Yohana 8
1 Yesu aboi mu'kitombe sa Mizeituni.
Men Jesus gikk til Oljeberget.
2 Bwamba aisa mu'lihekalu, ni bandu bote kabankengama, atami na kubapundisha.
Og tidlig om morgenen kom han atter til templet, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem.
3 Baandishi ni Mafarisayo kabannetya Nwawa ywaatabilwe mu'kitendo sa'umalaya. Kabamweka nkati yabe.
Da kom de skriftlærde og fariseerne med en kvinne som var grepet i hor, og de stilte henne frem for ham
4 Nga kabammakiya Yesu, “Mwalimu, nnwawa yolo atabilwe mu'umalaya, paabile apanga umalaya.
og sa til ham: Mester! denne kvinne er grepet på fersk gjerning i hor.
5 Nambeambe, mu'saliya ya Musa atituamuru kuwapondanga maliwe bandu kati aba, ubaya namani nnani yake?
I loven har Moses foreskrevet oss at slike kvinner skal stenes; hvad sier nu du?
6 Kabagabaya aga ili kuntegeya ili bapate likowe lya kumshitaki, lakini Yesu kainama ni kuandika pae pa'bui kwa kidole sake.
Dette sa de for å friste ham, så de kunde få klagemål imot ham. Men Jesus bukket sig ned og skrev med fingeren på jorden.
7 Pabayendelea kunnaluya, ayemi ni kuabakiya, “Ywembe abile kwaa ni sambi nkati yinu, abile wa kwanza kumpondanga maliwe.”
Og da de blev ved å spørre, rettet han sig op og sa: Den av eder som er uten synd, han kaste den første sten på henne!
8 Ainamite kae pae, atiandika mu'dunia kwa kidole chake.
Og han bukket sig atter ned og skrev på jorden.
9 Kabayowine ago, batiboka yumo baada ya ywenge, kuanzia ywabile mpindo. Mwisho Yesu alekilwe kichake, pamope ni yolo nnwawa ywabile nkati yabe.
Men da de hørte det, gikk de ut, den ene efter den annen, de eldste først; og Jesus blev alene tilbake med kvinnen som stod der.
10 Yesu ayemite ni kummakiya “Nnwawa, balo bakushitakiya babile kwaako? Ntopo hata yumo ywakuhukumu?
Da rettet Jesus sig op og sa til henne: Kvinne! hvor er de? Har ingen fordømt dig?
11 Kabaya, “Ntopo hata yumo Ngwana.” Yesu kabaya, “Hata nenga nalowa kukuhukumu kwaa, uyende mundela yako; kuanzia nambeambino ni kuyendelea kana upange sambi kae.”
Hun sa: Nei, Herre! ingen. Da sa Jesus: Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!
12 Yesu kalongela na bandu kae kabaya, “Nenga na mbeya ba ulimwengu; ywembe ywanikengamite atyanga kwaa mulibendo ila abile ni ukoto,”
Atter talte da Jesus til dem og sa: Jeg er verdens lys; den som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men ha livsens lys.
13 Mafarisayo kabammakiya, “Wajishuhudia wa mwene, ushuhuda wako nga wa kweli kwaa.”
Fariseerne sa da til ham: Du vidner om dig selv; ditt vidnesbyrd er ikke sant.
14 Y6esu kaayangwa ni kuwamakiya, “Hata kati nalowa kujishuhudia mwene, ushuhuda wango ni kweli. Nitangite pandu nibokite ni kolyo kaniyenda, lakin i mwenga mutangite kwaa pandu nibokite au kolyo kaniyenda.
Jesus svarte og sa til dem: Om jeg også vidner om mig selv, er mitt vidnesbyrd sant; for jeg vet hvorfra jeg er kommet, og hvor jeg går hen; men I vet ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg går hen.
15 Mwenga mwatihukumu mu'yega; nenga nahukumu kwaa yeyote.
I dømmer efter kjødet; jeg dømmer ingen.
