Johannes 10
1 Jesus fortsatte:”Jeg forsikrer dere at den som ikke går inn gjennom porten til saueflokken, men i stedet sniker seg inn en annen vei, han er en tyv og forbryter.
" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 Gjeteren går inn gjennom porten.
Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
3 Portvakten åpner porten for ham, og sauene kjenner stemmen hans. Han vet navnet på hver sau og roper på den enkelte og leder alle ut på beite.
For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
4 Når han har sluppet ut sauene, går han foran, og de følger etter fordi de kjenner stemmen hans igjen.
Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
5 De ville aldri følge en fremmed, men flykte bort, etter som de ikke kjenner stemmen til den ukjente.”
Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
6 De som hørte Jesus fortelle dette bildet, forsto ikke hva han mente.
Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
7 Han forklarte derfor innholdet og sa:”Jeg forsikrer dere at jeg er porten inn til sauene.
Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.
8 Alle som har kommet foran meg, er tyver og forbrytere, men sauene lyttet ikke til dem.
Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.
9 Jeg er porten. Den som går inn gjennom meg, han skal bli frelst. Han skal bli en av sauene mine og kan gå inn og ut og finne beite på grønne gressmarker.
Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
10 Tyven kommer bare for å stjele, slakte og ødelegge. Men jeg har kommet for å gi liv, og liv i overflod.
Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
11 Jeg er den gode gjeteren. Den gode gjeteren gir livet sitt for sauene.
Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.
12 Den som bare er innleid som tilfeldig avløser, rømmer sin vei når han ser ulven komme. Han forlater sauene, etter som han ikke er deres virkelige gjeter, og sauene ikke er hans. Så angriper ulven sauene og splitter flokken.
Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
13 Den innleide avløseren har ingen omsorg for sauene.
fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
14 Jeg er den gode gjeteren, og jeg kjenner sauene mine. De kjenner meg
Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
15 på samme måten som min Far i himmelen kjenner meg, og jeg kjenner ham. Jeg gir livet mitt for sauene.
ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.
16 Jeg har også andre sauer, som ikke hører til denne flokken. Også de skal jeg lede, og de skal høre stemmen min. Da skal det bli en saueflokk og en gjeter.
Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17 Min Far i himmelen elsker meg, derfor gir jeg livet mitt for seinere å ta det tilbake.
Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
18 Ingen kan ta livet mitt fra meg, men jeg gir det frivillig. Jeg har rett til å gi livet mitt når jeg vil, og jeg har makt til å ta det tilbake. Det er det oppdraget jeg har fått av min Far i himmelen.”
Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
19 Da han sa dette, begynte folket mer enn noen gang å diskutere med hverandre.
Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
20 Mange sa:”Han er besatt av en ond Ånd og fullstendig sinnssyk. Hva tjener det til å høre mer på ham?”
Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"
21 Andre sa:”Nei, slik taler ikke den som er besatt av en ond Ånd. Kan en ond Ånd virkelig helbrede dem som er blinde?”
Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"
22 På denne tiden startet festen som blir feiret til minne om innvielsen av templet i Jerusalem. Det var vinter.
Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23 Jesus spaserte rundt i den delen av templet som ble kalt Salomos buegang.
og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
24 De religiøse lederne omringet ham og spurte:”Hvor lenge til vil du holde oss i spenning? Dersom du er Messias, den lovede kongen, da si det åpent ut.”
Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"
25 Jesus svarte:”Jeg har allerede snakket om dette med dere, men dere vil ikke tro det jeg sier. De miraklene min Far i himmelen har sendt meg for å gjøre, beviser hvem jeg er.
Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
26 Dere tror meg ikke, etter som dere ikke hører til saueflokken min.
men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
27 Mine sauer kjenner stemmen min, og jeg kjenner sauene, og de følger meg.
Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
29 Min Far i himmelen har gitt dem til meg. Han har større makt enn noen andre, derfor kan ingen ta dem fra meg.
Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.
30 Jeg og min Far i himmelen er ett.”
Jeg og Faderen, vi ere eet."
31 Da tok de religiøse lederne på nytt opp steiner for å kaste på ham.
Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
32 Jesus sa:”Dere har sett mange mirakler som min Far i himmelen har sagt at jeg skal gjøre. For hvilket av disse miraklene tenker dere å steine meg?”
Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
33 De svarte:”Det er ikke for noen mirakler vi vil steine deg, men fordi du spotter. Du, som er et vanlig menneske, påstår at du er Gud.”
Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
34 Da sa Jesus:”Står det ikke i deres egen lov at Gud sa:’Jeg sier at dere er guder’?
Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
35 Skriften, som ikke kan bli satt ut av kraft, kaller menneskene som fikk ta imot Guds budskap, for guder.
Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
36 Hvorfor kaller dere det da for spott når jeg sier:’Jeg er Guds sønn’. Er jeg ikke den som min Far i himmelen har sendt til verden med en unik oppgave?
sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37 Dersom jeg ikke gjør de miraklene som min Far i himmelen vil at jeg skal gjøre, da trenger dere ikke å tro på meg.
Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
38 Men dersom jeg gjør miraklene, da må dere i det minste tro på miraklene, selv om dere ikke vil tro på meg. Da vil dere snart bli overbevist om at min Far i himmelen er i meg og jeg i ham.”
Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."
39 Igjen forsøkte de å fange ham, men han klarte å komme seg unna.
De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.
40 Jesus gikk enda en gang av sted til plassen på den andre siden Jordan, der døperen Johannes først hadde døpt. Der oppholdt han seg en stund.
Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
41 Det var mange mennesker som kom etter ham. De sa til hverandre:”Johannes gjorde ingen mirakler, men alt han sa om Jesus var sant.”
Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
42 Mange begynte å tro at Jesus var sendt av Gud.
Og mange troede på ham der.
