1 Korintierne 11
1 Bli mine efterfølgere, likesom jeg efterfølger Kristus!
Taa Krstosi tiartsok'o itwere taan arore.
2 Jeg roser eder for at I kommer mig i hu i alle ting og holder fast ved mine forskrifter, således som jeg gav eder dem.
Jam aawo taan it gawirwonat itsh t imts dano kúp'idek'at dets itdek'tsotse, itn údiruwe.
3 Men jeg vil at I skal vite at Kristus er enhver manns hoved, og mannen er kvinnens hoved, og Gud er Kristi hoved.
Ernmó nungush jami tooko Krstosi, mááts tooko nungusho, Krstos tokonwere Ik'o niho b́wottsok'o it danetwok'o shunfee.
4 Hver mann som beder eller taler profetisk med noget på hodet, vanærer sitt hode;
Tooko p'urdek't Ik' k'oniruwo wee bek'i aap'o keewiru nungush jamo b́ tookoniye b́ketiyiri.
5 men hver kvinne som beder eller taler profetisk med utildekket hode, vanærer sitt hode; for det er aldeles det samme som om hun var raket.
Mank'owere btooko p'ur bde'awon Ik' k'oniru wee bek'i aap'o keewiru máátsu b tookoniye bketiri, btooko p'ureraw máátsu bs'ageetsok'owe b́taaweti.
6 For hvis en kvinne ikke tildekker sig, da la henne også klippe håret av; men er det usømmelig for en kvinne å klippe eller rake av sig håret, da la henne tildekke sig.
Máátsu b tooko p'ureratsane wotiyal b took s'iiro k'ut'ewiye, ernmó btook s'iiro k'ut'ewo wee s'ageyo bin ketit keewa wotiyal b tooko p'urowiye.
7 For en mann skal ikke tildekke sitt hode, eftersom han er Guds billede og ære; men kvinnen er mannens ære.
Nungusho Ik'o ariyetsonat Ik' mango bín b́ be'etk b́ wottsotse b́ tooko p'uro geyiratse, máátsunmó nungushi mangiye.
8 For mannen er ikke av kvinnen, men kvinnen er av mannen;
Máátsuni nungushatse daatseyi bako nungusho máátsatse daatseratse.
9 mannen blev jo heller ikke skapt for kvinnens skyld, men kvinnen for mannens skyld.
Mank'were máátsu nungushosha bi azeeyi bako nungusho máátsush azeratse
10 Derfor bør kvinnen ha et undergivenhets-tegn på sitt hode for englenes skyld.
Hanatse tutsonat melakiwots shinatse alishirootse b́fa'ok'o kitsitwo, p'uro b tookats gerde'iye.
11 Dog, i Herren er hverken kvinnen noget fremfor mannen eller mannen noget fremfor kvinnen;
Doonzoke no detsts beyon máátsu nungushalo beratsane, nungushonu máátsalo beeratse.
12 for likesom kvinnen er av mannen, så er også mannen ved kvinnen, og alt er av Gud.
Máátsu nungushatse b datetsok'o nungushonu b́ shuwet máátsatsne, ernmó nungusha wotowa mááts wotowa k'osh jamkeewonu Ik'okne b́ daatseti.
13 Døm hos eder selv: passer det sig at en kvinne beder til Gud med utildekket hode?
Aab it tookon anghsuwere, máátsu btooko b p'urerawo Ik'o k'ono bish wotituwa?
14 Lærer ikke endog selve naturen eder at dersom en mann lar håret vokse langt, er det ham til vanære,
Nungusho b́ took s'iiro b́genziyal bísh keeti mit b́ wotok'o hank'on azeyon danekosha?
15 men dersom en kvinne lar håret vokse langt, er det henne til ære? for det lange hår er gitt henne til slør.
Máátsunmó bish took s'iiro ime btooko bín ipbdek'etuwok'o b́wottsotse btook s'iiro bgeenziyal bish bmangee.
16 Men dersom nogen vil være trettekjær, da har ikke vi en sådan skikk, heller ikke Guds menigheter.
Han jangatse moosh geyiru asho fa'ewotiyal noon wotowa Ik'i maa k'oshuwots wotowa hank'o doyo deshatsone.
17 Men idet jeg påbyder dette, roser jeg ikke at I kommer sammen, ikke til det bedre, men til det verre.
It ko'ewor it k'aliruwo gonda bako sheeng keew b́woterawotse and itsh ti imiru dananatse iti úderatse.
