< Baebrania 6 >
1 Eyo mana tulei galyo tubeiyegana kuhusu uyumbe wa Kristo, tupalikwa tube ni juhudi kugenda kwenye kukomala, kana tubeke misingi ya toba kuoma mukasi yelo ntopo uhai ni imani ku Nnongo,
Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
2 wala misingi ya mayegeyo ya ubatizo, ni kuabekya maboko, kuyoka kwa bawile, ni hukumu ya milele. (aiōnios )
med Lære om Døbelser og. Haandspaalæggelse og dødes Opstandelse, og evig Dom. (aiōnios )
3 Twatetende eno mana Nnongo atukanikiye kwaa.
Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
4 Iwesekana kwaa balyo bapatike nuru awali, bate paya kipawa sa kumaunde, ni kutendwa kuba ashirika ba Roho mtakatifu,
Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
5 ni ambao batepaya kunoga liyaulyo lya Nnongo ni kwa ngupu za wakati uisa. (aiōn )
og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn )
6 Kisha kabatomboka iwesekana kwaalelo kuabakiya kutoba. Yeno mwalo bate kuusulubisa mwana wa Nnongo kwa mara yana ibele munafsi yabe, kabantenda kigombo sa zihaka hadharani.
da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
7 Kwa kuwa bwee upokya ula itomboka mara kwa mara kunani yake, ni kuipya mauno ganoike kwa abo batei kasi kubwee. kupokya baraka kuoma kwa Nnongo.
Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
8 Lakini mana kubeleka miiba ni manyei, ntopo thamani, lelo ni ibi muhatari ya kulaaniwa mwiso wake kuteketezwa.
men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
9 Japo tulongela eno, mambwiga apendwa, twanda shawishiwa galyo ganoike kwinu ni galyo gauokovu.
Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
10 Kwa kuba Nnongo dhalimu kwaa aleba kwaa kasi yinu ni kwaupendo wa muuboniye mwalowa lina lyake, kwaleno mwatumikile baamini na mkebado mwatumikia.
Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
11 Tupala kila yumo winu abonenye bidii yeyelyo mpaka mwisho mwa uhakika kuba ngangale.
Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
12 Tukani mube anyongou, lakini mbe afuasi wa balyo barithio ahadi mwalo wa imani ni uvumulivu.
for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
13 Mana Nnongo ampayi Ibrahimu ahadi, alapike kea nafsi yake mwene, mwalo iwesekanike kwaa kulapa kwa ywenge, maana ntopo ywenge nkolo kuuloka ywembe.
Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
14 Kakoya, “Hakika nakubariki na nayongeya ubelei wako muno.”
„Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.‟
15 Kwa ndela yeno, Abrahamu apokile selo aaidilwe baada ya kulenda kwa uvumilivu.
Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
16 Maana badu kulapa kwa yembe nkolo kuloka bembe, ni kwabe kikomo sa masindano goti ni kulapa kwa kugathibitisha.
Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
17 Palyo Nnongo ateamua kuboneya kwa uwazi kwa baritrhi ba ahadi kusudi lyake linoike libadilika kwaa, athibitishe kwa kulapa.
Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
18 Atei eyo kwa ilebe ibe iwesa kwaa kutendebuka, muengo Nnongo awesa kwaa kukoya uboso, twenga tubutukii hifadhi tupate kuyeyelwa mwoyo kukamuliya kwaa ngupu litumaini libekilwe kulonge yitu.
for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
19 Tubinayo uyasiri kati nanga ngangale ni yakutengema roho yitu, uyasiri wandoyingiya nkati ukiogo ya pazia.
hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
20 Yesu ayingii sehemu ya kati nlongoli witu, mana ayomwike kufanyika kuhani nkolo hata milele baada ya utaratibu wa Melkizedeki. (aiōn )
hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid. (aiōn )