Johannes 6
1 Senere dro Jesus over til den andre siden av Genesaretsjøen, som også blir kalt Tiberiassjøen.
Potom odšel Ježíš za moře Galilejské neb Tiberiadské.
2 En stor folkemasse fulgte etter ham over alt der han gikk, for de hadde sett at Jesus helbredet de syke.
A šel za ním zástup veliký; nebo viděli divy jeho, kteréž činil nad nemocnými.
3 Jesus gikk nå opp på et fjell og satte seg der med disiplene.
I všel na horu Ježíš, a tam seděl s učedlníky svými.
4 Det var dagene før påske, som er jødene sin store høytid.
Byla pak blízko velikanoc, svátek Židovský.
5 Da Jesus så seg omkring og merket at mange hadde fulgt etter ham, vendte han seg til Filip og sa:”Filip, hvor kan vi kjøpe brød slik at alle disse menneskene får noe å spise?”
Tedy pozdvih očí Ježíš, a viděv, že zástup veliký jde k němu, dí Filipovi: Kde nakoupíme chlebů, aby pojedli tito?
6 Dette sa han for å teste Filip. Selv var han helt klar over hva han ville gjøre.
(Ale to řekl, pokoušeje ho; nebo on věděl, co by měl učiniti.)
7 Filip svarte:”Det ville koste en formue og likevel vil ikke alle bli mette.”
Odpověděl jemu Filip: Za dvě stě peněz chlebů nepostačí jim, aby jeden každý z nich něco maličko vzal.
8 En annen av disiplene, Andreas, som var bror til Simon Peter, sa:
Dí jemu jeden z učedlníků jeho, Ondřej, bratr Šimona Petra:
9 ”Det finnes en gutt her som har fem kornbrød og to fisker, men det forslår lite til så mange.”
Jestiť mládenček jeden zde, kterýž má pět chlebů ječných a dvě rybičky. Ale coť jest to mezi tak mnohé?
10 Da sa Jesus:”Si til alle at de skal sette seg.” Det vokste mye gress der, og alle slo seg ned. Det var omkring 5 000 menn. I tillegg kom kvinner og barn.
I řekl Ježíš: Rozkažte lidu, ať se usadí. A bylo trávy mnoho na tom místě. I posadilo se mužů v počtu okolo pěti tisíců.
11 Jesus tok brødene, takket Gud og delte ut til folket. Etterpå ga han alle av fiskene, så mye de ville ha.
Tedy Ježíš vzal ty chleby, a díky učiniv, rozdával učedlníkům, učedlníci pak sedícím; též podobně z těch rybiček, jakž mnoho chtěli.
12 Da alle hadde spist seg mette, sa han til disiplene:”Nå kan dere samle sammen det som er blitt til overs, slik at ikke noe går til spille.”
A když byli nasyceni, řekl učedlníkům svým: Zbeřte ty drobty, kteříž zůstali, ať nezhynou.
13 I utgangspunktet var det fem kornbrød, men etter at de hadde samlet opp restene som var til overs, ble det tolv fulle kurver!
I sebrali a naplnili dvanácte košů drobtů z těch pěti chlebů ječných, kteříž pozůstali po těch, kteříž jedli.
14 Da det gikk opp for folket hvilket stort mirakel som hadde skjedd, ropte de:”Han må være profeten som Gud skulle sende til verden med sitt budskap!”
Ti pak lidé, uzřevše ten div, kterýž učinil Ježíš, pravili: Tento jest jistě prorok, kterýž měl přijíti na svět.
15 Da Jesus forsto at folket tenkte å tvinge ham til å følge med for at de kunne gjøre ham til konge over Israel, trakk han seg unna. Han gikk høyere opp i fjellet og søkte ensomheten der.
Tedy Ježíš věda, že by měli přijíti a chytiti jej, aby ho učinili králem, ušel na horu opět sám jediný.
16 Om kvelden gikk disiplene ned til sjøen og ventet på ham.
Když pak byl večer, sstoupili učedlníci jeho k moři.
17 Da det ble helt mørkt og Jesus fortsatt ikke hadde kommet tilbake, steg de i en båt for å dra over til Kapernaum på den andre siden av sjøen.
A vstoupivše na lodí, plavili se přes moře do Kafarnaum. A bylo již tma, a nepřišel byl Ježíš k nim.
18 Det drøyde ikke lenge før det begynte blåse kraftig. Bølgene gikk høyere og høyere.
Moře pak dutím velikého větru zdvihalo se.
19 Da de hadde rodd omkring en halv mil, fikk de plutselig se Jesus komme gående på vannet og nærme seg båten! De ble fryktelig redde.
A odplavivše se honů jako pětmecítma neb třidceti, uzřeli Ježíše, an chodí po moři, a přibližuje se k lodí. I báli se.
