Apostlenes-gjerninge 2
1 Da dagen for pinse kom, sju uker etter at Jesus var stått opp fra de døde, var alle de troende samlet.
Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2 Plutselig hørte de et brus fra himmelen, som lyden av en veldig storm. Det fylte hele huset der de var samlet.
Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3 Noe som så ut som ild, viste seg. Det delte seg og satte seg på hver enkelt av dem.
Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
4 Alle ble fylt av Guds Hellige Ånd og begynte å snakke i andre språk som Ånden ga dem.
Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.
5 Mange hengivne jøder fra ulike land bodde i Jerusalem.
Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6 Da de hørte lyden, kom de løpende for å se hva som sto på. Forskrekket fikk de høre sine egne språk bli snakket!
Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.
7 De var helt forundret og sa:”Hvordan kan dette ha seg? Alle disse er jo fra Galilea?
Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8 Likevel hører vi dem snakke på våre egne språk.
Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,
9 Vi er partere, medere og elamitter, vi kommer fra Mesopotamia, Judea, Kappadokia, Pontos, provinsen Asia,
Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,
10 Frygia, Pamfylia, Egypt og fra distriktet rundt Kyréne i Libya. Vi er tilreisende fra Roma, både jøder og slike som har konvertert til jødedommen.
i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11 Vi er kretere og arabere. Likevel hører vi alle fortelle om Guds mektige mirakler på våre egne språk!”
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?"
12 De sto forvirret midt oppe i det hele og visste ikke hva de skulle tro. De spurte hverandre:”Hva kan dette bety?”
Og de forbavsedes alle og, vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?"
13 Andre i folkemassen sa ironisk:”Phø, de er vel bare blitt litt fulle!”
Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."
14 Da steg Peter fram sammen med de andre elleve utsendingene og begynte å tale høyt og tydelig til folket. Han sa:”Hør på meg dere som er jøder, og alle som ellers bor i Jerusalem!
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!
15 Noen av dere sier at disse mennene er fulle. Det er ikke sant. Folk drikker seg vel ikke fulle klokka ni på morgenen?
Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;
16 Nei, det dere nettopp har fått se, er det som ble forutsagt for lenge siden. Det Gud sa ved profeten Joel:
men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
17 ’I den siste tiden for denne verden vil jeg la min Ånd komme over alle mennesker. Sønnene og døtrene deres skal holde fram budskap fra meg, unge menn skal se syner og gamle skal ha drømmer.
"Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18 Ja, min Ånd vil komme over alle tjenerne mine, både menn og kvinner. De vil holde fram budskap fra meg.
Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.
19 Jeg vil la merkelige tegn vise seg oppe på himmelen og nede på jorden: Blod og ild og røykskyer.
Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20 Solen skal bli mørk og månen blodrød før Herrens store og vidunderlige dag kommer.
Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
21 Hver og en som tilber Herren skal bli frelst.’
Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses."
22 Lytt til det jeg sier, alle dere israelitter! Ved å gi Jesus fra Nasaret kraft til å utføre de mest fantastiske mirakler og tegn viste Gud at det var han som hadde sendt ham til verden. Dette kjenner dere til.
I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23 På en måte gjennomførte dere selv den planen som Gud hadde lagt, da dere med hjelp fra fremmede som lever uten Moseloven, spikret Jesus fast på et kors og drepte ham.
ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.
24 Gud løste ham fra dødens veer og lot ham bli levende igjen, etter som det var umulig for døden å holde ham i sitt grep.
Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25 Kong David sa om Jesus:’Jeg vet at Herren alltid er med meg. Jeg vakler ikke, for han står ved min side.
Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,
26 Derfor er hjertet mitt fylt av gled. Jeg roper ut hans pris, og kroppen min hviler i trygghet.
Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;
27 Du vil ikke forlate meg og la meg havne blant de døde, eller la din Hellige tjener gå til grunne. (Hadēs g86)
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse, (Hadēs g86)
28 Du viser meg veien til livet, og lar meg få oppleve gleden av å være i din nærhet.’
Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn."
29 Kjære venner! Det var ikke om seg selv David sa dette. For dere vet like godt som jeg at David døde og ble begravd, og at graven hans fortsatt er iblant oss.
I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30 Han var en profet som bar fram Guds budskap. David visste at Gud hadde lovet at en av etterkommerne hans skulle være Messias, den lovede kongen, og få sitte på hans trone.
Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,
31 David kom med Guds forutsigelse om at Messias skulle stå opp fra de døde da han sa:’Han vil ikke gå fra meg og la meg bli blant de døde. Han vil ikke la din Hellige tjener gå til grunne.’ (Hadēs g86)
talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse. (Hadēs g86)
32 Forutsigelsen handlet altså om Jesus. Alle vi som står her, har selv sett og kan vitne om at Gud virkelig vakte Jesus opp fra de døde.
Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33 Gud har opphøyet Jesus og satt ham på sin høyre side for at han skal regjere. Han har akkurat som Gud vår Far hadde lovet, fått ta imot Guds Hellige Ånd, den samme Ånd som nå har kommet over oss. Det er dette dere ser og hører i dag.
Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.
34 David for aldri opp til himmelen. Derfor snakket han ikke om seg selv da han sa:’Gud sa til min Herre: Kom og sett deg på min høyre side for å regjere
Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
35 til jeg har lagt dine fiender som en skammel for føttene dine!’
indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder."
36 Hele Israel må klart forstå at Gud har gjort Jesus til Herre og konge, denne Jesus som dere henrettet på et kors.”
Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"
37 Da folket hørte Peter tale på denne måten, gikk det rett til hjertene på dem. De spurte Peter og de andre utsendingene:”Brødre, hva skal vi gjøre?”
Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?"
38 Peter svarte:”Vend om fra synden og søk Gud! La dere alle bli døpt til fellesskap med Jesus Kristus, så skal dere få tilgivelse for syndene. Dere skal få Guds Hellige Ånd som gave.
Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.
39 Dette løfte fra Gud gjelder dere og etterkommerne deres. Ja, det gjelder alle over hele jorden som takker ja til Herren, vår Guds, innbydelse om å tilhøre ham.”
Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde."
40 Peter fortsatte en lang stund med å tale, og han oppfordret alle:”Pass på at dere slipper unna den straffen som venter dem som ikke vil tro.”
Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!"
41 De som trodde på det Peter sa, lot seg kort tid etter døpe. Den dagen økte antallet troende med omkring tre tusen personer!
De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42 De troende samlet seg regelmessig for å bli undervist av Kristi utsendinger. De hadde fellesskap med hverandre brøt brødet og ba sammen.
Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
43 Folket hadde dyp respekt for de troende, for utsendingene utførte mange mirakler.
Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44 Alle de troende var støtt og stadig samlet og hadde alt felles.
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
45 De solgte det de eide og delte med hverandre, alt etter som hver enkelt hadde behov.
Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46 Hver dag møtte de hverandre i templet. I hjemmene kom de sammen for å bryte brødet og spise i fellesskap. Deres glede og takknemlighet var grenseløs.
Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
47 De hyllet Gud dag og natt. Hele folket holdt av de troende. Hver dag lot Herren Jesus gruppen vokse ved at flere og flere ble frelst.
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
