1 Samuels 4

1 Og Samuels ord kom til hele Israel, og Israel drog ut for å stride mot filistrene; de leiret sig ved Eben-Eser, og filistrene leiret sig i Afek.

Og Samuels Ord naaede ud til hele Israel. Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek.

2 Og filistrene stilte sig i fylking mot Israel, og striden bredte sig ut, og Israel blev slått av filistrene; og filistrene felte på slagmarken omkring fire tusen mann.

Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampen blev hed; Israel blev slaaet af Filisterne, og de dræbte i Slaget paa aaben Mark omtrent 4000 Mand.

3 Og da folket kom til leiren, sa Israels eldste: Hvorfor har Herren idag latt oss bli slått av filistrene? La oss hente Herrens pakts-ark til oss fra Silo, så den kan komme hit iblandt oss og frelse oss av våre fienders hånd.

Da Folket kom tilbage til Lejren, sagde Israels Ældste: »Hvorfor lod HERREN os i Dag bukke under for Filisterne? Lad os hente vor Guds Ark i Silo, for at han kan være i vor Midte og fri os af vore Fjenders Haand!«

4 Så sendte folket bud til Silo, og de hentet derfra Herrens, hærskarenes Guds pakts-ark, hans som troner på kjerubene; og begge Elis sønner, Hofni og Pinehas, var med og fulgte Guds pakts-ark.

Saa sendte Folket Bud til Silo og hentede Hærskarers HERRES Pagts Ark, han, som troner over Keruberne; og Elis to Sønner Hofni og Pinehas fulgte med Guds Pagts Ark.

5 Med det samme Herrens pakts-ark kom til leiren, satte hele Israel i et stort fryderop, så jorden rystet.

Da nu HERRENS Pagts Ark kom til Lejren, brød hele Israel ud i et vældigt Jubelraab, saa Jorden rystede derved.

6 Og da filistrene hørte lyden av fryderopet, sa de: Hvad er dette for et stort fryderop i hebreernes leir? Og de fikk vite at Herrens ark var kommet til leiren.

Og da Filisterne hørte Jubelraabet, sagde de: »Hvad er det for et vældigt Jubelraab i Hebræernes Lejr?« Og de fik at vide, at HERRENS Ark var kommet til Lejren.

7 Da blev filistrene redde; for de tenkte: Gud er kommet til leiren. Og de sa: Ve oss! Sådant har ikke hendt før.

Da blev Filisterne bange, thi de tænkte: »Gud er kommet i Lejren!« Og de sagde: »Ve os! Sligt er ikke hændet før!

8 Ve oss! Hvem skal fri oss av disse veldige guders hånd? Dette er de guder som slo Egypten med alle slags plager i ørkenen.

Ve os! Hvem skal fri os af denne vældige Guds Haand? Det er den Gud, som slog Ægypterne med alle Haande Plager og Pest.

9 Ta mot til eder og vær menn, I filistrer, forat I ikke skal komme til å træle for hebreerne, likesom de har trælet for eder! Vær menn og strid!

Tag eder nu sammen og vær Mænd, Filistere, for at I ikke skal komme til at trælle for Hebræerne, som de har trællet for eder; vær Mænd og kæmp!«

10 Da gikk filistrene til strid, og Israel blev slått, og de flyktet hver til sitt telt, og der blev et meget stort mannefall - det falt tretti tusen mann av Israels fotfolk.

Saa begyndte Filisterne Kampen, og Israel blev slaaet, og de flygtede hver til sit; Nederlaget blev meget stort; der faldt 30 000 Mand af det israelitiske Fodfolk,

11 Og Guds ark blev tatt, og begge Elis sønner, Hofni og Pinehas, mistet livet.

Guds Ark blev gjort til Bytte, og Elis to Sønner Hofni og Pinehas faldt.

12 Da løp en mann av Benjamin fra slagmarken og kom samme dag til Silo med sønderrevne klær og med jord på sitt hode.

En Benjaminit løb bort fra Slaget og naaede samme Dag til Silo med sønderrevne Klæder og Jord paa sit Hoved.

13 Da han kom frem, da satt Eli på sin stol ved siden av veien og så bortefter, for hans hjerte var fullt av angst for Guds ark. Da nu mannen kom til byen med buskapet, da satte hele byen i et jammerskrik.

Da han kom derhen, se, da sad Eli paa sin Stol ved Porten og spejdede hen ad Vejen; thi hans Hjerte var uroligt for Guds Ark. Da Manden saa kom ind i Byen og fortalte det, opløftede hele Byen et Skrig,

14 Eli hørte skriket og sa: Hvad er dette for en larm? Da skyndte mannen sig og kom og fortalte det til Eli.

og Eli hørte Skriget og sagde: »Hvad er det for en Larm?« Og Manden skyndte sig hen og fortalte Eli det.

15 Eli var da åtte og nitti år gammel, og hans øine var stive - han kunde ikke se.

Men Eli var otte og halvfemsindstyve Aar gammel, og hans Øjne var blevet sløve, saa han ikke kunde se.

16 Da nu mannen sa til Eli: Det er jeg som er kommet fra slagmarken, jeg flyktet fra slagmarken idag, så spurte han: Hvorledes er det gått, min sønn?

Og Manden sagde til Eli: »Det er mig, som kommer fra Slaget; jeg flygtede fra Slaget i Dag!« Da spurgte han: »Hvorledes er det gaaet, min Søn?«

17 Den som kom med buskapet, svarte: Israel er flyktet for filistrene, og det har vært et stort mannefall blandt folket; dine to sønner, Hofni og Pinehas, har og mistet livet, og Guds ark er tatt.

Og Budbringeren svarede: »Israel flygtede for Filisterne, og Folket led et stort Nederlag; ogsaa begge dine Sønner Hofni og Pinehas er faldet, og Guds Ark er taget!«

18 Med det samme han nevnte Guds ark, falt Eli baklengs ned av stolen ved siden av porten, brakk nakkebenet og døde; for mannen var gammel og tung. Han hadde dømt Israel i firti år.

Og da han nævnede Guds Ark, faldt Eli baglæns ned af Stolen ved Siden af Porten og brækkede Halsen og døde; thi Manden var gammel og tung. Han havde været Dommer for Israel i fyrretyve Aar.

19 Hans sønnekone, Pinehas' hustru, var fruktsommelig og nær ved å føde, og da hun hørte buskapet om at Guds ark var tatt, og at hennes svigerfar og hennes mann var død, seg hun i kne og fødte; for veene kom brått over henne.

Men da hans Sønnekone, Pinehas's Hustru, der var højt frugtsommelig, hørte Efterretningen om, at Guds Ark var taget, og at hendes Svigerfader og hendes Mand var døde, sank hun om og fødte, thi Veerne kom over hende.

20 I hennes dødsstund sa de kvinner som stod hos henne: Vær ved godt mot; du har født en sønn! Men hun svarte ikke og aktet ikke derpå.

Da hun laa paa sit yderste, sagde de omstaaende Kvinder: »Frygt ikke, du har født en Søn!« Men hun svarede ikke og ænsede det ikke.

21 Hun kalte gutten Ikabod og sa: Bortveket er herligheten fra Israel - fordi Guds ark var tatt, og for hennes svigerfars og hennes manns skyld.

Og hun kaldte Drengen Ikabod, idet hun sagde: »Borte er Israels Herlighed!« Dermed hentydede hun til, at Guds Ark var taget, og til sin Svigerfader og sin Mand.

22 Hun sa: Bortveket er herligheten fra Israel; for Guds ark er tatt.

Hun sagde: »Borte er Israels Herlighed, thi Guds Ark er taget!«