20 Jesus ropte til dem og sa:”Det er meg, vær ikke redde.”
On pak řekl jim: Jáť jsem, nebojte se.
21 Da lot de ham stige inn i båten. I samme øyeblikk var båten framme der de skulle.
I vzali ho na lodí ochotně, a hned lodí přiběhla k zemi, do kteréž se plavili.
22 Neste morgen oppdaget folket som var igjen på den andre siden av sjøen, at Jesus ikke var der lenger. De visste at det bare hadde vært en båt der og at Jesus ikke hadde fulgt med i den da disiplene dro fra stedet.
Nazejtří zástup, kterýž byl za mořem, viděv, že jiné lodičky nebylo, než ta jedna, na kterouž byli vstoupili učedlníci jeho, a že Ježíš nebyl všel s učedlníky svými na lodí, ale sami učedlníci jeho byli se plavili,
23 Snart kom flere mindre båter fra byen Tiberias og la til i nærheten av det stedet der Herren Jesus hadde bedt bordbønnen, og alle hadde spist seg mette.
(Jiné pak lodí byly připlouly od Tiberiady k tomu místu blízko, kdež byli jedli chléb, když díky učinil Pán, )
24 Etter som folket så at verken Jesus eller disiplene var der, steg de i båtene og seilte over sjøen til Kapernaum for å lete etter ham.
Když tedy uzřel zástup, že Ježíše tu není, ani učedlníků jeho, vstoupili i oni na lodí, a přijeli do Kafarnaum, hledajíce Ježíše.
25 Da de fant ham på den andre siden av sjøen, spurte de:”Mester, når kom du hit?”
A nalezše ho za mořem, řekli jemu: Mistře, kdy jsi sem přišel?
26 Jesus svarte:”Jeg skal si som sant er: Dere kommer ikke til meg fordi dere så meg gjøre et mirakel, men fordi jeg ga dere mat så dere ble mette.
Odpověděl jim Ježíš a řekl: Amen, amen pravím vám: Hledáte mne, ne proto že jste divy viděli, ale že jste jedli chleby a nasyceni jste.
27 Strev ikke bare etter den daglige maten, men strev heller for å få del i den maten som kan gi dere evig liv. Det er den maten som jeg, Menneskesønnen, kan gi dere. For Gud, Far i himmelen, har sendt meg nettopp i den hensikt.” (aiōnios g166)
Pracujte ne o pokrm, kterýž hyne, ale o ten pokrm, kterýž zůstává k životu věčnému, kterýž Syn člověka dá vám. Nebo tohoť potvrdil Bůh Otec. (aiōnios g166)
28 Da spurte de:”Hva vil Gud at vi skal gjøre?”
Tedy řekli jemu: Co budeme činiti, abychom dělali dílo Boží?
29 Jesus svarte dem:”Gud vil at dere skal tro på ham som Gud har sendt til jorden.”
Odpověděl Ježíš a řekl jim: Totoť jest to dílo Boží, abyste věřili v toho, kteréhož on poslal.
30 De svarte:”Du må vise oss et tegn dersom du vil at vi skal tro at Gud har sendt deg. Hva kan du gjøre for tegn?
I řekli jemu: Jakéž pak ty znamení činíš, abychom viděli a věřili tobě? Co děláš?
31 Ta Moses som eksempel, han ga forfedrene våre brød hver dag da de gikk i ørkenen. Det står i Skriften:’Han ga dem brød fra himmelen.’”
Otcové naši jedli mannu na poušti, jakož psáno jest: Chléb s nebe dal jim jísti.
32 Men Jesus svarte:”Jeg forsikrer dere at det ikke var Moses som ga folket brødet, men min Far i himmelen. Og nå tilbyr han det sanne brødet fra himmelen til dere.
Tedy řekl jim Ježíš: Amen, amen pravím vám: Ne Mojžíš dal vám chléb s nebe, ale Otec můj vám dává ten chléb s nebe pravý.
33 Det sanne brødet fra Gud er det som har kommet ned fra himmelen og gir evig liv til menneskene.”
Nebo chléb Boží ten jest, kterýž sstupuje s nebe, a dává život světu.
34 ”Herre”, sa de,”gi oss det brødet hver dag!”
I řekli jemu: Pane, dávejž nám chléb ten vždycky.
35 Da svarte Jesus:”Jeg er det brødet som gir evig liv. Den som kommer til meg, skal aldri mer bli sulten. Og den som tror på meg, skal aldri mer bli tørst.
Ježíš pak řekl jim: Jáť jsem ten chléb života. Kdož přichází ke mně, nebude nikoli lačněti, a kdož věří ve mne, nebude žízniti nikdy.
