Lukas 18
1 En gang, da Jesus ville vise disiplene hvor viktig det alltid er å be og ikke gi opp, fortalte han dette bildet for dem:
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 ”I en by var det en dommer, en ond mann som ikke viste respekt verken for Gud eller mennesker.
og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
3 I samme byen var det også en enke som titt og ofte kom til ham og sa:’Hjelp meg til å få det jeg skal ha av min motpart.’
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 I lang tid brydde ikke dommeren seg om henne, men til slutt begynte hun å gå ham på nervene. Da sa han til seg selv:’Visst nok bruker jeg ikke å vise respekt verken for Gud eller mennesker, men denne kvinnen gjør meg helt forstyrret. Det er best jeg ser til at hun får det hun har rett på. Jeg er trøtt på stadige maset hennes!’”
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
6 Så sa Herren Jesus:”Når til og med en så ond og urettferdig mann som denne dommerne kan gi seg,
Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 tror dere ikke da at Gud mye mer vil gi retten til dem som tilhører ham, når de ber dag og natt?
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
8 Jo, jeg forsikrer dere at han ikke vil la dem vente. Men spørsmålet er: Kommer jeg, Menneskesønnen, til å finne noen som tror, den dagen jeg kommer igjen?”
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
9 En annen gang vendte Jesus seg til noen som skrøt av at de alltid fulgte Guds vilje og som så ned på andre folk. Jesus fortalte et bilde for dem, og sa:
Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 ”To menn gikk til templet for å be. En av dem var fariseer, den andre var toller.
"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 Fariseeren sto for seg selv og ba:’Takk Gud for at jeg ikke er en synder som alle andre, og spesielt ikke som tolleren der borte! Jeg bedrar ikke noen, jeg stjeler ikke fra andre, jeg er ikke utro i ekteskapet mitt,
Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
12 jeg faster to ganger i uken, og jeg gir en tiendedel til Gud av alt jeg tjener.’
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
13 Men tolleren sto på lang avstand og våget ikke en gang å løfte blikket mot himmelen, men slo hendene for brystet i fortvilelse og ropte:’Gud, tilgi meg, jeg er en synder!’
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
14 Jeg sier dere,” fortsatte Jesus,”at det var han, og ikke fariseeren, som gikk hjem skyldfri innfor Gud! For den som opphøyer seg selv, skal bli ydmyket, men den som ydmyker seg selv, skal bli opphøyet.”
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
15 Noen foreldre kom bort til Jesus med sine små barn for at han skulle røre ved dem og be for dem. Men disiplene fikk se det og jaget dem bort.
Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
16 Da kalte Jesus til seg barna og sa til disiplene:”Ikke jag dem bort. La barna komme til meg, for alle som vil tilhøre Guds eget folk, må bli som dem.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
17 Ja, jeg forsikrer dere at den som ikke blir som et lite barn, kommer slett ikke til å få tilhøre Guds eget folk.”
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
18 En betydningsfull mann, medlem i jødenes råd, spurte Jesus:”Gode mester, hva skal jeg gjøre for å få evig liv?” (aiōnios g166)
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
19 ”Hvorfor kaller du meg god?” spurte Jesus.”Det finnes bare en som er god, og det er Gud.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 Og budene hans kan du allerede:’Du skal ikke være utro i ekteskapet. Du skal ikke drepe. Du skal ikke stjele. Du skal ikke lyve eller vitne falskt. Vis respekt for foreldrene dine.’”
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
21 Mannen svarte:”Alle disse budene har jeg holdt helt siden jeg var ung.”
Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
22 Da sa Jesus til ham:”Det er bare en ting til du må gjøre: Selge alt du eier og gi pengene til de fattige. Da skal du få en skatt i himmelen. Kom etterpå og følg meg.”
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
23 Da mannen hørte dette, gikk han bedrøvet bort, for han var svært rik.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
24 Jesus fulgte ham med øynene da han gikk og sa til disiplene:”Hvor vanskelig er det ikke for den som har mye penger, å få tilhøre Guds eget folk!
Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 Det er lettere for en kamel å komme seg gjennom et nåløye enn for en som er rik, til å underordne seg Gud, slik at han får tilhøre Guds eget folk.”
thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 De som hørte dette, utbrøt:”Hvem i all verden kan da bli frelst?”
Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
27 Jesus svarte:”Ingen, menneskelig sett. Men for Gud er alle ting mulig!”
Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
28 Da sa Peter:”Vi har forlatt alt det vi eide, for å følge deg.”
Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
29 ”Ja”, svarte Jesus,”og jeg forsikrer dere at hver og en som forlater hus, kone eller mann, søsken, foreldre og barn for å få tilhøre Guds eget folk,
Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
31 Jesus samlet sine disipler omkring seg og sa:”Vi er nå på vei til Jerusalem, og der skal alt det som Gud har latt profetene skrive om meg, Menneskesønnen, bli til virkelighet.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
32 Jeg vil bli forrådt og utlevert til de romerske myndighetene og kommer til å bli hånet og mishandlet. De vil spytte på meg,
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
33 piske meg og til slutt drepe meg. På den tredje dagen skal jeg igjen stå opp fra de døde.”
og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
34 Men disiplene fattet ingenting. Den reelle betydningen i det Jesus forutsa, var skjult for dem. Derfor skjønte de ingenting.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 På veien mot Jerusalem nærmet Jesus seg byen Jeriko sammen med mye folk. Det satt en blind mann ved veien og tigget. Mannen hørte folket komme forbi og spurte nysgjerrig om hva som sto på.
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 Da han fikk høre at det var Jesus fra Nasaret som kom,
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 begynte han å rope:”Jesus, du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med meg!”
Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
39 Folket som gikk foran Jesus, forsøkte å få ham til tie stille, men han ropte bare enda høyere:”Du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med meg!”
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
40 Jesus hørte dette og stanset. Han sa til folket at de skulle lede mannen fram til ham. Og han spurte ham:
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 ”Hva vil du at jeg skal gjøre for deg?””Herre”, ba mannen,”jeg vil så gjerne se igjen!”
"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
42 Da sa Jesus til ham:”Du skal se igjen! Din tro har helbredet deg.”
Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
43 Og straks kunne mannen se! Så fulgte han etter Jesus og hyllet Gud, og alle som så det, æret Gud.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
