Yohana 11
1 Mundu yumo lina lyake Lazaro ywabile nng'onjwa. Abokite Bethania, ijiji sa Mariamu na dada yake Martha.
Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2 Abile ni Mariamu yolo ywampakile Ngwana Marhamu ni kumputa magolo gake kwa nywili yake, ywabile nnongowe Lazaro ywabile ni nng'onjwa.
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
3 Nga dada bake aba batumile ujumbe kwa Yesu ni kubaya, “Ngwana, umlinge yolo ywampendile andaminya.”
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
4 Yesu pabayowa abayite, “Utamwe woo ni wa kiwo kwaa, lakini, badala yake ni kwa ajili ya utukufu wa Nnongo ili kuwa Mwana wa Nnongo apate kutukuzwa pitya utamwe woo.”
Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
5 Yesu ampendile Martha ni dada bake Lazaro.
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 Paayowine kuwa Lazaro ni ntamwe, Yesu atami masoba ibele mahali paabile.
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
7 Nga baada ya lee atikuabakiya anapunzi bake, “Tuyende kae uyahudini.”
Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
8 Banapunzi kabammakiya, “Rabi, ayahudi babile bakijaribu kukukombwab ni maliwe, ni wenga upala buyangana kwoo kae?”
Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
9 Yesu kaayangwa, “Mutwekati wabile ni masaa komi ni ibele? Mundu ywaatyanga mutwekati aweza kwaa kuikwala, kwa mana abona kwa bweya lya mutwekati.
Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 Hata nyoo, mana itei atyanga kilo, alowa kuikwala mana bweya yabile kwaa nkati yake.”
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
11 Yesu abayite makowe aga, ni baada ya makowe aga, kaabakiya, “Rafiki yitu Lazalo agonjike, lakini nayenda ili nipate kumuuluya kuoma mu'lugono.”
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
12 Nga anapunzi bake kabankokeya, “Ngwana, kati agonjike, alowa yumuka.
Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
13 Muda woo Yesu atilongela habari ya kiwo sa Lazaro, lakini balo batangite alongela nnani ya kugonja lugono.
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Nga Yesu kaamakiya wazi, kuwa “Lazaro awile.
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
15 Nibile ni puraha kwa ajili yinu, kwamba nibile kwaa kolyo ili mpate aminiya. Tuyende kwake.”
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
16 Bai Tomaso ywakemelwa Pacha, aamakiye anafunzi benge, “Ni twenga tuyende kuwaa mpamo ni Yesu.”
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
17 Wakati Yesu aisile, akutike Lazaro tayari abile mu'likaburi lisoba lya nchenche.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 Ni Bethania ibile papipi ni Yerusalemu kati kilomita arobaini na tano.
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 Baingi nkati ya Ayahudi baisile kwa Martha ni Mariamu kuafariji kwa ajili ya nongo wabe.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Nga Martha ayowine kuwa Yesu andaisa, atiyenda kukwembana naye, lakini Mariamu atiyendelea kutama munyumba.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Martha kammakiya Yesu, “Ngwana kati wabile pano, kaka yango alowa waa.
Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 Hata nambeambe, nitangite kuwa lolote lya ulilobite boka kwa Nnongo, atakupeya.”
Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
23 Yesu kammakiya kaka bako alowa yoka kae.”
Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
24 Martha kammakiya, nitangite kuwa alowa yoka mu'ufufuo lisoba lya mwisho.”
Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
25 Yesu kammakiya, “Nenga na ufufuo na ukoto; ywembe ywaaminiye, ingawa alowa waa, ywabile nkoto atama;
Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?‟ (aiōn g165)
27 Kammakiya, “Eloo, Ngwana naaminiya kwamba wenga ni Kriso, Mwana wa Nnongo, ywembe ywaisa mu'ulimwengu.”
Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
28 Paayomwile baya lee, atiyenda kunkema dada yake Mariamu mu'faragha. Kabaya, “Mwalimu abile pano na akukema.”
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
29 Mariamu paayowine aga, kauluka upesi no yendya kwa Yesu.
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30 NI yesu paabile bado jingya mu'ijiji, ila abile bado pandu pa akwembine ni Martha.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 Nga Ayahudi babile ni Mariamu mu'nyumba na balo babile bakimfariji, pabamweni kauluka upesi ni kuboka panja, kabankengama, bayowine kuwa ayenda kulikaburu ili alele kwoo.
