Matendu 19
1 Lukumbi Apolo avi Kolinto, Pauli akagenda mu vidunda na kuhika ku Efeso kwenuko avakolili vawuliwa nunuyu,
Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
2 akavakota, “Wu, mwampokili Mpungu Msopi lukumbi pamwasadiki?” Vene vakamyangula, “Lepi! Hati kuyuwana kuvi Mpungu Msopi.”
og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
3 Pauli akavakota, “Ubatizu woki wemwapatili?” Vene vakamyangula, “Ubatizu wa Yohani.”
Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."
4 Namwene Pauli akajova, “Ubatizu wa Yohani wavi ndava ya kulangisa kuvya vandu vamali kumuwuyila Chapanga. Yohani avajovili vandu kuvya vamsadikayi yula mweibwela palongolo yaki ndi Yesu.”
Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."
5 Hinu pevamali kugayuwanila genago, ndi vakabatiziwa muliina la Bambu Yesu.
Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
6 Pauli avapamisi mawoko panani yavi na Mpungu Msopi akavahelelela, vakatumbula kulongela luga ya chiyehe na kukokosa ujumbi wa Chapanga.
Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
7 Jumula vavi vagosi kumi na vavili.
Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
8 Mulukumbi lwa miheyi yidatu Pauli ayendalili kuyingila munyumba ya kukonganekela Vayawudi, na kukokosa cha ukekesi na kukotana nawu ndava kuvakofwa kuuvala Unkosi wa Chapanga.
Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
9 Nambu vangi vavi na mitima yeyitopa hati vakabela kusadika, vakajova gahakau ndava ya Njila ya Bambu palongo ya msambi wa vandu. Ndi Pauli akajibagula mwene pamonga na vamsadika vala, na kila ligono akakotana nawu mu libanji la mawuliwu la mundu mmonga liina laki Tilano.
Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10 Mambu ago gehengiki mulukumbi lwa miyaka yivili hati vakolonjinji voha va Asia, Vayawudi na vandu vangali Vayawudi vakayuwana Lilovi la Bambu.
Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
11 Chapanga akitili gachinamititi ga kukangasa gamahele mu mawoko ya Pauli.
Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
12 Hati vandu vavi mukutola hitambala ya kuhungulila na nyula zeazipamisi Pauli. Vavapelekili vatamu wavi ndi vakalama na vana mizuka mewawa, mizuka yikavahuma.
så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
13 Mewawa kwavili na Vayawudi vevatyalatyala kuni na kula, kuvinga mizuka navene valinga mewa kuluwula liina la Bambu Yesu. Mewa vijova, “Nikulagiza umuhuma paliina la Yesu yula mweakumkokosa Pauli.”
Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."
14 Vevakita genago pagati yavi vavi vasongolo saba va Sikewa, mmonga wa Vateta Vakulu wa Vayawudi.
Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
15 Nambu mzuka mhakau wula ukavayangula, “Nikummanya Yesu, na kavili nikummanya Pauli, nambu mwavayani nyenye?”
Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
16 Na mundu mweatalaliwi na mzuka yula akavahumbila kwa chigigi voha vavili avashindili makakala. Navene vakajumba changali nyula kuni vana mavamba.
Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
17 Mundu yeyoha mweitama ku Efeso, Myawudi na angali kuvya Myawudi, ayuwini lijambu lenilo. Voha vakavya na wogohi, vakalilumba liina la Bambu Yesu.
Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
18 Vamsadika vamahele vakabwela na kujova hotohoto pavandu mambu gahakau gevahengili.
og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
19 Vandu vamahele pagati ya vala vevikita mambu ga uhavi vakatola hitabu yavi na kuyocha motu palongo ya voha. Vakavalanga bei ya hitabu yahikili mashonga elufu hamsini.
Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
20 Munjila yeniyo ndi Lilovi la Bambu chalayonjokisiki kudandasika na kuvya na makakala neju.
Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
21 Chechagelekili mu mambu ago, Pauli akahamwili kuhamba ku Yelusalemu kwa kupitila Makedonia na Akaya. Akajova, “Nakahika kwenuko, mewawa yikunigana nigendelela ku Loma.”
Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."
