2 Korintierne 10

1 Men jeg, Paulus, formaner eder ved Kristi saktmodighet og mildhet, jeg som for eders øine er ydmyk iblandt eder, men fraværende er djerv mot eder;

یُشْمَتْپْرَتْیَکْشے نَمْرَح کِنْتُ پَروکْشے پْرَگَلْبھَح پَولوہَں کھْرِیشْٹَسْیَ کْشانْتْیا وِنِیتْیا چَ یُشْمانْ پْرارْتھَیے۔

2 men jeg ber om at når jeg nu kommer, må jeg slippe for å være djerv med den frimodighet hvormed jeg akter å gå dristig frem mot somme folk som akter oss for slike som vandrer på kjødelig vis.

مَمَ پْرارْتھَنِییَمِدَں وَیَں یَیح شارِیرِکاچارِنو مَنْیامَہے تانْ پْرَتِ یاں پْرَگَلْبھَتاں پْرَکاشَیِتُں نِشْچِنومِ سا پْرَگَلْبھَتا سَماگَتینَ مَیاچَرِتَوْیا نَ بھَوَتُ۔

3 For om vi enn vandrer i kjødet, så strider vi dog ikke på kjødelig vis;

یَتَح شَرِیرے چَرَنْتوپِ وَیَں شارِیرِکَں یُدّھَں نَ کُرْمَّح۔

4 for våre stridsvåben er ikke kjødelige, men mektige for Gud til å omstyrte festnings-verker,

اَسْماکَں یُدّھاسْتْرانِ چَ نَ شارِیرِکانِ کِنْتْوِیشْوَرینَ دُرْگَبھَنْجَنایَ پْرَبَلانِ بھَوَنْتِ،

5 idet vi omstyrter tankebygninger og enhver høide som reiser sig mot kunnskapen om Gud, og tar enhver tanke til fange under lydigheten mot Kristus,

تَیشْچَ وَیَں وِتَرْکانْ اِیشْوَرِییَتَتّوَجْنانَسْیَ پْرَتِبَنْدھِکاں سَرْوّاں چِتَّسَمُنَّتِنْچَ نِپاتَیامَح سَرْوَّسَنْکَلْپَنْچَ بَنْدِنَں کرِتْوا کھْرِیشْٹَسْیاجْناگْراہِنَں کُرْمَّح،

6 og er rede til å straffe all ulydighet, når først eders lydighet er blitt fullkommen.

یُشْماکَمْ آجْناگْراہِتْوے سِدّھے سَتِ سَرْوَّسْیاجْنالَنْگھَنَسْیَ پْرَتِیکارَں کَرْتُّمْ اُدْیَتا آسْمَہے چَ۔

7 I ser bare på det utvortes! Om nogen er viss med sig selv at han hører Kristus til, han dømme atter hos sig selv at likesom han hører Kristus til, således og vi.

یَدْ درِشْٹِگوچَرَں تَدْ یُشْمابھِ رْدرِشْیَتاں۔ اَہَں کھْرِیشْٹَسْیَ لوکَ اِتِ سْوَمَنَسِ یینَ وِجْنایَتے سَ یَتھا کھْرِیشْٹَسْیَ بھَوَتِ وَیَمْ اَپِ تَتھا کھْرِیشْٹَسْیَ بھَوامَ اِتِ پُنَرْوِوِچْیَ تینَ بُدھْیَتاں۔

8 For om jeg enn vil rose mig noget mere av vår makt, som Herren har gitt oss til å opbygge eder og ikke til å nedbryte, så vil jeg ikke bli til skamme,

یُشْماکَں نِپاتایَ تَنَّہِ کِنْتُ نِشْٹھایَے پْرَبھُنا دَتَّں یَدَسْماکَں سامَرْتھْیَں تینَ یَدْیَپِ کِنْچِدْ اَدھِکَں شْلاگھے تَتھاپِ تَسْمانَّ تْرَپِشْیے۔

9 forat jeg ikke skal synes likesom å ville skremme eder med mine brev.

