2 Krønikebok 30

1 Så sendte Esekias bud omkring til hele Israel og Juda og skrev også brev til Efra'im og Manasse at de skulde komme til Herrens hus i Jerusalem og holde påske for Herren, Israels Gud.

Ra Anumzamofo nonte Jerusalemi e'za, Ra Anumzana Israeli vahe' Anumzamo'ma Ozmahe Zamagatere'nea zanku eme antahimiza musenkase hihogu, maka Israeli vahetegane, Juda vahetegama kema erino vuno enoma hu vahera Hezekaia'a huzmantege'za nevazageno, ana zanke huno Efraemi nagategane Manase nagateganena avona kretregeno vu'ne.

2 Og kongen og hans høvdinger og hele menigheten i Jerusalem holdt råd om å holde påske i den annen måned;

Hagi kini ne'ene, eri'za vahe'aramine, maka Jerusalemi kumapima nemiza vahe'mo'zanena, namba 2 ikante eme atru hu'za ne'zana kre'za nene'za Anumzamo'ma Ozmahe Zamagatere'nea zanku'ma antahiminaku antahintahia retroma haza zamo'a knare hu'ne.

3 for de kunde ikke holde den med det samme, fordi det ennu ikke var prester nok som hadde helliget sig, og folket ikke var samlet i Jerusalem.

Ana kna fatgorera ne'zana kre'za nene'za musena osu'naze. Na'ankure ana knarera rama'a pristi vahe'mo'za zamazeri agrua osazageno, Jerusalemi kumapina vahera eme atrua osu'naze.

4 Det syntes kongen og hele menigheten var rett.

Hagi Ozmahe Zamagatere'nea zanku'ma antahimiza ne'zama kre'za nene'za antahimi antahintahima retro'ma hazazamo'a, kini ne'mofo avure'ene maka vahetmimofo zamavurera fatgo hu'ne.

5 De vedtok derfor å la utrope i hele Israel, fra Be'erseba like til Dan, at folk skulde komme og holde påske for Herren, Israels Gud, i Jerusalem; for de hadde ikke holdt den i samlet mengde, således som foreskrevet er.

Ana hige'za mika Israeli mopafima sauti kaziga Besebati'ma marerino noti kaziga Dani moparegama mani'naza vahetmintega kea atre'za, maka vahera Jerusalemi kumapi eme atru huta Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'ma Ozmahe Zmagatere'nea zanku'ma antahimiza kre'za nenaza ne'za kreta neneta antahimiho hu'za hu'naze. Na'ankure kasegefima krente'nea kante ante'za ana maka vahe'mo'za ana kna kegava hu'za ovariri'nazanki, osi'a vahe'mo'za kegava hu'za avariri'naze.

6 Så tok da ilbudene avsted med brevene fra kongen og hans høvdinger og drog omkring i hele Israel og Juda, således som kongen hadde befalt, og sa: I Israels barn! Vend om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, så han kan vende sig til den levning av eder som har sloppet unda assyrerkongenes hånd;

E'ina hu'negu kini ne'mo'a maka Israeli vahetegane, Juda vaheteganena amanage huno avona kreteno zamige'za avoma erino vuno eno'ma hu vahe'mo'za eri'za vu'naze. Maka Israeli vahe'mota ete rukrahe huta Ra Anumzana Abrahamune, Aisakine, Israeli vahe Anumzamofonte enkeno, osi'a nagama Siria kini ne'mo'ma tamavararigetama fre'naza nagara Ra Anumzamo'a rukrahe huno eno tamagrane emanigahie.

7 vær ikke som eders fedre og eders brødre, som bar sig troløst at mot Herren, sine fedres Gud, så han overgav dem til ødeleggelse, således som I selv ser.

Hagi kote'ma tamagehe'zane tamafuhe'zanema Ra Anumzana tamagehe'i Anumzamofoma zamefi'ma humiza azeri arimpama hazageno, zamahe frigetama ke'nazazana osiho.

8 Vær nu ikke hårdnakkede som eders fedre! Gi Herren hånden og kom til hans helligdom, som han har helliget for alle tider, og tjen Herren eders Gud, så hans brennende vrede må vende sig bort fra eder.

Tamagehe'zama hu'naza zana huta Anumzamofo kegura tamagu'a azeri hankave otita, Ra Anumzamofo agoraga nemanita, eri ruotge'ma hu'nea mono noma'afi eta Ra Anumzana tamagri Anumzamofo monora eme huntenkeno arimpama aheneramantea zamo'a ome amne hino.