18 For for det første, når I kommer sammen i menighets-samling, hører jeg at det er splid iblandt eder, og for en del tror jeg det;
Jamoniyere shino ikwotdek'at it kakuwewor it dagotse k'osh k'oshewo b́beyo shishre, t shishts keewonwere badooko arik b́wottsok'o amaniruwe.
19 for det må være partier iblandt eder, forat de ekte kan bli åpenbare iblandt eder.
Ar keewetsuwots konotsi bowottsok'o galeyar bodanetwok'o ititse k'osh k'oshewo b́beyo jinatse.
20 Når I altså kommer sammen, da blir det ikke Herrens nattverd I eter;
Ikok it kakuwewor it meeyir doonzo kooc'i mishaliye.
21 for idet I eter, tar hver på forhånd sin egen mat, og den ene er hungrig, og den annen er drukken.
It móór iko iko b́ korááwo bíyaailye b́meyiri, mank'oon iko b́ k'ak'efere iko mashe b́mashiri.
22 Har I da ikke hus til å ete og drikke i? eller forakter I Guds menighet og vanærer dem som intet har? Hvad skal jeg si til eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Eshe it meetuwoknat it úshet moo deshatsteya? Himó Ik' moone it gac'iri? Himó eegoru bo meetu deshawwotsne it jiitsiri? Eshe eege itsh tieteti? Keewansh iten údota? B́ jamon úderatse!
23 For jeg har mottatt fra Herren dette som jeg også har overgitt eder, at den Herre Jesus i den natt da han blev forrådt, tok et brød,
Doonzoke t dek'tsonat itsh tbeshits dano haniye, doonzo besheyat b́ imewots t'ú manots misho k'aúb́dek'i,
24 takket og brøt det og sa: Dette er mitt legeme, som er for eder; gjør dette til minne om mig!
Ik'o b́ údiyakon tiitsdek't, «[nahere móóre, ] han itsh wotituwo tiaatsoniye, han taan bín itgawitwo wosh de'ere» bíeti
25 Likeså også kalken efter aftensmåltidet, idet han sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod; gjør dette, så ofte som I drikker den, til minne om mig!
Mank'o kooc' mishoniyre il úshi wanc'o k'aaúdek't «Úshi wanc'an t s'atson finet handr taaroniye, jam aawo han itúshor bín taan gawosh wosh de'ere» bí eti.
26 For så ofte som I eter dette brød og drikker denne kalk, forkynner I Herrens død, inntil han kommer.
Mishan itmooronat úshi wanc'an it úshor jam aawo doonzo b́ wafetsosh b́ k'iro keewitute.
27 Derfor, hver som eter brødet eller drikker Herrens kalk uverdig, han blir skyldig i Herrens legeme og blod.
Konuworu asho bísh wot geyirawo doonzo tusho b́ móónat doonzo úshi wanc'an b́ úshal doonzo atsonat s'atso k'awunts bí ats wotituwe.
28 Men hvert menneske prøve sig selv, og så ete han av brødet og drikke av kalken!
Eshe konworu asho tushan b́ mooniyere shinonat wanc'an b́ úshoneyere shino b́ tooko shú s'iilo bísh geyife.
29 for den som eter og drikker, han eter og drikker sig selv til dom dersom han ikke gjør forskjell på Herrens legeme.
Asho konworu doonzo atso eeg b́ wotok'o galde'er b́ dananiyere doonzo tusho b́ maal doonzo úshi wanc'o b́ úshal b́ tookats angshe b́ doweti.
30 Derfor er det mange skrøpelige og syke iblandt eder, og mange sovner inn.
It dagotsere ayuwots bomawutsonat boshodu ik ikuwotsu bok'iriye han jangatsne.
31 Men dersom vi dømte oss selv, blev vi ikke dømt;
Noo notokats angshrone wotink'e no ats angsherawunk'ee b́teshi.
32 men når vi dømmes, da refses vi av Herren, forat vi ikke skal fordømmes sammen med verden.
Ernmó il datsunton noats angsherawok'o and angshiru doonzo noon b́ seziri.
33 Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for å ete, da del med hverandre;
Eshe t eshuwotso! Doonzo kooc' mishosh it ko'eyor it ats atseyo korewere.
34 og hvis nogen hungrer, da ete han hjemme, forat I ikke skal komme sammen til dom! Det annet skal jeg foreskrive når jeg kommer.
It ko'ewo angshosh b́ woterawok'o ititse k'ak'ts asho b́ beyal b́ meyitse moowe. Oorts keewosh taa manok twoor dabr bín jiishetwo itsh imetuwe.