اَہَں پَتْرَے رْیُشْمانْ تْراسَیامِ یُشْمابھِریتَنَّ مَنْیَتاں۔

10 For brevene, sier de, er myndige og djerve; men det legemlige nærvær er skrøpelig, og hans tale aktes for intet.

تَسْیَ پَتْرانِ گُرُتَرانِ پْرَبَلانِ چَ بھَوَنْتِ کِنْتُ تَسْیَ شارِیرَساکْشاتْکارو دُرْبَّلَ آلاپَشْچَ تُچّھَنِییَ اِتِ کَیشْچِدْ اُچْیَتے۔

11 Den som taler så, han må tenke sig det at slik som vi fraværende er i ord i våre brev, slik er vi og nærværende i gjerning.

کِنْتُ پَروکْشے پَتْرَے رْبھاشَمانا وَیَں یادرِشاح پْرَکاشامَہے پْرَتْیَکْشے کَرْمَّ کُرْوَّنْتوپِ تادرِشا ایوَ پْرَکاشِشْیامَہے تَتْ تادرِشینَ واچالینَ جْنایَتاں۔

12 For vi tør ikke regne oss iblandt eller ligne oss med visse folk som gir sig selv skussmål; men når disse måler sig med sig selv og ligner sig med sig selv, så mangler de forstand;

سْوَپْرَشَںسَکاناں کیشانْچِنْمَدھْیے سْوانْ گَنَیِتُں تَیح سْوانْ اُپَماتُں وا وَیَں پْرَگَلْبھا نَ بھَوامَح، یَتَسْتے سْوَپَرِمانینَ سْوانْ پَرِمِمَتے سْوَیشْچَ سْوانْ اُپَمِبھَتے تَسْماتْ نِرْبّودھا بھَوَنْتِ چَ۔

13 vi derimot vil ikke rose oss over all måte, men efter målet av det område Gud har tildelt oss som mål: at vi skulde nå frem like til eder.

وَیَمْ اَپَرِمِتینَ نَ شْلاگھِشْیامَہے کِنْتْوِیشْوَرینَ سْوَرَجّوا یُشْمَدّیشَگامِ یَتْ پَرِمانَمْ اَسْمَدَرْتھَں نِرُوپِتَں تینَیوَ شْلاگھِشْیامَہے۔

14 For vi strekker oss ikke ut over vårt mål, som om vi ikke var nådd frem til eder - vi er jo kommet like til eder med Kristi evangelium -

یُشْماکَں دیشوسْمابھِرَگَنْتَوْیَسْتَسْمادْ وَیَں سْوَسِیمامْ اُلَّنْگھامَہے تَنَّہِ یَتَح کھْرِیشْٹَسْیَ سُسَںوادیناپَریشاں پْراگْ وَیَمیوَ یُشْمانْ پْراپْتَوَنْتَح۔

15 idet vi ikke roser oss over all måte, av andres arbeide, men har det håp at eders tro vil vokse, og vi således bli overvettes store iblandt eder efter vårt mål,

وَیَں سْوَسِیمامْ اُلَّنْگھْیَ پَرَکْشیتْرینَ شْلاگھامَہے تَنَّہِ، کِنْچَ یُشْماکَں وِشْواسے ورِدّھِں گَتے یُشْمَدّیشےسْماکَں سِیما یُشْمابھِرْدِیرْگھَں وِسْتارَیِشْیَتے،

16 så vi kan føre evangeliet frem til de land som ligger på hin side av eder, og ikke innenfor andres område rose oss av det som alt er virket.

تینَ وَیَں یُشْماکَں پَشْچِمَدِکْسْتھیشُ سْتھانیشُ سُسَںوادَں گھوشَیِشْیامَح، اِتّھَں پَرَسِیمایاں پَرینَ یَتْ پَرِشْکرِتَں تینَ نَ شْلاگھِشْیامَہے۔

17 Men den som roser sig, rose sig i Herren!

یَح کَشْچِتْ شْلاگھَمانَح سْیاتْ شْلاگھَتاں پْرَبھُنا سَ ہِ۔

18 for ikke den som gir sig selv skussmål, holder prøve, men den som Herren gir skussmål.

سْوینَ یَح پْرَشَںسْیَتے سَ پَرِیکْشِتو نَہِ کِنْتُ پْرَبھُنا یَح پْرَشَںسْیَتے سَ ایوَ پَرِیکْشِتَح۔