16 Nenga hata mana nihukumule, hukumu yango ni kweli kwa sababu nabile kwaa kichango, nibile pamope ni Tate ywanitumile.
Men om jeg også dømmer, da er min dom rett; for jeg er ikke alene, men jeg og Faderen, som har sendt mig;
17 Eloo, na mu'saliya yinu iandikilwe kuwa ushuhuda wa bandu abele ni kweli.
men også i eders lov står det skrevet at to menneskers vidnesbyrd er sant.
18 Nenga nga nishuhudiae, ni Tate ywanitumile atikunshuhudia.”
Jeg er den som vidner om mig, og Faderen, som har utsendt mig, vidner om mig.
19 Bakammakiya, “Tate bako abile kwaako?” Yesu kayangwa, “Nenga mwanitangite kwaa nenga, mana munitangike nenga, mwalowa kuntanga ni Tate bango kae.”
De sa da til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarte: I kjenner hverken mig eller min Fader; kjente I mig, da kjente I også min Fader.
20 Abaya maneno aga abile papipi ni hazina abile atifundisha mu'lihekalu, na ntopo hata yumo ywantabile kwa sababu saa yake ibile bado iikite.
Disse ord talte han ved tempelkisten, mens han lærte i templet, og ingen grep ham; for hans time var ennu ikke kommet.
21 Bai kammakiya kae, “Niyenda zangu; mwalowa kunipala na mwatiwaa mu'sambi yinu. Kolyo kwaniyenda, mwaweza kwaa kuisa.”
Han sa da atter til dem: Jeg går bort, og I skal lete efter mig, og I skal dø i eders synd; dit jeg går, kan I ikke komme.
22 Ayahudi kababaya, “Alowa tanga mwene, ywembe ywabile akibaya,'kolyo kaniyenda muweza kwaa kuisa'?”
Jødene sa da: Han vil vel ikke drepe sig selv, siden han sier: Dit jeg går, kan I ikke komme?
23 Yesu kaamakiya, “Mwaboka pae, nenga niboka kunani. Mwenga ni ba Ulimwengu; nenga na wa ulimwengu kwaa.
Og han sa til dem: I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er av denne verden, jeg er ikke av denne verden.
24 Kwa eyo, natikuwabakiya kuwa nalowa waa mu'sambi yinu. Vinginevyo mwaminiya kuwa NENGA NGA, mwalowa waa mu'sambi yinu.”
Derfor sa jeg til eder: I skal dø i eders synder; for tror I ikke at det er mig, da skal I dø i eders synder.
25 Kwa eyo kabammakiya, “Wenga wa nyai?” Yesu kaamakiya, galo ganiabakiya tangu mwanzo.
De sa da til ham: Hvem er du? Jesus sa til dem: Nettop det jeg sier eder.
26 Nabile ni makowe ganansima gakulongela ni kuhukumu nnani yinu. Hata nyoo, ywembe ywanitumile ni wa kweli; ni makowe nigayowine kuoma kwake, makowe aga niabaya kwa ulimwengu.”
Jeg har meget å si og å dømme om eder; men han som har sendt mig, er sanndru, og det jeg har hørt av ham, det taler jeg til verden.
27 Kabamwelewa kwaa kuwa abile kalongela nabo kuhusu Tate.
De skjønte ikke at det var om Faderen han talte til dem.
28 Yesu kabaya, “Pamwalowa kumwinua kunanu Mwana wa Mundu, nga mwalowa tanga NENGA NGA, ni kwamba nipangite kwaa lolote kwa nafsi yango. Kati Tate ywanipundisha, nalowa longela makowe aga.
Jesus sa da: Når I får ophøiet Menneskesønnen, da skal I skjønne at det er mig, og at jeg intet gjør av mig selv, men taler dette således som min Fader har lært mig.
29 Ywembe ywanitumile abile pamope ni ywembe, na ywembe anilekite kichango, kwani kila mara napanga galo gabampendeza.”
Og han som har sendt mig, er med mig; han har ikke latt mig alene, fordi jeg alltid gjør det som er ham til behag.
30 Palyo Yesu abaya makowe aga, baingi batikumwaminiya.
Da han talte dette, trodde mange på ham.