36 Men som jeg allerede har sagt dere, så tror dere ikke på meg til tross for at dere har sett meg.
Ale pověděl jsem vám, anobrž viděli jste mne, a nevěříte.
37 Alle de mennesker som min Far i himmelen gir meg, de kommer til meg, og jeg vil aldri vise noen bort.
Všecko, což mi dává Otec, ke mně přijde, a toho, kdož ke mně přijde, nevyvrhu ven.
38 Jeg har ikke kommet ned fra himmelen for å gjøre min egen vilje, men for å gjøre viljen til ham som har sendt meg.
Nebo jsem sstoupil s nebe, ne abych činil vůli svou, ale vůli toho, kterýž mne poslal.
39 Hans vilje er at jeg ikke skal miste en eneste av dem som han har gitt meg, men at jeg skal vekke dem opp til evig liv på den dagen Gud skal dømme alle mennesker.
Tatoť jest pak vůle toho, kterýž mne poslal, Otcova, abych ničeho toho, což mi dal, neztratil, ale vzkřísil to v nejposlednější den.
40 Ja, det er min Fars vilje at alle som ser Sønnen og tror på ham, skal ha evig liv. Jeg skal vekke dem opp den dagen Gud skal dømme alle mennesker.” (aiōnios g166)
A tatoť jest vůle toho, kterýž mne poslal, aby každý, kdož vidí Syna a věří v něho, měl život věčný. A jáť jej vzkřísím v den nejposlednější. (aiōnios g166)
41 Folket irriterte seg over at Jesus hadde sagt:”Jeg er det brødet som har kommet ned fra himmelen.”
I reptali Židé na něho, že řekl: Já jsem chléb ten, kterýž jsem s nebe sstoupil.
42 De sa:”Dette er jo bare Jesus, sønnen til Josef. Vi kjenner foreldrene hans. Hvordan kan han da påstå at han har kommet ned fra himmelen?”
A pravili: Zdaliž tento není Ježíš, syn Jozefův, jehož my otce i matku známe? Kterak pak dí tento: S nebe jsem sstoupil?
43 Men Jesus svarte:”Det har ingen hensikt at dere irriterer dere over dette.
Tedy odpověděl Ježíš a řekl jim: Nerepcete vespolek.
44 Ingen kan søke meg dersom ikke min Far i himmelen, han som har sendt meg, drar ham til meg. Men den som kommer til meg, vil jeg vekke opp til evig liv den dagen Gud skal dømme alle mennesker.
Žádný nemůž přijíti ke mně, jediné leč Otec můj, kterýž mne poslal, přitrhl by jej; a jáť jej vzkřísím v den nejposlednější.
45 Gud lot profeten Jesaja skrive:’De skal alle bli underviste av Gud.’ Den som hører til min Far i himmelen og lærer av ham han kommer til meg.
Psáno jest v prorocích: A budou všickni učeni od Boha. Protož každý, kdož slyšel od Otce a naučil se, jdeť ke mně.
46 Men ingen har noen gang sett Far i himmelen. Det er bare jeg som har sett ham, etter som jeg har kommet fra Gud.
Ne že by kdo viděl Otce, jediné ten, kterýž jest od Boha, tenť viděl Otce.
Amen, amen pravím vám: Kdož věří ve mne, máť život věčný. (aiōnios g166)
48 Jeg er det brød som gir liv.
Jáť jsem ten chléb života.
49 Deres forfedre spiste brød i ørkenen, og de døde som alle andre.
Otcové vaši jedli mannu na poušti, a zemřeli.
50 Det brødet som kommer ned fra himmelen, virker slik at den som spiser av det, ikke dør.
Totoť jest chléb ten s nebe sstupující. Kdož by koli jej jedl, neumřeť.
51 Jeg er det levende brødet som har kommet ned fra himmelen. Den som spiser av dette brødet, kommer til å leve i evighet. Brødet jeg skal gi dere, er kroppen min. Jeg gir den for at menneskene skal få evig liv.” (aiōn g165)
Jáť jsem ten chléb živý, kterýž jsem s nebe sstoupil. Bude-li kdo jísti ten chléb, živ bude na věky. A chléb, kterýž já dám, tělo mé jest, kteréž já dám za život světa. (aiōn g165)
52 Folket begynte da å diskutere med hverandre og sa:”Hvordan skal han kunne gi oss kroppen sin å spise?”
Tedy hádali se Židé vespolek, řkouce: Kterak tento může nám dáti tělo jísti?
53 Jesus sa på nytt:”Jeg forsikrer dere, om dere ikke spiser av min, Menneskesønnen sin, kropp og drikker av blodet mitt, da kan dere ikke få evig liv.
I řekl jim Ježíš: Amen, amen pravím vám: Nebudete-li jísti těla Syna člověka a píti krve jeho, nemáte života v sobě.
