Luka 9
1 Atibakema balo komi ni ibele pamopeiatikuwapea uwezo ni mamlaka kunani ya nchela goti ni kubaponya atamwe.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
2 Atikubatuma bayende kuhubiri ufalme wa Nnongo ni kubaponya atamwe.
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
3 Atikuwabakiya “kana mtole chochote kwa ajili ya safariyinu wala fimbo, wala mkoba, walankate, wala mbanje, wala kana mtole nganju ibele.
Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 Mukaya yoyoti mwa mujingia, mutame poo mpaka mwampala bokanga mahala poo.
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 Kwa balo babapokeite kwaa, pampala boka mji woo, mukungutange vumbi mumagolo yinu kwa ushuhuda kunani yabe.”
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
6 Batiboka yenda peta muijiji, bakitangaza habari inanoga ni kuponya bandu kila mahali.
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 Herode mtawala atiyowa goti yagabonekine atitaabika muno, kwa sababu yayowanike ni baadhi kwamba Yohana mbatizaji atifufuka bok mu'kiwo,
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8 Ni baadhi kwamba Eliya apitike ni kwabenge kwamba yumo kati ya manabii wa kunchogo atiuluka boka mu'kiwo kae.
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 Herode atibaya, “atikunchinja Yohana, lakini yono nyai kwabe yaniyowa habari gake? Ni Herrode atipala ndila ya kum'bona Yesu.
Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?‟ Og han søgte at faa ham at se.
10 Wakati papabuyangine balo babalagilwe, batikum'bakiya kila kilebe cha bakipangite. Atikubatola pamope ni ywembe, Atiyenda kichake katika mji waukemelwa Bethsadia.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 Lakini bandu banyansima batiyowa kuhusu lino batikumkengama, ni kuwakaribisha ni atilongela nabo kuhusu ufalme wa Nnongo, ni atikubaponya balo babapala.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12 Lichoba palitumbwile yomoka, balo komi ni ibele batiyenda kwake ni baya, “Batawanye bandu banyansima bayende katika ijiji ya papii ni mjini bakapalange papalya ni chakulya, kwa sababu tubile eneo lya mmwitu.”
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.‟
13 Lakini atikuwabakiya, “mwanga mubapei kile chalya.” Batibaya, “ntopo zaidi ya ipande itano ya nkate ni omba abele, papola tukapeme chakulya kwa ajili ya bandu aba banyansima.”
Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.‟
14 Pabile ni analome elfu tano palo. Atikuwabakiya anapunzi bake, “batamange pae katika makundi ya bandu hamsini kwa kila kundi.
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.‟
15 Kwa nyoo batipanga nyo ni bandu batitama pae.
Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
16 Atitola mikate itano ni omba abele ni linga kumaunde, atikuibariki, ni kuimetwa katika ipande ipande, atikuwapa banapunzi bake linga waibeke nnonge ya bandu.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17 Boti batilya ni yukuta, ni ipande ya chakulya vyaigile vyatilokotwa ni tweliya ikapu komi ni ibele.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 Nayo ibile kwamba, palobile kichake, benepunzi bake babile pamope ni ywembe, ni atikuwalokya baya, “bandu ubaya nenga ni nyai?”
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?‟
19 Bayangwa, ni baya, “Yohana mbatizaji, lakini benge ubaya Eliya, ni benge ubaya yumo wa manabii wa nyakati za kunchogo atiuluka kae boka mu'kiwo.”
Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.‟
20 Atikuwa bakya, “Lakini mwenga mubaya nenga na nyai? Petro kayangwa nikubaya, “Kristo boka kwa Nnongo.”
Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.‟
21 Lakini kwa kubakeleboya, Yesu kabaeleza kutobaya kwa yeyoti kunani ya lino,
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 Atibaya kwamba mwana wa Adamu lachima bantese kwa makowe yanamboneni kunkana ni apendo ni makuhani bakolo ni baandishi, ni atauwa, ni lichoba lya tatu apauluka boka mu'kiwo.
idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.‟
23 Atikuwabakiya boti, “kati mundu yeyotri apala kunikengama, lachima aikane mwenr, atole msalaba wake kila lichoba, ni anikengame.
Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
24 Yeyoti ywa jaribu okowa maisha gake apala obiya, lakini yoyoti obiya maisha gake kwa faida yango, apala okoka.
thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Je kipala kufaidia namani mwanadamu, muite apalike ulimwengu woti, lakini obiya au apatike asara ya nafsi yake?
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
26 Lini yoyoti ywa nibonia oni nee ni maneno gango, kwa ywembe mwana wa Adamu atikum'bonea oni paabile ni nkati ya utukufu wake, ni utukufu wa Tate ni malaika batakatifu.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 Lakini natikuwabakiya ukweli, kui ni baadhi yinu batiyemanyanga, abata baonjike kwaa kiwompaka bauone ufalme wa Nnongo.”
