2 Krønikebok 28

1 Akas var tyve år gammel da han blev konge, og regjerte seksten år i Jerusalem. Han gjorde ikke hvad rett var i Herrens øine, som hans far David,

Roapolo taoñe t’i Ahkaze te niorotse nifehe; le nifehe folo taoñe eneñ’ amby e Ierosalaime ao; fe tsy nanao ty fahiti’e am-pihaino’ Iehovà manahake ty rae’e Davide;

2 men vandret på Israels kongers veier og gjorde endog støpte billeder for Ba'alene.

te mone nitsontik’ an-dala’ o mpanjaka’ Israeleo vaho nandranjy sare trinanake ho amo Baaleo,

3 Han brente røkelse i Hinnoms sønns dal og lot sine sønner gå igjennem ilden efter de vederstyggelige skikker hos de folk som Herren hadde drevet bort for Israels barn,

mbore nañembok’ am-bavatanen’ ana’ i Hinome ao naho noroa’e añ’afo ao o ana’eo, ty amy haloloa’ o kilakila’ ondaty rinoa’ Iehovà añatrefa’ o ana’ Israeleoo.

4 og han ofret og brente røkelse på haugene og bakkene og under hvert grønt tre.

Le nanoe’e soroñe vaho nañenga amo tambohoo naho anka­boañe eo naho ambane’ ze hatae mandrevake iaby.

5 Så gav Herren hans Gud ham i syrerkongens hånd, og de slo ham og førte mange av hans folk bort som fanger til Damaskus. Han blev også gitt i Israels konges hånd, som vant en stor seier over ham.

Toly ndra natolo’ Iehovà Andrianañahare’e am-pitàm-panjaka’ i Aramey; le linafa’ iareo, le nasese an-drohy ty ondati’e tsifotofoto, nente’ iereo mb’e Damesèke mb’eo. Natolotse am-pitàm-panjaka’ Israele ka re, ze nandafa aze am-pizamanam-bey.

6 Pekah, Remaljas sønn, drepte på en dag hundre og tyve tusen mann i Juda, alle sammen djerve menn, fordi de hadde forlatt Herren, sine fedres Gud.

I Pekà ana’ i Remalià ty nanjamañe rai-hetse-tsi-ro’ale ami’ty andro raike, songa ondaty mahasibeke; amy t’ie namorintseñe Iehovà Andrianañaharen-droae’ iareo.

7 Og Sikri, en stor stridsmann fra Efra'im, drepte kongesønnen Ma'aseja og slottshøvdingen Asrikam og Elkana, som var den næste efter kongen.

Le i Zikrý, fanalolahi’ i Efraimey ty nanjevoñe i Maaseià ana’ i mpanjakay naho i Azrikame, mpifehe’ i anjombay naho i Elkanà mpiamy mpanjakay.

8 Israels barn førte bort med sig to hundre tusen fanger fra sine brødre - deres hustruer, sønner og døtre; de tok også meget hærfang blandt dem og førte det til Samaria.

Le nasese’ o ana’ Israeleo mb’eo an-drohy ty roe-hetse amo rahalahi’eo: rakemba naho ana-dahy naho anak’ ampela vaho nitavañe vara tsifotofoto am’ iereo, le nente’ iereo mb’e Somerone añe i kinopakey.

9 Der var det en Herrens profet som hette Oded; han gikk ut imot hæren da den kom til Samaria, og sa til dem: Hør, Herren, eders fedres Gud, har i sin harme over Juda gitt dem i eders hånd, men I har hugget ned iblandt dem med slik vrede at det er nådd like til himmelen.

Fe teo ty mpitoki’ Iehovà, i Ovede ty tahina’e, niavotse naho nifanalaka amy valobohòke nimb’e Somerone mb’eoy, le nanoa’e ty hoe: Inao, niviñera’ Iehovà Andrianañaharen-droae’ areo t’Iehoda, le nitolora’e am-pità’ areo, fe zinama’ areo an-kabosehañe nahatakatse an-dindiñe añe.

