< Lukas 22 >
1 Nå nærmet påskehøytiden seg.
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 Øversteprestene og de skriftlærde søkte fortsatt etter en måte å bli kvitt Jesus på. Men de ville drepe han i all hemmelighet, etter som de var redde for reaksjonen fra folket.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 Da for Satan inn i Judas Iskariot, han som var en av Jesu tolv disipler.
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 Judas gikk til øversteprestene og offiserene ved tempelvakten for å diskutere hvordan han kunne overgi Jesus til dem.
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 De ble svært glade og tilbød ham en sum penger,
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 noe han straks aksepterte. Fra det øyeblikket av søkte han etter en anledning til å forråde Jesus.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 Så kom den første dagen i påskehøytiden, den dagen da påskelammet skulle bli slaktet.
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 Jesus sendte to av disiplene, Peter og Johannes, av sted og sa:”Gå og gjør i stand påskemåltidet, slik at vi kan spise det sammen.”
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 ”Hvor vil du at vi skal ordne det til?” spurte de.
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 Han svarte:”Når dere kommer inn i Jerusalem, vil dere straks støte på en mann som bærer en vannkrukke på hodet. Følg etter ham til det huset der han går inn i.
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 Si til mannen som eier huset:’Vår Mester undrer seg på hvor det rommet er der han kan spise påskemåltidet sammen med disiplene sine.’
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 Da vil mannen ta dere med opp en trapp til et stort rom der det allerede er dekket. Gjør i stand måltidet der.”
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 De gikk av sted og fant at alt var akkurat slik som Jesus hadde sagt, og de ordnet med påskemåltidet.
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 Da det seinere var tid for å spise påskemåltidet, slo Jesus og hans tolv disipler seg ned ved bordet.
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 Han sa:”Jeg har lengtet så inderlig etter å få spise dette påskemåltidet med dere før mine lidelser begynner.
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 For jeg sier dere at nå kommer jeg ikke til å spise det før vi skal feire den fullkomne påsken i Guds nye verden.”
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 Han tok et beger vin, og da han hadde takket Gud for vinen, sa han:”Ta dette og del det mellom dere.
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 Jeg forsikrer dere at fra og med nå skal jeg ikke drikke vin igjen, før Gud regjerer i sin nye verden.”
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 Etter dette tok han et brød, og da han hadde takket Gud for det, brøt han det i biter og ga det til disiplene og sa:”Dette er kroppen min som skal bli ofret for dere. Dette måltid skal feires til minne om min lidelse og død.”
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 Etter måltidet tok han på samme måten begeret med vinen og sa:”Dette beger er den nye pakten mellom Gud og menneskene, en pakt som blir inngått ved at blodet mitt blir ofret for dere.
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 Men her ved bordet finnes en mann som kommer til å forråde meg, og det til tross for at han spiser sammen med meg.
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 For jeg, Menneskesønnen, må dø. Det er en del av Guds plan. Men ulykken vil ramme det mennesket som forråder meg!”
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 Da begynte disiplene å spørre hverandre om hvem i all verden som kunne finne på noe slikt.
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 Etter en stund gikk disiplene i stedet over til å diskutere hvem av dem som var å anse som den største.
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 Da sa Jesus:”I denne verden opptrer konger og makthavere som tyranner, og vil på toppen av det hele bli hyllet som’folkets beskytter’!
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 Men slik må det ikke være blant dere. Den av dere som vil være den største, skal være minst av alle. Den som vil være leder, skal være de andre sin tjener.
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 I denne verden blir den som spiser ved bordet, regnet som større enn den som tjener ved bordet. Men følg mitt eksempel. Jeg er som en tjener blant dere.
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 Men en dag skal dere som har vært trofaste mot meg i disse fryktelige dagene, få den samme kongelige makten av meg som jeg har fått av min Far i himmelen.
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 Da skal dere få spise og drikke ved mitt bord i den nye verden. Dere skal få sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 Simon, min venn, Satan har krevd å få teste dere for å se om troen er ekte hos dere.
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 Jeg har bedt for deg at du ikke fullstendig skal miste troen. Når du har angret og vendt om til meg igjen, da skal du styrke troen hos brødrene dine.”
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 Simon Peter svarte:”Herre, jeg er beredt til både å gå i fengsel og å dø for deg.”
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 Jesus sa:”Peter, jeg sier deg, før hanen rekker å gale i morgen tidlig, kommer du tre ganger til å fornekte at du kjenner meg.”
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 Jesus spurte:”Da jeg sendte dere ut og dere verken hadde penger, bagasje eller ekstra klær med dere, manglet dere da noe?””Nei, ingenting”, svarte de.
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 ”Men nå”, sa han,”skal dere ta med dere både penger og bagasje. Dersom dere ikke har noe sverd, da må dere selge klærne og kjøp et.
