< 2 Krønikebok 26 >

1 Og alt Judas folk tok og gjorde Ussias, som da var seksten år gammel, til konge i hans far Amasjas sted.
Rinambe’ o hene ondati’ Iehodao t’i Ozià, ie ni-folo-tao-eneñ’ amby, le nanoe’ iereo mpanjaka handimbe an-drae’e Amatsià.
2 Han gjorde Elot til en fast by og vant det tilbake for Juda, efterat kongen hadde lagt sig til hvile hos sine fedre.
Namboare’e t’i Elote vaho nahere’e am’Iehoda, ie fa nirotse aman-droae’e i mpanjakay.
3 Ussias var seksten år gammel da han blev konge, og regjerte to og femti år i Jerusalem; hans mor hette Jekilja og var fra Jerusalem.
Folo-taoñe eneñ’ amby t’i Ozià te niorotse nifehe, le nifehe limampolo-ro’ amby taoñe e Ierosalaime ao. Iekolià nte-Ierosalaime ty tahinan-drene’e.
4 Han gjorde hvad rett var i Herrens øine, aldeles som hans far Amasja hadde gjort.
Le nanao ty fahiti’e am-pivazohoa’ Iehovà manahake ty nanoen-drae’e Amatsiày.
5 Og han søkte Gud så lenge Sakarja levde, han som skjønte sig på Guds syner; og så lenge han søkte Herren, lot Gud det gå ham vel.
Nitolom-pipay an’ Andrianañahare re tañ’ andro’ i Zekarià, le nampahihits’ aze o aroñaron’ Añahareo; vaho nampiraoraoen’ Añahare amo hene andro nipaia’e Iehovào.
6 Han drog ut og stred mot filistrene og rev ned bymurene i Gat og Jabne og Asdod; og han bygget byer ved Asdod og på andre steder i filistrenes land.
Le nionjomb’eo re nialy amo nte-Pelistio, le rinoba’e ty kijoli’ i Gate naho ty kijoli’ Iabnè naho ty kijoli’ Asdode vaho namboare’e rova mañohoke i Asdode añivo’ o nte-Pelistio.
7 Gud hjalp ham mot filistrene og mot de arabere som bodde i Gur-Ba'al, og mot me'unittene.
Le nañolotse aze amo nte-Pelistio naho amo nte-Arabe nimoneñe e Gorbaaleo naho amo nte-Mehoneo t’i Andrianañahare.
8 Og ammonittene kom med gaver til Ussias, og hans navn nådde like til Egypten; for han blev overmåte mektig.
Le nañenga rorotse amy Ozià o nte-Amoneo; vaho niboele mb’eo mb’eo ty tahina’e pak’ am-pimoahañe e Mitsraime añe, amy te ra’elahy ty hafatrara’e.
9 Ussias bygget tårn i Jerusalem ved Hjørneporten og ved Dalporten og ved Vinkelen og gjorde således disse steder faste og sterke.
Mbore namboatse fitalakesañ’ abo e Ierosalaime ao t’i Ozià amy lalam­bein-kotsokey naho amy lalambeim-bavataney naho amy lalambein-ko­tsokey vaho nihafatrare’e.
10 Han bygget også tårn i ørkenen og hugg ut mange brønner; for han hadde stor buskap både i lavlandet og på høisletten, og han hadde jordbrukere og vingårdsmenn på fjellene og i havene; for jordbruket lå ham på hjerte.
Niranjie’e fita­lakesañ’ abo ka ty an-dratraratra añe naho nihaly vovoñe maro, ie aman-kare maro, ndra an-tane kepak’ ao, ndra a montoñe ao, naho mpiarake naho mpañalahala vahe am-bohitse ao naho e Karmele añe, fa nitea’e ty nitolon-tane.
11 Ussias hadde en krigsdyktig hær, som drog ut i strid i flokker, mønstret og tellet av statsskriveren Je'uel og tilsynsmannen Ma'aseja, under ledelse av Hananja, en av kongens høvdinger.
Toe nanan-dahindefoñe t’i Ozià, mpionjomb’ añ’aly am-pirimboñañe ty ami’ty ia’ nilahare’ Ieiele mpanokitse naho i Maaseià mpitoloñe, ambanem-pità’ i Kananià, raik’ amo mpifehe’ i mpanjakaio.
12 To tusen og seks hundre var det fulle tall på de djerve stridsmenn som var familiehoder,
Ty ia’ o hene talèn’ anjomban-draeo, o fanalolahy nahasibekeo, le ro’arivo-tsi-enenjato.
13 og under dem stod en krigshær på tre hundre og syv tusen og fem hundre mann, som gjorde krigstjeneste med kraft og mot og hjalp kongen mot fienden.
Ambanem-pità’ iareo ty valobohòm-pialy naòke, telo-hetse-tsi-fito-arivo-tsi-liman-jato, ty mpialy an-kafatrarañe, hañolotse i mpanjakay amy rafelahiy.
