1 Korintierne 2
1 Og jeg, da jeg kom til eder, brødre, kom jeg ikke med mesterskap i tale eller i visdom og forkynte eder Guds vidnesbyrd;
ⲁ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ϩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲓⲉⲓ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ ⲛⲁⲥⲛⲏⲩ ⲛⲧⲁⲓⲉⲓ ϩⲛ ⲟⲩϫⲓⲥⲉ ⲁⲛ ⲛϣⲁϫⲉ ⲏ ⲛⲥⲟⲫⲓⲁ ⲉⲓϫⲱ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲛⲧⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
2 for jeg vilde ikke vite noget iblandt eder uten Jesus Kristus og ham korsfestet.
ⲃ̅ⲙⲡⲓⲙⲉⲉⲩⲉ ⲅⲁⲣ ϫⲉ ϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲗⲁⲁⲩ ⲛϩⲏⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲥⲁⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲁⲩⲱ ⲡⲁⲓ ⲉⲁⲩⲥⲧⲁⲩⲣⲟⲩ ⲙⲙⲟϥ
3 Og jeg var hos eder i skrøpelighet og i frykt og i megen beven,
ⲅ̅ⲁⲛⲟⲕ ϩⲱ ⲛⲧⲁⲓⲉⲓ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲛⲧϭⲱⲃ ⲙⲛ ⲟⲩϩⲟⲧⲉ ⲙⲛ ⲟⲩⲥⲧⲱⲧ ⲉⲛⲁϣⲱϥ
4 og min tale og min forkynnelse var ikke med visdoms overtalende ord, men med Ånds og krafts bevis,
ⲇ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲁϣⲁϫⲉ ⲙⲛ ⲡⲁⲧⲁϣⲉⲟⲉⲓϣ ⲛⲧⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲁⲛ ϩⲛ ⲟⲩⲡⲓⲑⲉ ⲛⲥⲟⲫⲓⲁ ⲛϣⲁϫⲉ ⲁⲗⲗⲁ ϩⲛ ⲟⲩⲟⲩⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲁ ϩⲓ ϭⲟⲙ
5 forat eders tro ikke skulde være grunnet på menneskers visdom, men på Guds kraft.
ⲉ̅ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲛⲉⲧⲛⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ϣⲱⲡⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲡⲓ ⲑⲉ ⲛⲥⲟⲫⲓⲁ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲁⲗⲗⲁ ϩⲛ ⲟⲩϭⲟⲙ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
6 Dog, visdom taler vi blandt de fullkomne, men en visdom som ikke tilhører denne verden eller denne verdens herrer, de som forgår; (aiōn g165)
ⲋ̅ⲉⲛϣⲁϫⲉ ⲇⲉ ⲛⲟⲩⲥⲟⲫⲓⲁ ϩⲛ ⲛⲧⲉⲗⲉⲓⲟⲥ ⲟⲩⲥⲟⲫⲓⲁ ⲇⲉ ⲉⲛⲧⲁ ⲡⲉⲓⲁⲓⲱⲛ ⲁⲛ ⲧⲉ ⲟⲩⲇⲉ ⲛⲧⲁ ⲛⲁⲣⲭⲱⲛ ⲁⲛ ⲧⲉ ⲙⲡⲉⲓⲁⲓⲱⲛ ⲛⲁⲓ ⲉⲧⲛⲁⲟⲩⲱⲥϥ (aiōn g165)
7 men som en hemmelighet taler vi Guds visdom, den skjulte, som Gud fra evighet av har forut bestemt til vår herlighet, (aiōn g165)
ⲍ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲉⲛϣⲁϫⲉ ⲛⲟⲩⲥⲟⲫⲓⲁ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲩⲥⲧⲏⲣⲓⲟⲛ ⲧⲁⲓ ⲉⲧϩⲏⲡ ⲧⲉⲛⲧⲁ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲟⲣϫⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲁⲑⲏ ⲛⲛⲁⲓⲱⲛ ⲉⲡⲉⲛⲉⲟⲟⲩ (aiōn g165)
8 den som ingen av denne verdens herrer kjente; for hadde de kjent den, da hadde de ikke korsfestet herlighetens herre; (aiōn g165)
ⲏ̅ⲧⲁⲓ ⲉⲧⲉⲙⲡⲉ ⲗⲁⲁⲩ ⲛⲁⲣⲭⲱⲛ ⲛⲧⲉ ⲡⲉⲓⲁⲓⲱⲛ ⲥⲟⲩⲱⲛⲥ ⲉⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲥⲟⲩⲱⲛⲥ ⲅⲁⲣ ⲛⲉⲩⲛⲁⲥⲧⲁⲩⲣⲟⲩ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲡⲉⲟⲟⲩ (aiōn g165)
9 men, som skrevet er: Hvad øie ikke så og øre ikke hørte, og hvad ikke opkom i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem som elsker ham.
