< 1 Kongebok 22 >

1 Nu holdt de sig rolig i tre år; det var ikke nogen krig mellem Syria og Israel.
Kum thung touh thung Siria hoi Isarel rahak vah tarankâtuknae awm hoeh.
2 Men i det tredje år hendte det at Josafat, Judas konge, drog ned til Israels konge.
A kum pâthumnae dawk Judah siangpahrang Jehoshaphat teh Isarel siangpahrang koevah a cei.
3 Da sa Israels konge til sine tjenere: Vet I ikke at Ramot i Gilead hører oss til? Og vi sitter stille og tar det ikke fra kongen i Syria!
Isarel siangpahrang ni a sannaw koevah, Gilead ram e Ramoth teh kaie ti a panue nahlangva, bangkongmaw Siria siangpahrang lawm laipalah o awh han, telah ati.
4 Og han sa til Josafat: Vil du dra med mig i krig til Ramot i Gilead? Josafat svarte Israels konge: Som du, så jeg, som ditt folk, så mitt folk, som dine hester, så mine hester.
Hatdawkvah, ahni ni Jehoshaphat koevah, Ramothgilead teh na tuk khai ngai han na ou, telah atipouh. Jehoshaphat ni Isarel siangpahrang koevah, kai hoi nang, ka taminaw hoi na taminaw teh buet touh lah o awh teh, kaie marang hoi nange marangnaw hai buet touh doeh telah atipouh.
5 Og Josafat sa fremdeles til Israels konge: Søk dog først å få vite hvad Herren sier!
Jehoshaphat ni Isarel siangpahrang koevah, BAWIPA e lawk hah ring ei telah atipouh.
6 Da kalte Israels konge profetene sammen; det var omkring fire hundre mann; og han spurte dem: Skal jeg dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De svarte: Dra op! Herren vil gi det i kongens hånd.
Hatdawkvah, Isarel siangpahrang ni profet cumpali tabang a kaw teh, ahnimouh koevah, Ramothgilead tuk hanelah ka cei han maw, ka cet mahoeh maw telah a pacei. Ahnimouh ni cet yawkaw, bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni siangpahrang kut dawk na poe han telah ati awh.
7 Men Josafat sa: Er her ikke nogen annen Herrens profet, så vi kunde spørre Herren til råds gjennem ham?
Jehoshaphat ni hivah BAWIPA Cathut e profet buetbuet touh pouknae hei hanelah awm hoeh toung maw, telah ati.
8 Israels konge svarte Josafat: Der er ennu en mann gjennem hvem vi kan spørre Herren til råds, men jeg hater ham fordi han ikke spår godt om mig, men bare ondt, det er Mika, Jimlas sønn. Josafat sa: Kongen skulde ikke si så!
Isarel siangpahrang ni Jehoshaphat koevah, BAWIPA koe na kâhet pout hane tami buet touh Imlah capa Mikaiah tie ao. Hateiteh, ahni teh ka hmuhma e lah ao. Bangkongtetpawiteh, kaie kong dawk a thoenae hloilah hawinae koelah banghai dei hoeh telah atipouh.
9 Da kalte Israels konge på en av hoffolkene og sa: Skynd dig og hent Mika, Jimlas sønn!
Hatdawkvah, Isarel siangpahrang ni bawi buet touh a kaw teh, Imlah capa Mikaiah hah karanglah thokhai haw telah atipouh.
10 Imens satt Israels konge og Josafat, Judas konge, i kongelig skrud, hver på sin trone, på en treskeplass ved inngangen til Samarias port; og alle profetene stod foran dem og fremsa sine spådommer.
Isarel siangpahrang hoi Judah siangpahrang Jehoshaphat teh Samaria kalupnae longkha kâennae teng e cangkatinnae yawn dawk, siangpahrang khohna hoi a kamthoup roi teh, a bawitungkhung lengkaleng dawk a tahung roi. Hahoi, profetnaw ni ahnimouh roi e hmalah lawk hah a pâpho awh.
