Johannes 11
1 En mann som het Lasarus, lå syk. Han bodde i Betania sammen med sine søstrer Maria og Marta
Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2 Det var søsteren hans Maria, som hadde salvet Herren Jesus med aromatisk olje og tørket føttene hans med håret sitt.
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
3 De to søstrene sendte nå et nødrop til Jesus og sa:”Herre, vennen din Lasarus er syk.”
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
4 Da Jesus hørte dette, sa han:”Sykdommen hans vil ikke lede til døden, men den skal tvert om vise Guds herlighet, slik at jeg, Guds sønn, blir opphøyd og æret gjennom dette.”
Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
5 Til tross for at Jesus var glad i Marta, Maria og Lasarus,
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 drøyde han ytterligere to dager der han var.
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
7 Først da sa han til disiplene:”La oss gå tilbake til Judea.”
Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
8 Disiplene protesterte:”Mester, for bare noen dager siden forsøkte de religiøse lederne i Judea å steine deg. Vil du virkelig gå dit igjen?”
Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
9 Jesus svarte:”Det er dagslys tolv timer om dagen. De som nytter dagen til reisene sine, snubler ikke, for lyset skinner for alle.
Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 De derimot som gjør reisene sine i mørke, de snubler etter som ikke lyset får slippe til.”
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
11 Han sa:”Vår venn Lasarus sover, men nå vil jeg gå og vekke ham.”
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
12 Disiplene trodde at Jesus snakket om naturlig søvn og sa:”Så bra! Dersom han sover, blir han snart frisk.” Men Jesus mente at Lasarus var død.
Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Derfor sa Jesus rett ut:”Lasarus er død.
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
15 Og for deres skyld er jeg glad at jeg ikke var der, for døden hans vil hjelpe dere å tro på meg. Nå må vi gå til ham.”
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
16 Tomas, som ble kalt Tvillingen, sa da til de andre disiplene:”Kom, la oss følge med, så kan vi dø sammen med ham.”
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
17 Da Jesus kom fram til Betania, fortalte de til ham at Lasarus allerede hadde ligget fire dager i graven.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 Betania lå bare noen kilometer fra Jerusalem.
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 Mange menneskene hadde kommet fra hovedstaden for å trøste Marta og Maria i sorgen deres.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Da Marta nå hørte at Jesus var på vei, gikk hun ut for å møte ham, mens Maria stanset hjemme.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Marta sa til Jesus:”Herre, dersom du hadde vært her, da hadde ikke broren min behøvd å dø.
Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 Likevel vet jeg at Gud vil gi deg hva du enn ber ham om.”
Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
23 Jesus svarte:”Din bror skal bli levende igjen.”
Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
24 Marta sa:”Ja, jeg vet at han skal bli levende igjen den dagen alle døde blir vekket opp til et nytt liv og Gud skal dømme menneskene.”
Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
25 Jesus sa til henne:”Jeg er den som vekker opp de døde og som gir dem livet på nytt. Den som tror på meg, skal leve, selv om han dør.
Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
26 Han får evig liv fordi han tror på meg, og han skal aldri noen sinne dø. Tror du dette, Marta?” (aiōn g165)
Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" (aiōn g165)
27 ”Ja, Herre”, svarte hun.”Jeg tror at du er Messias, den lovede kongen og Guds sønn, som skulle komme til verden.”
Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
28 Hun gikk fra Jesus og dro hjem igjen. Der tok hun Maria til siden og hvisket til henne:”Jesus er her og vil treffe deg.”
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
29 Da Maria hørte det, reiste hun seg straks opp og gikk ut for å møte ham.
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30 Jesus hadde stanset utenfor byen på den plassen der Marta hadde møtt ham.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 Da alle som var i huset for å trøste Maria, så at hun skyndte seg ut, trodde de at hun ville gå til graven for å gråte der Lasarus lå. De fulgte etter henne.
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 Da Maria kom fram til Jesus, falt hun ned ved føttene hans og sa:”Herre, dersom du hadde vært her, da hadde ikke broren min behøvd å dø.”
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
33 Da Jesus så hvordan hun gråt og sørget og hvordan de andre som fulgte med henne, også sørget og gråt, ble han heftig opprørt og skalv mens han spurte:
Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
34 ”Hvor har dere begravd ham?” De sa:”Kom og se.”
"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
35 Jesus begynte å gråte.
Jesus græd.
36 De som sto rundt, sa da:”Se så høyt han elsket ham.”
Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
37 Men noen sa:”Han kunne helbrede en blind, hvorfor kunne han ikke også ha passet på at ikke Lasarus måtte å dø?”
Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
38 Enda en gang ble Jesus opprørt. Han gikk til graven, som var en grotte med en stein foran åpningen.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
39 Jesus sa:”Rull bort steinen.” Men Marta, søsteren til den døde, protesterte:”Lukten kommer til å være fryktelig, for han har vært død i fire dager.”
Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
40 Jesus sa til henne:”Sa jeg ikke til deg at dersom du tror på meg, skal du få se Guds herlighet?”
Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
41 De rullet da steinen bort. Jesus så opp mot himmelen og sa:”Far i himmelen, takk for at du har hørt meg.
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42 Selv vet jeg at du alltid hører meg, men av hensyn til alle som står her, sier jeg det likevel, slik at de kan tro at du har sendt meg.”
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
43 Han ropte med kraftig stemme:”Lasarus, kom ut!”
Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
44 Lasarus kom ut inntullet i liksvøpet og med ansiktet dekket av et tørkle. Jesus sa:”Ta av ham svøpet og la ham gå.”
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
45 Mange av dem som var sammen med Maria og hadde sett det Jesus gjorde, begynte nå å tro på ham.
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
46 Men noen gikk også til fariseerne og rapporterte det Jesus hadde gjort.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47 Da kalte øversteprestene og fariseerne sammen hele Det jødiske rådet for å diskutere situasjonen. De sa:”Hva skal vi gjøre? Denne mannen gjør jo mange mirakler.
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48 Dersom vi lar ham fortsette, begynner snart hele folket å tro på ham. Da kommer den romerske armeen til å ødelegge templet og utslette folket vårt.”
Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
49 En av dem, Kaifas, som var øversteprest det året, sa da:”Nå er dere desorientert og dumme!
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
50 Selvfølgelig kan vi ikke la hele folket gå til grunne. Det er bedre for alle at ett menneske dør for at hele folket kan bli reddet.”
"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
51 Dette sa ikke Kaifas av seg selv. Nei, etter som han var øversteprest dette året, lot Gud ham forutsi at Jesus skulle dø for hele det jødiske folket,
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
52 Ja, ikke bare for det, men også for å samle og forene alle Guds barn som finnes spredt over hele verden.
og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53 Fra den stunden av var de religiøse lederne fast bestemt på å drepe Jesus.
Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54 Derfor gikk ikke Jesus lenger åpent omkring i Judea, men trakk seg bort til utkanten av ørkenen, til byen Efraim, der han oppholdt seg sammen med disiplene.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55 Den jødiske påskehøytiden nærmet seg. Mange tilreisende fra alle distriktene kom til Jerusalem flere dager i forveien for å gå gjennom seremoniene for renselse før påsken begynte.
Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
56 De ville gjerne treffe Jesus, og mens de besøkte templet, spurte de hverandre:”Hva tror dere? Har han ikke tenkt å komme til påskehøytiden?”
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
57 Øversteprestene og fariseerne hadde gitt befaling om at den som visste hvor Jesus holdt hus, straks måtte melde fra om det. De ville arrestere ham.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