ⲑ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲧⲥⲏϩ ϫⲉ ⲛⲉⲧⲉ ⲙⲡⲉ ⲃⲁⲗ ⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲛⲉⲧⲉ ⲙⲡⲉ ⲙⲁⲁϫⲉ ⲥⲟⲧⲙⲟⲩ ⲛⲉⲧⲉ ⲙⲡⲟⲩⲁⲗⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲙ ⲡϩⲏⲧ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁⲓ ⲉⲛⲧⲁ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲥⲃⲧⲱⲧⲟⲩ ⲛⲛⲉⲧⲙⲉ ⲙⲙⲟϥ
10 Men oss har Gud åpenbaret det ved sin Ånd. For Ånden ransaker alle ting, også dybdene i Gud;
ⲓ̅ⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲅⲁⲣ ϭⲟⲗⲡⲟⲩ ⲛⲁⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲅⲁⲣ ϩⲟⲧϩⲧ ⲛⲛⲕⲁ ⲛⲓⲙ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲑⲏⲡ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
11 for hvem iblandt mennesker vet hvad som bor i mennesket, uten menneskets ånd, som er i ham? Således vet heller ingen hvad som bor i Gud, uten Guds Ånd;
ⲓ̅ⲁ̅ⲛⲓⲙ ⲅⲁⲣ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲡⲉⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲛⲁ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲓⲙⲏⲧⲓ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲛϩⲏⲧϥ ⲧⲁⲓ ⲟⲛ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲛⲛⲁ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲉ ⲗⲁⲁⲩ ⲥⲟⲩⲱⲛⲟⲩ ⲛⲥⲁ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
12 men vi har ikke fått verdens ånd, vi har fått den Ånd som er av Gud, forat vi skal kjenne det som er gitt oss av Gud,
ⲓ̅ⲃ̅ⲁⲛⲟⲛ ⲇⲉ ⲛⲧⲁⲛϫⲓ ⲁⲛ ⲙⲡⲉⲡⲛⲁ ⲙⲡⲉⲉⲓⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲡⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲉⲉⲓⲙⲉ ⲉⲛⲉⲛⲧⲁ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲭⲁⲣⲓⲍⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲛⲁⲛ
13 det som vi også taler om, ikke med ord som menneskelig visdom lærer, men med ord som Ånden lærer, idet vi tolker åndelige ting med åndelige ord.
ⲓ̅ⲅ̅ⲉⲧⲉ ⲛⲁⲓ ⲛⲉⲧⲛϣⲁϫⲉ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ϩⲛ ϩⲉⲛϣⲁϫⲉ ⲁⲛ ⲛϯ ⲥⲃⲱ ⲛⲥⲟⲫⲓⲁ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲁⲗⲗⲁ ϩⲛ ϩⲉⲛϯⲥⲃⲱ ⲙⲡⲛⲁ ⲉⲛϣⲱⲛⲃ ⲛϩⲉⲛⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲟⲛ ⲉϩⲉⲛⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲟⲥ
14 Men et naturlig menneske tar ikke imot det som hører Guds Ånd til; for det er ham en dårskap, og han kan ikke kjenne det, for det dømmes åndelig;
ⲓ̅ⲇ̅ⲟⲩⲯⲩⲭⲓⲕⲟⲥ ⲇⲉ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲙⲉϥϣⲱⲡ ⲉⲣⲟϥ ⲛⲛⲁ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲟⲩⲙⲛⲧⲥⲟϭ ⲅⲁⲣ ⲛⲁϥ ⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲙⲛϭⲟⲙ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲥⲉⲁⲛⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲱⲥ
15 men den åndelige dømmer alt, men selv dømmes han av ingen;
ⲓ̅ⲉ̅ⲡⲉⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲟⲥ ⲇⲉ ϣⲁϥⲁⲛⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲙⲉⲛ ⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲙⲉⲣⲉⲗⲁⲁⲩ ⲁⲛⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲙⲙⲟϥ
16 for hvem har kjent Herrens sinn, så at han skulde lære ham? men vi har Kristi sinn.
ⲓ̅ⲋ̅ⲛⲓⲙ ⲅⲁⲣ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲥⲟⲩⲛ ⲡϩⲏⲧ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲛⲁⲧⲥⲉⲃⲉⲉⲓⲁⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲛⲟⲛ ⲇⲉ ⲟⲩⲛⲧⲁⲛ ⲙⲙⲁⲩ ⲙⲡⲙⲉⲉⲩⲉ ⲙⲡⲉⲭⲥ