11 Og Sedekias, Kena'anas sønn, gjorde sig horn av jern og sa: Så sier Herren: Med disse skal du stange syrerne til du får gjort ende på dem.
Khenanah e capa Zedekiah ni sumki hah a sak pouh teh, BAWIPA ni hettelah a dei, hete kinaw hoiyah Siria taminaw hah koung kadout lah na deng awh han telah atipouh.
12 Og alle profetene spådde likedan og sa: Dra op til Ramot i Gilead! Så skal du ha lykke med dig, og Herren skal gi det i kongens hånd.
Hot patetvanlah, profetnaw pueng nihai, Ramothgilead vah luen awh nateh, tâ awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni siangpahrang kut dawk na poe awh han telah a dei pouh awh.
13 Og budet som var gått for å tilkalle Mika, sa til ham: Profetene spår med en munn godt for kongen; la nu også dine ord stemme overens med deres og spå godt!
Mikaih kaw hanlah patoune ni, khenhaw! profetnaw ni kâvan e lawk buet touh hah a kuet awh teh, kahawi e lah dueng siangpahrang koevah, lawk rip a dei awh toe. Ahnimouh ni a dei awh e patetvanlah, nang ni hai dei van leih, kahawi e lah dei van haw telah atipouh.
14 Mika svarte: Så sant Herren lever: Hvad Herren sier til mig, det vil jeg tale.
Mikaiah ni BAWIPA a hring e patetlah BAWIPA ni kai koe a dei e doeh kai ni teh ka dei tih telah atipouh.
15 Da han nu kom til kongen, sa kongen til ham: Mika! Skal vi dra i krig til Ramot i Gilead, eller skal vi la det være? Han svarte: Dra op! Så skal du ha lykke med dig, og Herren skal gi det i kongens hånd.
Siangpahrang koe a pha toteh, siangpahrang ni Ramothgilead tuk hanlah ka cei han maw, ka cet mahoeh maw telah a pacei. Ahni ni siangpahrang koevah, cet nateh tâ, bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni siangpahrang kut dawk na poe han telah atipouh.
16 Men kongen sa til ham: Hvor mange ganger skal jeg besverge dig at du ikke skal tale annet til mig enn sannhet i Herrens navn?
Siangpahrang ni lawkkatang laipalah kai oe BAWIPA min lahoi dei hoeh hanlah avai nâyittouh maw lawk na kam sak han, telah ati.
17 Da sa han: Jeg så hele Israel spredt utover fjellene likesom en fårehjord som ikke har hyrde; og Herren sa: Disse har ingen herre; la dem vende tilbake i fred, hver til sitt hus!
Ahni ni, Isarelnaw pueng teh khoumkung ka tawn hoeh e tu patetlah mon dawk koung a kâkahei awh e hah ka hmu. BAWIPA ni hete taminaw ni kahrawikung tawn awh hoeh toe. Amae im dawk lengkaleng lungmawngcalah ban awh naseh, telah ati atipouh.
18 Da sa Israels konge til Josafat: Var det ikke det jeg sa til dig: Han spår ikke godt om mig, men bare ondt?
Isarel siangpahrang ni Jehoshaphat koevah, kaie kong dawk thoenae hloilah kahawi e koelah banghai dei mahoeh telah yo ka dei toe telah atipouh.
19 Men Mika sa: Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sitte på sin trone og hele himmelens hær stå omkring ham på hans høire og venstre side.
Hatdawkvah, Mikaiah ni, BAWIPA e lawk heh thai haw. BAWIPA teh a bawitungkhung dawk kalvan vah a tahung teh kalvantaminaw pueng avoilah aranglah a kangdue e ka hmu.
20 Og Herren sa: Hvem vil overtale Akab til å dra op til Ramot i Gilead, så han faller der? Og den ene sa så og den annen så.
Hahoi, BAWIPA ni Ahab heh Ramothgilead vah a luen vaiteh taran kut dawk due hanlah apinimaw a tacuek telah atipouh. Buet touh ni hettelah a dei teh, alouke ni hottelah ati.