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 For jeg forsikrer dere at disse ordene i Skriften vil bli virkelighet ved det som skjer med meg:’Han ble regnet som en forbryter’. Ja, alt som Gud har forutsagt om meg, vil nå bli sluttført.”
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 ”Herre”, svarte de,”vi har to sverd.””Det rekker”, sa Jesus.
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 Jesus dro fra byen sammen med disiplene og gikk som vanlig til Oljeberget.
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 Der sa han til dem:”Be til Far i himmelen slik at fristelsene ikke vinner seier over dere.”
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 Selv gikk han et lite stykke lenger bort og falt på kne og ba:
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 ”Far i himmelen, om det er mulig, da la meg slippe de lidelsene som venter, men la det bli som du vil, ikke som jeg vil.”
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 En engel fra himmelen viste seg og ga ham ny kraft.
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 Angsten tiltok, og han ba så intensivt at svetten hans falt tung til jorden som dråper av blod.
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 Til slutt reiste han seg og gikk tilbake til disiplene og oppdaget at de hadde sovnet utmattet av sorg.
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 Da sa han:”Hvordan kan dere sove nå! Reis dere og be om at fristelsene ikke må vinne seier over dere.”
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 Mens Jesus fortsatt, snakket kom en stor flokk menn ledet av Judas, en av de tolv nærmeste disiplene, for å lete etter Jesus. Judas gikk fram til Jesus for å gi ham et velkomstkyss.
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 Men Jesus sa:”Judas, hvordan kan du forråde meg, Menneskesønnen, med et kyss?”
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 Da de andre disiplene forsto hva som holdt på å skje, spurte de:”Herre, skal vi forsvare oss? Vi har jo våre sverd!”
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 Og en av dem slo til mot øverstepresten sin tjener og hogg det høyre øret av ham.
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 Men Jesus sa:”Ikke noe mer vold!” Så rørte han ved øret til mannen og leget ham.
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 Jesus vendte seg til øversteprestene, offiserene ved tempelvakten og folkets ledere som hadde kommet dit for å fange ham, og sa:”Er jeg en så farlig forbryter at dere var tvunget til å bevæpne dere med sverd og køller for å fange meg?
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 Hvorfor arresterte dere meg ikke på tempelplassen? Dag etter dag var jeg sammen med dere der uten at dere rørte meg. Nå er det tid for dere til å handle, nå har mørkets makter fått fritt spillerom.”
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 Da grep de Jesus og førte ham til øverstepresten sitt hus. Peter fulgte med på avstand.
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 Inne på gårdsplassen gjorde de opp en ild for å varme seg og satte seg rundt den. Peter slo seg ned midt iblant de andre.
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 En tjenestejente la merke til ham i lysskinnet og begynte å se nærmere på ham. Til slutt sa hun:”Denne mannen var også sammen med Jesus!”
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 Peter protesterte og sa:”Nei, jeg kjenner ikke den mannen.”
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 Etter en stund fikk en annen øye på ham og sa:”Du er jo også en av dem!””Nei, det er jeg ikke”, svarte Peter.
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 Omtrent en time seinere var det en tredje som påsto:”Jeg er sikker på at denne fyren er en av disiplene til Jesus, han er jo fra Galilea.”
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 Men Peter sa:”Hva prater du om? Jeg forstår ikke hva du mener.” Akkurat som han sa dette, gol hanen.
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 I samme øyeblikk vendte Herren Jesus seg om og så på Peter. Plutselig kom Peter til å huske hva Herren hadde sagt til ham:”Før hanen galer i morgen tidlig, skal du fornekte meg tre ganger.”
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 Han gikk ut fra gårdsplassen og gråt i dyp fortvilelse.
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 Mennene som holdt vakt over Jesus, begynte nå å håne ham. De satte bind for øyne hans, slo ham og sa:”Vis oss at du er en profet! Avslør ved Guds hjelp hvem som slo deg.”
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 De forulempet ham på det verste.
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 Tidlig neste morgen samlet Det jødiske rådet seg, det vil si folkets ledere, øversteprestene og de skriftlærde. De hentet Jesus og stilte ham for rådet,
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 og spurte ham:”Er du Messias, den lovede kongen? Si oss som det er!” Han svarte:”Dersom jeg sier ja, da vil dere ikke tro meg.
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 Og om jeg begynner å spørre dere om noe, da vil dere ikke svare meg.
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 Men fra nå av kommer jeg, Menneskesønnen, til å sitte på Guds høyre side og regjere sammen med ham som har all makt.”
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 Opprørt skrek alle sammen:”Påstår du altså at du er Guds sønn?” Jesus svarte:”Det er dere selv som kaller meg det.”
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 Da skrek de igjen:”Vi trenger så visst ingen flere vitner. Nå har vi hørt ham selv si det.”
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"