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.‟
28 Yapitike katika machoba nane baada ya Yesu baya maneno gaa kwamba atikubatola pamope ni ywembe Petro, Yohana ni Yakobo, batioboka kitombe loba.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
29 Ni pabile katika loba, bonekana kwa kuminyo yake kutibadilika, ni nganju yake yabile nyeupe ni ng'ara.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
30 Ni lola, babilr analome abele batilongela nakwe babile Musa ni Eliya.
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 Babonekine katika utukufu. Batilongela kuhusu boka kwake, kikowe chakalibila timiza Yerusalem.
som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 Nambeambe Petro ni balo babile pamope kwee babile batiyemanga pamope nakwe.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 Yapitike kwamba pabile bakibokanga kwa Yesu, Petro atikum'bakiya, “Ngwana ni vizuri kwitu tama pano ni itupasa tengeneza makazi ya bandu atatu. Tengeneza limo kwaajili yako, limo kwaajili ya Musa, ni jimo kwaajili ya Eliya, Aelewite kwa chalongeite.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias; ‟ men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Patilongela aga, laichile liunde ni latikuwayobeka; ni batoyogopa pamweni batindilwe ni liunde.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 Lilobe lya pitike kumaunde baya, “hayoo nga mwana wango mteule. Mumpekani ywembe.”
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!‟
36 Lilobe palikotwike, Yesu abile kichake. Batamile chichii, ni katika machiba galo babakiye kwaa yeyoti chochoti.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 Lichoba lenge, baada ya boka pakitombe, bandu banyansima batikwembana nakwe.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38 Lola, nnalome boka mu'bandu atilela kwa lilobe, baya, “Mwalimu nindaloba ulinge mwana wango, mana ni mwana wango wa pekee.
Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
39 Ubweni nchela hunkwamwa, ni mara ukombwa ndoti, ni kae umpanga changanyikiwa ni boywa pou mu'nkano, Nayo uboka kwa shida, na pia andaminya muno.
Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 Natikuwasihi benepunzi bako kuikemia iboke, lakini bawesike kwaa.”
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.‟
41 Yesu kayangwa nikubaya, “Enyi kizazi cha kiamini kwaa ni chakiobile, mpaka namwe toleana namwe? M, leti mwana wako pano.”
Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!‟
42 Kijana ywaichile, roho chapu itntombwa paeni kumtikisa kwa pujo lakini Yesu atikemea yelo roho njapu, atikumponya ywa nnalome, ni kunkabidhi kwa tate bake.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43 Boti batishangala ni ukolo wa Nnongo. Lakini pawabile batishangala boti kwa makowe goti yagatendite, baya kwa benepunzi bake,
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 “Maneno yatame mmakutu ginu, kwa kuwa mwana wa Adamu atitolewa muluboko lwa bandu.”
„Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.‟
45 Lakini baelewite kwaa maana ya maneno ago, ni atihiya mminyo gabe, linga kana baelewe batiyogopa kumlokiya kuhusu neno lelo.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46 Boka po mgogolo utumbwike nkati yabe kunani ya namani apala panga nkolo.
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47 Lakini Yesu paatambwile chabalokiana munyoya yabe atikumtola mwana nchunu, ni kum'beka upande wake,
Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
48 ni kubaya, “Kati mundu yeyoti ywampokeite mwana nchunu kati yono kwa lina lyango, anipokeite nee, ni yeyoti ywanipokeite nee, ampokeite ywaanitumile, kwa kuwa abile nchunu kati yinu nga nkolo.”
Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.‟
49 Yohana kayangwa ni kubaya, “Ngwana twamweni mundu akibenga moka kwa lna lyako ni tutikunkanikia kwa sababu akengamana kwaa ni twee.”
Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.‟
50 Lakini Yesu atikum'bakiya, “kana munknikiye, kwa kuwa ywa abile kwaa kinyume ni mwenga ni wa kwinu.”
Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.‟
51 Yapitike kwamba, lingana na machoba yagabile karibu ni machoba gake ga yenda kumaunde, kwa uimara aelekezite minyo gake Yerusalemu.
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
52 Atumite ajumbe nnonge yake, nabo batiyenda ni jingiya katika ijiji ya Asamaria linga bantayarishie mahali.
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 Lakini bandu bakwe bampokeite kwaa, kwa sababu abile atielekeza minyo gake Yerusalemu.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
54 Benepunzi bake Yakobo ni Yohana palibweni leno, batibaya, “Ngwana upala tuamuru mwoto uhuluke pae boka kumaunde ubatiniye?”
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?‟
55 Lakini atibagalambukiya nikubakanikiya.
Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 Boka po batiyenda ijiji chenge.
Og de gik til en anden Landsby.
57 Pababile bakiyenda, katika ndela yabe, mundu yumo atikuwabakiya, “Nipala kukukengama kokoti kwa uyenda.”
Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
58 Yesu atikum'bakiya, “mbweha bana mayembwa, iyuni wa anga bana itundu, lakini mwana wa Adamu hana pa beka mutwe bake.”
Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
59 Ndipo atikum'bakiya mundu ywenge, “Nikengame.” Lakini ywembe atibaya, “Ngwana, uniruhusu kwanza niyende nikamchike tate bango,”
Men han sagde til en anden: „Følg mig!‟ Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.‟
60 Lakini ywembe atikum'bakiya, “mubaleke wafu bachikane wafu bene, lakini wenga uyende utangaze ufalme wa Nnongo kila mahali.”
Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!‟
61 Pia mundu ywenge atibaya, “Nipala kukukengama, Ngwana, lakini uniruhusu kwanza nikawalage bababile kachango.”
Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.‟
62 Lakini Yesu atikuwabakiya ntopo mundu, yajea luboko lwake lemana linga mchogo ywafaika kwa ufalme wa Nnongo.”
Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.‟
