Hebreerne 10

1 Reglene i Moseloven om forskjellige slags offer gir bare en uskarp skisse av alle de godene som skulle komme da Jesus Kristus ofret livet sitt. Øversteprestene som år etter år bærer fram offer, kan jo ikke gjøre seg selv eller noen andre fullkomne for evig.

Zákon zajisté, maje stín budoucího dobrého, a ne sám obraz pravý těch věcí, jednostejnými, kteréž po všecka léta obětují, obětmi nikdy nemůž přistupujících dokonalých učiniti.

2 I så tilfelle ville de ha sluttet å ofre, etter som både øversteprestene og folket ville ha blitt fullkomne en gang for alle og ikke lenger hatt dårlig samvittighet for syndene.

Sic jinak zdaliž by již nepřestaly obětovány býti, protože by již neměli žádného svědomí z hříchu ti, jenž obětují, jsouce jednou očištěni?

3 Nå fortsetter i stedet disse årlige ofrene med å minne menneskene gang på gang om syndene de har begått.

Ale při těch obětech připomínání hříchů děje se každého roku.

4 Blodet fra okser og geiter kan aldri ta bort syndene.

Neboť možné není, aby krev býků a kozlů shladila hříchy.

5 Derfor sa Kristus da han kom til verden:”Offer og gaver vil du ikke ha, men en kropp har du gjort til meg, slik at jeg kan være lydig mot deg.

Protož vcházeje na svět, dí: Obětí a darů nechtěl jsi, ale tělo jsi mi způsobil.

6 Du gleder deg ikke over syndoffer og brennoffer, at de slakter dyr som de brenner på alteret.

Zápalných obětí, ani obětí za hřích jsi neoblíbil.

7 Da sa jeg:’Se, her er jeg. Jeg har kommet for å gjøre din vilje, Gud, slik det var skrevet om meg i skriftrullen.’”

Tehdy řekl jsem: Aj, jduť, (jakož v knihách psáno jest o mně), abych činil, ó Bože, vůli tvou.

8 For det første sier altså Kristus at Gud ikke vil ha offer og gaver. Han gleder seg ikke over at prestene brenner dyr eller bærer fram andre offer for syndene til folket. Likevel står det i Moseloven at de skulle gjøre alt dette.

Pověděv napřed: Že obětí a darů, a zápalů, i obětí za hřích, (kteréž se podle Zákona obětují), nechtěl jsi, aniž jsi jich oblíbil,

9 For det andre sier Kristus at han har kommet for å gjøre Guds vilje. Gud setter altså Moseloven til siden og erstatter alle offer med Kristi offer.

Tehdy řekl: Aj, jduť, (jakož v knihách psáno jest o mně) abych činil, ó Bože, vůli tvou. Ruší první, aby druhé ustanovil.

10 Jesus Kristus fulgte Guds vilje og ofret kroppen sin en gang for alle, for at vi skulle bli satt fri fra vår skyld og bli verdige å komme innfor Gud.

V kteréžto vůli posvěceni jsme skrze obětování těla Ježíše Krista jednou.

11 De prestene som tjener i den første pakten, bærer dag etter dag fram offer som aldri kan ta bort noen synd.

A všeliký zajisté kněz přístojí, na každý den službu konaje, a jednostejné často obětuje oběti, kteréž nikdy nemohou odjíti hříchů.

12 Jesus bar fram det ene offer for synden. Det gir oss tilgivelse i all framtid. Han satte seg på Guds høyre side for å regjere.

Ale tento, jednu obět obětovav za hříchy, vždycky sedí na pravici Boží,

13 Der venter han nå på at hans fiender skal bli lagt som en skammel under føttene hans.

Již dále očekávaje, až by položeni byli nepřátelé jeho za podnož noh jeho.

14 Gjennom det ene offer har han for all framtid gjort oss fullkomne i Guds øyne, slik at vi er verdige til å komme innfor Gud.

Nebo jednou obětí dokonalé učinil na věky ty, kteříž posvěceni bývají.

15 Guds Hellige Ånd vitner også for oss at dette er sant. Han sier først:

Svědčíť pak nám to i sám Duch svatý. Nebo prve pověděv:

16 ”Dette er den nye pakten jeg en dag vil inngå med dem, sier Herren: Jeg vil la dem skjønne min vilje og mine lover. Jeg vil gjøre det slik at de er lydige mot meg av hele sitt hjerte.”

Tatoť jest smlouva, kterouž učiním s nimi po těch dnech, praví Pán: Dám zákony své v srdce jejich, a na myslech jejich napíši je,

17 Senere legger han til:”Jeg vil aldri mer huske på syndene og ondskapen deres.”

Za tím řekl: A na hříchy jejich, i na nepravosti jejich nikoli nezpomenu více.

18 Når syndene nå en gang for alle er blitt tilgitt, da trengs det ikke flere offer.

Kdežť pak jest odpuštění jich, neníť potřebí více oběti za hřích.

19 Jesus ofret altså sitt blod for oss da han døde. Takket være det kan vi nå, kjære søsken, uten frykt gå rett inn i Det aller helligste der Gud finnes.

Majíce tedy, bratří, plnou svobodu k vjíti do svatyně skrze krev Ježíšovu,

20 Jesus er den nye veien til Gud. Han er den som gir oss liv. Han tok bort det forhenget som skilte oss fra Gud. Forhenget til Det aller helligste revnet i to deler da han døde på korset.