21 Da gikk ånden frem og stilte sig for Herrens åsyn og sa: Jeg skal overtale ham. Herren spurte ham: Hvorledes?
Hatdawkvah, muitha buet touh a tâco teh, BAWIPA hmalah a kangdue. Kai ni ka tacuek han telah atipouh.
22 Han svarte: Jeg vil gå avsted og være en løgnens ånd i alle hans profeters munn. Da sa Herren: Ja, du skal overtale ham, og det skal også lykkes dig; gå avsted og gjør så!
BAWIPA ni ahni koevah, bangtelamaw telah atipouh. Ahni ni ka cei vaiteh a profetnaw pueng e pahni dawk laithoe muitha lah ka o han telah atipouh. Hahoi, BAWIPA ni, na tacuek pawiteh na tacuek thai han doeh. Cet nateh hottelah sak telah atipouh.
23 Se, nu har Herren lagt en løgnens ånd i alle disse dine profeters munn, men Herren har varslet ulykke for dig.
Hatdawkvah, khenhaw! BAWIPA ni hete na profetnaw pueng e a pahni dawk laithoe muitha hah a ta teh, BAWIPA ni nangmouh rawk nahane kong hah a dei toe telah atipouh.
24 Da trådte Sedekias, Kena'anas sønn, frem og slo Mika på kinnet og sa: På hvilken vei er Herrens Ånd gått over fra mig for å tale med dig?
Hottelah Kenaanah e capa Zedekiah ni rek a hnai teh, Mikaiah e tamboung dawk a tambei. Nang koe lawk dei hanelah BAWIPA ni a patoun e muitha ni na lae lam dawk hoi maw kai koe hoi a cei telah atipouh.
25 Mika svarte: Det skal du få se den dag du flykter fra kammer til kammer for å skjule dig.
Mikaiah ni, khenhaw! kâhro hanlah imrakhan thung hoi na kâen hnin vah na panue han telah atipouh.
26 Da sa Israels konge: Ta Mika og før ham tilbake til byens høvedsmann Amon og til kongesønnen Joas
Hat toteh, Isarel siangpahrang ni, Mikaiah heh khopui kaukkung Ammon e capa Joash koevah cetkhai awh leih.
27 og si: Så sier kongen: Sett ham i fangehuset og la ham leve på fangekost til jeg kommer uskadd hjem igjen!
Hahoi, hete tami heh thongim pabawt awh nateh, roumnae hoi ka ban hoehroukrak, rawca hoi tui yitca dueng poe awh tet pouh atipouh.
28 Mika sa: Kommer du uskadd hjem igjen, så har Herren ikke talt gjennem mig. Og han sa: Hør dette, I folk alle sammen!
Hateiteh, Mikhaiah ni, karoumcalah na ban awh pawiteh, BAWIPA ni kai hno lahoi lawk dei hoeh tinae lah ao han telah atipouh. Ama ni, nangmanaw pueng ni kahawicalah pâkuem awh telah letlang ati.
29 Så drog Israels konge og Judas konge Josafat op til Ramot i Gilead.
Hottelah Isarel siangpahrang hoi Judah siangpahrang Jehoshaphat teh Ramothgilead vah a takhang roi.
30 Og Israels konge sa til Josafat: Jeg vil forklæ mig og så gå i striden; men ta du dine vanlige klær på! Så forklædde Israels konge sig og gikk i striden.
Isarel siangpahrang ni Jehoshaphat koevah, ka mei kâthung vaiteh, tarantuknae koe ka cei van han. Nang teh siangpahrang khohna hah kho telah atipouh. Hatdawkvah, Isarel siangpahrang teh a mei a kâthung teh tarantuknae koe a cei.
31 Men kongen i Syria hadde befalt sine to og tretti vogn-høvedsmenn: I skal ikke stride mot nogen, hverken liten eller stor, bare mot Israels konge.
