< Markus 7 >
1 En dag kom noen fariseere og skriftlærde fra Jerusalem for å stille spørsmål til Jesus.
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 De la merke til at flere av disiplene spiste brød uten først å ha vasket hendene.
Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 Jødene, og særlig fariseerne, følger spesielle regler som de har arvet fra forfedrene. De spiser aldri uten først å ha vasket hendene.
thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 Når de kommer hjem fra markedsplassen, må de alltid vaske seg før de rører noe mat. Det finnes også mange andre tradisjoner som de er nøye med å følge, som for eksempel å skylle krus, kar og kobberkjeler.
og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
5 Fariseerne og de skriftlærde spurte derfor Jesus:”Hvorfor holder ikke disiplene dine seg til våre gamle jødiske regler? De spiser jo uten først å ha vasket hendene.”
så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
6 Jesus svarte:”Dere er falske mennesker som bare later som om dere er lydige mot Gud! Profeten Jesaja hadde rett da han bar fram Guds budskap om dere og sa:’Dette folket ærer meg med ordene sine, men de nekter å være lydige mot meg.
Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 Deres tilbedelse er verdiløs, for det de lærer, er menneskelige regler og ikke Guds bud.’
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
8 Ja, dere bryr dere ikke om Guds bud og erstatter dem med egne menneskelige regler. Syns dere det er en god måte å følge Guds bud på?
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 Moses ga dere for eksempel disse budene fra Gud:’Vis respekt for foreldrene dine’, og:’Den som forbanner foreldrene sine, skal bli dømt til døden.’
Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
11 Dere påstår at dere slett ikke trenger å respektere foreldrene deres, eller ta hånd om dem når de blir gamle, dersom dere bare i stedet gir pengene som foreldrene skulle hatt, som en gave til templet.
Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 Da gjør dere Guds konkrete befaling ugyldig ved å følge egne tradisjoner. Dette er bare ett av eksemplene. Det finnes mange, mange flere.”
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
14 Jesus kalte folket til seg og sa:”Hør alle sammen og forsøk å forstå det jeg sier.
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
15 Dere blir ikke uverdige innfor Gud på grunn av det dere spiser og stapper i munnen. Det er ordene deres, tankene og handlingene, det som springer ut fra dere, som gjør at dere blir uverdige.”
Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
17 Da Jesus hadde forlatt folkemassen og var kommet hjem igjen, spurte disiplene hva han mente med det han nettopp hadde sagt.
Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 ”Forstår heller ikke dere det?” spurte han.”Innser dere ikke at det dere spiser, aldri kan gjøre dere uverdige innfor Gud?
Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 Maten har ikke noe med forholdet til Gud å gjøre, den passerer bare gjennom magen og kommer ut igjen.” På denne måten forklarte Jesus at all mat er godkjent av Gud og tillatt å spise.
Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
20 Og han la til:”Det som gjør et menneske uverdig innfor Gud, er det som springer ut fra menneskets indre, fra hjertet.
Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 Fra hjertet kommer onde tanker, seksuell løssluppenhet, tyveri, mord, utroskap i ekteskapet, egoisme,
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 ondskap, bedrageri, et vilt og umoralsk liv, misunnelse, sladder, hovmod og all annen uforstand.
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 Alt dette kommer innefra, og det er det som gjør et menneske uverdig innfor Gud.”
alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
24 Jesus dro nå fra Galilea og gikk til distriktet ved byen Tyrus. Der fant han et hus å innlosjere seg i. Han forsøkte å holde hemmelig at han var kommet, men det var umulig.
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 En mor med en datter som var besatt av en ond Ånd, fikk høre om ham og oppsøkte ham straks. Kvinnen kastet seg ned for føttene til Jesus.
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 Hun ba om at han måtte sette jenta fri fra den onde ånden. Denne kvinnen var ikke jøde, men kom fra distriktet bortenfor.
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
27 Jesus sa derfor til henne:”Først må jeg hjelpe mine egne barn som er jødene. Det er ikke rett å ta brødet fra barna og kaste det til hundene.”
Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
28 Hun svarte:”Det er sant, Herre, men til og med hundene som ligger under bordet, får spise de smulene som barna lar ligge igjen.”
Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
29 ”Svaret ditt viser hvor sterk tro du har”, sa han.”Gå hjem, for den onde ånden har forlatt datteren din!”
Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
30 Da hun kom hjem, lå jenta rolig i sengen, og den onde ånden var borte.
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
31 Fra Tyrus gikk Jesus videre til byen Sidon, og derfra tilbake til Genesaretsjøen om Dekapolis.
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 Der kom noen til han med en døv mann, som også hadde vanskelig for å snakke. De ba at Jesus måtte legge hendene på ham og helbrede ham.
Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
33 Jesus førte ham da litt unna folkemassen, satte fingrene i ørene hans, tok spytt og rørte ved tungen hans.
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 Jesus så opp mot himmelen, sukket dypt og sa:”Effata!” som betyr: Lukk deg opp!
og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
35 Straks kunne mannen høre helt perfekt, og han snakket klart og tydelig.
Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
36 Jesus forbød folket å fortelle om det som hadde skjedd. Men jo mer han nektet, desto mer spredde de nyheten vidt og bredt.
Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 De syntes det var så helt utrolig, og de sa:”Alt han gjør, er helt fantastisk! Han får til og med de døve til høre og de stumme til å snakke.”
Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."