10 Og nu tenker I på å tvinge Judas og Jerusalems barn til å være træler og trælkvinner for eder; har I ikke selv skyld nok på eder for Herren eders Gud?

Ie amy zao mipay hinday o ana’ Iehodao naho Ierosalaime ambane’ areo ho ondevo lahy naho ondevo ampela; fe tsy ama’ areo ao hao ty aman-kakeo amy Iehovà Andria­nañahare’ areo?

11 Så hør nu på mig og send fangene tilbake som I har bortført fra eders brødre! For Herrens brennende vrede er over eder.

Aa le janjiño iraho, ampolio o mpirohy narohi’ areo amo longo’ areoo; fa miforoforo ama’ areo ty haviñera’ Iehovà.

12 Da var det nogen menn blandt overhodene for Efra'ims barn som trådte frem for dem som kom fra krigen - det var Asarja, Johanans sønn, Berekja, Mesillemots sønn, og Hiskias, Sallums sønn, og Amasa, Hadlais sønn -

Niongake hiatreatre o niavy boak’ amy aliio amy zao ty mpiaolo’ i Efraime ila’e, i Azarià ana’ Iehonàne naho i Berekià ana’ i Mesi­lemote naho Iekizkià ana’ i Salome naho i Amasa ana’ i Hadlay,

13 og de sa til dem: I skal ikke føre fangene her inn; I tenker vel på å øke våre synder og vår brøde og således riktig føre skyld over oss for Herren; men vår skyld er alt stor nok, og der er brennende vrede over Israel.

vaho nanao ty hoe am’ iereo, Ko endese’ areo mb’etoa o narohio; ie mipay hanaña’ Iehovà tahiñe tika, hanovoñe o hakeo naho tahin-tikañeo; fa ra’elahy o hakeon-tikañeo vaho haviñerañe miforoforo ty am’ Israele.

14 Da gav krigsfolket fra sig fangene og hærfanget for høvdingenes og hele folkemengdens øine.

Aa le napo’ o lahindefoñeo añatrefa’ o roandriañeo naho i fivoribey iabiy o an-drohio naho i kinopakey.

15 Og de menn som nettop er nevnt, kom og tok fangene og klædde alle som var nakne iblandt dem, med klær som de tok av hærfanget; de gav dem både klær og sko, både mat og drikke, og salvet dem, og alle de skrøpelige iblandt dem satte de op på asener og førte dem til Jeriko, Palmestaden, til deres brødre; så vendte de selv hjem igjen til Samaria.

Le niongake i niantoñoñe an-tahinañe rey nandrambe o an-drohio naho nangalak’ amo kinopa­keo hampisikina’ iareo o tsi-antsaroñe am’ iereoo naho nampisaroñe’ iareo naho nañombean-kana naho nanjotsoañe mahakama naho rano naho hinoso’ iareo menake naho najo’ iareo am-borìke o maleme am’ iereoo naho nendese’ iareo mb’e Ieriko, i rovan-tsatrañey, mb’ aman-drolongo’ iareo añe vaho nimpoly mb’e Somerone mb’eo.

16 På denne tid sendte kong Akas bud til kongene i Assyria og bad dem om hjelp.

Nampañitrik’ amo mpanjaka’ i Asoreo amy zao t’i Ahkaze mpanjaka nipay imba,

17 For også edomittene kom og slo Juda og førte bort fanger,

amy te pok’ eo in­draike o nte-Edomeo nandafa Iehoda vaho ninday mpirohy añe.

18 og filistrene falt inn i byene i Juda, både i lavlandet og i sydlandet, og inntok Bet-Semes og Ajalon og Gederot, likeledes Soko med tilhørende småbyer og Timna med tilhørende småbyer og Gimso med tilhørende småbyer og bosatte sig der.