14 Hele denne hær forsynte Ussias med skjold og spyd og hjelmer og brynjer og buer og slyngestener.
Nihentseñe fikalan-defoñe naho lefoñe naho aron-doha naho sarimbo viñe tinenoñe naho fale vaho vato-piletse ho a iareo, toe ho a i valobohòkey, t’i Ozià.
15 I Jerusalem lot han gjøre kunstig innrettede krigsmaskiner, som skulde stilles op på tårnene og murhjørnene til å skyte ut piler og store stener. Og hans navn nådde vidt omkring; for han blev hjulpet på underfull måte, så han fikk stor makt.
Nandranjia’e masina t’Ierosalaime, sata’ ondaty mahimbañe, amo fitalakesañ’ aboo naho an-kotsoke ey, ho fampihirirìñañe ana-pale naho vato jabajaba. Le niboele tsietoitane añe ty tahina’e, amy t’ie nolorañe soa am-para’ te naozatse.
16 Men da han var blitt mektig, blev han overmodig i sitt hjerte, så han forsyndet sig; han var ulydig mot Herren sin Gud og gikk inn i Herrens helligdom for å brenne røkelse på røkoffer-alteret.
Ie naozatse, le nientatse ty arofo’e ho ami’ty fandrotsahañ’ aze ie nandilatse amy Iehovà Andrianañahare’e; amy t’ie nimoake an-kiboho’ Iehovà ao hañembok’ amy kitrelim-pañembohañey.
17 Men presten Asarja gikk inn efter ham og med ham åtti av Herrens prester, modige menn.
Nañorik’ aze ao t’i Azarià mpisoroñe reketse ty mpisoro’ Iehovà valompolo, ondaty mahasibeke;
18 De trådte op mot kong Ussias og sa til ham: Det tilkommer ikke dig, Ussias, å brenne røkelse for Herren, men bare prestene, Arons sønner, de som er vidd til det. Gå ut av helligdommen! For du har vært ulydig, og det blir dig ikke til ære for Gud Herren.
le natretrè’ iareo t’i Ozià mpanjaka, nanao ty hoe ama’e: Tsy ihe, ry Ozià, ty mañembok’ am’ Iehovà fa o mpisoroñe ana’ i Aharone norizañeo ro hañemboke; iavoto o toetse masiñeo, fa nandilatse; ie tsy hañonjoñ’ azo amy Iehovà Andrianañahare.
19 Da blev Ussias vred. Han holdt et røkelsekar i hånden og vilde nettop til å brenne røkelse; men da hans vrede brøt løs mot prestene, slo spedalskheten ut i hans panne, som han stod der foran prestene i Herrens hus ved røkoffer-alteret.
Niforoforo amy zao t’i Ozià, ie am-pità’e eo ty fañembohañe hañemboha’e, le niloroloroa’e i mpisoroñe rey fe niboak’ an-kandri’e eo ty angamae, añ’atrefa’ i mpisoroñe rey, añ’ ila’ i kitrelim-pañembohañey, añ’ anjomba’ Iehovà ao.
20 Og da ypperstepresten Asarja og alle prestene vendte sig mot ham, så de at han var spedalsk på pannen. Da drev de ham i hast bort derfra; og selv skyndte han sig også å komme ut, for Herren hadde slått ham.
Hene niisa’ i Azarià mpisorom-bey naho i mpisoroñe rey, te inge, niangamae an-dahara’e eo, le naronje’ iareo boak’ ao ami’ty manao zao; eka toe nihitrihitry t’ie niavotse, amy nandafa’ Iehovà azey.
21 Siden var kong Ussias spedalsk like til sin dødsdag, og han bodde i et hus for sig selv som spedalsk, for han var utelukket fra Herrens hus. Hans sønn Jotam forestod kongens hus og dømte landets folk.
Niangamae am-para’ ty andro nivetraha’e t’i Ozià mpanjaka, le nimoneñe an-traño navik’ ao amy haangamae’ey; ie naitoañ’ amy anjomba’ Iehovày; le nifehe ty anjombam-panjaka t’Iotame ana’e, nizaka ondati’ i taneio.
22 Hvad som ellers er å fortelle om Ussias, både i hans første og i hans senere dager, har profeten Esaias, Amos' sønn, skrevet op.
Ty ila’ o fitoloña’ i Ozià, boak’ am-baloha’e pak’ am-para’eo le sinoki’ Iesaià mpitoky, ana’ i Amotse.
23 Og Ussias la sig til hvile hos sine fedre, og de begravde ham hos hans fedre på den begravelsesplass som tilhørte kongene; for de sa: Han er spedalsk. Og hans sønn Jotam blev konge i hans sted.
Aa le nitrao firòtse aman-droae’e t’i Ozià; le nalente’ iareo marine an-droae’e an-tanem-pandeveñam-panjaka; fa hoe iereo, Angamae re. Le nandimbe aze nifehe t’Iotame, ana’e.

< 2 Krønikebok 26 >