31 Yesu kabaya kwa balo Ayahudi baaminiye, “Mana ibile mwatama mu'neno lyango, nga mubile anapunzi bango kweli,
Jesus sa da til de jøder som var kommet til tro på ham: Dersom I blir i mitt ord, da er I i sannhet mine disipler,
32 mwenga mwalowa kuitanga kweli, ni kweli yalowa kwabeka huru.”
og I skal kjenne sannheten, og sannheten skal frigjøre eder.
33 Kabanyangwa, “Twenga twa ubeleko wa Ibrahimu ni kamwe tuwaike kwaa pae ya utmumwa wa yeyote; wabaya kwaa, “Twalowa bekwa huru?”
De svarte ham: Vi er av Abrahams ætt og har aldri vært nogens træler; hvorledes kan da du si: I skal bli fri?
34 Yesu kaayangwa, “Amini, amini, naamakiya, kila ywapanga sambi ni mmanda wa sambi.
Jesus svarte dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hver den som gjør synd, er syndens træl.
Men trælen blir ikke i huset til evig tid; sønnen blir der til evig tid. (aiōn g165)
36 Kwa eyo, mana itei Mwana abekilwe huru, mwalowa pangika huru kweli kabisa.”
Får da Sønnen frigjort eder, da blir I virkelig fri.
37 Nitangite kwamba mwenga ni ubeleko wa Ibrahimu; mwanipala kunibulaga kwa sababu neno lyango labile kwaa ni nafasi nkati yinu,
Jeg vet at I er av Abrahams ætt; men I står mig efter livet, fordi mitt ord ikke finner rum i eder.
38 Nalongela makowe ambayo niyabweni pamope ni Tate bango, ni mwenga nyonyonyo mwapanga makowe ambayo mwagayowine kuoma kwa tate yinu.”
Jeg taler det jeg har sett hos min Fader; så gjør også I det I har hørt av eders far.
39 Kbanyangwa ni kummakiya, “Tate yitu nga Ibrahimu.”Yesu kaamakiya, kati mwabile ni bana ba Ibrahimu, mwalowa panga kazi ya Ibrahimu.
De svarte ham: Vår far er Abraham! Jesus sier til dem: Var I Abrahams barn, da gjorde I Abrahams gjerninger;
40 Hata nambeambe mwalowa pala kunibulaga, mundu ywabakiye ukweli kuwa nayowine kuoma kwa Nnongo. Abrahamu apangite kwaa ayee.”
men nu står I mig efter livet, et menneske som har sagt eder sannheten, som jeg har hørt av Gud; det gjorde ikke Abraham.
41 Mwapanga kazi ya tate yinu.”Kabammakiya, Tubelekwile kwaa mu'umalaya, tubile ni Tate yumo Nnongo.”
I gjør eders fars gjerninger. De sa til ham: Vi er ikke avlet i hor, vi har én far, Gud.
42 Yesu kammakiya, “Mana itei Nnongo nga Tate yinu, mnipendile nenga, kwa maana niboite kwa Nnongo; wala niisile kwaa kwa nafsi yango, ila ywembe ywanitumile.
Jesus sa til dem: Var Gud eders far, da elsket I mig; for jeg er utgått fra Gud og kommer fra ham; for jeg er heller ikke kommet av mig selv, men han har utsendt mig.
43 Kwa namani mwelewa kwaa maneno yango? Kwa sababu muweza kwaa vumiliya kugayowa maneno yango.
Hvorfor skjønner I ikke min tale? Fordi I ikke tåler å høre mitt ord.
44 Mwenga ni wa tate yinu, nchela, nga mpala kuipanga tamaa ya tate yinu. Abile ywamulaga tangu mwanzo ni aweza kwaa kuyema mu'ukweli kwa mana kweli yabile kwaa nkati yake. Kabalongela ubocho, alongela kuoma kwa asili yake kwa sababu ni mmocho nga tate ba ubocho.