Naname o rova an-tane petrakeo naho o atimo’ Iehodao o nte-Pelistio, le rinambe’ iareo ty Betesamese naho i Aiialone naho i Gederote naho i Soko rekets’ o tanà’eo naho i Timnà rekets’ o tanà’eo naho i Gimzo rekets’ o tanà’eo vaho nimoneñe ao.

19 For Herren vilde ydmyke Juda for Israels konge Akas' skyld, fordi han hadde forført Juda til tuktløshet og båret sig så troløst at mot Herren.

Toe nafotsa’ Iehovà t’Iehoda ty amy Ahkaze mpanjaka’ Israele; ie nampanaña’e tahiñe Iehoda vaho vata’e niola amy Iehovà.

20 Så kom kongen i Assyria Tilgat-Pilneser mot ham og fór fiendtlig frem mot ham istedenfor å støtte ham.

Nimb’ ama’e mb’eo t’i Tilgate­pilnesere, mpanjaka’ i Asore, f’ie namorekeke aze fa tsy nampaozatse.

21 For enda Akas plyndret Herrens hus og kongens hus og høvdingene og gav det til Assyrias konge, så hjalp det ham ikke.

Aa ndra te nangalà’ i Ahkaze añ’ anjomba’ Iehovà ao naho añ’an­jom­ba’ i mpanjakay naho amo roandriañeo vaho natolo’e amy mpanjaka’ i Asorey, tsy nolora’e.

22 Og på den tid han var stedt i nød, bar han sig ennu mere troløst at mot Herren - han, kong Akas;

Mbore nanovoñe hakeo amy Iehovà t’i Ahkaze mpanjaka amy hasotria’ey

23 han ofret til gudene i Damaskus, som hadde slått ham, og sa: Siden syrerkongenes guder har hjulpet dem, så vil jeg ofre til dem, forat de skal hjelpe mig. Men de blev til fall for ham og for hele Israel.

amy te nanoa’e soroñe amo ‘ndrahare’ i Damesèke nandafa azeo, ami’ty hoe: Kanao mañolotse o mpanjaka’ i Arameo o ndrahare’ iareoo, le hanoako soroñe ka hañolora’ iareo ahy. Fe nampianto aze naho Israele iaby izay.

24 Akas samlet også karene i Guds hus og brøt gullet av dem og stengte dørene til Herrens hus og gjorde sig alter ved hvert hjørne i Jerusalem.

Le natonto’ i Ahkaze o fanak’ añ’ anjomban’ Añaharo, le tsineratsera’e o fana’ i anjom­ban’ Añahareio naho narindri’e o lalambein’ anjomba’ Iehovào; vaho nandranjy kitrely ho am-bata’e an-kotso’ Ierosalaime iaby.

25 Og i hver eneste by i Juda gjorde han hauger til å brenne røkelse på for fremmede guder og vakte således harme hos Herren, sine fedres Gud.

Le nanoa’e toets’ abo ze hene’ rova’ Iehoda, hañen­ga amo ndrahare ila’eo, hanigike Iehovà Andrianañaharen-droae’e.

26 Hvad som ellers er å fortelle om ham og om alt det han tok sig fore, både i sine første og i sine senere dager, det er opskrevet i boken om Judas og Israels konger.

Ty ila’ o fitoloña’eo naho o sata’e iabio, ty valoha’e naho ty fara’e, inao t’ie misokitse amy bokem-panjaka’ Iehoda naho Israeley.

27 Og Akas la sig til hvile hos sine fedre, og de begravde ham i staden - i Jerusalem, men de vilde ikke legge ham i Israels kongers graver. Og hans sønn Esekias blev konge i hans sted.

Le nitrao-piròtse aman-droae’e t’i Ahkaze naho nalenteke an-drova ao, toe e Ierosalaime ao; fa tsy nitakone’ iareo mb’amo kiborim-panjaka’ Israeleo; Iekizkia ana’e ty nandimbe aze nifehe.