< 2 Samuel 22 >

1 David kvad denne sang for Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.
Kane Jehova Nyasaye osereso Daudi e lwet wasike duto kod e lwet Saulo, Daudi nowerne Jehova Nyasaye kopake gi weche mag wendni.
2 Og han sa: Herren er min klippe og min festning og min redder,
Nowacho ni: “Jehova Nyasaye en lwandana, en ohingana kendo en e jaresna;
3 min klippefaste Gud, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg og min tilflukt, min frelser; fra vold frelser du mig.
Nyasacha e lwandana, kuome ema apondoe, kendo en e okumbana kendo en e teko mar warruokna. En e ohingana, kar pondana, kendo jawarna en ema oresa kuom jo-mahundu.
4 Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
“Aluongo Jehova Nyasaye, mowinjore pako, kendo oresa kuom wasika.
5 Dødens bølger omspente mig, fordervelsens strømmer forferdet mig.
Apaka mag tho nolwora; kendo oula mar kethruok nohewa.
6 Dødsrikets rep omgav mig, dødens snarer overfalt mig. (Sheol h7585)
Tonde mag tho nondhoga morida kendo obadho mar tho nochika tir. (Sheol h7585)
7 I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for hans ører.
“E chandruokna ne aluongo Jehova Nyasaye kendo naluongo Nyasacha. Nowinjo dwonda ka en e hekalu mare kendo ywakna nochopo e ite.
8 Da rystet og bevet jorden, himmelens grunnvoller skalv, og de rystet; for hans vrede var optendt.
Piny notetni kendo oyiengni, mise mag polo noyiengni; negitetni nikech nokecho.
9 Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
Iro nowuok e ume; mach mangʼangʼni nowuokie dhoge, mirni maliel maliet bende nowuok kuome.
10 Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
Nobaro polo mobiro e piny; rumbi molil ti nonyono gi tiende.
11 Og han fór på kjeruber og fløi, og han lot sig se på vindens vinger.
Noidho kerubi mi ofuyogo ka kalausi.
12 Og han gjorde mørke til skjul rundt omkring sig, vannmasser, tykke skyer.
Noloso mudho obedo ka hema molwore, ma en rumbi motwere mar koth manie polo.
13 Frem av glansen foran ham brente gloende kull.
Ler nowuok kama entie mamil ka mil polo.
14 Herren tordnet fra himmelen, den Høieste lot sin røst høre.
Jehova Nyasaye nomor gie polo; dwond Nyasaye Man Malo Moloyo nowuo.
15 Og han utsendte piler og spredte dem omkring - lyn og forvirret dem.
Nodiro aserni mokeyo wasigu, mor polo gi mil polo noriembogi.
16 Da kom havets strømmer til syne; jordens grunnvoller blev avdekket ved Herrens trusel, for hans neses åndepust.
Kude mag nam kod mise mag piny noelore, kane Jehova Nyasaye okwerogi kokudho gi much ume.
17 Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
“Norieyo bade ka en malo momaka, nogola ei pige matut.
18 Han fridde mig ut fra min sterke fiende, fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
Noresa e lwet jasika maratego, kuom jowasika, mane tek moloya.
19 De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
Negimonja e kinde mane an gi masira, to Jehova Nyasaye ema nokonya.
20 Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
Nokela kama ni thuolo; noresa nikech nomor koda.
21 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
“Jehova Nyasaye osetimona mana maromre gi timna makare; osechula kaluwore gi tich lweta maler.
22 For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud;
Nimar aserito yore Jehova Nyasaye; ok asetimo marach kuom weyo Nyasacha.
23 for alle hans lover hadde jeg for øie, og fra hans bud vek jeg ikke,
Chikene duto ni e nyima; pok alokora aweyo buchene.
24 og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
Asebedo maonge ketho e nyime, kendo aseritora mondo kik atim richo.
25 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter min renhet for hans øine.
Jehova Nyasaye osemiya pokna mowinjore gi timna makare, mana machal gi kaka aler e wangʼe.
26 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise stridsmann viser du dig rettvis,
“Ne jo-adiera, ibedonegi ja-adiera, to ni joma onge ketho, to ibedonegi maonge ketho,
27 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
ne jomaler, inyisori kaka ngʼama ler, to ne joma yoregi obam, inyisori kaka ngʼama rach.