I har djevelen til far, og I vil gjøre eders fars lyster; han var en manndraper fra begynnelsen og står ikke i sannheten; for sannhet er ikke i ham. Når han taler løgn, taler han av sitt eget, for han er en løgner og løgnens far.
45 Nambeambe, kwa sababu nibayile yaibile kweli, muniamini kwaa.
Men mig tror I ikke, fordi jeg sier eder sannheten.
46 Ywa nyai nkati yinu ywanishuhudia kuwa nibile ni sambi? mana itei nibile yaibile kweli, kwa mwanja namani mwaniamini kwaa?
Hvem av eder kan overbevise mig om synd? Men sier jeg sannhet, hvorfor tror I mig da ikke?
47 Ywembe ywabile wa Nnongo hugayowa maneno ga Nnongo; Mwenga muyayowine kwaa kwa mana mwenga mwa wa Nnongo kwaa.”
Den som er av Gud, hører Guds ord; derfor hører I ikke, fordi I ikke er av Gud.
48 Ayahudi kabanyangwa ni kummakiya, twabaya kwaa kweli kuwa wenga wa Msamaria na ubile ni nchela?”
Jødene svarte ham: Sier vi ikke med rette at du er en samaritan og er besatt?
49 Yesu kayangwa, nibile kwaa ni pepo; lakini namweshimu Tate bango, ni mwenga mwaniheshimu kwaa.
Jesus svarte: Jeg er ikke besatt, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig.
50 Nipala kwaa utukufu wango; kwabile yumo ywapala ni hukumu.
Men jeg søker ikke min ære; det er en som søker den og dømmer.
51 Amini, amini, nakubakiya, ywabile yeyote ywalikamua neno lyango, akibweni kwaa kiwo kamwe.” (aiōn g165)
Sannelig, sannelig sier jeg eder: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet se døden. (aiōn g165)
52 Ayahudi kabammakiya, “Nambeambe tutangite kuwa ubile ni nchela. Abrahamu ni manabii kabawaa, lakini wabaya,'Mana itei mundu alikamwile neno lyango, aonjile kwaa kiwo.' (aiōn g165)
Jødene sa til ham: Nu skjønner vi at du er besatt. Abraham er død, og profetene likeså, og du sier: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet smake døden! (aiōn g165)
53 Wenga nkolo kwaa kuliko tate bitu Abrahamu ywati waa? Manabii pia bawile. Wenga ujipanga kuwa wa nyai?”
Du er da vel ikke større enn vår far Abraham, som døde? og profetene døde; hvem gjør du dig selv til?
54 Yesu kanyangwa, “Mana itei nalowa kuitukuza mwene, utukufu wango ni bure; Tate bango ywanitukuza-yolo mwamum'bayite kuwa ni Nnongo winu.
Jesus svarte: Ærer jeg mig selv, da er min ære intet; det er min Fader som ærer mig, han som I sier er eders Gud.
55 Mwenga mwamyowa kwaa ywembe, lakini nenga namyowa ywembe. Mana itei nibayite,'nimtangite kwaa,' nalowa pangilwa kati mwenga, nambocho. Hata nyoo, nimtangite na maneno yake nigakamwile.
Og I kjenner ham ikke, men jeg kjenner ham; og om jeg sier at jeg ikke kjenner ham, da blir jeg en løgner som I. Men jeg kjenner ham og holder hans ord.
56 Tate yinu Ibrahimu atishangilia yatikulibona lisoba lyango, aibweni na atipulaika.”
Abraham, eders far, frydet sig til å se min dag; og han så den og gledet sig.
57 Ayahudi kabammakiya, “Uikite kwaa umri wa miaka hamsini bado, ni wenga umweni Ibrahimu?”
Jødene sa da til ham: Du er ennu ikke femti år og har sett Abraham?
58 Yesu kammakiya, “Amini, amini, nakumakiya, kabla Abrahamu abelekwile kwaa. NENGA NIBILE.”
Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Før Abraham blev til, er jeg.
59 Nga kabalokota maliwe bapala kumpumunda, lakini Yesu atikuificha ni kuboka panja ya hekalu.
Da tok de stener op for å kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gikk ut av templet.