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 Nga Mariamu, paaikite palyo Yesu abile amweni ni, kutomboka pae ya magolo gake ni kummakiya, “Ngwana, kati wabile pano, nongo wango alowa waa kwaa.”
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
33 Yesu paamweni atilela, ni Ayahudi waisile pamope naye wabile wakilela kae, atiomboleza mu'roho ni kufadhaika;
Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
34 Kabaya, “Mumgonjike kwaako? Kabammakiya, Ngwana, uise ulole.
„Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
35 Yesu kalela.
Jesus græd.
36 Ayahudi babaya, “Lola yaampendile Lazaro!”
Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
37 Lakini benge kati yabe babayite, “yolo kwaa, mundu abayongoli minyo ga yolo ywabile ipofu, aweza kwaa kumpanga mundu yoo awile kwaa?”
Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
38 Nga Yesu, abile akiomboleza mu'nafsi yake kae, kayenda mu'likaburi. Nambeambe labile lipango, na liwe libekilwe nnani yake.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
39 Yesu kabaya, “Muliboywe liwe.” Martha, dada bake Lazaro, ywembe ywaawile, ammakiye Yesu, “Ngwana, kwa muda woo, yega yake wabile umioza, kwa sababu abile mu'kiwo kwa masoba ncheche.”
Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
40 Yesu kaammakiya, “Nenga nikumakiye kwaa ya kuwa, mana uniaminiye, walowa bona utukufu wa Nnongo?”
Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
41 Kwa eyo batikuliboywa liwe. Yesu atiuluwa minyo gake kunani no baya, “Tate, niakushukuru kwa mana wenda kuniyowa.
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42 Nitangite kuwa unaniyowa mara yoti, lakini nga kwasababu ya bandu bayemi kunizunguka kuwa nialongela aga, ili kwamba bapate kuamini kuwa wenga unitumile.
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
43 Baada ya kubaya nyoo, atilela kwa lilobe likolo, “Lazaro, boka panja!”
Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
44 Mundu ywabile mu'kiwo abokite panja atabilwe maboko na magolo kwa sanda za kuyikia, na minyo wake utabilwe ni kitambaa,” Yesu kaamakiya, “Mumpunguwe ni kunleka ayende.”
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
45 Ayahudi banyansima baisile kwa Mariamu ni kubona Yesu chaakipangite, batikumwaminiya,
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
46 Lakini baadhi yabe batiyenda kwa Mafarisayo ni kuamakiya makowe agapangite Yesu.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
47 Nga akolo ba Makuhani ni Mafarisayo kabakusanyika pamope mu'libaraza no baya, “Tupange namani? Mundu ywoo apanga ishara zanyansima.
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48 Mana itei tunlekite nyoo kichake, bote balowa kumwaaminiya; Arumi walowa isa ni kutola yoti mahali yitu ni litaifa litu.”
Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
49 Hata nyoo, mundu yumo nkati yabe, Kayafa, ywabile kuhani nkolo mwaka woo, kaamakiya, “Mutangite kwaa chochote kabisa.
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
50 Muwasa kwaa kuwa ipalikwa faa kwa ajili yinu kuwa mundu yumo apangika kuwaa kwa ajili ya bandu kuliko litaifa lyoti angamiya.”
„I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
51 Agabaya aga kwa sababu yake mwene, badala yake, kwa kuwa abile ni kuhani nkolo mwaka wolo, atitabiri kuwaYesu alowa waa kwa ajili ya litaifa;
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
52 Ni kwa taifa kwaa kichake, ila Yesu apatike nyonyonyo kubakusanya bana ba Nnongo babile batitawanyika sehemu mbale mbale.
og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53 Kwa eyo kuoma lisoba lee ni kuyendelya kabapanga namna ya kum'bulaga Yesu.
Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
54 Yesu atyanga kwaa wazi wazi nkati ya Ayahudi, ila atiboka palyo no yenda nnema yabile papipi ni lijangwa mu'ijiji ikemelwa Efraimu. Atami palo ni anapunzi.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55 Pasaka ya Ayahudi yabile papipi, na banansima batiyenda Yersalemu panja ya mji kabla ya Pasaka ili bapate kuitakasa bene.
Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
56 Babile bakinkengama Yesu, ni kulongela kila yumo babile bayemite mu'lihekalu, “Muwasa namani? kuwa alowa isa kwaa mu'sikukuu?”
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
57 Wakati woo akolo ba makuhani ni Mafarisayo babile batiboya amri kuwa mana itei yumo atangite paabile Yesu, apalikwa kubapea taarifa ili bapate kuntaba.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
