Lukas 13
1 Samtidig kom noen og fortalte til Jesus at landshøvdingen Pilatus hadde drept flere jøder fra Galilea mens de ofret i templet i Jerusalem.
Bili so pa ravno ta čas tu nekteri, kteri so mu poročali za Galilejce, kterih kri je zmešal Pilat ž njih daritvami.
2 Jesus spurte:”Tror dere at disse var større syndere enn andre folk i Galilea? Var det derfor de måtte lide?
In odgovarjajoč Jezus, reče jim: Menite li, da so bili ti Galilejci najgrešniji od vseh Galilejcev, ker so to pretrpeli?
3 Nei! Men jeg forsikrer dere at dersom dere ikke slutter å synde og vender om til Gud, vil også dere miste livet.
Ne! pravim vam; nego če se ne spokorite, poginili boste vsi tako.
4 Og hvordan var det med de 18 ofrene som døde da tårnet i Siloa raste ned over dem? Var de større syndere enn alle andre i Jerusalem?
Ali tistih osemnajst, na ktere je padel stolp Siloamski, in jih pobil: menite li, da so bili li največ krivi izmed vseh ljudî, kteri so prebivali v Jeruzalemu?
5 Nei! Men jeg forsikrer dere at dersom dere ikke slutter å synde og vender om til Gud, vil også dere miste livet.”
Ne! pravim vam: nego če se ne spokorite, poginili boste vsi tako.
6 Så fortalte Jesus et bilde for å illustrere det han hadde sagt:”En mann plantet et fikentre i hagen sin. Med jevne mellomrom kom han for å se om det var noe frukt på treet, men han ble alltid like skuffet.
Pravil jim je pa to priliko: Imel je nekdo smokvo vsajeno v vinogradu svojem; in prišel je iskat sadú na njej, in ni našel.
7 Til sist ba han gartneren sin om å hugge det ned.’Jeg har ventet i tre år, og det har ennå ikke blitt en eneste fiken på det!’ sa han.’Det er bedre at jeg planter andre trær i stedet.’
Ter reče vinogradniku: Glej, tri leta hodim iskat sadú na tej smokvi, in ne nahajam. Posekaj jo torej! čemu še zemljo kazí?
8 Men gartneren ba:’Herre, gi det en sjanse til. La det stå dette året også, så skal jeg stelle det og gi det skikkelig med gjødsel.
On pa odgovarjajoč, reče mu: Gospod, pustí jo še to leto, da jo okopljem, in z gnojem ospém,
9 Kanske blir det fiken på det neste år. Om ikke, så hugger jeg det ned.’”
Da li bo rodila sad; če pa ne, posekal jo boš potem.
10 En hviledag da Jesus underviste i synagogen,
A v enem shajališči je v soboto učil;
11 var det en kvinne der som var handikappet på grunn av en ond Ånd. Hun hadde gått med krum rygg i 18 år og kunne ikke rette seg opp.
In glej, bila je tu žena, ktera je duha slabosti imela osemnajst let, in je bila sključena, ter se nikakor ni mogla po konci skloniti.
12 Da Jesus fikk se henne, kalte han på henne og sa:”Kvinne, du er fri fra din sykdom!”
Ugledavši jo pa Jezus, pokliče, in reče jej: Žena, rešena si slabosti svoje!
13 Så la han hendene på henne, og straks rettet hun opp ryggen og begynte å hylle Gud.
In položí na njo roke: in pri tej priči je vstala, ter je hvalila Boga.
14 Men lederen for synagogen ble sint over at Jesus helbredet henne på hviledagen.”Det finnes seks dager i uken da alle kan arbeide”, sa han til folket.”Dere kan komme og bli helbredet på hverdagene, men ikke på hviledagen!”
Odgovarjajoč pa starešina shajališča, jezeč se, da je Jezus v soboto uzdravil, reče ljudstvu: Šest dnî je, v kterih veljá delati; té torej hodite in se zdravite, ne pa sobotni dan.
15 Da svarte Jesus:”Nå er dere falske og bare later som om dere er lydige mot Gud! Finnes det en eneste av dere som ikke arbeider på hviledagen? Dere løser jo oksene og eslene deres fra krybben og leier dem ut så de får vann?
Gospod mu pa odgovorí in reče: Hinavec! vsak od vas, ali ne bo odvezal v soboto svojega vola ali osla od jasli, in ga bo gnal napajat?
16 Men her har vi en jødisk kvinne som Satan har holdt bundet i 18 år, og så vil dere hindre henne fra å bli løst fra sin pine bare fordi det er hviledag!”
Te pa, hčeri Abrahamove, ktero je bil zvezal hudič, glej, osemnajst let, ali je ni bilo treba rešiti iz te vezí v sobotni dan?
17 Det fikk fiendene hans til å gå skamfull bort, men folket gledet seg over de store miraklene som han gjorde.
In ko je to govoril, sramovali so se vsi, kteri so mu nasprotovali; in vse ljudstvo se je radovalo slavnim delom njegovim, ktera so se godila.
18 Jesus sa:”Hvordan er det når Gud regjerer? Hvordan skal jeg beskrive det?
Pravil je pa: Komu je podobno kraljestvo Božje? in komu ga bom primeril?