22 Kangi avatumili vamtangatila vaki, Timoti na Elasito, vamlongolela kuhamba ku Makedonia, kuni mwene asigalili ku Asia magono gadebe.
Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
23 Lukumbi lwenulo kweahumili chitututu neju ku Efeso ndava ya Njila yeniyo ya Bambu.
Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
24 Mfukuta vindu vya madini ga mashonga mmonga liina laki Demetilio, mweavi na lihengu la kutengeneza majengu gadebe gadebe gegiwanangana na nyumba ya chapanga mdala Atemi. Lihengu lila lavapelili chiyonjokesu chivaha vahengati vaki.
Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
25 Demetilio avakemili pamonga na vanalihengu vangi ngati laki akavajovela, “Vagosi, mmanyili kuvya mashonga gemwipata gihumila mulihengu lenili.
Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
26 Hinu mwihotola kuyuwana na kujilolela mwavene mambu geihenga Pauli, lepi Pa Efeso pene, nambu mewa ku Asia yoha. Mwene akuvakulukisa na kuvang'anamusa vandu vasadikayi kuvya vachapanga vala vevitengenezwa na vandu, hati padebe lepi vachapanga.
Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
27 Nga lepi lihengu litu livii muhatali ya kuveveswa, nambu mewawa na nyumba ya chapanga mdala mweavimkulu, Atemi, kuvalangiwa chindu lepi. Na kuwusiwa ukulu waki, mwene mweigundamiliwa Asia na mulima woha.”
Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."
28 Pevayuwini genago, vakamema ligoga na kutumbula kuywanga, “Mkulu ndi Atemi wa ku Efeso!”
Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
29 Muji woha ukamema chitututu, vakavakamula Gayo na Alistako vakolonjinji va Makedonia, vevavi mulugendu pamonga na Pauli, vakavajumbisa mbaka mu libanji la mikinu.
Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
30 Pauli aganili kujilangisa mu msambi wa vandu, nambu vawuliwa vakambesa.
Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
31 Hati vakulu nunuyu va muji wa Asia vevavi vankozi vaki, vampelekili ujumbi Pauli, vakamjovela akotoka kujiyagisa mukuhamba kulibanji la mikinu.
Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
32 Lukumbi lwenulo kila mundu aywangayi, vangi vijova aga na vangi vijova gala, hati mngonganu wula ukapechengana. Vangi nakumanya hati ndava ya kukonganeka kwavi.
Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
33 Vayawudi vakamkang'a palongolo ya vandu mundu mmonga mweikemiwa Alekisanda, ndi vakamuwusa mwene palongolo ya vandu, Alekizanda akavapungila vandu chiwoko kuvagunisa. Muni aganayi kujikengelela palongolo yavi.
Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
34 Nambu pevamanyili kuvya mwene ndi Myawudi, voha kwa pamonga vakaywanga, “Mkulu ndi Atemi wa ku Efeso!” Mewawa vakayendelela kuywanga mulukumbi lwa masaa gavili.
Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
35 Pamwishu myimilila lihengu wa muji akahotola kuvagunisa vandu, akavajovela, “Vakolonjinji va ku Efeso, kila mundu imanya kuvya muji witu ndi mlonda wa nyumba ya chapanga Atemi na liganga lamsopi leligwili kuhuma kunani kwa Chapanga.
Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
36 Avi lepi mweihotola kubela mambu aga. Ndi, yikuvagana kuguna, mkotoka kuhenga chindu changa hololela.
Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
37 Ndava muni muvaletili vandu apa, pamonga vayivi lepi vindu vya nyumba ya chapanga amala kumliga chapanga witu wa chidala.
Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
38 Ngati, Demetilio na vana lihengu vaki vavi na mhalu wavi ndava ya vandu ava, gavi kulibanji la mihalu na kwa na vakulu va miji, vihotola kutakila kwenuko.
Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
39 Ngati muvi na mambu gangi, mugapeleka mumngonganu wewuyidakiliwa.
Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
40 Muni tivii muhatali ya kutakiliwa ndava ya chitututu cha lelu, muni kawaka chanzu cha chitututu chenichi.”
Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."
41 Peamali kujova genago, akamala mngonganu.
Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
