Matteus 22
1 Jesus fortalte et nytt bilde for dem. Han sa:
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 ”Der Gud regjerer, blir det som i denne fortellingen: En konge forberedte en stor bryllupsfest for sønnen sin.
"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 Han innbød mange gjester, og da forberedelsene var ferdige sendte han tjenere ut for å si til dem som var innbudt at tidspunktet var inne for å komme. Men alle takket nei.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Da sendte han andre tjenere for å si til dem:’Alt er klart, oksene og kalvene er slaktet. Skynd dere å komme!’
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Men gjestene som han hadde bedt, var ikke interessert. Hver og en fortsatte med sitt, den ene med sin bondegård, den andre med sine forretninger.
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 Noen grep til og med kongens tjenere, mishandlet og drepte dem.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
7 Da ble kongen sint og sendte ut sin armé, henrettet morderne og brente ned byene deres.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
8 Så sa han til tjenerne sine:’Bryllupsfesten er ferdig, men de gjestene som jeg innbød, er ikke verd å få del i festen.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 Gå derfor ut på gatehjørnene og be alle dere ser, til bryllupet.’
Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
10 Tjenerne gjorde som han sa og tok med seg alle de kunne finne, både onde og gode, og festsalen ble fylt med gjester.
Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Da kongen kom innfor å hilse på gjestene, la han merke til en mann som ikke hadde på seg klær som passet for anledningen.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 ’Min venn’, spurte han,’hvordan kan du være her uten å ha på deg klær som passer for bryllupet?’ Men mannen kunne ikke svare.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
13 Da sa kongen til tjenerne sine:’Bind hendene og føttene hans og kast ut i mørket utenfor. Der skal de gråte av angst og fortvilelse.’”
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
14 Jesus avsluttet med disse ordene:”Mange er innbudt av Gud, men få takker ja og vil tilhøre ham.”
Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
15 Fariseerne gikk sin vei for å pønske ut en måte å få Jesus til å si noe som de kunne arrestere ham for.
Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Til slutt sendte de noen av mennene sine sammen med kong Herodes sine tilhengere, og lot dem si til Jesus:”Mester, vi vet at du alltid er ærlig. Du sier rett ut det som er Guds vilje og lar deg ikke påvirke av noen.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
17 Si oss nå om det er rett eller galt å betale skatt til den romerske keiseren. Hva mener du?”
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
18 Jesus visste hva de var ute etter.”Dere er falske mennesker som bare later som om dere er lydige mot Gud!” ropte han.”Hvorfor forsøker dere å lure meg?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Vis meg en mynt, samme typen som dere betaler skatt med.” De ga ham en romersk mynt,
Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
20 og han spurte dem:”Hvem sitt bilde er dette, og hvem sin signatur står under bildet?”
Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
21 ”Keiserens”, svarte de.”Da så”, sa han,”gi keiseren det som er hans. Men det som tilhører Gud, det skal dere gi til Gud.”
De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
22 Dette svaret overrasket dem i den grad at de gikk sin vei og lot ham være i fred.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 Samme dagen kom noen av saddukeerne til Jesus. De påstår at de døde ikke kan stå opp igjen, og derfor spurte de ham:
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
24 ”Mester, Moses har sagt:’Dersom en mann dør barnløs, da skal hans bror gifte seg med enken og passe på at den døde får en sønn som kan arve ham.’
"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Nå hadde vi faktisk en familie blant oss med sju brødre. Den eldste av brødrene giftet seg og døde barnløs. Derfor giftet bror nummer to seg med enken.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 Men han døde også barnløs. Da giftet bror nummer tre seg med henne. Slik fortsatte det til hun hadde vært gift med de alle sju.
Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 Så døde også kvinnen til slutt.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 Hvem blir hun kona til når de døde står opp igjen? Alle sju har jo vært gift med henne!”
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
29 Jesus svarte:”Dere tar helt feil, etter som dere verken forstår Skriften eller kjenner Guds kraft.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 Når de døde står opp igjen, skal det ikke finnes noen som gifter seg. Alle kommer til å være som englene i himmelen.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Men når det gjelder de dødes oppstandelse, har dere aldri lest det Gud har sagt til dere i Skriften:
Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
32 ’Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud’. Gud er ikke en gud for døde, men for de levende.”
Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
33 Da folket hørte dette, ble de helt forundret over undervisningen hans.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 Da fariseerne fikk høre at Jesus hadde stoppet munnen på saddukeerne, samlet de seg.
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 En av dem, en skriftlærd, forsøkte å teste Jesus ved å stille spørsmål:
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 ”Mester, hvilket er det viktigste av budene i Moseloven?”
"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
37 Jesus svarte:”’Du skal elske Herren, din Gud, av hele ditt hjerte, av hele din sjel og av hele din forstand.’
Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 Dette er det første budet og også det viktigste.
Dette er det store og første Bud.
39 Det nest viktigste ligner på det første:’Du skal elske dine medmennesker som deg selv.’
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 Disse to budene sammenfatter alt det som Gud har sagt i Moseloven og ved profetene.”
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
41 Mens fariseerne var samlet rundt Jesus, passet han på å stille dem et spørsmål:
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 ”Hva mener dere om Messias, den lovede kongen? Hvem er han etterkommer av?” De svarte:”Han er etterkommer av kong David.”
"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
43 ”Hvorfor kaller da David ham’Herre’, når han snakker under innflytelse av Guds Ånd?” spurte Jesus.”David sa jo:
Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
44 ’Gud sa til min Herre: Kom og sett deg på min høyre side for å regjere, til jeg har lagt dine fiender under føttene dine.’
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Mener dere virkelig at David skulle kalle en av sine etterkommere for Herre?”
Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
46 Men de kunne ikke svare, og fra den dagen av våget ingen å stille flere spørsmål til Jesus.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