54 Den som spiser av kroppen min og drikker av blodet mitt, har evig liv, og jeg vil vekke ham opp den dagen Gud skal dømme alle mennesker. (aiōnios g166)
Kdož jí mé tělo a pije mou krev, máť život věčný, a jáť jej vzkřísím v nejposlednější den. (aiōnios g166)
55 For kroppen min er den sanne mat, og blodet mitt er den sanne drikke.
Nebo tělo mé právě jest pokrm, a krev má právě jest nápoj.
56 Den som spiser av kroppen min og drikker av blodet mitt, skal leve med meg og jeg med ham.
Kdo jí mé tělo a pije mou krev, ve mně přebývá a já v něm.
57 Min Far i himmelen har sendt meg, og jeg lever på grunn av hans livgivende kraft. På samme måten skal den som spiser av meg, få del i min livgivende kraft.
Jakož mne poslal ten živý Otec, a já živ jsem skrze Otce, tak kdož jí mne, i on živ bude skrze mne.
58 Jeg er det brødet som har kommet ned fra himmelen. Det er ikke likt det brødet som forfedrene spiste, for de døde som alle andre. Men den som spiser av meg, det sanne brødet, han skal leve i evighet.” (aiōn g165)
Totoť jest ten chléb, kterýž s nebe sstoupil. Ne jako otcové vaši jedli mannu, a zemřeli. Kdož jí chléb tento, živť bude na věky. (aiōn g165)
59 Dette sa Jesus da han underviste i synagogen i Kapernaum.
Toto mluvil v škole, uče v Kafarnaum.
60 Til og med mange av disiplene som hørte ham, sa:”Nå går han for langt! Hvem kan holde ut med å høre at han snakker på denne måten?”
Tedy mnozí z učedlníků jeho, slyševše to, řekli: Tvrdáť jest tato řeč. Kdo ji může slyšeti?
61 Jesus visste godt at disiplene irriterte seg på det han hadde sagt. Derfor sa han:”Får dette dere til å miste troen på meg?
Ale věda Ježíš sám v sobě, že by proto reptali učedlníci jeho, řekl jim: To vás uráží?
62 Hvordan skal dere da reagere når dere får se meg, Menneskesønnen, vende tilbake til himmelen?
Co pak, kdybyste uzřeli Syna člověka, an vstupuje, kdež prvé byl?
63 Det er bare Guds Ånd som kan gi evig liv. Ikke noe menneske kan få til noe slikt. Det jeg nylig sa, ble formidlet ved Guds Ånd, derfor gir det dere liv.
Duch jest, kterýž obživuje, těloť nic neprospívá. Slova, kteráž já mluvím vám, Duch jsou a život jsou.
64 Men det er noen av dere som ikke tror på meg.” Jesus visste fra begynnelsen av hvem som ikke trodde og hvem den personen var som skulle forråde ham.
Ale jsouť někteří z vás, ješto nevěří. Nebo věděl Ježíš od počátku, kdo by byli nevěřící, a kdo by ho měl zraditi.
65 Han fortsatte:”Det var derfor jeg sa at ingen kan komme til meg dersom ikke min Far i himmelen gir det som gave.”
I pravil: Protož jsem vám řekl, že žádný nemůže přijíti ke mně, leč by jemu bylo dáno od Otce mého.
66 Da Jesus hadde sagt dette, dro mange disipler seg unna ham og ville ikke lenger ha med ham å gjøre.
A z toho mnozí z učedlníků jeho odešli zpět, a nechodili s ním více.
67 Da vendte Jesus seg til sine tolv nærmeste disipler og spurte:”Vil også dere forlate meg?”
Tedy řekl Ježíš ke dvanácti: Zdaliž i vy chcete odjíti?
68 Simon Peter svarte:”Herre, til hvem skulle vi gå? Bare du har det budskap som gir evig liv, (aiōnios g166)
I odpověděl jemu Šimon Petr: Pane, k komu půjdeme? Slova věčného života máš. (aiōnios g166)
69 og vi tror og vet at du er Guds hellige tjener.”
A my jsme uvěřili, a poznali, že jsi ty Kristus, Syn Boha živého.
70 Da sa Jesus:”Jeg har selv valgt ut dere tolv, og likevel er en av dere en djevel.”
Odpověděl jim Ježíš: Však jsem já vás dvanácte vyvolil, a jeden z vás ďábel jest.
71 Den han siktet til, var Judas, sønn til Simon Iskariot, som seinere skulle forråde ham til tross for at han var en av de tolv nærmeste disiplene.
A to řekl o Jidášovi Šimona Iškariotského; nebo ten jej měl zraditi, byv jeden ze dvanácti.
