Hebreerne 4

1 Guds løfte om at vi skal få hvile sammen med ham, gjelder fortsatt. La oss derfor ta nøye vare på hverandre, slik at vi oppdager dersom noen sakker akterut på veien.

Lader os derfor, da der endnu står en Forjættelse tilbage om at indgå til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde.

2 Vi har fått høre det samme glade budskapet som dem som gikk sammen med Moses, om at vi skal få hvile ut ved reisens slutt hos Gud. De som hørte budskapet den gangen, hadde ingen nytte av det, etter som de ikke trodde på det Gud sa.

Thi også os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.

3 Vi som derimot tror på løftet, skal få oppleve den hvilen Gud gjorde kjent da han sa:”I mitt sinne sverget jeg derfor en ed og sa:’De skal ikke få komme inn i landet der de kan hvile sammen med meg.’” Denne hvilen har ligget og ventet på menneskene helt siden Gud skapte verden.

Thi vi gå ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: "Så svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile", omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.

4 At det er på den måten forstår vi når vi leser i Skriften om den sjuende dagen i uken. Det står:”Og når det sjuende døgnet kom, hvilte Gud, etter som han var ferdig med alt sitt arbeid.”

Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag således: "Og Gud hvilede på den syvende Dag fra alle sine Gerninger."

5 På det stedet vi allerede snakket om, sier Gud:”De skal ikke få komme inn til stedet der de kan hvile sammen med meg.”

Og fremdeles på dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile."

6 Guds løfte om at mennesket skal få hvile sammen med ham, står altså igjen. De som først fikk høre dette glade budskapet, kunne ikke få hvile sammen med Gud, etter som de ikke var lydige mot ham.

Efterdi der altså står tilbage, at nogle skulle gå ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:

7 Gud bestemte derfor en ny tid da mennesket skulle få sjansen til å hvile sammen med ham. I dag lever vi i denne tiden. At det var en ny tid, forstår vi etter som Gud først mange år seinere lot kong David si:”Dersom dere hører hans stemme i dag, da må dere lytte til ham. Vær ikke harde og kalde.”

så bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David så lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, når I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!"

8 Josva førte Israels folk inn i Kanaans land. Det var ikke der de fikk hvile sammen med Gud. Hvorfor ellers skulle Gud snakke om en ny dag som mennesket kunne få oppleve hvilen hos ham?

Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.

9 Den som begynner å tro på Jesus Kristus, får tilhøre Guds folk og oppleve en evig hviledag sammen med Gud.

Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.

10 De som når fram til hvilen, har utført det arbeidet de fikk av Gud. Disse kan hvile, akkurat som Gud hvilte da han var ferdig med å skape.

Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

11 La oss derfor gjøre alt for å holde fast ved troen, slik at vi får hvile sammen med Gud. Da blir vi ikke som Israels folk, de som var ulydige mot Gud og ga ham opp mens de var underveis.

Lader os derfor gøre os Flid for at gå ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel på.

12 Ja, pass på at dere ikke er ulydige, for Guds budskap er fullt av liv og kraft. Det er skarpere enn et dobbeltegget sverd, og trenger dypt inn til vårt innerste. Det avslører alle tankene og motivene våre, og avdekker om vi handler rett eller galt.

Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Ånd, Ledemod såvel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Råd.

13 Ingen kan skjule noe for Gud. Han vet alt om alle. For ham skal vi alle en gang stå til rette for det vi har gjort.

Og ingen Skabning er usynlig for hans Åsyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi stå til Regnskab.

14 La oss derfor holde fast ved troen på Jesus, Guds sønn. Han er vår store øversteprest som har steget opp til Gud i himmelen.

Efterdi vi altså have en stor Ypperstepræst, som er gået igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen!

15 Vi har en øversteprest som forstår våre svakheter, etter som han selv har blitt fristet på alle måter akkurat som oss, men uten å synde.

Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en sådan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.

16 Derfor kan vi uten den minste frykt komme til Gud når vi er i vanskeligheter. Vi kan stole på at han i sin godhet tilgir oss og bistår oss med den hjelpen vi trenger.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Nådens Trone, for at vi kunne få Barmhjertighed og finde Nåde til betimelig Hjælp.