Siria siangpahrang ni leng kâcuinaw 32 touh koevah, Isarel siangpahrang laipalah, tami kathoeng kalen apihai tuk awh hanh telah kâ a poe.
32 Da nu vogn-høvedsmennene så Josafat, sa de: Dette er sikkert Israels konge. Og de vendte sig dit for å stride mot ham. Da satte Josafat i et høit rop.
Leng kaukkungnaw ni Jehoshaphat a hmu awh toteh, hetteh Isarel siangpahrang roeroe doeh, telah ati awh. Hatdawkvah, ahni tuk hanelah a kamlang awh dawkvah, Jehoshaphat teh a hram.
33 Og da vogn-høvedsmennene så at det ikke var Israels konge, vendte de sig fra ham igjen.
Hateiteh, leng kâcuinaw ni Isarel siangpahrang nahoeh tie a panue awh toteh, ahni pâleinae koehoi a ban takhai awh.
34 Men en mann spente sin bue og skjøt på lykke og fromme og traff Israels konge mellem brynjeskjørtet og brynjen. Da sa han til sin vognstyrer: Vend om og før mig ut av hæren! Jeg er såret.
Tami buet touh ni noe laipalah, samtang a pathui boteh, Isarel siangpahrang e saiphei rahak vah pala teh a kâen dawkvah, ahni ni leng ka mawng koevah, kamlang nateh, tarankâtuknae hmuen koehoi na tâcawtkhai leih. Bangkongtetpawiteh, a hmâ ka ca toe telah atipouh.
35 Men striden blev stadig hårdere den dag, og kongen blev holdt opreist i vognen mot syrerne; men om aftenen døde han, og blodet av såret fløt ned i vognen.
Hote hnin dawk tarantuknae teh a patawpoung teh siangpahrang teh a leng van vah Sirianaw e hmuen dawk a kangdue sak awh teh, tangmin lah a due. A hmâ dawk hoi leng van vah a thi teh a kui.
36 Og ved solens nedgang gikk der det rop gjennem leiren: Hver mann hjem til sin by og sitt land!
Kanî aloum tawmlei nah ransanaw thung dawk hoi tami pueng amae kho tangkuem dawk, tami pueng mae ram lah koung ban awh naseh telah thouk a oung awh.
37 Således døde kongen og blev ført til Samaria, og de begravde kongen i Samaria.
Siangpahrang teh hottelah a due. Samaria vah a kâenkhai awh teh, hawvah siangpahrang teh a pakawp awh.
38 Og da de skylte vognen i dammen ved Samaria, slikket hundene hans blod, mens skjøgene badet sig der, efter det ord som Herren hadde talt.
Samaria tuikamuem rai lah leng hah a pâsu awh teh, BAWIPA ni a dei e lawk patetlah kâyawtnaw tui kamhluknae koe uinaw ni a thi hah a palem.
39 Hvad som ellers er å fortelle om Akab, om alt det han gjorde, og om det elfenbenshus han bygget, og om alle de byer han bygget, det er opskrevet i Israels kongers krønike.
Hottelah Ahab kâroenae thung dawk hoi kacawiraenaw hoi a sak e naw pueng hoi kasaino hoi a sak e im hoi a sak e khonaw pueng hah Isarel siangpahrangnaw setouknae cauk dawk thut lah awm hoehnamaw.
40 Og Akab la sig til hvile hos sine fedre, og hans sønn Akasja blev konge i hans sted.
Hottelah, Ahab teh a na mintoenaw koevah, a i teh a capa Ahaziah ni a yueng lah a bawi
41 Josafat, Asas sønn, blev konge over Juda i Akabs, Israels konges fjerde år.
Hahoi Isarel siangpahrang Ahab a bawinae a kum pali nah Asa capa Jehoshaphat teh Judah taminaw lathueng vah siangpahrang lah ao.
42 Josafat var fem og tretti år gammel da han blev konge, og regjerte i Jerusalem i fem og tyve år; hans mor hette Asuba og var datter av Silhi.
