1 Korintierne 14
1 Jag efter kjærligheten! Streb efter de åndelige gaver, men mest efter å tale profetisk!
KOMAIL anane limpok, pil inon ion pai nenin akan, a iet me kajampwal re’rail, kokopada!
2 For den som taler med tunge, taler ikke for mennesker, men for Gud; for ingen skjønner det, men han taler hemmeligheter i Ånden;
Pwe me kin lokaia kida nil en wai, kaidin aramaj akan, me a kin lokaia on, a on Kot, pwe jota amen kin dedeki; ari jo, ni nen o a kin lokaia kida me rir akan.
3 den derimot som taler profetisk, taler for mennesker til opbyggelse og formaning og trøst.
A me kin kokop, kin padaki on aramaj akan, pwen kamaui, o panau o kamait ir ala.
4 Den som taler med tunge, opbygger sig selv; men den som taler profetisk, opbygger menigheten.
A me lokaiaki nil en wai, kin kamaui pein i, a me kin kokop, kin kamaui momodijou.
5 Allikevel ønsker jeg at I alle talte med tunger, men heller at I talte profetisk; den som taler profetisk, er større enn den som taler med tunger, medmindre han tyder det, så at menigheten kan få opbyggelse av det.
I men, komail karoj en aja lokaia ki nil toror, a mak eta, komail en kokopada, pwe me kin kokopada, me lapa jan me kin kaparok ki nil toror, ma a jo kak kajiriwukila, pwe momodijou en kamaukila.
6 Og nu, brødre, om jeg kommer til eder og taler med tunger, hvad vil det da gagne eder, medmindre jeg taler til eder enten med åpenbaring eller med kunnskap, enten med profetiske ord eller med lære?
Ari ri ai kan, ma i pwara won komail, ap lokaia ki nil toror, da katepa on komail, ma I jota kaweweda de kajanjaleda, de kokopada, de padak?
7 Dersom de livløse ting som gir lyd, enten det er en fløite eller en harpe, ikke gir forskjellige toner, hvorledes kan en da skjønne det som spilles på fløiten eller på harpen?
Iduen meakan, me kin lokolokaia ap jota memaur, ma men kwai de arp jota pan nor pajan, ij me pan kak dedeki, da me ira kauleki?
8 Og om en basun gir en utydelig lyd, hvem vil da gjøre sig rede til strid?
O ma koronete pan popeuk pin, ij me pan onopadan mauin?
9 Således også med eder: Dersom I ikke med eders tunge fremfører tydelig tale, hvorledes kan en da skjønne det som blir sagt? I vil jo da tale bort i været.
A iduen komail, ma komail pan lokaia ki nil toror, ap jota kaweweda, ij me pan dedeki? Pwe omail lokaia pan me mal kot.
10 Så mange slags sprog er det nu visst i verden, og det er intet av dem som ikke har sin betydning;
Jon en lokaia toto nan jappa, a jota eu me jo puloi.
11 dersom jeg altså ikke kjenner sprogets betydning, blir jeg en utlending for den som taler, og den som taler, blir en utlending for mig.
A ma i jaja wewe en lokaia eu, i pan rajon men wai men on me kin kaparok, o me kin kaparok, pan rajon men wai men on ia.
12 Således også med eder: Når I streber efter de åndelige gaver, så søk å få dem i rikelig mål til menighetens opbyggelse.
A pil dueta komail, pwe komail kin anane pai nenin akan, komail ari pil nonki kakairida ni mepukat, pwen kamauie kila momodijou.
13 Derfor, den som taler med tunge, han bede om at han må kunne tyde det!
A ma amen lokaia kida nil en wai, i en kapakap ap pil kajiriwukila.
14 For dersom jeg beder med tunge, da beder min ånd, men min forstand er uten frukt.
Pwe ma i wia kapakap ki lokaia nil en wai eu, nen i kin kapakap ap jota katepa on amen.
15 Hvorledes er det altså? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden.
Ari, da me i pan wia? I pan kapakap ni nen i ap pil pan kapakap ni ai lamelam; i pan kapina ni nen i ap pil kapina ni ai lamelam.
16 For dersom du lover Gud med din ånd, hvorledes skal da nogen blandt de ukyndige kunne si amen til din takkebønn? han vet jo ikke hvad du sier;
A ma koe pan kapaiada ki nen o, iaduen me jota dedeki pan kak inda amen murin om kapina? Pwe a jaja me koe indinda.
17 for du holder vel en smukk takkebønn, men den andre får ingen opbyggelse av det.
Ei me mau melel om kapikapina, a jota kadepa on me teio.
18 Jeg takker Gud: jeg taler mere med tunge enn I alle;
I kin danke Kot, pweki i kin lokaiaki nil toror jan komail.
19 men i en menighets-samling vil jeg heller tale fem ord med min forstand, for derved å lære andre, enn ti tusen ord med tunge.
Ari jo nan momodijou i men kida lep in lokaia limau, me pwili jan ai lamelam jan lep in lokaia nen ni nil toror, pwen padaki on me tei kan.
