2 Kongebok 19
1 Da kong Esekias hørte det, sønderrev han sine klær og klædde sig i sekk og gikk inn i Herrens hus.
A LOHE ae la o Hezekia ke alii, haehae iho la ia i kona aahu, a hoouhi ia ia iho i ke kapa inoino, a komo aku la ia i ka hale o Iehova.
2 Og han sendte slottshøvdingen Eljakim og statsskriveren Sebna og de eldste blandt prestene, klædd i sekk, til profeten Esaias, Amos' sønn.
Hoouna aku la ia ia Eliakima ka luna o ko ka hale, a me Sebena, ke kakauolelo, a me ka poe kahiko o na kahuna i hoouhiia i na kapa inoino, io Isaia la ke kaula, ke keiki a Amoza.
3 Og de sa til ham: Så sier Esekias: En nødens og tuktelsens og vanærens dag er denne dag; barnet er kommet til modermunnen, men det er ingen kraft til å føde.
I aku la lakou ia ia, Ke olelo mai nei o Hezekia peneia, O keia la, he la pilikia, poino a me ka hoowahawana: no ka mea, ua hiki mai ka manawa e hanau ai na keiki, aohe ikaika e hanau mai ai.
4 Kanskje Herren din Gud vil høre alt det Rabsake har sagt, han som hans herre, kongen i Assyria, har sendt for å håne den levende Gud, så at han straffer ham for de ord Herren din Gud har hørt. Opsend da en bønn for den levning som ennu er iglen!
Malia paha e hoolohe mai o Iehova kou Akua i na olelo a pau a Rabesake, ka mea a ke alii o Asuria kona haku i hoouna mai ai e hoino i ke Akua ola; a e ahewa aku i na olelo a Iehova kou Akua i lohe ai; nolaila e pule aku oe no ka poe i koe i loaa.
5 Da kong Esekias' tjenere kom til Esaias,
A hiki aku na kauwa a Hezekia ke alii io Isaia la.
6 sa Esaias til dem: Så skal I si til eders herre: Så sier Herren: Frykt ikke for de ord du hørte, de som assyrerkongens tjenere hånte mig med!
I mai la o Isaia ia lakou, Penei oukou e olelo aku ai i ko oukou haku, Ke olelo mai nei o Iehova peneia, Mai makau oe i na olelo au i lohe ai, i ka mea a na kauwa a ke alii o Asuria i hoohiki ino mai ai ia'u.
7 Se, jeg vil inngi ham et sådant sinn at han for et rykte han får høre, vender tilbake til sitt land; og jeg vil la ham falle for sverdet i sitt land.
Aia hoi, e hoouna au i makani io na la, a e lohe no ia i ka lono, a hoi aku i kona aina; a e hoohaule iho au ia ia i ka pahikaua ma kona aina iho.
8 Da Rabsake vendte tilbake, fant han assyrerkongen i ferd med å stride mot Libna; for han hadde hørt at han hadde brutt op fra Lakis.
A hoi aku o Rabesake, a loaa ia ia ke alii o Asuria e kana ana i ko Lebena, no ka mea, ua lohe ia, ua haalele oia i Lakisa.
9 Da hørte kongen si om Tirhaka, kongen i Etiopia, at han hadde draget ut for å stride mot ham. Så sendte han atter bud til Esekias og sa:
A lohe ia no Tirehaka ke alii o Aitiopa, i ka i ana ae, Aia hoi, ua hele mai ia e kaua mai ia oe: a hoouna hou aku la ia i na elele io Hezekia la, i aku la,
10 Så skal I si til Judas konge Esekias: La ikke din Gud, som du setter din lit til, få narret dig, så du tenker som så: Jerusalem skal ikke gis i assyrerkongens hånd.
Penei oukou e olelo aku ai ia Hezekia ke alii o ka Iuda, e i aku, E malama o hoopunipuniia oe e kou Akua au i hilinai ai, i ka i ana'e, Aole e haawiia o Ierusalema iloko o ka lima o ke alii o ko Asuria.
11 Du har hørt hvad kongene i Assyria har gjort med alle landene, at de har ødelagt dem, og du skulde bli reddet?
Aia hoi, ua lohe no oe i ka mea a na'lii o Asuria i hana aku ai i na aina a pau, ma ka luku loa ana ia lakou: a e hoopakeleia anei oe?
12 Har vel folkenes guder frelst dem som mine fedre ødela, Gosan og Karan og Resef og Edens barn i Telassar?
Ua hoopakele anei na akua o na lahuikanaka ia lakou, i na mea a ko'u mau makua i luku ai: i Gozana, i Harama, i Rezepa, a me na kanaka o Edena, ka poe ma Telasara?
13 Hvor er nu Hamats konge og Arpads konge og byen Sefarva'ims konge, Henas og Ivvas konger?
Auhea ke alii o Hamata, a me ke alii o Arepada, a me ke alii no na kulanakauhale o Separevaima, o Hena, a me Iva?
