Lukas 2
1 På denne tiden hadde den romerske keiseren ved navn Augustus gitt befaling om at alle innbyggerne i Romerriket skulle registreres i manntallet for å betale skatt.
Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 Det var den første skatteregistreringen, og den ble gjort da Kvirinius var landshøvding i Syria.
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien, )
3 Hver og en måtte reise til hjembyen sin for å registrere seg der.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 Etter som Josef tilhørte slekten til kong David, måtte han reise fra byen Nasaret i Galilea til Betlehem i Judea, som var kong Davids by.
Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
5 Han tok med seg Maria, som han var trolovet med, og som nå ventet barn.
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 Mens de var i Betlehem, kom tiden da hun skulle føde,
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 og hun fødte sitt første barn, en gutt. Hun svøpte han i myke remser av tøy og la ham i krybben som var beregnet på dyrene, for det var det ikke plass for dem inne i vertshuset.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 Samme natten var noen gjetere ute og voktet sauene sine på beitemarkene utenfor byen.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 Da sto det plutselig en engel fra Herren Gud foran dem, og Herrens herlighet lyste omkring dem. De ble fryktelig redde,
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
10 men engelen beroliget alle og sa:”Vær ikke redde! Jeg kommer til dere med en stor glede som gjelder hele folket, og som skal gjøre alle glade!
Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 I natt er han som skal frelse dere, blitt født i Betlehem. Han er Messias, den lovede kongen, Herren.
Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 Dere skal kjenne ham igjen på det at han er svøpt i remser av tøy og ligger i en krybbe.”
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
13 Plutselig var engelen omgitt av et mektig kor av engler fra himmelen som hyllet Herren Gud og sang:
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 ”Ære til Gud i himmelen, og fred på jorden til dem som gjør Gud glad.”
"Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
15 Da englene hadde dratt tilbake til himmelen, sa gjeterne til hverandre:”Kom! Vi må gå til Betlehem og se det fantastiske som har skjedd, og som Herren har latt oss få vite om!”
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
16 Så sprang de inn til byen, og fant Maria og Josef og det nyfødte barnet som lå i krybben.
Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 Da de hadde sett barnet, fortalte de til alle det engelen hadde sagt om den nyfødte.
Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 Alle som hørte dette, undret seg over fortellingen til gjeterne.
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 Maria la hvert ord på sitt minne og tenkte ofte på det.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 Gjeterne dro tilbake til beitemarkene og hyllet og æret Gud for alt det de hadde fått se og høre. Fra begynnelse til slutt var det nøyaktig som engelen hadde fortalt.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
21 Åtte dager seinere, da gutten skulle bli omskåret, fikk han navnet Jesus. Det var dette navnet engelen hadde gitt ham før moren var blitt gravid.
Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 Da tiden kom for at foreldrene i tråd med Moseloven, skulle foreta det vanlige renselsesoffer, tok de Jesus med til templet i Jerusalem for å bære ham fram for Herren Gud.
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 Herren har jo sagt i sin lov at dersom kvinnens første barn er en gutt, da skal han tilhøre Herren.
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 Samtidig bar foreldrene fram offeret, som i tråd med loven skulle være et par turtelduer eller to unge duer.
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 På denne tiden bodde det en mann som het Simeon, i Jerusalem, en god mann som levde etter Guds vilje og var fylt av Guds Hellige Ånd. Med iver ventet han på at Israels redningsmann skulle komme.
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
26 Guds Hellige Ånd hadde gjort det klart for ham at han ikke skulle dø før han hadde sett Messias, den kongen som Herren Gud hadde lovet å sende.
Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 Akkurat denne dagen hadde Guds Ånd minnet Simeon om å gå til templet. Da Maria og Josef kom for å bære fram Jesus for Herren Gud på den måten som loven forlangte,
Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 var Simeon allerede på plass. Han tok barnet i armene sine, takket Gud og sa:
da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
29 ”Herre, nå kan jeg dø i fred, slik som du har lovet!
"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 For nå har jeg med egne øyne sett ham som du har bestemt til frelse for verden.
Thi mine Øjne have set din Frelse,
som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
32 Han er det lys som skal gjøre deg synlig for alle folk og gi ære til folket ditt Israel.”
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
33 Josef og Maria var grepet av det han sa om Jesus.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Simeon ba Gud om å gi familien alt godt og sa til Maria:”Mange i Israel kommer til å støte bort dette barnet, og det vil bli deres ulykke. Men for mange skal han bli til stor glede. Han skal være et tegn som folket strides om.
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 Ja, også du skal få lide, du skal kjenne det som om noen har stukket deg i hjertet. Men alt dette vil avsløre det som virkelig skjuler seg i det indre hos menneskene.”
ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
36 En gammel kvinne, som het Hanna og som Gud hadde gitt evner til å holde fram budskap fra ham, var også i templet. Hun var datter til Fanuel fra Asjers stamme. Hun hadde vært gift i sju år da hun var ung, men hennes mann døde, og nå var hun 84 år. Hun dro aldri fra templet, men var der dag og natt og tjente Gud ved bønn og faste.
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 Nettopp da Simeon snakket med Maria og Josef, kom Hanna dit og begynte å takke og hylle Gud. Hun fortalte om Jesus for alle som ventet på at Jerusalem skulle bli satt fri.
Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 Da foreldrene hadde gjort alt det som Herren Gud krever i loven, vendte de tilbake til hjembyen sin Nasaret i Galilea.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 Der vokste den lille gutten opp og ble sterk. Han var uvanlig klok for sin alder, og Gud var med ham.
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
41 Foreldrene til Jesus brukte hvert år å reise til Jerusalem for å delta i påskehøytiden.
Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
42 Da Jesus var tolv år, dro de dit som vanlig.
Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 Etter at festen var over og de skulle reise hjem, stoppet Jesus alene i Jerusalem, uten at foreldrene visste om det.
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 Foreldrerne gikk en hel dag uten å savne ham, for de trodde at han var sammen med sine venner i reisefølget. Fram mot kvelden begynte de å spørre etter ham blant slektninger og venner.
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 Da de ikke kunne finne ham noe sted, vendte de tilbake til Jerusalem for å lete etter ham der.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 Etter å ha lett i tre dager, fant de ham til slutt i templet der han satt mitt blant de religiøse lærerne og diskuterte vanskelige spørsmål. Alle som hørte måten han ordla seg på, undret seg over hans intelligens og kloke svar.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
48 Foreldrene hans visste ikke hva de skulle tro, og Maria sa:”Men Jesus, hvordan kunne du gjøre dette mot oss? Din far og jeg har vært så redde, og vi har lett etter deg over alt!”
Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
49 ”Hvorfor har dere lett etter meg?” svarte han.”Visste dere ikke at jeg måtte være i min Fars hus, i templet?”
Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
50 Men de forsto ikke hva han mente.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 Senere fulgte han med hjem til Nasaret og var lydig mot foreldrene. Moren hans tenkte ofte på det som hadde skjedd.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 Jesus ble eldre og klokere for hver dag og var elsket av både Gud og mennesker.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.
