< 1 Kongebok 17 >
1 Da sa tisbitten Elias, en av dem som var flyttet inn i Gilead, til Akab: Så sant Herren, Israels Gud, lever, han hvis tjener jeg er: Det skal i disse år ikke komme dugg eller regn uten efter mitt ord.
Gilead ram Tishbit tami Elijah ni Ahab koevah, kai ni ka bawk e Isarel BAWIPA Cathut teh a hring e patetlah hete kum dawk tadamtui bawt mahoeh kho hai rak mahoeh telah atipouh.
2 Og Herrens ord kom til ham, og det lød således:
BAWIPA e lawk teh ahni koe a pha.
3 Gå herfra og ta veien mot øst og skjul dig ved bekken Krit østenfor Jordan!
Kanîtholae Jordan teng kaawm e Kherith sawkca dawk kâhrawk.
4 Du skal drikke av bekken, og jeg har befalt ravnene å forsørge dig der.
Hahoi hote sawkca tui hah na nei vaiteh, na ka kawk hanelah vonga kâ yo ka poe toe telah atipouh.
5 Så gikk han og gjorde som Herren hadde sagt; han gikk til bekken Krit østenfor Jordan og opholdt sig der,
Hatdawkvah, BAWIPA e lawk patetlah a cei teh a sak. Jordan teng kaawm e Kherith sawkca dawk ao.
6 og ravnene kom til ham med brød og kjøtt om morgenen og med brød og kjøtt om aftenen, og han drakk av bekken.
Vonga ni amom lah vaiyei hoi moi a poe. Tangmin lahoi vaiyei hoi moi hah a poe teh sawkca tui hah a nei.
7 Men da det var gått en tid, blev bekken uttørret; for det kom ikke regn i landet.
Hathnukkhu hoi hote ram dawk kho a rak hoeh dawkvah, sawkca teh a hak.
8 Da kom Herrens ord til ham, og det lød således:
Hahoi BAWIPA e lawk hah ahni koe a pha teh,
9 Stå op og gå til Sarepta, som hører til Sidon, og bli der! Jeg har befalt en enke der å forsørge dig.
thaw nateh, Sidon ram Zarephath lah cet nateh, hote hmuen koevah awmh. Khenhaw! na ka kawk hanelah lahmainu buet touh kâ yo ka poe toe telah atipouh.
10 Han stod op og gikk til Sarepta, og da han kom til byporten, fikk han se en enke som gikk og sanket ved; han ropte på henne og sa: Hent mig litt vann i en skål, så jeg kan få drikke!
Hatdawkvah a thaw teh, Zarephath lah a cei. Hote kho longkha koe a pha nah lahmainu buet touh teh thing a ei. Elijah ni a kaw teh, ka nei hane tui manang dawk hoi sin haw atipouh.
11 Da hun nu gikk for å hente det, ropte han efter henne og sa: Ta med et stykke brød til mig!
Lahmainu ni tui la hane a cei nah, bout a kaw teh vaiyei youn touh na kut dawk hoi sin la a telah atipouh.
12 Da sa hun: Så sant Herren din Gud lever: Jeg eier ikke en brødskive, men har bare en håndfull mel i krukken og litt olje i kruset, og nu går jeg her og sanker et par stykker ved for å gå hjem og lage det til for mig og min sønn, så vi kan ete det og så dø.
Lahmainu ni BAWIPA na Cathut a hring e patetlah vaiyei teh ka tawn hoeh. Hlaam dawk vaiyei kanui e kutvang touh hoi satuium dawk satui yitca dueng doeh kaawm. Kama hoi ka capa hanlah karê vaiteh, ca hnukkhu ka due roi han toe ti hoi atu thingtaboung kahni touh atu ka ei hei telah atipouh.
13 Men Elias sa til henne: Frykt ikke! Gå hjem og lag det til, som du har sagt! Lag bare først et lite brød til mig av det og kom ut til mig med det! Siden kan du så lage til noget for dig og din sønn.