20 Brødre! vær ikke barn i forstand, men vær barn i ondskap; i forstand derimot skal I være fullvoksne!
Ri ai kan, komail der wiala jeri ni omail lamelam, a ni me jued komail en rajon kijin jeri, a ni omail lamelam komail en unjokela.
21 Det er skrevet i loven: Ved folk med fremmed tungemål og ved fremmedes leber vil jeg tale til dette folk, og enda skal de ikke høre på mig, sier Herren.
A intinidier nan kapun: Lokaia o kil en aua toror, me I pan lokaiaki on kainok wet, a re pil jota pan duki on ia, me Kaun o kotin majani.
22 Så er da tungene til et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; den profetiske tale derimot er ikke for de vantro, men for de troende.
Nan i me lokaia toror mia, pwen kileledi kaidin me pojon akan, a me jopojon akan; a deideikop kaidin on me jopojon akan, pwe on me pojon akan.
23 Om da hele menigheten kommer sammen, og alle taler med tunger, og det så kommer ukyndige eller vantro inn, vil de da ikke si at I er fra eder selv?
A ma momodijou pan pokon pena waja kij, o ma karoj pan lokaia ni nil toror, a ma akai ian me jota dedeki, de akai me jopojon, irail jota pan inda, me komail iakalar?
24 Men om alle taler profetisk, og det så kommer inn en vantro eller en ukyndig, så refses han av alle og dømmes av alle,
A ma karoj kin kokop, o amen pan pwarado, me jopojon, o me jota dedeki, karoj pan kajanjale on i dip a, o a pan pakajaui ren karoj.
25 hans hjertes skjulte tanker åpenbares, og så vil han falle på sitt ansikt og tilbede Gud, og vidne at Gud sannelig er iblandt eder.
Iduen a me rir akan nan monion i pan janjaleda, o a pan tairokedi ni maj a, kaudoki on Kot, o pan inda, melel Kot kotikot re omail.
26 Hvorledes er det altså, brødre? Når I kommer sammen, så har hver av eder en salme eller en lære eller en åpenbaring eller en tunge eller en tydning: la alt skje til opbyggelse!
Ri ai kan, iaduen komail ni omail pokon pena, kaidin amen amen kin kida pjalm eu? A amen kin kawewe, a amen nil toror, a amen kajanjal eu, a amen kin kajiriwukila; a karoj en wiaui, en kamauiada.
27 Taler nogen med tunge, da la det være to eller i det høieste tre hver gang, og den ene efter den annen, og la én tyde det!
A ma amen pan wia nil en wai, me ta riamen, de ma me toto, re pan jilimen, a irail pan irok wei a amen en kajirawukila.
28 Men er det ingen til stede som kan tyde, da skal han tie i menighets-samlingen, men tale for sig selv og for Gud.
A ma jota men kajiriwuk mia, i en nenenla nan momodijou; a en kajoi on pein i o Kot.
29 Men av profeter tale to eller tre, og de andre prøve det!
A riamen de jilimen ren jaukop akan pan kak kaparok, a me tei kan en kajauiada.
30 og får en annen en åpenbaring mens han sitter der, da skal den første tie.
A ma amen, ren me momod waja o, pan diar kajanjal eu, men maj ap pan nenenla.
31 For I kan alle tale profetisk, én ad gangen, så alle kan lære og alle formanes;
A komail karoj kak kokop, irok weida, pwe karoj en padakki o kamaitala.
32 og profeters ånder er profeter lydige;
A nen en jaukop akan kin duki on jaukop akan.
33 for Gud er ikke uordens Gud, men freds Gud.
Pwe kaidin komoan me pin men Kot, a en popol duen ni momodijou en jaraui akan karoj.
34 Likesom i alle de helliges menigheter, skal eders kvinner tie i menighets-samlingene; for det tillates dem ikke å tale, men de skal underordne sig, som også loven sier.
Omail li akan en nenenla nan momodijou kan, pwe a jota muei on irail, en kaparok; a irail en papa, duen kapun me pil majani.
35 Men vil de få rede på noget, da skal de spørre sine egne menn hjemme; for det sømmer sig ikke for en kvinne å tale i menighets-samling.
A ma irail men aja okotme, irail en kalelapok ren arail warok kan ni deu’rail, pwe me kanamenok, li en kaparok nan momodijou.
36 Eller var det fra eder Guds ord gikk ut? eller er I de eneste det er nådd til?
De majan en Kot tapi jan komail? De a ko won komail eta?
37 Tror nogen at han er en profet eller en åndelig, da skal han skjønne at det jeg skriver til eder, er Herrens bud.
A ma amen lamelame, me a jaukop amen, de me a nenin, a en aja wewe en me i intinki won komail, pwe mepukat kujoned en Kaun o.
38 Men om nogen ikke skjønner det, så får han la det være.
A ma amen lolepon, i en lolepon.
39 Derfor, brødre, streb efter å tale profetisk, og hindre ikke nogen i å tale med tunger;
Ari ri ai kan en inon ion kokop, o ender kainapwi lokaia nil toror.
40 men la alt skje sømmelig og med orden!
A meakaroj en wiaui nin tiak mau o pun.
