Johannes 5
1 Litt seinere gikk Jesus til Jerusalem for å delta i en av de jødiske høytidene.
Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2 Inne i byen, nær Saueporten, var det en dam som på arameisk blir kalt Betesda, og den har fem bueganger.
Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
3 Mange lamme og blinde og andre som var handikappet lå i disse buegangene [og ventet på at vannet skulle komme i bevegelse.
I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.
4 En Herrens engel steg nemlig nå og da ned i dammen og rørte opp vannet. Den første som steg ned i dammen etter at vannet var blitt rørt opp, ble frisk, samme hvilken sykdom han enn led av.]
Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
5 En av dem som lå der, var en mann som hadde vært lam i 38 år.
Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
6 Da Jesus så han og fikk vite at han hadde vært syk så lenge, spurte han mannen:”Vil du bli frisk?”
Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
7 ”Herre, det er nok umulig”, sa mannen.”Jeg har ingen som kan hjelper meg ned i dammen når vannet kommer i bevegelse. Mens jeg ennå er på vei, rekker noen andre ut i vannet før meg.”
Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."
8 Da sa Jesus til ham:”Reis deg opp, ta liggematten din og gå!”
Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
9 Straks ble mannen frisk, og han rullet sammen liggematten og gikk av sted. Dette skjedde på hviledagen.
Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;
10 Derfor protesterte de religiøse lederne. De sa til mannen som var blitt helbredet:”Du får ikke lov til å arbeide på hviledagen. Det er forbudt å bære liggematten din!”
derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."
11 Mannen svarte:”Han som gjorde meg frisk sa til meg at jeg skulle ta liggematten og gå.”
Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"
12 Da spurte de:”Hvem sa til deg at du skulle bære liggematten?”
Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"
13 Men han visste det ikke, for Jesus hadde forsvunnet fra stedet etter som det samlet seg mye folk.
Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
14 Senere møtte Jesus mannen i templet og sa til ham:”Nå er du frisk. Ikke synd mer, for at det ikke skal hende deg noe verre.”
Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!"
15 Mannen gikk til de religiøse lederne og fortalte at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.
Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
16 Fra og med nå begynte de religiøse lederne å forfølge Jesus. De mente han hadde arbeidet på hviledagen ved å helbrede en syk mann.
Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.
17 Jesus sa:”Min Far i himmelen er uavbrutt i arbeid og derfor arbeider også jeg.”
Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."
18 Da ble de religiøse lederne enda mer ivrige etter å drepe ham. Ikke bare gjorde han ugyldig Guds befaling om å hvile på den sjuende dagen, men i tillegg snakket han om Gud som sin far. Gjennom dette hadde han jo gjort seg lik med Gud.
Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
19 Jesus sa:”Jeg forsikrer dere at Sønnen kan ikke gjøre noe av seg selv. Han gjør bare det som han ser sin Far i himmelen gjøre. Det Far i himmelen gjør, det gjør også Sønnen.
Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.
20 Far i himmelen elsker Sønnen og viser ham alt det han gjør. Han skal la Sønnen gjøre enda større mirakler, så store at alle blir forbløffet.
Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
21 Sønnen skal gi evig liv til hvem han vil, på samme måten som Far i himmelen vekker opp døde og gir dem liv.
Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.
22 Far i himmelen har overlatt retten til å dømme til Sønnen.
Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
23 Alle skal ære Sønnen på samme måten som de ærer Far i himmelen. Men om dere nekter å ære Sønnen, da ærer dere heller ikke Far i himmelen som har sendt ham.
for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
24 Jeg forsikrer dere at den som hører budskapet mitt og tror på ham som har sendt meg, han har evig liv. Han kommer ikke til å bli dømt for syndene sine, men har allerede gått over fra døden til det evige livet. (aiōnios g166)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
25 Ja, jeg forsikrer dere at det kommer en dag, ja den er faktisk allerede her og nå, da de døde skal høre Guds sønns stemme. De som hører den, skal få liv.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
26 Far i himmelen har liv i seg selv, og han har også gitt Sønnen liv i seg selv.
Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.
27 Han har gitt meg rett til å dømme alle mennesker, etter som jeg er Menneskesønnen.
Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
28 Bli ikke forskrekket. Det kommer en dag da alle som ligger i sine graver, skal høre min stemme.
Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
29 De skal stå opp fra de døde. De som har gjort det gode, skal få evig liv, og de som har gjort det onde, skal bli dømt.
og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
30 Jeg kan ikke gjøre noe av meg selv. Jeg dømmer ikke før jeg har lyttet til min Far i himmelen. Dommen min er rettferdig, etter som jeg ikke dømmer etter min egen vilje, men etter hans vilje som har sendt meg.”
Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
31 Jesus fortsatte:”Om jeg sier hvem jeg er, uten at noen bekrefter det jeg sier, da beviser det ingenting.
Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
32 Det finnes en som kan vitne om hvem jeg er, og det er døperen Johannes, og jeg kan forsikre at det han sier om meg, er sant.
Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33 Dere sendte selv folk til ham for å høre da han fortalte sannheten om meg.
I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
34 Jeg har ikke noe behov for å høre det menneskene mener om meg, men jeg forteller dette for at dere skal tro på meg og bli frelst.
Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
35 Johannes var et skinnende lys som lyste klart en tid, og dere kunne glede dere i hans lys.
Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
36 Ja, Johannes fortalte hvem jeg er. Men det finnes et enda sterkere bevis på hvem jeg er. Det er undervisningen min og mine mirakler. De inngår i det oppdraget som min Far i himmelen ga meg å fullføre. De beviser at han har sendt meg.
Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
37 Ja, min Far i himmelen har selv fortalt hvem jeg er, men dere har ikke hørt stemmen hans eller sett ansiktet hans.
Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,
38 Dere har ikke tatt imot budskapet hans, for dere tror ikke på meg, han som min Far i himmelen har sendt.
og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
39 Dere studerer i Skriften, etter som dere tror at den gir dere evig liv. Men til tross for at det nettopp er i Skriften Gud forteller hvem jeg er, (aiōnios g166)
I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
40 så nekter dere å komme til meg for å få evig liv.
Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
41 Jeg strever ikke etter å bli æret av dere, for jeg vet at dere ikke elsker Gud.
Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
43 Jeg har blitt sendt hit av min Far i himmelen, og dere nekter å ta imot meg. Men om noen opptrer på egen hånd, da tar dere imot ham.
Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
44 Det eneste dere er interessert i, er å bli æret av hverandre. Dere bryr dere ikke om dere blir godkjent av ham som er den eneste sanne. Gud. Synes dere det er noe rart at dere ikke kan tro!
Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
45 Det er ikke jeg som en dag skal anklage dere for min Far i himmelen. Nei, det skal Moses gjøre! Dere tror at dere skal bli reddet ved å følge Moseloven.
Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.
46 Dersom dere virkelig trodde på det Moses har skrevet, da ville dere også tro på meg, for det er meg han har skrevet om.
Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,
47 Etter som dere ikke tror på det han har skrevet, tror dere heller ikke på det jeg sier.”
Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"