9 For når I vender om til Herren, da skal eders brødre og eders sønner finne barmhjertighet hos dem som holder dem fangne, og komme tilbake til dette land; for Herren eders Gud er nådig og barmhjertig; han vil ikke vende sitt åsyn bort fra eder, dersom I vender om til ham.

Na'ankure Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a rimpa fru huno asunku Anumzankino tamagrama ete rukrahe'ma huta Agritegama esageno'a avresra huramanteno amagena huoramigahie.

10 Ilbudene drog omkring fra by til by i Efra'ims og Manasses land og like til Sebulon; men folk bare lo av dem og spottet dem.

Higeno ana avona, avoma erino vuno eno hu vahe'mo'za eri'za kumate kumate Efraemi mopafine, Manase mopafine, Zebuluni mopafi vahetmina zamiza vu'nazanagi, ana kegura hunte'za kiza zokago ke hu'naze.

11 Det var bare nogen få i Aser og Manasse og Sebulon som ydmyket sig og kom til Jerusalem.

Hianagi Asa nagapinti'ene Manase nagapinti'ene Zebuluni nagapinti'enena osi'a naga'mo'za anankema nentahi'za zmavufga anteramiza, Jerusalemi kumatera e'naze.

12 Også i Juda rådet Guds hånd, så han gav dem et samdrektig sinn til å gjøre det som kongen og høvdingene hadde befalt efter Herrens ord.

Ana'ma nehazageno'a, Anumzamo'a Juda naga'mofonte azana anteno zamagua eri mago hige'za Ra Anumzamo'ma kini ne'ene eri'za vahe'araminema zamasamige'za ome zamasmiza zana amage ante'za ana zana hu'naze.

13 Således samlet det sig en mengde folk i Jerusalem for å holde de usyrede brøds høitid i den annen måned - det blev en meget stor forsamling.

Hagi namba 2 ikantera tusi'a vahe'mo'za Zo-ore Breti kre'za nene'za musenkase hu'naku Jerusalemi kumatera eme atru hu'naze.

14 Først fikk de bort de alter som fantes i Jerusalem; også alle røkelsekarene tok de bort og kastet dem i Kidron-bekken.

Hagi mika havi anumzante'ma Kresramana vu itaramine, mika mnanentake'za kre mnama vu itaramima Jerusalemi kumapima me'neana eri'za vu'za Kidroni agupofi ome atre'naze.

15 Så slaktet de påskelammet på den fjortende dag i den annen måned, og prestene og levittene blev skamfulle og helliget sig og førte frem brennoffere til Herrens hus;

Hagi namba 2 ikamofo 14ni zupa Ozmahe Zamagatere'nea zanku'ma antahimi'za, sipisipi anentatamina ahe'naze. Ana'ma hazage'za pristi vahe'mo'za zamagazegu nehu'za zamagra'a zamazeri ruotge hute'za, kresramanama vu ofa eri'za Ra Anumzamofo nompi vu'naze.

16 de stilte sig på sin plass, som det var dem foreskrevet, efter den Guds mann Moses' lov; og prestene sprengte blodet, som levittene rakte dem.

Hagi Anumzamofo eri'za vahe Mosese kasegefima me'nea kante ante'za, pristi vahetamine Livae vahe'mo'za eri'za kankamuzmire otitere hu'ne'za, Livae vahe'mo'za korana eri'za pristi vahe'ma eme zamizage'za eri'za kre sramnavu itarera ru tritri hu'naze.

17 For det var mange i forsamlingen som ikke hadde helliget sig, og derfor utførte levittene slaktningen av påskelammene for alle dem som ikke var rene, så de kunde hellige dem for Herren.

Na'ankure ana vahe kevufina zamazeri agruma osu vahetmina rama'a mani'naze. E'ina hu'negu Livae vahe'mo'za Ozmahe Zmagatere'nea zanku'ma antahimiza nehaza sipisipi anentatamina mago mago vahe'mofo amente amente ahe'za zamazeri agru hu'naze. Na'ankure ana maka vahe'mo'za agrua osu'nazankiza Ra Anumzamofontera sipisipi afu anentamina ohe'naze.

18 For en mengde av folket, mange fra Efra'im og Manasse, Issakar og Sebulon, hadde ikke renset sig, men åt påskelammet uten å iaktta det som var foreskrevet; men Esekias bad for dem og sa: Herren, som er god, vil tilgi

Hagi Efraemi nagapinti'ene, Manase nagapinti'ene Isaka nagapinti'ene Zebuluni nagapinti'enema e'naza vahera, kini ne' Hezekai'a nunamuna huzmantetege'za, kasegea amagera ante'za zamagra'a zamazeri agru osu'nazanagi, Ozamahe Zmagatere'nea zanku'ma antahimi'za nenaza ne'zana amne ne'naze. Na'ankure Hezekaia'a amanage huno nunamuna hu'ne, Knare Ra Anumzamoka magoke magoke vahe'mofo kumira apasezmanto.