28 Elendige folk frelser du, men dine øine er mot de overmodige; dem fornedrer du.
Ireso joma muol, to wangʼi rango josunga mondo idwokgi piny.
29 For du er mitt lys, Herre, og Herren opklarer mitt mørke.
In e tacha, yaye Jehova Nyasaye Jehova Nyasaye loko mudho momaka bedo ler.
30 For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, ved min Gud springer jeg over murer.
Ka ikonya to anyalo loyo jolweny momonja; ka an gi Nyasacha to anyalo lwenyo ohinga.
31 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
“Yor Nyasaye en yo malongʼo; wach Jehova Nyasaye onge ketho. En okumba ni jogo duto mopondo kuome.
32 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe foruten vår Gud?
Ere Nyasaye moro makmana Jehova Nyasaye? Kendo en ngʼatno ma en Lwanda makmana Nyasachwa?
33 Gud, han er mitt sterke vern og leder den ulastelige på hans vei.
Nyasaye ema miya teko kendo omiyo yora bedo mokwe.
34 Han gir ham føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider.
Omiyo tiendena bedo mayot ka tiende mwanda; kendo en ema omiyo achungʼ kuonde man malo maboyo.
35 Han oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
Otiego lwetena ne lweny; bedena nyalo ywayo atungʼ mar nyinyo.
36 Og du gir mig din frelse til skjold, og din mildhet gjør mig stor.
Imiya okumbani mar loch; ikulori piny mondo imi abed maduongʼ.
37 Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
Imiyo yo mawuothoe bedo malach, mondo tiendena kik ba yo.
38 Jeg vil forfølge mine fiender og ødelegge dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
“Ne alawo wasika mi atiekogi; ne ok aweyogi nyaka negirumo.
39 Jeg gjør ende på dem og knuser dem, så de ikke kan reise sig; de faller under mine føtter.
Ne atiekogi chuth, mane ok ginyal chungʼ; negipodho e tienda.
40 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
Ne imiya teko mar kedo lweny; ne imiyo jomamon koda kulore e nyima.
41 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, mine avindsmenn utrydder jeg.
Ne imiyo wasika oringo kadhi, mine atieko joma ok dwara.
42 De ser sig om, men der er ingen frelser - efter Herren, men han svarer dem ikke.
Ne giywak mondo okonygi, to ne onge ngʼama ne nyalo resogi; ne giywakne Jehova Nyasaye, to ne ok odwokogi.
43 Og jeg knuser dem som jordens støv; jeg sønderknuser dem, tramper dem ned som søle på gatene.
Ne agoyogi ma giregore ka buru mayom mar lowo; nanyonogi mawuotho kuomgi ka chwodho man e yo.
44 Og du redder mig fra mitt folks kamper, du bevarer mig til å være hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenner, tjener mig.
“Iseresa e lwet jowa mane monja; iserita kaka jatelo mar ogendini. Joma ne ok angʼeyo nobet e bwo lochna,
45 Fremmede kryper for mig; bare de hører om mig, blir de mig lydige.
kendo jopinje mamoko biro ira kobolore, ka awuoyo to giwinja kendo gitimo gima adwaro.
46 Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
Negibiro ka gitetni; kendo ka chunygi ool, ka gia kuondegi mag pondo.
47 Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses klippefaste Gud,
“Jehova Nyasaye ngima! Pak obed ne Lwandana! Duongʼ obed ni Nyasaye, ma Lwanda kendo ma Jawarna.
48 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
En e Nyasaye ma chulona kuor, maketo ogendini e bwoya,
49 og som fører mig ut fra mine fiender; over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
ma gonya e lwet wasika. Nitingʼa malo moloyo wasika; ne iresa e lwet jo-mahundu.
50 Derfor vil jeg prise dig, Herre, blandt hedningene og lovsynge ditt navn.
Emomiyo anapaki e kind ogendini, yaye Jehova Nyasaye, kendo anawer wende mapako nyingi.
51 Han gjør frelsen stor for sin konge, og han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
“Jehova Nyasaye kelo resruok maduongʼ ne ruoth moketo; onyiso ngʼwonone mogundho ma ok rum ne ngʼate mowir, ni Daudi gi nyikwaye nyaka chiengʼ.”

< 2 Samuel 22 >