2 Korintierne 12
1 Jeg må rose mig skjønt det ikke er gagnlig; men jeg kommer nu til syner og åpenbarelser av Herren.
Ilazimisya awivhune, lelo nahamo haha wonjelela nilwo. Ishi iwendelela insivhozyani na gafunuliwe afume humwanya wa Bwana.
2 Jeg kjenner et menneske i Kristus - om han var i legemet, vet jeg ikke, eller utenfor legemet, vet jeg ikke; Gud vet det - en som for fjorten år siden blev rykket like inn i den tredje himmel.
Uhumanya muntu omo katika Kristu unu amaha kumi na naganji ganni gagashi shilile kashele shimbele au huzi yebele, anisi minye, Ungulubhi amenye iyanyakulima humwanya wingo imwanya iyatatu.
3 Og jeg kjenner dette menneske - om han var i legemet eller utenfor legemet, vet jeg ikke; Gud vet det -
Namanya huje umuntu onu khamaimba shimbeli— au hunzi anisaiminye—
4 han blev rykket inn i Paradis og hørte usigelige ord, som det ikke er et menneske tillatt å tale.
afhulilwe abhale humwanya hadi mupaladiso na nahuve amabhwo amiza sana bha bhantu yayandi agayanje.
5 Av dette vil jeg rose mig; men av mig selv vil jeg ikke rose mig, uten av min skrøpelighet.
Wali kwa ajiyayo ivuna. Lelo khanine nimwe nesivuna. Lelo alingane nusafuwani.
6 For om jeg vil rose mig, blir jeg ikke en dåre; for det er sannhet jeg vil tale; men jeg lar det være, forat ingen skal tenke større om mig enn som han ser mig eller hører av mig.
Khashele iwaza wivune, aghashele iwaza wivune, sanabha lema eshomana ninzanga ayanje uwanaluooli. Lelo imbaleshe evune, asiwepo uwansivhila shinje wigo gabhoneha muhati au gala gabhabhuvwa afume hulini.
7 Og forat jeg ikke skal ophøie mig av de høie åpenbarelser, er det gitt mig en torn i kjødet, en Satans engel, forat han skal slå mig, så jeg ikke skal ophøie mig.
Sigaiza wivune alengane nengoo gaga vfumile ighafwananana na manjele. Wisho sagaimbavhe mbili gwani ihabhomba nusentano ashambulila ani, aje engande galuhane insawivune.
8 Om denne bad jeg Herren tre ganger at han måtte vike fra mig;
Mala hatatu ihapepeha wa Bwana wili, angadahavhe wao, wavhe nashani.
9 og han sa til mig: Min nåde er dig nok; for min kraft fullendes i skrøpelighet. Derfor vil jeg helst rose mig av min skrøpelighet, forat Kristi kraft kan bo i mig.
Wope ahambula, “Uwihaziwa niwani uyile kwajiliyaliwe, wahuje inguvhu iwobwa huwinu. Isho, ihazasana awivhune elingane uwinu wanii ili ishi uwezo wa Kristi uwezye akhale pamwanya palini.
10 Derfor er jeg vel til mote i skrøpelighet, i mishandling, i nød, i forfølgelser, i trengsler for Kristi skyld; for når jeg er skrøpelig, da er jeg sterk.
Phepoiwezya kwaajili ya Kristi, afwatane nuvhinu namaligo, naimba nishilavhe, nishishisiliha winu, antele imba nguvu.
11 Jeg er blitt en dåre; I har tvunget mig til det. For jeg burde få ros av eder; jeg stod jo ikke i noget tilbake for de såre store apostler, om jeg enn er intet.
Anindilemai amwe mwa mwa mukandinizye shijanja, wagawe isumwangwa namwe. Pipipo nsali mwanasana wio awawitwa vhatumwa— wiza, hata kama anisaga initwe hantu.