19 Jo, det er som når en mann sår et lite sennepsfrø i hagen sin. Det vokser og blir til et tre, og fuglene bygger reir mellom grenene.
Podobno je gorušičnemu zrnu, ktero je človek vzel in vrgel na vrt svoj; in zrastlo je, in postalo je veliko drevo, in tice nebeške so se nastanile po vejah njegovih.
20 Der Gud regjerer, blir det også som når en kvinne blander gjær i deigen sin når hun baker. Hun tar bare litt gjær og blander det inn i en stor mengde mel og elter det sammen. Så påvirker gjæren hele den store deigen.”
In zopet reče: Komu bom primeril Kraljestvo Božje?
Podobno je kvasu, kterega je žena vzela in skrila v tri merice moke, dokler se vse ne skvasi.
22 På vei mot Jerusalem gikk Jesus innom flere bygder og byer og underviste.
In hodil je po mestih in vaséh, učeč, in potujoč v Jeruzalem.
23 Noen spurte ham:”Herre, er det bare noen få som blir frelst?” Jesus sa til folket:
Reče pa mu nekdo: Gospod! če je pač malo teh, kteri se bodo zveličali? On jim pa reče:
24 ”Den som vil bli frelst, må gå inn gjennom den trange porten. Gjør alt dere kan for å komme inn gjennom den. Sannheten er at mange skal forsøke, men ikke lykkes.
Podvizajte se, da vnidete skozi tesna vrata; kajti veliko, pravim vam, iskalo jih bo, da bi prišli noter, pa ne bodo mogli.
25 Når husets herre har reist seg og låst porten, er det for seint. Dersom dere da står utenfor og banker og roper:’Herre, åpne for oss!’ da skal han svare:’Jeg kjenner dere ikke.’
Kedar bo gospodar vstal, in bo zaprl vrata, in boste jeli zunej postajati, in na vrata trkati, govoreč: Gospod, Gospod, odpri nam! pa vam odgovarjajoč, poreče: Ne poznam vas, odkod ste.
26 Kanske sier dere da:’Men vi har jo spist og drukket sammen med deg. Og du gikk rundt på våre gater og underviste!’
Tedaj boste jeli praviti: Jedli smo pred teboj in pili, in po ulicah naših si učil.
27 Men han skal svare:’Har jeg ikke allerede sagt at jeg ikke kjenner dere eller vet hvor dere kommer fra! Forsvinn herfra, dere som er onde mennesker!’
Pa poreče: Pravim vam, ne poznam vas, odkod ste; odstopite od mene vsi, kteri delate krivice.
28 Ja, dere skal gråte av angst og fortvilelse når dere blir stengt ute fra Guds nye verden, og ser Abraham, Isak og Jakob innenfor sammen med alle profetene som bar fram Guds budskap.
Tam bo jok in škripanje z zobmí, ko boste videli Abrahama in Izaka in Jakoba in vse preroke v kraljestvu Božjem, sebe pa izgnane ven.
29 Folkene fra alle jordens land skal komme og være med på festen i Guds nye verden.
In prišli bodo od vzhoda in zahoda, in od severja in juga, in sedli bodo za mizo v kraljestvu Božjem.
30 Da skal de som i dag har lav status, være blant de fremste, mens andre som i dag blir regnet å være betydningsfulle, må holde seg i bakgrunnen.”
In glej, so pa zadnji, kteri bodo prvi; in prvi, kteri bodo zadnji.
31 Nå kom noen fariseere til ham og sa:”Røm straks bort herfra, for Herodes har planer om å drepe deg!”
Ravno ta dan pristopijo k njemu nekteri od Farizejev, veleč mu: Izidi in odidi odtod; kajti Herod te hoče ubiti.
32 Jesus svarte:”Hils til den reven og si at jeg driver ut onde ånder og helbreder syke i dag og i morgen, og at jeg på den tredje dagen når målet mitt.
Pa jim reče: Pojdite, povejte temu lisjaku: Glej, izganjal bom hudiče, in uzdravljal bom danes in jutri, a tretji dan bom končal.
33 Ja, i dag, i morgen og i overmorgen skal jeg fortsette min reise, for en profet som bærer fram Guds budskap, kan ikke bli drept noe annet sted enn i Jerusalem.
Ali danes in jutri in pojutranjem moram iti: ker ni mogoče preroku umreti zunej Jeruzalema.
34 Åh, dere innbyggere i Jerusalem, som dreper profetene og steiner andre som Gud sender til dere med budskapet sitt. Hvor ofte har jeg ikke ønsket å samle dere på samme måte som når en høne samler kyllingene sine under vingene, men dere lot meg ikke gjøre det.
Jeruzalem, Jeruzalem, kteri ubijaš preroke in kamenjuješ té, kteri so k tebi poslani! kolikrat sem hotel zbrati otroke tvoje, kakor koklja piščeta svoja pod peruti, in niste hoteli!
35 Nå får dere selv ta hånd om templet deres. Ja, jeg sier at dere vil ikke få se meg igjen før dere sier:’Vi ærer deg som er sendt av Herren.’”
Glej, zapušča vam se dom vaš pust. Ali resnično vam pravim, da me ne boste videli, dokler ne pride, da porečete: Blagoslovljen, kteri gre v imenu Gospodovem!