Elijah ni, lahmainu koevah, taket hanh. Na dei e patetlah sak. Hateiteh kai hanlah buet touh hmaloe sak nateh thokhai haw. Hathnukkhu, nama hoi na capa hanelah sak.
14 For så sier Herren, Israels Gud: Melkrukken skal ikke bli tom og oljekruset ikke fattes olje like til den dag Herren sender regn over jorden.
Bangkongtetpawiteh, Isarel BAWIPA Cathut ni hettelah a dei. BAWIPA ni talai van kho a kang sak nathung, tavai hlaam a hrawng lah awm mahoeh. Satuium hai hak mahoeh ati telah a dei pouh.
15 Og hun gikk og gjorde som Elias hadde sagt, og de hadde mat, både han og hun og hennes hus, i lang tid;
Elijah ni a dei e patetlah a sak teh, ama hoi a imthung hoi Elijah hoi hnin moikasawlah a ca awh.
16 melkrukken blev ikke tom, og oljekrukken fattedes ikke olje, efter det ord som Herren hadde talt gjennem Elias.
Elijah ni BAWIPA e lawk a dei e patetlah tavai hlaam ahrawng lah awm hoeh, satuium hai hak hoeh.
17 Men nogen tid efter hendte det at sønn til konen som eide huset, blev syk; og hans sykdom blev så svær at det til slutt ikke mere var livsånde i ham.
Hote hnonaw ao hnukkhu, im katawnkung lahmainu e capa teh a pataw. A patawnae teh a nung poung dawkvah a due.
18 Da sa hun til Elias: Hvad har jeg med dig å gjøre, du Guds mann? Du er kommet til mig for å minne mig om min synd og la min sønn dø.
Lahmainu ni Elijah koevah, oe Cathut e tami nang koe bang hno maw ka sak. Ka yonnae kapanueksakkung hoi ka capa thei hanelah maw na tho telah atipouh.
19 Han svarte henne: Gi mig din sønn hit! Så tok han ham fra hennes fang og bar ham op på loftet, hvor han bodde, og la ham på sin seng.
Ahni ni ahni koe na capa teh na poe haw atipouh. Hottelah sut a tapam e a capa hah, a la pouh teh a onae rakhan dawk a luenkhai teh a ikhun dawk a payan.
20 Og han ropte til Herren og sa: Herre min Gud! Har du da også ført ulykke over denne enke hos hvem jeg bor som gjest, ved å la hennes sønn dø?
Oe BAWIPA ka Cathut, ka luennae hete lahmainu koe runae na sak teh a capa hah na due sak han namaw telah BAWIPA hah a kaw.
21 Så strakte han sig tre ganger bortover barnet og ropte til Herren og sa: Herre min Gud! La dette barns sjel vende tilbake til det!
Hote camo van vah vai thum touh a tabo teh, oe BAWIPA ka Cathut, hete camo e hringnae ama koe bout ban sak hanlah ka hei telah BAWIPA hah a kaw.
22 Og Herren hørte Elias' bønn, og barnets sjel vendte tilbake, så det blev levende igjen.
BAWIPA ni Elijah e lawk hah a thai pouh teh camo e a hringnae teh ama koe bout a ban teh, camo teh a kâhlaw.
23 Og Elias tok barnet og bar det fra loftet ned i huset og gav det til dets mor; og han sa: Se, din sønn lever.
Elijah ni camo hah a lathueng e rakhan dawk hoi a rahim lah a thokhai teh, khenhaw! na capa teh bout a hring telah atipouh teh a manu koe a poe.
24 Da sa kvinnen til Elias: Nu vet jeg at du er en Guds mann, og at Herrens ord i din munn er sannhet.
Ahni ni Elijah koevah nang teh Cathut e tami doeh. Na pahni dawk e BAWIPA e lawk teh, lawkkatang doeh tie atu ka panue toe telah atipouh.