Tou cestou novou a živou, kterouž nám způsobil skrze oponu, to jest tělo své,

21 Siden vi nå har en så stor øversteprest som regjerer over Guds folk,

A majíce kněze velikého nad domem Božím,

22 da la oss gå rett inn til Gud selv, med hele hjertet fylt av tro på at han vil ta imot oss. Jesus har ved sitt blod gjort oss verdige til å komme innfor Gud, etter som syndene er tilgitt og kroppene våre er blitt vasket i rent vann.

Přistupmež s pravým srdcem, v plné jistotě víry, očištěná majíce srdce od svědomí zlého,

23 La oss tillitsfullt holde fast ved håpet om til slutt å bli frelst for evig. Gud kommer til å innfri de løftene han har gitt oss.

A umyté tělo vodou čistou, držmež nepochybné vyznání naděje; (nebo věrnýť jest ten, kterýž zaslíbil.)

24 La oss på alle måter oppmuntre hverandre til å vise kjærlighet og være hjelpsomme.

A šetřme jedni druhých, k rozněcování se v lásce a dobrých skutcích,

25 La oss ikke være likegyldige til møter og gudstjenester, slik som visse personer bruker å gjøre. La oss i stedet bruke disse anledningene til å styrke og oppmuntre hverandre, spesielt etter som dere ser at dagen nærmer seg da Gud skal dømme verden.

Neopouštějíce společného shromáždění našeho, jako někteří obyčej mají, ale napomínajíce se, a to tím více, čímž více vidíte, že se ten den přibližuje.

26 Dersom vi med vitende og vilje fortsetter å synde mot Gud, og det til tross for at vi har tatt imot det sanne budskapet om Jesus, da finnes det ikke lenger noe offer som kan gi oss tilgivelse for syndene våre.

Nebo jestliže bychom dobrovolně hřešili po přijetí známosti pravdy, nezůstávalo by již více oběti za hříchy,

27 Nei, da venter bare Guds fryktelige straff og en fortærende ild som skal utslette alle Guds fiender.

Ale hrozné nějaké očekáváni soudu, a ohně prudká pálivost, kterýž žráti má protivníky.

28 Allerede den som nektet å være lydig mot Moseloven, ble uten skånsel drept, dersom to eller tre vitner kunne bevise hans skyld.

Kdož by koli pohrdal Zákonem Mojžíšovým, bez lítosti pode dvěma neb třmi svědky umírá.

29 Hvor mye verre skal da ikke straffen bli for den som går bort fra Guds sønn. En slik person sier nei til den frihet fra skyld som han selv har fått oppleve ved at Jesus ofret blodet sitt og opprettet en ny pakt mellom Gud og menneskene. Han håner Guds Ånd som formidler denne kjærligheten og tilgivelsen fra Gud.

Což se vám zdá, jak přísnějšího trestání hoden jest ten, kdož by Syna Božího pošlapával a krev smlouvy, kterouž byl posvěcen, za nehodnou drahého vážení by měl, a duchu milosti potupu učinil?

30 Vi vet hvem som har sagt:”Hevnen er min, og jeg skal straffe dem som fortjener det,” og:”Herren skal dømme sitt folk.”

Známeť zajisté toho, jenž řekl: Mně pomsta, já odplatím, praví Pán. A opět: Pán souditi bude lid svůj.

31 Ja, det er fryktelig å bli straffet av den levende Gud.

Hroznéť jest upadnouti v ruce Boha živého.

32 Tenk tilbake på hvordan det var i den første tiden, da dere nettopp hadde tatt imot budskapet om Jesus. Da holdt dere fast ved troen midt i fryktelige lidelser.

Rozpomeňtež se pak na předešlé dny, v nichžto osvíceni byvše, mnohý boj rozličných utrpení snášeli jste,

33 Iblant ble dere selv hånet og mishandlet av mennesker, og iblant stilte dere solidarisk opp for å hjelpe andre som ble utsatt for det samme.

Buďto když jste byli i pohaněními i ssouženími jako divadlo učiněni, buďto účastníci učiněni byvše těch, kteříž tak zmítáni byli.

34 Dere led med dem som ble kastet i fengsel, og når de tok eiendelene, var dere likevel glade, etter som dere visste at dere eide noe bedre i himmelen, noe som hadde evig verdi.

Nebo i vězení mého čitelni jste byli, a rozchvátání statků svých s radosti jste strpěli, vědouce, že v sobě máte lepší zboží nebeské a trvanlivé.

35 Fortsett å være like uredde. Tenk på den store belønningen som venter!

Protož neodmítejtež od sebe smělé doufanlivosti vaší, kterážto velikou má odplatu.

36 Det blir krevd langvarig utholdenhet dersom dere vil gjøre Guds vilje og få det han har lovet. Gud sier i Skriften:

Než potřebíť jest vám trpělivosti, abyste vůli Boží činíce, dosáhli zaslíbení.

37 ”Om en kort tid kommer han som skal komme. Det skal ikke trekke ut for lenge.

Nebo ještě velmi, velmi maličko, a aj, ten, kterýž přijíti má, přijde, a nebudeť meškati.

38 Den som tror, blir skyldfri innfor meg og får leve. Om han derimot vender seg bort fra meg, har jeg ingen glede av ham.”

Spravedlivý pak z víry živ bude. Pakli by se kdo jinam obrátil, nezalibuje sobě duše má v něm.

39 Vi tilhører ikke dem som vender seg bort fra Gud og gjennom det går fortapt. Nei, vi tilhører dem som tror på ham og blir frelst for evig.

Ale myť nejsme poběhlci k zahynutí, ale věřící k získání duše.