12 En apostels tegn blev iallfall gjort blandt eder med all utholdenhet, både med tegn og under og kraftige gjerninger.
Ishi manyilo shalwoli shatumwa nzyambishe pahati napati hati pinyu na hutabhu, imanyilo namanjele ni mbombo ingosi.
13 For hvad var det I blev tilsidesatt i for de andre menigheter uten i det at jeg ikke falt eder til byrde? Tilgi mig denne urett!
Nishibhu nri mwali bha muhimu bhansi hani kulinko umwafutile umwasagile, pipo lelo sihali lizigo hulimwi? Mu hobhoshe hwilwo!
14 Se, for tredje gang er jeg nu rede til å komme til eder, og jeg vil ikke falle eder til byrde; for jeg søker ikke det som eders er, men eder selv. Barna er jo ikke skyldige å samle til foreldrene, men foreldrene til barna.
Enyi! ane inditayali awhinze hulimwi mala yatatu. Sihabhazigo hulimwi, pipo siwanza ahantu hahonti hulimwi. Iwaza aje amwi. Pipo awana hawaziwa abhavhishe bhunto kwa ajili ya pafhi. Bhabha mbawanzawa abhishe imbuto.
15 Men jeg vil med glede ofre, ja bli ofret for eders sjeler, om jeg enn elskes dess mindre av eder jo mere jeg elsker eder.
Ihaimoga hani etumile natumilwe kwaajili yimoyo nginyu. Khamba imbaganile hani iwaziwa angane hashe?
16 Men la så være at jeg ikke var eder til byrde, men jeg var listig og fanget eder med svik!
Lelo nishi shashirire, sigaiha wilishile. Lelo pipo indijanja sana, ani nihakhente amweindhi nishi yabha gahusovhusana, ani nibha khite awe ishi indhi nishi yabhajile hujanja.
17 Søkte jeg vel vinning av eder ved nogen av dem som jeg sendte til eder?
Ishi ehejile wibhombele faida wayahyuthi witumile hulimwi?
18 Jeg tilskyndte Titus og sendte vår bror med ham; mon vel Titus søkte vinning av eder? vandret vi ikke i den samme ånd? ikke i de samme spor?
Imwinishe u Tito ahweze hulimwi, ihi hatuma uholo uwinhi palishimo nao. Lelo Tito awa bhabha mbela faida amwi? Lelo, satajenda lalila? Lelo satajenda na magaga getu gagala?
19 Alt lenge har I tenkt at det er eder vi forsvarer oss for. Nei, det er for Guds åsyn vi taler i Kristus; men alt er til eders opbyggelse, mine elskede!
Mumanya isho huje awalilo hanti iha tawiyumilaga ntinti hulimwi? Witalila lwa Ngulubhi, na katika Kristi, talitu yanga shila siku shila wa muntu twabhulanga abhamanyizyezye amwi.
20 For jeg frykter for at når jeg kommer, skal jeg ikke finne eder slik som jeg ønsker, og at jeg skal finnes av eder slik som I ikke ønsker - at det skal være kiv, avind, vrede, stridigheter, baktalelse, sladder, opblåsthet, uorden -
Lelo ibhogopa huje piha iinza ama izha ibhaga amwe nishi pinsu ngwa. Lelo ibhogopa uje mugawezya asinte nanaje aani ni nishi pamusungwa. Isho gaishiwogopa huje hugawa nayangane, ukelo ulipuhanilyoyo anyonwe zya munyipuya ubima afasi amaseho ivigosi namao.
21 at når jeg kommer, skal min Gud atter ydmyke mig hos eder, og jeg skal komme til å sørge over mange av dem som før har syndet og ikke har omvendt sig fra den urenhet og utukt og skamløshet som de har drevet.
Iwogopa huje piibhuya na tena Ngulubhi wani agawezya eniswe witazi lwinyu. Iwogopa ingawezya avitililwe nahwinji ihi mho abhombabhivhi shahusili ishi. Nio bhasambile i vantu, nu malaya agabhomba.
