1 Korintierne 12
1 Men om de åndelige gaver, brødre, vil jeg ikke at I skal være uvitende.
O duchovních pak dařích, bratří, nechci, abyste nevěděli.
2 I vet at dengang da I var hedninger, lot I eder drage til de stumme avguder, alt efter som I blev draget.
Víte, že jste byli pohané, kteříž k modlám němým, jakž jste bývali vedeni, tak jste chodili.
3 Derfor kunngjør jeg eder at ingen som taler i Guds Ånd, sier: Forbannet er Jesus! og ingen kan si: Jesus er Herre! uten i den Hellige Ånd.
Protož známoť vám činím, že žádný v Duchu Božím mluvě, nezlořečí Ježíši, a žádný nemůže říci Pán Ježíš, jediné v Duchu svatém.
4 Det er forskjell på nådegaver, men Ånden er den samme;
Rozdílníť pak darové jsou, ale tentýž Duch,
5 og det er forskjell på tjenester, men Herren er den samme;
A rozdílná jsou přisluhování, ale tentýž Pán,
6 og det er forskjell på kraftige virkninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
A rozdílné jsou moci, ale tentýž jest Bůh, kterýž působí všecko ve všech.
7 Men Åndens åpenbarelse gis enhver til det som er gagnlig.
Jednomu pak každému dáno bývá zjevení Ducha k užitku.
8 For en gis visdoms tale ved Ånden, en annen kunnskaps tale ved den samme Ånd;
Nebo někomu dána bývá skrze Ducha řeč moudrosti, jinému pak řeč umění podlé téhož Ducha.
9 en annen tro ved den samme Ånd, en annen nådegaver til å helbrede ved den samme Ånd,
Jinému pak víra v témž Duchu, jinému darové uzdravování v jednostejném Duchu.
10 en annen kraft til å gjøre undergjerninger; en annen profetisk gave, en annen evne til å prøve ånder, en annen forskjellige slags tunger, en annen tydning av tunger.
Někomu pak divů činění, jinému pak proroctví, jinému pak rozeznání duchů, jinému pak rozličnost jazyků, jinému pak vykládání jazyků.
11 Alt dette virker den ene og samme Ånd, idet han utdeler til hver især efter som han vil.
Ale to vše působí jeden a týž Duch, rozděluje jednomu každému obzvláštně, jakž ráčí.
12 For likesom legemet er ett og har mange lemmer, men alle legemets lemmer, om de enn er mange, dog er ett legeme, således er det også med Kristus;
Nebo jakož tělo jedno jest a mnoho má oudů, ale všickni ti jednoho těla oudové, mnozí jsouce, jedno tělo jsou: tak i Kristus.
13 for vi er jo alle døpt med én Ånd til å være ett legeme, enten vi er jøder eller grekere, enten vi er træler eller frie; og vi har alle fått én Ånd å drikke.
Skrze jednoho zajisté Ducha my všickni v jedno tělo pokřtěni jsme, buď Židé, buď Řekové, buď služebníci, neb svobodní, a všickni v jeden duch zapojeni jsme.
14 For legemet er jo heller ikke ett lem, men mange.
Nebo tělo není jeden oud, ale mnozí.
15 Om foten sier: Fordi jeg ikke er hånd, hører jeg ikke med til legemet, så hører den like fullt med til legemet;
Dí-li noha: Poněvadž nejsem rukou, nejsem z těla, zdaliž proto není z těla?
16 og om øret sier: Fordi jeg ikke er øie, hører jeg ikke med til legemet, så hører det like fullt med til legemet.
A dí-li ucho: Když nejsem oko, nejsem z těla, zdaliž proto není z těla?
17 Dersom hele legemet var øie, hvor blev det da av hørselen? dersom det hele var hørsel, hvor blev det da av lukten?
Jestliže všecko tělo jest oko, kde pak sluch? Pakli všecko sluch, kde povonění?
18 Men nu satte Gud lemmene, hvert især av dem, på legemet, således som han vilde.
Ale zřídil Bůh oudy, jeden každý z nich v těle, tak jakž chtěl.
19 Var de derimot alle ett lem, hvor blev det da av legemet?
Pakliť by všickni byli jeden oud, kde by bylo tělo?
20 Men nu er det mange lemmer, men ett legeme.
Ale nyní ač mnozí oudové jsou, jest však jedno tělo.
21 Øiet kan ikke si til hånden: Jeg trenger ikke til dig, eller hodet til føttene: Jeg trenger ikke til eder;
Nemůžeť tedy oko říci ruce: Nepotřebí mi tebe, aneb opět hlava nohám: Nepotřebuji vás.
22 men tvert imot: de lemmer på legemet som synes å være de skrøpeligste, de er nødvendige.
Nýbrž mnohem více oudové, kteříž se zdadí nejmdlejší v těle býti, potřební jsou.
23 Og de lemmer på legemet som vi synes er mindre ære verd, dem klær vi med større ære, og de lemmer som vi blues ved, dem klær vi med større bluferdighet,
A kteréž máme za nejnepoctivější v těle, těm větší poctivost činíme; a nepoctiví naši hojnější ozdobu mají,
24 men våre edlere lemmer trenger ikke til det. Men Gud satte legemet sammen således at han gav det ringeste størst ære,
Poctiví pak oudové naši toho nepotřebují. Ale Bůh tak způsobil tělo, dav poslednějšímu hojnější poctivost,
25 forat det ikke skal være splid i legemet, men lemmene ha samme omsorg for hverandre.
Aby nebyla roztržitost v těle, ale aby oudové jedni o druhé vespolek pečovali.
26 Og om ett lem lider, da lider alle lemmene med, og om ett lem hedres, da gleder alle lemmene sig med.
A protož jestliže co trpí jeden oud, spolu s ním trpí všickni oudové; pakli jest v slávě jeden oud, radují se spolu s ním všickni oudové.
27 Men nu er I Kristi legeme og hans lemmer, hver efter sin del.
Vy pak jste tělo Kristovo, a oudové z částky.
28 Og Gud satte i menigheten først nogen til apostler, for det annet profeter, for det tredje lærere, så kraftige gjerninger, så nådegaver til å helbrede, til å hjelpe, til å styre, forskjellige slags tunger.
A některé zajisté postavil Bůh v církvi nejprv apoštoly, druhé proroky, třetí učitele, potom moci, potom dary uzdravování, pomocníky, správce, rozličnost jazyků.
29 Er vel alle apostler? er vel alle profeter? er vel alle lærere? gjør vel alle kraftige gjerninger?
Zdaliž jsou všickni apoštolé? Zdali všickni proroci? Zdali všickni učitelé? Zdali všickni divy činí?
30 har vel alle nådegaver til å helbrede? taler vel alle med tunger? kan vel alle tyde dem?
Zdali všickni mají dary k uzdravování? Zdali všickni jazyky mluví? Zdali všickni vykládají?
31 Men streb efter de største nådegaver! Og jeg vil vise eder en ennu bedre vei.
Snažujte se pak dojíti darů lepších, a ještěť vyšší cestu vám ukáži.
