< Marko 4 >

1 Lelo katumbwa kuyegana mbwega ya bahari. Ni bandu banyansima baisi ni kunteteleka, kayingya nngalaba mmase nikutama, bando boote bayii pa mbwega kuyumo.
Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
2 Na kaba yegana mayaulio ganyansima kwa mifano, na kaakoya kwabe kwa amyegano gake.
Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
3 pekayeni, mpanzi ayeyi kupanda.
„Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
4 Yakapanda mbegu yenge yatumbwike munndela, ni iyuni baisi kabasonywa.
Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
5 Mbegu yenge yatumbwike kumiamba, ntopo ukando wanyansima. Mara za yomike, mwalo ntopo ukando wanyansima.
Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 Yakupita bai lisoba, zayomike, mwalo zai ntopo mikega.
Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Mbegu yenge yatumbwike mumiiba. Miiba yakoi nikuiteteleka, na ibelike kwa kilebe.
Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 Mbegu yenge yatumbwike pa ukando unoike na yaabelike matunda palioka zikola nikuyongeyeka, yenge yabelike mara thelathini zaidi, ni yenge sitini zaidi, ni yenge mara mia”.
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
9 Kaakoya, “ywa bini makutu yakuyowa na ayowe”.
Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
10 Yesu palyo aiyika yake, balyo karibu yake ni balyo komi ni ibele kaba nlokiya kuhusu mifano.
Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
11 Kaakokeya kwabe, kwinu mpatike siri ya ufalume wa Nnongo. lakini baapanza kila kilebe ni mifano.
Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12 Ili kabalola, ndiyo ulola, lakini babona kwaa, kwaeyo hapo bayowa ndiyo uyowa, lakini batanga kwaa amasivyo batendebuka ni Nnongo angaliwasamehe.”
for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
13 Kaakokeya kwabe “je ntangike kwa mfano gono? muwesa buli kutanga mifano yenge?
Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
14 Mpandi alipanda neno.
Sædemanden saar Ordet.
15 Benge ni balyo baatumbwike mmbwega ya ndela palyolyaulyo laapandikwe. Hapo bayowine, mara nsera kaaisa ni kulitola lya ulyo lipandikwe nkati yabe.
Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
16 ni benge balyo bapandikwe kunani ya miamba, j ambao, apo baliyowa liyanlyo, ulitola kwa haraka ni kupulai.
Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17 na ntopo mikega nkati yabe lakini huvumilia kwa muda mfupi. Halafu tabu na usumbufu apo viisa kwa sababu ya liyanlyo, mara hujikwaa.
og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
18 Ni benge balyo bapandikwe mmiba. wanalisikia nlieyaulyo,
Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
19 Lakini masumbufu ya lunia, udanganyifu, mali, na tamaa za mambo genge, hubayingia na kulisonga liyaulyo, na linashindwa kuzaa matunda. (aiōn g165)
og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
20 Kubi ni balyo bapandikwe kulukando lunogine. Bando kuliyowa liyaulyo na kulipokea na kuzaa matunda: baadhi thelathini, ni baadhi sitini, ni baadhi mia yimo”.
Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
21 Yesu kabakookeya “je muletage mnyumba ni kubeka pae ya kitongo, au pae ya lusase? Huileta nnyumba na kuibeka kunani ya kiango.
Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
22 Kwa kuwa ntopo kilebe sa kuiya ambacho kitanganika kwaa, na ntopo siri ya kuitanga kila mundu.
Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23 Oyo abini makutu ya uyowa, na ayowe!”
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
24 Kabaakokeya m'be makini kwa eso mukiyowa kwa kuwa kipimo mpimacho, ndicho mtachopimiwa, na itaongezwa kwinu.
Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
25 Kwa kuwa ywembe abinaso, atapokeya zaidi, ni yalyo ntopo kilebe, kuoma kwake vyatolwa ni vile abinavyo”.
Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
26 Kakoya, upalume wa Nnongo bate kuufananisha ni mundu apandike mbegu kuukando.
Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
27 Aagonzike kilo ni kuyumuka bwamba, mbegu ya mei ni kukola, japo atangike kwaa uko yaomi.
og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
28 Dunia hupiya mbegu yene, kwanza majini, halafu maua, halafu mbegu zilizokomaa.
Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
29 Apo mbegu ipile hupeleka mundu kwa sababu mavuno gaike.
men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
30 Na kaakoya tuufananishe upwalume wa Nnongo ni kilebe gani, au tutumia mpwano wa kele kuuelezea?
Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31 Kati mbegu ya haradali, ambapo yapandikwe nzunu muno kuliko mbegu zote mudunia.
Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
32 Hata, wakati ipandikwe, iba ngolo muno kuliko mitela yenge mubustani, na iba ni matambe makolo hata iyuni wakunani kusenga iyota yabe mmwilili.
og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
33 Kwa mipwano yanyansima ateyegana ni kukaya liyaulyo kwabe, kwa eyo batangike,
Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34 Na aakokiye kwaa bila mipwano. Lakini apo abiyila yake, kaakokeya kila kilebe benefunzi bake.
Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35 Lisiku iyo, kitamunyo kaakaya kwabe, “Tuyende uko upande wa nyaibele”.
Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
36 Eyo kabaleka bandu banyausia, kabantola Yesu, muda huo abinngalaba. Ngalaba yenge yabipamwepe ni ywembe.
Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
37 Na upepo nkale wate uma ni dhoruba ni mase kayayingiya mungalaba ni ngalaba yabi itolile.
Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
38 Mwene Yesu abi mulishetri, agonzike kumuto. Kabannyumuya, kabakoya, “mwalimu ustuka kwaa twee twando waa?”
Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
39 Kayumuka, kaukaya upepo na kaikokeya bahari itolii ipolee”, upepo walei kupuka, na kwa bii poloi.
Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40 kaoya kwabe, “mwalowa kele mwando yogopa?”je nke bado ntopo ni imani?
Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
41 Bayingi ni hofu ngolo nkati yabe na kabakoyana bene kwa bene, “Yuno nyai lelo, upepo ni mase gando kun'yogopa?
Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟

< Marko 4 >