14 Da Esekias hadde mottatt brevet av sendebudene og lest det, gikk han op til Herrens hus, og der bredte Esekias det ut for Herrens åsyn.
A lawe ae la o Hezekia i na palapala mai ka lima mai o na elele, a heluhelu iho la ia mau mea: a pii ae la o Hezekia i ka hale o Iehova, a hohola aku la ia mau mea imua o Iehova.
15 Og Esekias bad for Herrens åsyn og sa: Herre, Israels Gud, du som troner på kjerubene! Du alene er Gud for alle jordens riker, du har gjort himmelen og jorden.
Pule aku la o Hezekia imua o Iehova, i aku la, E Iehova ke Akua o ka Iseraela, ka mea e noho ana maluna o na keruba, o oe no ke Akua, o oe wale no, o na aupuni a pau o ka honua; o oe ka i hana i ka lani a me ka honua.
16 Herre, bøi ditt øre til og hør! Herre, oplat dine øine og se! Hør de ord som Sankerib har sendt for å håne den levende Gud!
E Iehova, e haliu mai kou pepeiao, a e lohe: e Iehova, e wehe ae i kou maka, a ike; a lohe i na olelo a Senakeriba, ana i hoouna mai ai e hoino aku i ke Akua ola.
17 Det er sant, Herre, at kongene i Assyria har ødelagt folkene og deres land,
He oiaio no, e Iehova, ua luku aku na'lii o Asuria i na lahuikanaka a me ko lakou aina;
18 og de har kastet deres guder i ilden; for de er ikke guder, men et verk av menneskehender, tre og sten, og derfor kunde de gjøre dem til intet.
A ua haawi aku i ko lakou mau akua i ke ahi; no ka mea, aole lakou he akua, aka, he hana a na lima kanaka, he laau, a he pohaku: nolaila, ua luku aku lakou ia lakou la.
19 Men frels oss nu. Herre vår Gud, av hans hånd, så alle jordens riker må kjenne at du, Herre, alene er Gud!
Ano hoi, E Iehova ko makou Akua, ke nonoi aku nei au ia oe, e hoopakele mai oe ia makou mailoko mai o kona lima, i ike ai na aupuni a pau o ka honua, o oe no o Iehova ke Akua, o oe wale no.
20 Da sendte Esaias, Amos' sønn, bud til Esekias og lot si! Så sier Herren, Israels Gud: Hvad du har bedt mig om vedkommende kongen i Assyria Sankerib, har jeg hørt.
A hoouna aku la o Isaia ke keiki a Amoza io Hezekia la, i aku la, Ke olelo mai nei o Iehova ke Akua o ka Iseraela peneia, Ua lohe au i ka mea au i pule mai ai ia'u no Senakeriba ke alii o Asuria.
21 Således lyder det ord Herren har talt om ham: Jomfruen, Sions datter, forakter dig, spotter dig; Jerusalems datter ryster på hodet efter dig.
Eia ka olelo a Iehova i olelo mai ai nona; O ka wahine puupaa, ke kaikamahine a Ziona, ua hoowahawaha mai ia ia oe, a ua akaaka mai ia oe: o ke kaikamahine a Ierusalema, ua hooluli mai ia i kona poo mahope ou.
22 Hvem har du hånet og spottet, og mot hvem har du løftet din røst? Du har løftet dine øine til det høie, mot Israels Hellige.
Owai la kau i hoino ai, a i hoohiki ino ai? Maluna owai kau i hookiekie ai i ka leo, a hapai ai i kou maka iluna? maluna o ka Mea Hemolele o ka Iseraela.
23 Ved dine sendebud har du hånet Herren og sagt: Med mine tall-løse vogner drog jeg op på fjellenes tinder, til Libanons øverste topper, og jeg hugger ned dets høieste sedrer, dets herlige cypresser, og jeg trenger frem til dets øverste hvilested, dets frodige skog;
Ma kou poe elele ua hoino oe ia Iehova, a ua i mai, Me na halekaa o'u a nui, ua pii mai au i kahi kiekie o na mauna, i na aoao hoi o Lebanona, a e kua aku au i kona mau laau kedera loloa, a me kona mau laau paina maikai: a e komo aku au i ka halekipa o kona mokuna, i ka ululaau o kona kihapai ulu.
24 jeg gravde brønner og drakk av fremmede vann, og jeg tørker ut alle Egyptens strømmer med mine fotsåler.
Ua eli iho an, a ua inu i ka wai malihini, a me ka poho o kuu wawae, ua hoomaloo au i na muliwai o Aigupita.
25 Har du da ikke hørt det? Fra fjerne tider har jeg gjort det, fra fordums dager har jeg laget det så. Nu har jeg latt det komme, så du har fått makt til å ødelegge faste byer og gjøre dem til øde grushauger.
