Matendu 16

1 Hinu akahika ku Delibe na ku Lusitila, kweatamayi muwuliwa mmonga liina laki Timoti. Nyina waki mewawa avi msadika Myawudi, nambu dadi waki avi Mgiliki.

Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

2 Timoti alumbiwi bwina na vamsadika va ku Lusitila na ku Ikonio.

Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

3 Pauli aganili kulongosana na Timoti mulugendu, hinu akamdumula jandu. Akitili chenicho ndava Vayawudi voha vevatamayi pandi zila, vamanyili kuvya dadi wa Timoti avi Mgiliki.

Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

4 Pavavi mulugendu lwa mumiji vavajovela vandu malagizu ga vamitumi vala na vagogo vala va ku Yelusalemu, vakavajovela vagalanda.

Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,

5 Hinu msambi wa vandu vevakumsadika kilisitu vakangamala muusadika, ndi vakayonjokeseka kila ligono.

Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

6 Vakapitila mumiji ya Flugia na Galatia muni Mpungu Msopi nakuvayidakila kukokosa ujumbi wula ku Asia.

Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

7 Pavahikili mumibaka ya Musia, valingili kuyingila mulima wa Bisunia. Nambu Mpungu wa Yesu nakuvayidakila.

Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.

8 Hinu vapitili ku Musia na kuhamba lumonga ku Tloa.

De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

9 Lukumbi lwa kilu, Pauli akalota maono amuwene mundu mmonga wa ku Makedonia ayimili balapala na kumuyupa, “Kupuka ubwela ku Makedonia utitangatila.”

Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"

10 Pauli peagawene maono gala, bahapo tajitendelekili kukupuka kuhamba Makedonia muni tamanyili chakaka Chapanga atikemili tihamba kuvakokosela Lilovi la Bwina kwenuko.

Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

11 Tagendili muwatu kuhuma ku Tloa mbaka Samotilake, na chilau yaki tahikili Neapoli.

Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

12 Kuhuma kwenuko tikahamba ku Filipi muji mmonga pamulima wa Makedonia, Likoloni la Valumi. Ndi tatamili muji wenuwo mulukumbi lwa magono.

og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

13 Ligono la Kupumulila tahumuli kuvala ya muji, na kuhamba pamuhana ya mfuleni pandu petahololela pakuyupila Chapanga. Ndi tikatama na kulongela na vadala vevakonganiki penapo.

Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

14 Mmonga wa vadala vevatiyuwanila vala, avi mdala mmonga msadika liina laki Lidia, mkolonjinji wa Tuatila, mweigula na kugulisa nyula za mashonga gamahele. Bambu amdindwili mtima waki hati akagalanda malovi gala geajova Pauli.

Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.

15 Mdala yula pamonga na vandu va munyumba yaki pevamali kubatiziwa, akatigongolela, “Ngati chakaka myidakili kuvya nene namsadika wa Bambu, mbwela kutama kunyumba yangu.” Akakangamala kutijovela tihamba.

Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.

16 Ligono limonga patakavi mukuhamba pandu pa kumuyupa Chapanga, takonganiki na msikana mmonga mvanda mweavi na mzuka wa kulondola. Mdala mwenuyo avapela mashonga gamahele vandu vana vindu vyamahele ndava ulondola waki.

Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.

17 Msikana yula akatilanda Pauli na tete, ijova kwa lwami luvaha, “Vandu ava ndi vatumisi va Chapanga Mkulu! Vakuvadandaulila njila ya kusanguka!”

Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."

18 Akitili chenicho kwa magono gamahele mbaka ligono limonga Pauli akayoma, akamng'anamukila na kuujovela mzuka wula, “Muuhotola wa Yesu Kilisitu nikulagiza muwuka mundu uyu!” Bahapo mzuka wula ukamuwuka.

Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.

19 Vakulu va mvanda yula pavawene mpangu wavi wa kupata mashonga kuhuma kwa mvanda wavi umaliki, vakavakamula Pauli na Sila na kuvakwekesa pandu pakugulisila vindu, palongolo ya vakulu va muji.

Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.

