2 Korintierne 6
1 Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.
KIT men sauasa kai, men panaui komail, pwe komail de ale mal mak en Kot.
2 Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!
Pwe a kotin masani: I rong uk er ni ansau mau, o ni ran en kamaur I katoi uk adar. Kilang ansau wet ansau mau; ansau wet ran en kamaur.
3 Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,
Kit sota kadipikelekel ong meakot, pwe at koa dodok ede kalok sued.
4 men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,
A ni meakaros kit kin wia sansal en papa en Kot akai: Ni kanongama melel, ni kamekam, ni paiio kan, ni kamasak kan,
5 under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;
Ni wokwok, nan imateng, ni moromorong, ni dodok, ni masamasan, ni isesol.
6 ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,
Ni makelekel, ni lolekong, ni lolin, ni kadek, ni Ngen saraui, ni limpok melel,
7 ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;
Ni masan melel, ni manaman en Kot, ki tatan mauin en pung pali maun o pali maing,
8 i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,
Ni kaka, o sokaka, ni kalok sued, o kalok mau, dene kaweid sapung, ari so, me melel,
9 som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,
Dene pasase, ari so, kit me indand; koren iong mela, a kilang kit memaureta; me kin kamekam, ap sota kamela,
10 som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.
Ni insensued, ap pereperen ansau karos, me samama, ap kakepwapwala me toto, sota at meakot, ap aneki meakaros.
11 Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.
Men Korint, au at ritidang komail, o nan mongiong it me laudi ong komail.
12 I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.
Kaidin me tikitik deu’mail nan mongiong it, a mongiong omail me tikitik.
13 Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!
I kin padaki ong komail dueta ong seri kan, pwe komail en pil wiai ong ia dueta, o kalaudela nan mongiong omail.
14 Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?
Komail ender paroki ong me so poson akan, pwe iaduen, pung kak minimin ong sapung? De marain pan kak waroki ong rotorot?
15 Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?
De iaduen Kristus o Pelial ara kak parok pena? De da pwais en me poson ren me soposon?
16 Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.
De tanpas en Kot pan kak pat ong ani mal akan? Pwe tanpas en Kot ieias iei komail, duen Kot kotin masanier: I pan kauson re’rail o daudaulole irail, o Ngai pan arail Kot, a irail pan nai aramas akan.
17 Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,
Komail ari muei sang irail o katoror sang pein komail, me Kaun o kotin masani, o ender doke me kasaut kot, Ngai ap pan apwali komail,
18 og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.
O I pan Sam omail, o komail pan nai ol o li akan, me Kaun lapalap kotin masani.