Aole anei oe i lohe i ka manawa mamua, na'u no ia i hana, a i na wa kahiko, na'u no ia i hookumu? ano, ua hooko no au, i lilo ai oe i mea e luku ai i na kulanakauhale i hoopaaia, a lilo i mau puu opala.
26 Og deres innbyggere blev maktløse; de blev forferdet og skamfulle; de blev som gresset på marken og som de grønne urter, som gresset på takene og som korn som er ødelagt av brand før det er fullvokset.
Nolaila ua nawaliwali ko lakou poe kanaka, a ua weliweli a pihoihoi, ua like lakou me ka launahele o ke kula, a me ka laau uliuli, me ka weuweu maluna o ka hale, a me ka palaoa eleele mamua o ka opuu ana.
27 Enten du sitter eller du går ut og inn, så vet jeg det, og jeg vet at du raser mot mig.
Aka, ua ike au i kou noho ana, a me kou hele ana iwaho, a me kou komo ana iloko, a me kou inaina ana ia'u.
28 Fordi du raser mot mig, og din overmodige trygghet har nådd op til mine ører, så vil jeg legge min ring i din nese og mitt bissel mellem dine leber og føre dig tilbake den vei du kom.
No kou inaina ana mai ia'u, a no ka pii ana mai o kou haaheo iloko o ko'u pepeiao, nolaila, e hookomo au i ko'u lou i kou ihu, a me ko'u kaulawaha i kou lehelehe, a e hoihoi aku au ia oe ma ke ala au i hele mai nei.
29 Og dette skal du ha til tegn: Iår skal I ete det korn som vokser av sig selv, og næste år det som skyter op fra roten; men i det tredje år skal I så og høste og plante vingårder og ete deres frukt.
O keia ka hoailona ia oe, e ai oukou i keia makahiki i ka ai uluwale, a ia makahiki aku i ka mea uluwale; a i ke kolu o ka makahiki e lulu oukou, a e hoiliili, a e kanu i na malawaina, a e ai i kona hua.
30 Og den rest som har sloppet unda av Judas hus, skal skyte dypere rot nedentil og bære frukt oventil.
A o ke koena i pakele o ka ohana o Iuda e kolo lea ke aa malalo, a e hua mai i ka hua maluna.
31 For fra Jerusalem skal utgå en levning og fra Sions berg en rest som har sloppet unda; Herrens nidkjærhet skal gjøre dette.
No ka mea, e puka aku auanei ke koena mai Ierusalema aku, a me ka poe i pakele mai ka mauna o Ziona aku: o ka ikaika o Iehova e hana mai i keia.
32 Derfor sier Herren så om kongen i Assyria: Han skal ikke komme inn i denne by og ikke skyte en pil inn i den, og han skal ikke rykke frem mot den med skjold og ikke opkaste voll mot den.
No ia mea, ke olelo mai nei o Iehova penei no ke alii o Asuria, Aole ia e komo maloko o keia kulanakauhale, aole hoi e pana aku i ka pua malaila, aole hoi o hele mai imua ona me ka palekaua, aole e hoahu i puu e ku pono ana ia ia.
33 Den vei han kommer, skal han vende tilbake, og inn i denne by skal han ikke komme, sier Herren.
Ma ke ala ana i hele mai ai, malaila oia e hoi aku ai, aole ia e komo iloko o keia kulanakauhale, wahi a Iehova.
34 Og jeg vil verne denne by og frelse den, for min skyld og for min tjener Davids skyld.
No ka mea, e malama no wau i keia kulanakauhale, e hoola no ia ia no'u, a no Davida kau kauwa.
35 Og samme natt skjedde det at Herrens engel gikk ut og slo hundre og fem og åtti tusen mann i assyrernes leir; og da folk stod op om morgenen, fikk de se dem alle ligge der som døde kropper.
A ia po iho, hele aku la ka anela o Iehova, a luku aku la, ma kahi hoomoana o ko Asuria, i hookahi haneri a me kanawalukumamalima tausani: a ala ae la lakou i kakahiaka nui, aia hoi, he poe kupapau make lakou a pau.
36 Da brøt kongen i Assyria Sankerib op og drog bort og vendte tilbake; og siden holdt han sig i ro i Ninive.
A haalele aku la o Senakeriba ke alii o Asuria, hele aku a hoi aku la, a noho iho la ma Nineve.
37 Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slo Adrammelek og Sareser ham ihjel med sverd. De kom sig unda og flyktet til Ararats land, og hans sønn Asarhaddon blev konge i hans sted.
A i kona hoomana ana ma ka hale o Niseroka kona akua, o Aderameleka, a me Sarezera, kana mau keiki, pepehi aku la laua ia ia me ka pahikaua, a holo laua i ka aina o Ararata. A noho alii iho la o Esarehadona, kana keiki, ma kona hakahaka.
