2 Korintierne 6
1 Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.
Nuuni Xoossaara issife oothiya asi gideyssada, hintte ekkida aadho keehatethaa hada oothonna mela nu hinttena woossos.
2 Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!
Xoossay, “Ta nena si7ana woden si7as; atotetha gallasan nena maaddas” yaagees. Hekko, ta si7iya wodey ha77i; atotetha gallasay hachchi.
3 Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,
Oonikka nu oosuwa borana melanne nunan dhubettana mela koyokko.
4 men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,
Gidoshin, nu tuma Xoossaa oosanchchota gideyssa nu oothiya ubbaban bessida. Daro genccan, waayen, meton, un77an,
5 under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;
garaafetethan, qashon, ixon kumida wocaman, daaburan, dhiskko dhayon, xooman,
6 ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,
geeshshatethan, eratethan, dandda7an, keehatethan, Geeshsha Ayyaanan, tuma siiqon,
7 ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;
tumaa haasayaninne Xoossaa wolqqan nuuni iya oosanchchota gideyssa bessida. Qassi xillotethay nuus tooranne gonddalle.
8 i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,
Nuuni bonchchettidanne tooshettida; cayettidanne galatettida. Tumaa haasayos, shin asay nuna worddanchcho gidosona.
9 som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,
Nu asan erettida asi, shin erettonna asa mela gidida. Hayqqidosona yaagettida, shin paxa de7oos; shocettida, shin hayqqibookko.
10 som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.
Nuuni azzanikkoka ubba wode ufayttoos. Nu manqo daanos, shin daro asaa dureyoos. Qassi aykkoyka baynna asi daanos, shin ubbay nubaa.
11 Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.
Qoronttoosa asato, nu hinttew qonccen odida; nu uluwaa hinttena bessida.
12 I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.
Hintte nuna hintte siiquwa bessonna diggidetappe attin nu nu siiquwa hinttena diggibookko.
13 Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!
Aawu ba naytas odeyssada ta hinttew odays; nu hinttena nu uluwaa bessidayssada, hintteka hintte uluwaa nuna bessite.
14 Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?
Ammanonna asaara bessonna ogen waaxettofite. Xillotethasinne nagaras aybi gaytethi de7ii? Poo7osinne dhumas aybi issifetethi de7ii?
15 Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?
Kiristtoosanne Xalahe issife gathiyabay aybe? Qassi ammaneysinne ammanonnayssi issife koxiyabay aybe?
16 Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.
Xoossaa Keethas eeqatara aybi issifetethi de7ii? Xoossay, “Taani entta giddon de7ana, entta giddon hamuttana. Taani entta Xoossaa gidana; enttika ta ase gidana” gidayssada, nuuni de7o Xoossaa keethi.
17 Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,
Hessadakka, Goday, “Entta giddofe shaakettidi keyite; tuna gididabaa bochchofite; ta hinttena ekkana.
18 og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.
Ta hinttew aawa gidana; hintte taw adde naytanne macca nayta gidana; yaagees Ubbaafe Wolqqaama Goday” yaagis.