20 Vakavatakila kwa vahamula mihalu va Loma na kujova, “Vandu ava vileta chitututu pamuji witu navene ndi Vayawudi.

Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.

21 Viwula mivelu yeyibesiwi kwa tete vandu va ku Loma kuyidakila na kuyilanda.”

og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."

22 Na msambi wa vandu wewavi penapo ukavatova Pauli na Sila. Kangi vahamula mihalu vala vakavapapula nyula za Pauli na Sila, vakahamula vatovewayi ndonga.

Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

23 Pevamali kuvatova neju, vakavasopa muchifungu na linjolinjoli wa jela alagaziwi kuvya mihu muulonda.

Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

24 Ndava ya malagizu genago, linjolinjoli wa jela akavasopa muchumba cha mugati neju na kuvakunga magendelu gavi muhibiki.

Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

25 Peyahikili pagati ya kilu Pauli na Sila vamuyupayi na kumuyimbila nyimbu za kumulumbalila Chapanga, kuni vafungwa vayavi vakuvayuwanila.

Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

26 Chigafula mndendemo mvaha wa ndima ukahumila, wewanyugwisi mikingisa ya jela. Bahapo milyangu hikadinduka na minyololo yevakungiwi vafungwa yikawopoka.

Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

27 Linjolinjoli wa jela peayumwiki na kulola milyangu ya jela gavi mbee, akatola upanga na kugana kujikoma, ndava aholalili kuvya vafungwa voha vatilili.

Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

28 Nambu Pauli akakemela kwa lwami luvaha, “Ukoto kujikoma wamwene, muni tee tavoha takona tivii!”

Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."

29 Linjolinjoli yula peamali kuyupa hahi, akajumbalila mugati akajigwisa pahi pa magendelu ga Pauli na Sila kuni ivagaya kwa wogohi.

Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

30 Kangi akavalongosa mbaka kuvala, akavakota, “Mwavakulu vangu, nikita kyani nihotola kusanguka?”

Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"

31 Vene vakamyangula, “Umsadika Bambu Yesu ndi veve pamonga na vandu va munyumba yaku yati mwisanguliwa.”

Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."

32 Hinu vakamkokosela Lilovi la Bambu mwene pamonga na vandu va munyumba yaki.

Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

33 Lukumbi lulolo lwa kilu, linjolinjoli wa jela yula akavatola na kuvasambisa mavamba gavi, kangi mwene na vandu va munyumba yaki vabatiziwi bahapo.

Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.

34 Kangi akavagongolela Pauli na Sila kunyumba yaki, kuvapela chakulya. Mwene pamonga na vandu va munyumba yaki vakavya na luheku neju ndava hinu vakumsadika Chapanga.

Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.

35 Chilau yaki lukela, vahamula mihalu va Chiloma vavatumili vakulu va manjolinjoli na malagizu aga, “Muvadindulila vandu vala.”

Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"

36 Linjolinjoli wa jela akamjovela Pauli, “Vahamula mihalu va Loma vatumili na ujumbi uwu kwa veve na Sila mudinduliwayi. Hinu mwihotola kuhuma na muhamba na uteke.”

Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"

37 Nambu Pauli akamyangula, “Gavi wuli? Tahokili lepi vatitovili ndonga pavandu kuni tavete tavakolonjinji wa ku Loma. Kangi vatisopili muchifungu na hinu vigana kutidindulila cha mfiyu! Hati padebe! Yikuvagana vene vahamula mihalu ndi vabwela kutidindulila.”

Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"

38 Vakulu va manjolinjoli vakavadandaulila lijambu lila vahamula mihalu, hinu vene pevayuwini kuvya Pauli na Sila vavi vakolonjinji va mulima wa ku Loma vayogwipi.

Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

39 Ndi vakahamba na kujova, “Chondi mpepayi,” Na pavavahumisi mugati, vakavayupa vawuka pamuji wula.

Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

40 Pauli na Sila pavahumili muchifungu vakahamba kunyumba ya Lidia, kwenuko vakakonganeka na vamsadika. Pevamali kuvakangamalisa mitima vakawuka.

Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.