Apostlenes-gjerninge 3
1 En ettermiddag gikk Peter og Johannes til templet for å delta i den daglige bønnen som var klokka tre.
Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
2 Da fikk de se en mann som ble båret dit. Han hadde vært lam fra fødselen av. Hver dag plasserte de ham ved den tempelporten som gikk under navnet Fagerporten. Der kunne han tigge av dem som gikk inn i templet.
Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev båren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
3 Da Peter og Johannes var på vei inn, ba han om penger.
Da han så Peter og Johannes, idet de vilde gå ind i Helligdommen, bad han om at få en Almisse.
4 Peter og Johannes stanset et øyeblikk og møtte blikket hans, og Peter sa bestemt:”Se på oss!”
Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: "Se på os!"
5 Da så mannen opp, etter som han trodde han skulle få noe.
Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem.
6 Men Peter sa:”Vi har ingen penger, men jeg har noe annet å gi deg! Gjennom kraften fra Jesus Kristus fra Nasaret, befaler jeg deg å stå opp og gå!”
Men Peter sagde: "Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!"
7 Peter tok den lamme i høyre hånden og reiste ham opp. Da han gjorde det, ble mannen frisk i føttene og anklene.
Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op.
8 Han reiste seg med et rykk og begynte å gå fram og tilbake! Så fulgte han med inn i templet. Der gikk og hoppet han om hverandre og hyllet Gud.
Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
9 Alle som var i templet, så ham gå omkring og hylle Gud.
Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud.
10 Da de oppdaget at det var den lamme tiggeren som brukte å sitte ved Fagerporten, ble de helt forskrekket.
Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
11 Tiggeren holdt seg hele tiden nær Peter og Johannes. Alle i templet stimlet sammen i Salomos buegang. De tråkket nesten ned hverandre for å se mannen.
Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslagent sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
12 Peter så straks sin sjanse og begynte å tale til folkemassen. Han sa:”Israelitter, hvorfor er dere så forskrekket over det som har skjedd? Hvorfor stirrer dere på oss? Tror dere at vi ved vår egen kraft og godhet har fått denne mannen på beina?
Men da Peter så det, talte han til Folket: "I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I på os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gå?
13 Nei, det er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, våre forfedres Gud, som har gjort dette for å opphøye og ære sin tjener Jesus. Det var han dere utleverte til landshøvdingen Pilatus og svek, og det til tross for at Pilatus gjerne ville ha satt ham fri.
Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
14 Dere svek ham som var hellig og uten skyld, og forlangte i stedet at en morder skulle bli satt fri.
Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder måtte skænkes eder.
15 Dere drepte ham som gir menneskene liv, men Gud har vekket ham opp fra de døde. Dette har vi selv sett og kan vitne om.
Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
16 Ved tro på den kraften som er i Jesus, har denne mannen nå blitt helbredet. Dere vet jo alle at han før var helt lam. Troen på Jesus har gjort ham fullstendig frisk, noe som alle kan se.
Og i Troen på hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Påsyn af eder alle.
17 Kjære venner! Jeg vet godt at både dere og lederne deres utleverte Jesus fordi dere ikke forsto bedre.
Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom også eders Rådsherrer.
18 Ved det som skjedde, har Gud latt det han forutsa hos profetene, bli virkelighet: At Messias, den kongen han lovet oss, måtte lide.
Men Gud har således fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
19 Derfor er det på tide å vende om til Gud, slik at dere får tilgivelse for syndene.
Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder må blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider må komme fra Herrens Åsyn,
20 Da skal en fantastisk tid med hvile og lindring komme. Gud skal sende Jesus, kongen deres, tilbake til dere.
og han må sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
21 Han må bli i himmelen inntil alt som Gud fra tidenes begynnelse har snakket om ved sine egne profeter, har blitt virkelighet. (aiōn g165)
hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
22 Moses sa for eksempel:’Herren er Gud, han vil la en profet lik meg stå fram blant deres eget folk. Lytt nøye til ham.
Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
23 Hver og en som ikke hører på denne profeten, skal bli utryddet av folket.’
Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket."
24 Etter dette har alle profetene, fra Samuel og framover, båret fram Guds budskap om det som skjer i dag.
Men også alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, så mange som talte, have også forkyndt disse Dage.
25 Dere er etterkommere av disse profetene, og Guds løfter som ble gitt til forfedrene, gjelder også for dere. Gud inngikk en pakt med stamfaren deres Abraham, og sa:’Gjennom dine etterkommere skal alle folk i verden få del i min godhet.’
I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes."
26 Gud lot altså sin Sønn komme til jorden. Han sendte ham først til dere som er israelitter, etter som Gud ville gi dere alt godt og få dere til å vende om fra ondskapen.”
For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, når enhver af eder vender om fra sin Ondskab."