19 hver den som har vendt sig av alt sitt hjerte til å søke Gud Herren, sine fedres Gud, om han enn ikke er ren således som helligdommen krever det!

Hagi mono nomofo kasegema amage antezamo azeri agru osugahianagi, iza'o, Anumzamofonte'ma agu'ama anteno Ra Anumzana agehe'i Anumzamofoma amagema antesia vahera kumi'a apasento.

20 Og Herren bønnhørte Esekias og helbredet folket.

Anage higeno Ra Anumzamo'a Hezekaia nunamuna antahimino vahetmina zamazeri knare nehuno, kumizmia atrezmante'ne.

21 Således holdt de av Israels barn som var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds høitid i syv dager med stor glede; og prestene og levittene lovet Herren dag for dag med instrumenter som priste Herrens makt.

Hagi Israeli vahetmima Jerusalemi kumate'ma atruma hu'naza vahe'mo'za 7ni'a knafi Zo-ore Bretima nenaza knaguma antahimi ne'zana kre'za nene'za, musena nehazageno Livae vahe'ene, pristi vahe'mo'za maka kna zavenaramina nehe'za zagamera hu'za Ra Anumzamofona maka hanavezmireti hu'za agi'a erisga hu'naze.

22 Og Esekias talte vennlig til alle de levitter som hadde vist sig særlig dyktige i Herrens tjeneste; og de åt høitidsofferet i syv dager og ofret takkoffere og lovet Herren, sine fedres Gud.

Hezekai'a knare antahintahima ante'za Ra Anumzamofo eri'zama eri'za Livae vahetmina zamazeri hankavetike zamasami'ne. Anagema hutege'za Israeli vahe'mo'za 7ni'a knama huhampri'naza knafi ne'zana kre'za nene'za zamarimpa fru ofa nehu'za, Ra Anumzana zamagehe'i Anumzamofona susu hunte'naze.

23 Og hele menigheten kom overens om å holde høitid ennu syv dager; og så holdt de høitid med glede i syv dager til.

Ana hute'za maka vahe'mo'za mago zamarimpa hu'za mago'ene 7ni'a zagegna erinte'za, Ozmahe Zmagatere'nea zankura ne'zana kre'za nene'za antahimi'naze. E'ina hige'za 7ni'a zagegnafi ne'zana kre'za nene'za musenkase hu'naze.

24 For Esekias, Judas konge, gav menigheten tusen okser og syv tusen stykker småfe, og høvdingene gav menigheten tusen okser og ti tusen stykker småfe; og mange prester helliget sig.

Hagi kini ne' Hezekai'a Juda vahetmina, ofama hu'zana 1tauseni'a bulimakao afutminki, 7tauseni'a sipisipi afutminki huno zamigeno, kini ne'mofo eri'zama e'neriza kva vahe'mo'za 1tauseni'a bulimakao afutminki, 10 tauseni'a sipisipi afutminki hu'za zami'naze. Hagi rama'a pristi vahe'mo'za zamagra'a zamazeri agrua Anumzamofo avurera hu'naze.

25 Og hele Judas menighet gledet sig, og prestene og levittene og alle de som var kommet sammen fra Israel, og de fremmede som var kommet fra Israels land eller bodde i Juda.

Hagi maka Juda vahe'mo'zane, maka vahetmima Israeli mopafinti'ma e'naza vahe'mo'zane, pristi vahe'mo'zane, Livae vahe'mo'zane, maka ruregati'ma Juda mopafima enemaniza vahe'mo'zanena musenkase hu'naze.

26 Det var stor glede i Jerusalem; for siden Israels konge Salomos, Davids sønns dager hadde det ikke hendt noget sådant i Jerusalem.

E'ina higeno Jerusalemi kumapina vahe'mo'za tusi muse hu'naze. Na'ankure Israeli kini ne' Deviti nemofo Solomoni knareti'ma eno ana knare'ma ehanati'neana, e'inahu'zana Jerusalemi kumapina fore osu'nea knaza fore hu'ne.

27 Og de levittiske prester stod op og velsignet folket, og deres røst blev hørt, og deres bønn nådde til himmelen, hans hellige bolig.

Hagi anante pristi vahe'mo'zane Livae vahe'mo'zanena oti'za ana vahetmina asomu ke huzmantageno, Anumzamo'a nunamu zamia antahi'ne. Na'ankure nunamu zamimo'a monafinka Ra Anumzamo'ma nemania ruotge kumapi mareri'ne.