Luka 12
1 Msambi uvaha wa vandu wanga valangika, pavakonganiki na kutumbula kulivatilana. Yesu avajovili hoti vawuliwa vaki. “Mujiyangalila na ngemeku ya Vafalisayu ndi uhomela wavi.
Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
2 Chindu chochoha chila chechigubikiwi yati chigubukuliwa na chochoha chechifiyiki yati chimanyikana.
Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
3 Gala gamwajovili kuchitita, yati giyuwanika pepilangala, na chochoha chamwapwepi mumfiyu mugati kuni milyangu yidindanu, yati chikokoselewa pamulima woha.”
Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
4 “Nikuvajovela, nyenye mwavankozi vangu, mkotoka kuvayogopa vala vevikoma higa, nambu nakuhotola kukita chindu chingi kangi.
Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
5 Yati nivalangisa wa kuyogopewa, mumuyogopa Chapanga, akamala kukukoma, ihotola kumutaga mundu kumotu wa magono goha wangajimika. Nikuvajovela, mumuyogopa mwenuyo!” (Geenna g1067)
Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
6 “Yimanyikini kuvya mayeluyelu mhanu ziguliswa kwa mashonga gadebe neju, nambu kawaka hata njasi yimonga yeyikosiwa na Chapanga.
Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
7 Hati umahele wa mayunju ga mitu yinu zimanyikini kwa Chapanga. Mukotoka kuyogopa, nyenye mwitopela neju kuliku mayeluyelu gamahele!”
Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
8 “Chakaka nikuvajovela, mundu yoyoha yula mwaakuniyidakila pavandu kuvya mwene ndi wangu, Mwana wa Mundu yati amuyidakila palongolo ya vamitumu va Chapanga kuvya mwenuyo mundu waki.
Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
9 Nambu mundu yoyoha yula mwaakunibela pavandu, na Mwana wa Mundu mewawa yati akumbela palongolo ya vamitumu va Chapanga.”
Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
10 “Yoyoha yula mweijova lilovi la kumubelelela Mwana wa Mundu, mwenuyo yati ilekekeswa, nambu mweamliga Mpungu Msopi, yati ivya nakulekekeswa.”
Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
11 “Pevakuvapeleka nyenye kwa makakala, munyumba za kukonganekela Vayawudi, amala vahamula mihalu, amala kwa vachilongosi lenili muhamuliwa mkotoka kuvya na wogohi yati myangula kyani amala yati mujova wuli.
Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
12 Muni lukumbi lulolo, Mpungu Msopi yati akuvawula gakujova.”
Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
13 Mundu mmonga mu msambi wa vandu akamjovela Yesu, “Muwula, mjovela mlongo wangu tigavana vindu vyetihalili kwa dadi witu.”
Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
14 Yesu akamyangula, “Nkozi wangu, yani mweaniviki nene kuhamula mihalu pagati yinu amala kuvya mtepulanisa?”
Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
15 Ndi, akavajovela voha, “Mujiyangalilayi na kuvya na mtima wa kugana vindu vyamahele, muni wumi wa mundu uvi lepi muvindu vyamahele vyeavi navyu.”
Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
16 Kangi akavajovela luhumu ulu. Kwavi na mundu mmonga mweavi na vindu vyamahele, mgunda waki wapambiki mabenu gamahele.
Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
17 Akaholalela mumtima waki na kujova. Hinu nikita wuli muni kawaka pandu pakuvika mabenu gangu?
Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
18 Ndi, yati nikita aga, yati nidenya chibana changu na kupamanda kangi vivaha na mwenumo yati nivika mabenu gangu goha pamonga na vindu vyangu.
Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
19 Kangi nikujijovela namwene, hinu uvinavyu vindu vyabwina vyeukuvigana mumiyaka yamahele ndi upumulilayi na ulyayi na unywayi na uheka!
og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
20 Nambu Chapanga akamjovela, Uhimwiki veve, kilu ya lelu wumi waku yati utoliwa. Na vindu vyeujivikili yati vivya vya yani?
Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
21 Yesu akamalisila kujova, “Chenichi ndi cheyivya mundu mweajivikili vindu vyamahele ndava yaki mwene, nambu palongola ya Chapanga ivya mngangu.”
Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
22 Kangi Yesu akavajovela vawuliwa vaki, “Ndava ya genago, nikuvajovela, mkotoka kung'ahikila ndava ya chakulya chemugana muni mulamayi, amala nyula zemukuzigana ndava ya higa yinu.
Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
23 Ndava muni wumi witopela kuliku chakulya, na higa yitopela kuliku nyula.
Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
24 Lola makungulu, gimija lepi, wala kubena na gangali chibana. Pamonga na genago, Chapanga agalisa chakulya. Hinu nyenye mwitopela kuliku videge!
Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
25 Yani mweavi pagati yinu kwa kujing'aha ihotola kujiyonjokesala hati ligono limonga la wumi waki?
Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
26 Hinu ngati, nakuhotola kuhenga chindu chidebe ngati ichi, ya kyani kujing'aha na mambu gangi?
Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
27 Mugalola maluva ga mdahi chegikula, nakuhenga lihengu wala giluka lepi nyula. Nambu nikuvajovela nkosi Solomoni pamonga na kuvya na vindu vyamahele, nambu avi lepi na nyula za kunyamba ngati liluva limonga.
Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
28 Hinu ngati Chapanga akuganyambisa manyahi ga kumgunda, lelu livili na chilau yaki giyochwa pamotu, wu, nakuhotola kuvawalika nyenye? Vandu mwemusadika padebe.”
Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
29 “Na nyenye mkotoka kuhololela neju ndava ya kung'ahikila kuvya mwilya kyani amala mwinywa kyani.
Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
30 Muni vandu vangasadika va milima yingi ya pamulima uwu, vavi mukung'ahika ndava ya genago. Nambu nyenye, Dadi winu avimanyili vindu vyoha vyemugana.
Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
31 Hinu, mun'gaikila kulonda hoti Unkosi wa Chapanga na genago yati mwipewa kwa kuyonjokeswa.”
Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32 “Mukotoka kuyogopa nyenye msambi udebe, muni Dadi winu aganisiwi kuvapela Unkosi waki.
Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
33 Mugulisa vindu vinu, na mashonga gene muvatangatila vangangu. Mujikitila chihaku cha mashonga changalala na kijivikila vindu vinu vyabwina kunani kwa Chapanga kwangapunguka. Kwenuko vahiji nakuhegelela, wala vingokoko na kuhalibisa.
Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
34 Pechivi chibana chaku ndi maholo na luhala lwa mtima waku yati uvya penapo.”
Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
35 “Mujitendekela na kuhengeka kuni, na hahi zinu ziyaka,
Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
36 muvya ngati vavanda vavamulindila mkulu wavi mweihuma kundowa, vamudindulila mlyangu peihodesa.
Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
37 Vamotiswa vavanda vala bambu wavi peuwuya akuvakolela vakona mihu! Chakaka nikuvajovela, bambu yula yati ikunga mkungi muchiwunu na kuvajovela vatama pahi pandu pakulyelela na akavahengela.
Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
38 Vamotisiwa vavanda vala, hati ngati bambu wavi peiwuya pagati ya kilu amala hati hambakucha na kuvakolela vakona mihu!
Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
39 Mumanyila lijambu lenili, ngati mkolo nyumba ngamanyili lukumbi lwa muhiji kubwela, ngaatamili mihu, ngaileki lepi nyumba yaki yidenyewayi.
Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
40 Mewawa na nyenye yikuvagana mujitendelekeha, ndava mwangalumanya lukumbi, Mwana wa Mundu peibwela.”
Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
41 Petili akamkota, “Bambu, luhumu ulu ukutijovela nga tete amala ukuvajovela vandu voha?”
Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
42 Bambu akayangula. Ndi, yani mweavi mtumisi mbwina na analuhala? Kangi bambu waki amuviki kuvayimalila vavanda vangi na kuvapela chakulya pa lukumbi lwaki.
Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
43 Asangaluka mtumisi yula, ngati mkulu waki peiwuyayi yati amkolela ikita chenicho.
Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
44 Chakaka nikuvajovela, mkulu mwenuyo yati amuvika mtumisi mwenuyo kuyimalila vindu vyaki vyoha.
Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
45 Nambu muhengaji yula, ngati akujijovela mumtima waki, Mkulu wangu acheliwi kuwuya, ndi itumbula kuvatova vatumisi vayaki, vadala na vagosi, na kulya na kunywa na kugala,
Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
46 Mkulu waki yati iwuya ligono na lukumbi lwanga manyikana, yati amudumula hipandi hipandi na kumuvika lilundu limonga la vangasadika.
da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
47 Mvanda mweamanyi gala geigana bambu waki, nambu ajitendelekili lepi kuhenga genago, bambu waki akumtova neju.
Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
48 Nambu mvanda mweihenga chindu changamanya gala geigana bambu waki, mwenuyo yati itoviwa padebe. Muni yula mweapewili vyamahele, mwenuyo idayiwa vyamahele na yula mweagotoliwi vyamahele neju, yati idayiwa vyamahele neju.
men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
49 “Nibweli kuleta motu pamulima, ndi kuvya uvya ngaumali kuyaka!”
Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
50 Nambu nivinawu ubatizu weukunigana nibatiziwa, na nene nikuung'akila neju mbaka utimilayi!
Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
51 Wu! Mwiholalela nibweli kuleta uteke pamulima? Hati padebe, lepi, utekee nambu mpechenganu.
Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
52 Kutumbula hinu vandu mhanu va nyumba yimonga yati vipechengana upandi vadatu na upandi wungi vavili, na kangi upandi vavili na upandi wungi vadatu.
Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
53 Yati vipechengana dadi na msongolo waki, msongolo na dadi waki, mau na msikana waki, msikana na nyina waki, nayala na mkamwana waki, mkamwana na nayala waki.
De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
54 Yesu akaujovela msambi wa vandu, “Pemukugawona mahundi gihumalila kwelitipama lilanga, bahapo mwijova, yati yitonya fula, na chakaka fula yitonya.
Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
55 Na pemwilola mpungu upuganisa kuhuma kuupandi wa kusini mujova, lelu yati livya lilanga, Chakaka kwivya na lilanga lachona.
Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
56 Vahomela nyenye! Mumanyili kulotela mambu ga lusenje, kwa kulola chekuvi lelu kwa kulola mulima na mahundi, ndava kyani mwihotola lepi kumanya mambu ga lusenje lwa hinu?”
I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
57 “Ndava kyani mwavene mwihotola lepi kuhagula mambu gabwina ga kukita?
Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
58 Ngati mundu mweakutakili, akukupeleka palibanji la mihalu, mbanga mutepulana mwakona munjila muni akotoka kukupeleka kwa mhamula mihalu, namwene akugotola kwa manjolinjoli na vene vakusopa muchifungu.
Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
59 Chakaka yati wihuma lepi muchifungu, mbaka peumalakisa kulipa sendi ya lishonga la mwishu.”
Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