Jehoshaphat teh siangpahrang lah a tawk nah a kum 35 touh a pha. Jerusalem kho vah, a kum 25 touh a uk. A manu min teh Azubah, ahni teh Shilhi canu doeh.
43 Han vandret i ett og alt på sin far Asas vei; han vek ikke fra den, men gjorde hvad rett var i Herrens øine. Dog blev offerhaugene ikke nedlagt; folket blev ved å ofre og brenne røkelse på haugene.
A na pa Asa ni a dawn e lamthung pueng hah a dawn van teh, phen laipalah, BAWIPA e mithmu vah hnokahawi a sak. Hateiteh, hmuenrasang teh puen awh hoeh. Bangkongtetpawiteh, hmuenrasang dawk taminaw ni a thueng awh teh, hmuitui hah hmai a sawi awh rah.
44 Josafat holdt fred med Israels konge.
Hahoi Jehoshaphat ni Isarel siangpahrang hoi roumnae a sak.
45 Hvad som ellers er å fortelle om Josafat, om de store gjerninger han gjorde, og om de kriger han førte, det er opskrevet i Judas kongers krønike.
Hottelah, Jehoshaphat kâroenae thung dawk hoi kacawirae hnonaw hoi a hno sakthainae a kamnue saknae hoi taran a tuknae kongnaw hah Judah siangpahrangnaw setouknae cauk dawk thut lah awm hoehnamaw.
46 Han utryddet også av landet de tempel-bolere som var blitt tilbake i hans far Asas dager.
Hahoi, a na pa Asa a hring nah napuitongpanaw hah a ram dawk hoi koung a pâlei.
47 Det var dengang ingen konge i Edom; en stattholder regjerte der.
Edom ram dawk siangpahrang ao hoeh dawkvah, siangpahrang a yueng lah kaawm e ni a uk awh.
48 Josafat hadde ti Tarsis-skib som skulde gå til Ofir efter gull; men de kom ikke avsted, for nogen av skibene forliste ved Esjon-Geber.
Jehoshaphat ni Ophir ram dawk a patoun teh, sui phu hanelah Tarshish long hah a sak. Hateiteh, cet awh hoeh. Bangkongtetpawiteh, Eziongeber vah long hah a rawk.
49 Da sa Akasja, Akabs sønn, til Josafat: La mine folk fare med dine folk på skibene! Men Josafat vilde ikke.
Ahab capa Ahaziah ni Jehoshaphat koevah, ka taminaw heh na taminaw hoi long dawk hoi rei cet awh naseh telah ati. Hatei Jehoshaphat ni ngai hoeh.
50 Og Josafat la sig til hvile hos sine fedre og blev begravet hos sine fedre i sin far Davids stad; og hans sønn Joram blev konge i hans sted.
Jehoshaphat teh a na mintoenaw koe a i teh a na mintoenaw koe, a na min Devit e khopui dawk a pakawp awh. Hahoi a capa Jehoram ni a yueng lah a uk.
51 Akasja, Akabs sønn, blev konge over Israel i Samaria i Josafats, Judas konges syttende år og regjerte over Israel i to år.
Judah siangpahrang Jehoshaphat siangpahrang a tawknae kum 17 navah, Ahab capa Ahaziah teh Samaria khovah, Isarelnaw e siangpahrang lah ao. Isarel hah kum 2 touh a uk.
52 Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, og vandret på sin fars og sin mors vei og på Jeroboams, Nebats sønns vei, han som fikk Israel til å synde;
BAWIPA hmaitung vah thoenae a sak teh, a manu hoi a na pa ni dawn e lamthung hoi Nebat capa Jeroboam, Isarelnaw ka yonsakkung ni dawn e lamthung hai a dawn.
53 han dyrket Ba'al og tilbad ham og vakte Herrens, Israels Guds harme, aldeles som hans far hadde gjort.
Bangkongtetpawiteh, a na pa ni a sak e pueng a sak teh, Baal e thaw hah a tawk teh, a bawk dawkvah, Isarel BAWIPA Cathut a lungkhuek sak.

< 1 Kongebok 22 >