obulongoofu bwe ngalo zange bwe buli.
22 For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud;
Ntambulidde mu kkubo lya Mukama, era sivanga ku Katonda wange okukola ebitali bya butuukirivu.
23 for alle hans lover hadde jeg for øie, og fra hans bud vek jeg ikke,
Amateeka ge gonna gaali mu maaso gange, era ssaava ku biragiro bye.
24 og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
Sizzanga na musango mu maaso ge, era neekuumye eri obutali butuukirivu.
25 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter min renhet for hans øine.
Mukama kyavudde ansasula ng’obutuukirivu bwange bwe buli, era ng’obulongoofu bwange bwe buli mu maaso ge.
26 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise stridsmann viser du dig rettvis,
“Eri abeesigwa weeraga okuba omwesigwa; n’eri abatalina musango ne weeraga obutaba na musango;
27 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
eri omulongoofu weeraga okuba omulongoofu n’eri omukujjukujju ne weeraga okuba omukujjukujju okumusinga.
28 Elendige folk frelser du, men dine øine er mot de overmodige; dem fornedrer du.
Olokola abantu abawombeefu, naye amaaso go ganoonya ab’amalala n’obakkakkanya.
29 For du er mitt lys, Herre, og Herren opklarer mitt mørke.
Oli ttaala yange, Ayi Mukama era Mukama wange yammulisiza mu nzikiza yange.
30 For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, ved min Gud springer jeg over murer.
Ku lulwe mpangula eggye, era ku lwa Katonda wange mbuuka bbugwe.
31 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
Ekkubo lya Katonda golokofu, n’ekigambo kye kituukirira; era ngabo eri abo bonna abaddukira gy’ali.
32 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe foruten vår Gud?
Kubanga ani Katonda wabula Mukama, era ani lwazi okuggyako Katonda waffe?
33 Gud, han er mitt sterke vern og leder den ulastelige på hans vei.
Katonda kye kiddukiro kyange, era alongoosa ekkubo lyange.
34 Han gir ham føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider.
Ebigere byange abifuula okuba ng’eby’ennangaazi, era ampanirira mu bifo ebya waggulu.
35 Han oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
Anteekateeka okulwana entalo, era n’ansobozesa okulasa obusaale obw’ebikomo.
36 Og du gir mig din frelse til skjold, og din mildhet gjør mig stor.
Ompadde engabo ey’obulokozi bwo, ne weefeebya ne wessa wansi olyoke onfuule ow’ekitiibwa.
37 Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
Ogaziyizza ekkubo mwe mpita, n’obukongovvule bwange tebukoonagana.
38 Jeg vil forfølge mine fiender og ødelegge dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
“Nagoba abalabe bange ne mbazikiriza, so saakyuka kudda mabega okutuusa lwe baamalibwawo.
39 Jeg gjør ende på dem og knuser dem, så de ikke kan reise sig; de faller under mine føtter.
Na babetentera ddala ne batayinza kuyimuka, era bali wansi w’ebigere byange.
40 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
Wampa amaanyi okulwana entalo, n’oteeka abo abanjigganya wansi wange.
41 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, mine avindsmenn utrydder jeg.
Waleetera abalabe bange okunziruka, ne nsanyaawo abo abankyawa.
42 De ser sig om, men der er ingen frelser - efter Herren, men han svarer dem ikke.
Baalindirira okuyambibwa naye ne wataba n’omu ababeera, ne bakaabira Mukama, naye n’atabaanukula.
43 Og jeg knuser dem som jordens støv; jeg sønderknuser dem, tramper dem ned som søle på gatene.
Nabasekulasekula ne bafuuka ng’enfuufu ey’oku nsi, ne mbabetenta, ne mbalinnyirira ne bafuuka ng’ebitosi eby’omu nguudo.
44 Og du redder mig fra mitt folks kamper, du bevarer mig til å være hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenner, tjener mig.
“Ondokodde mu nnumbagana ez’abantu bange, n’onfuula omukulu w’amawanga; abantu be saamanya be bampeereza.
45 Fremmede kryper for mig; bare de hører om mig, blir de mig lydige.
Bannaggwanga bajja gye ndi nga beegayirira, bwe bawulira eddoboozi lyange ne baŋŋondera.
46 Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
Bonna baggwaamu omwoyo, ne bajja nga bakankana okuva gye beekwese.
47 Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses klippefaste Gud,
“Mukama mulamu! Olwazi lwange yeebazibwe. Agulumizibwe Katonda wange, olwazi lwange, era obulokozi bwange.
48 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
Oyo ye Katonda ampalanira eggwanga, era ateeka amawanga wansi wange;
49 og som fører mig ut fra mine fiender; over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
anziggya mu balabe bange. Wangulumiza okusinga abalabe bange, n’ondokola okuva mu basajja abakambwe.
50 Derfor vil jeg prise dig, Herre, blandt hedningene og lovsynge ditt navn.
Kyenaava nkutenderezanga, Ayi Mukama Katonda, mu mawanga gonna, era nnaayimbanga nga ntendereza erinnya lyo.
51 Han gjør frelsen stor for sin konge, og han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
Kabaka we amuwadde obuwanguzi obw’amaanyi, era alaze okwagala okutayogerekeka eri oyo gwe yafukako amafuta, eri Dawudi n’ezzadde lye emirembe gyonna.”
